Bellinge sogn

(Brændekilde-B.kom.) omgives af Sanderum, Stenløse, Fangel, Verninge, Brylle og Brændekilde so. So.s højeste punkt (50,5 m) ligger i nv.hjørnet, og herfra sænker terrænet sig nogenlunde jævnt ned mod Odense å, dog afbrudt af en ryg v.f. landevejen, hvor Kulager høj når 42,3 m. Selve ådalen, der danner skel mod Fangel so., er mod s. 8–10 m dyb og temmelig snæver, men ved Bellinge breder dalen sig, og en gammel flodterrasse har skabt forudsætningen for overgangen ved Bellingebro. Jorderne består af frugtbar moræneler, undtagen hvor et strøg med sand strækker sig fra Bellinge mod sv. ind i Brændekilde so. Det bortset fra ubetydelige småplantninger skovløse so. er rigt på frugtplantager og gartneriarealer, bl.a. ml. Odense å og landevejen Odense-Assens, der ligesom vejen Odense-Fåborg (over Bellingebro) går gennem so.

Areal i alt i 1950: 1100 ha. Befolkning 7/11 1950: 879 indb. fordelt på 203 husstande. (1801: 304, 1850: 559, 1901: 634, 1930: 716).

I sognet byerne: Bellinge (*1389 Beldinge, 1484 Bellingh; u. 1797) m. kirke, skole, forsamlingshus (opf. 1954), sognebibl. (opret. 1943, 1000 bd.), kro og telefoncentral. – Saml. af gde og hse: Bellingemark m. store drivhusarealer; s. 214 Kildemose Gde; Borrebylavet (1537 Boreby) m. Borreby vandml.; Lettebæk Huse (delvis i Sanderum so.) m. vandml.; Avernakke Gårde; Drigstrup; Vibæk. – Gårde: Borreby Møllegd. (14,3 tdr. hartk., 74 ha; ejdsk. 170, grv. 119); Broholmgd.; St. Dannesbogd. (*1463 Damsbo), fra 1949 tvangsarbejdsanstalt for Odense og Assens amter; Egøgd., kendt for kvægopdræt (Bellingestammen); St. Drigstrupgd.

B. so., der sa.m. Brændekilde so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Pårup so., dog under 33. skattekr. (Kerteminde) og under amtets 7. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 152. lægd og har sessionssted i Odense.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke ligger på en kgd., der i ny tid er udvidet mod v., men hvis gl. kampestensdiger er bev. mod s. og ø. Kirken er i sit opr. anlæg en sengotisk teglstensbygn., bestående af skib og smallere kor; murene er opf. i polsk skiftegang. I korets og skibets sydl. sidemure er bev. gl. fladbuede vinduer, hvis karme dog er forhugget og delvis udvidet. Den nordl. sidemur synes aldrig at have haft vinduer, og i hele den opr. bygn., hvis mure alle synes urørte, ses intet spor af opr. døre. Indgangen må derfor have været fra v. Sen. blev det brede v.tårn opf. m. blændingsprydede, kamtakkede gavle mod n. og s. I tårnets v.mur ses spor af en for længst tilmuret dør; taget er belagt med »munk og nonne«. Efter tårnets opførelse, men endnu i sengotisk tid, opførtes et overhvælvet våbenhus ud for tårnets s.mur, og en ny indgangsdør til kirken blev her brudt igennem; det opr. vindue i tårnets s.mur ses tilmuret over døren. – En del kalkmalerier i kirken blev fremdraget 1883 og rest. af J. Kornerup 1884. I koret findes en sparsom kalkmalet dek. på ribberne samt en stor toproset. I kirkens 3 andre hvælv (et i tårnet, 2 i skibet) findes en rig dek. m. bibelske motiver. Østre fag, ø.kappen: pinsefesten; n.kappen: Elias’ offer; v.kappen: spejderne m. drueklaser; s.kappen: Moses får overrakt lovens tavler. I skibets vestl. fag: nadverens indstiftelse (ø.), mannasamlingen i ørkenen (n.), himmelfarten (v.), Pilatus’ håndtvæt (s.). I kappesviklerne profeter. I tårnhvælvet: Getsemane (ø.), hudflettelsen (n.), tornekroningen (v.), Abraham og Isak (s.). På skibets n.væg findes en fremstilling af korsgangen; på tårnets n.- og v.væg: Skt. Jørgen og dragen. Malerierne er if. indskr., malet på tårnbuens n.side, udført 1496 af Ebbe Olesen og Simon Pedersen.

Muret alterbord; alterbordsforside m. malet årst. 1595. Sengotisk altertavle, o. 1525, i midtskabet relief af korsgangen og korsfæstelsen samt de fire kirkefædre, i fløjene apostle; predellaen malet 1595, topstykket fra o. 1750. Romansk granitfont; messingdåbsfad m. årst. 1734. Prædikestol m. årst. 1626, m. intarsiaarkader og som hjørnehermer Kristus og de fire evangelister; samtidig himmel. To gavle m. stavværk og en frise, alt m. minuskelindskr.: »ihecus help os amen. Nil cognatur dulcius quam ihecus dei«, fra en sengotisk degnestol samt rester af stoleværk fra o. 1580 (m. sen. indsk. 1626) og fra o. 1625 er opsat som panel på korets s.væg. Dørfløj o. 1600 ml. tårn og skib. Een klokke, omstøbt tredie gang 1856. – Gravsten over Hans Villadsen i Borreby mølle, † 1659, og hustru Kirsten Hansdatter, † 1658.

Borreby len her i so. fik Mikkel Brockenhuus 1537 af kongen følgebrev på. 1600 omtales »menige bymænd i B.« 1722 skødede gehejmeråd Fr. Gersdorf til Bramstrup B.gd. og B.ml. (ca. 12 tdr. hartk. og 8 tdr. mølleskyld) til kongen.

I so. nævnes 1653 Pieisis Hus, 1662 Smedehuset.

Fredede oldtidsminder: Ved Avernakke Gårde højen Dalhøj. – Sløjfet: 21 høje, hvoraf de 8 lå på Voldsgd.s (se s. 222) mark; i to af dem er der fundet grave fra ældre bronzealder. – Ved Borreby ml. er påvist en boplads fra ældre stenalder, og langs Odense å ligger flere mindre bopladser fra ældre og yngre stenalder. I en grusbakke er fremkommet et depotfund fra yngre bronzealder med 2 halsringe, 2 spiralarmringe, en segl, flere knapper. Ved Bellinge findes større gravpladser fra ældre og yngre rom. jernalder. (E. Albrectsen. Fynske jernaldergrave. II. 1956. 51).

I Vibæk er rejst en mindesten for nedstyrtede eng. flyvere fra 2. verdenskrig.

I Bellinge so. fødtes 1850 sanglæreren og komponisten N. K. Madsen-Stensgård, 1855 zoologen, pol. forf. H. J. Hansen, 1861 journalisten Frederik Hansen, 1874 den da.-amer. landøkonom Chr. Larsen.