Bråby sogn

(tidl. Øster Broby; B. kom.) omgives af Præstø amt (Ulse so. i Fakse hrd., Vester Egede so. i Tybjerg hrd. og Toksværd so. i Hammer hrd.) samt Teestrup og Haslev so. Gennem so. løber Susåen fra sø. til nv. So.s nordvestl. dele (v.f. Bråby) er en jævn flade (30–40 m o. h.), men ø.f. Bråby stiger terrænet pludseligt til en kuplet overflade (60–70 m o. h.), som dog brydes af en 1 km bred dalgang, sandsynligvis en tunneldal, med en småbakket overflade, og hvori Susåen yderligere har dannet sin egen dal. På den høje flade ligger Søtorup sø (73 ha) og Gisselfeld, hvis parker og småsøer er yndede udflugtssteder. Hele den sydvestl. del af so. indtages af Nygårdsvænge og Hesede skov, hvoraf især sidstnævnte er kendt for sit afvekslende terræn med stejle bakkesider og talrige damme med øer og holme. I Ny Dyrehave ligger en ejendommelig smal kløft, ved hvis rand Brunbakke hæver sig til 83 m. Større højder nås dog i Kviehave (99 og s. 802 108 m). Andre fremtrædende punkter er Janehøj (67 m; ved Hesede) og Fuglebakke (60 m; ved Gisselfeld). Den dyrkede del af so. består overvejende af moræneler, mens sandet dominerer som underlag for skovene. Omkr. Susåen flere moseog engstrækninger, dels i sø. (Hovmose) og dels i v. (Rødemose og Holtemose). Gennem so. går jernbanen Køge-Næstved (Bråby stat.) og landevejen mellem Haslev og Vester Egede.

Areal i alt 1950: 2264 ha. Befolkning 7/11 1950: 625 indb. fordelt på 166 husstande. (1801: 475, 1850: 706, 1901: 656, 1930: 688). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 370 levede af landbrug m.v., 79 af håndværk og industri, 23 af handel og omsætning, 15 af transportvirksomhed, 42 af administration og liberale erhverv, 63 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Bråby (1342 Broby østræ; u. 1793 og 95) m. kirke, skole (opf. 1871, udv. 1891 og 1938, arkt. ved sidstn. udv. F. Halleløv) og alderdomshjem (opf. 1930, arkt. F. Halleløv); Sø Torup (1456 Tordrop, 1561 Søtourup; u. 1791); Bråby stationsby m. afholdshotel, jernbanestat., posteksp. og telf.central (Konradsfeld). – Saml. af gde og hse: Duelund (u. 1774); Slotshuse. – Gårde: Hovedgd. Gisselfeld (1370 Ghyselfel, 1410 Gislæfællæ) m. afbyggergd. Louiselund. (i alt 393,3 tdr. hartk., 3821 ha, hvoraf 2365 skov; ejdsk. 5715, grv. 3154, heraf hovedgd. 97,6 tdr. hartk., 429 ha; ejdsk. 1070, grv. 737); Hesede (1290 Hyrsæt, 1342 Hirsædæ) under Gisselfeld (40,4 tdr. hartk., 214 ha; ejdsk. 480, grv. 253); Edelsminde under Gisselfeld (37,9 tdr. hartk., 166 ha; ejdsk. 486, grv. 296); Konradsfeld (18,1 tdr. hartk., 117 ha; ejdsk. 313, grv. 203); Hammersgård.

B. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Vester Egede so. i Hammer og Tybjerg hrd.s provsti (Præstø amt) eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Haslev so. So. udgør 2. udskrivningskr., 116. lægd og har sessionssted i Haslev.

Kirken består af romansk skib med gotiske tilføjelser: tårn, n.kapel og våbenhus samt langhuskor fra o. 1570. Det romanske skib, hvoraf er bev. langmurene og lidt af v.gavlen, er en kridtstensbygn., af hvis enkeltheder kun ses eet velbev., tilmuret vindue ø.f. dørstedet i s. O. 1500 er i n. tilbygget et stort kapel, bæltemuret af tegl og kridt, indrettet til herskabsstol og gravkælder o. 1695 og rest. 1903. Gavlfeltet, helt af tegl, har rig blændingsdekoration af sydsjæll. type (opmålt i »3. Dec.« 1903). Fra sa. tid er det bæltemurede v.tårn, der har ligeløbende trappe i n.muren, samt våbenhuset i s., helt af tegl og ligesom tårnet stærkt ombygget med små sten. Langhuskoret er opf. o. 1570 af Peder Oxe af tegl i krydsskifte m. to hvælv, der nu er fornyet ligesom skibets hvælv. Gavlfeltet ommuret i 1867. Hovedistandsættelser 1877 og 1880. – Altertavlen er et maleri, Kvinderne ved graven, sign. C[onstantin] H[ansen] 1833 i samtidig, nygotisk ramme. En husaltertavle fra 1579 m. alabastrelief og portrætmalerier af Peder Oxe og Mette Rosenkrants, som en tid har været i kirken, opbevares på Gisselfeld (Lund.Portrætter. IX. 119f). Alterkalk, skænket 1681 af Hans Schack. Ejendommelige profilerede alterstager på firkantet fod, givet af Adam Levin Knuth 1698. På messehagelen broderet krucifiks og årstal 1722. Romansk kalkstensfont, gotlandsk arb. fra o. 1180, et for Sjælland enestående skulpturværk af mesteren »Anonymus Calcarius« m. rige symbolske relieffremstillinger (Mackeprang. D. 83, 375 ofl.). Dåbsfad, sydtysk o. 1550 m. bebudelsen, graverede våben for Frans Lykke og Lisbeth Brok 1626. Pompøs senbarok korskranke fra 1695 med dobbeltdøre og krucifiks. Prædikestol 1938 (arkt. Bang). Foran herskabsstolen i n.kapellet et lukket pulpitur fra 1695 med Adam Levin Knuths anevåben. To støbestålklokker, 1874 og 1880. – Prægtigt epitafium o. 1560 af gotlandsk kalksten over Peder Oxe, † 1575, et meget betydeligt kunstværk af kbh.sk el. skånsk arbejde (CAJensen. Gr. nr. 466); P. O. er i øvrigt ikke begr. her. Enkelt epitaf over Hylleborg Møller, † 1783. I våbenhuset 5 gravsten fra 1700t. I gravkælderen under herskabsstolen 3 kister: 1) Adam Levin Knuth, † 1699, et pragtstykke, beklædt med kobber; 2) Sophia Ulfeldt, † 1698; 3) Hilleborg Holck, s. 803 † 1724. I kirken er i øvrigt begr. søofficeren F. C. Kaas, † 1804. – På kgd., der har delvis gl. mure og diger, et ejendommeligt monument, en pyramide m. indskr.: »Maria var altid dydig«.

Gisselfeld.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 588–600.

På kgd. er begr. plantør Hans Jacobsen, † 1891, og klostergartner M. Hår, † 1926.

Gisselfeld nævnes allr. i 1300t., men var da formentlig kun en mindre hovedgd., der lå ca. 2 km nv.f. sin nuv. plads på avlsgården Louisenlunds mark, hvor voldstedet »Spegedynen« endnu ses som en med grav omgivet firkant, ca. 8 × 10 m. Da Peder Oxe 1547 var blevet eneejer af G., nedbrød han denne gl. hovedbygn. og opf. den nuv. (se ndf.). På borgøen i gårdsøen umiddelbart nø.f. denne afdækkedes ved Nationalmuseets udgravn. 1898 grunden til en ca. 15 m lang rektangulær bygn., opf. af munkesten på fundament af rå kamp (W. Mollerup. Redegørelse for Nationalmus. 2. Afd.s Virksomhed siden 1892. 1908. 74), der formentlig er resterne af hovedbygn. til en ældre gd. Valgestrup, der ml. 1527 og 41, formentlig i grevefejden, er blevet ødelagt, hvorefter jorderne er lagt under G. – Den ældste kendte ejer var Bo Falk, der 1370 nævnes til G., som han mul. har overtaget efter sin fader Peder Falk. Den næste kendte ejer var Eskil Falk, der nævnes til G. 1384. Han fulgtes af sønnen (?) Peder Falk, der nævnes til G. 1410. Derpå fulgte broderen Eskil Falk († tidligst 1421), hvis datter Ida ægtede hr. Mogens Axelsen Gøye til Krænkerup († tidligst 1450). Deres søn marsken hr. Eskil Gøye († 1506) arvede G., som efter ham ved søskendeskifte 1508 tilfaldt hans yngste søn hr. Henrik Gøye (†1533), den kendte tilhænger af Chr. II og Kbh.s forsvarer 1523–24. Denne måtte af sin broder rigshofm. Mogens Gøye og af Otto Holgersen Rosenkrantz låne 4650 mark lybsk mod pant og forkøbsret i G. Imidlertid solgte han den 1527 til sin slægtning rigsråd Johan Oxe til Nielstrup († 1534), hvilket gav anledning til langvarig strid ml. Gøyerne og Oxerne, idet Mogens Gøye stod fast på sin forkøbsret. En dom i sagen ved kongens retterting gav vel nærmest denne medhold, men bragte ingen endelig afgørelse. Først en ny dom af 1539 og et forlig 1541 bragte en endelig ordning, hvorefter G. lå fast hos Johan Oxes arvinger repræsenteret ved sønnen, den kendte statsmand, rigshofm. Peder Oxe († 1575), s. 804 som ved det endelige skifte 1545 blev eneejer af G., hvorpå han 1547 fik skøde. Foruden ved sine byggearbejder forbedrede han G. ved udvidelse og arrondering af hovedgårdsjorder og bøndergods, ligesom han gennemførte talr. driftsforbedringer og bl.a. anlagde de endnu bestående store karpefiskerier. Under hans landflygtighed (1558–66) blev hans godser 1559 inddraget af kronen, og G. blev et len med Jørgen Rud til Vedby († 1571) som lensmd., men allr. 22/7 1560 gav Fr. II hofmarskal Frederich borggreve von Dohna († 1564) skøde på G. mod hjemfaldsret og mod, at han forpligtede sig til at forblive her i landet. Efter hans død blev G. på ny len, denne gang under Hak Holgersen Ulfstand til Häckeberga († 1594), men 1566 fik Peder Oxe sine besiddelser igen, G. endda 1567 forbedret med birkeret. Da han ikke havde børn, kom G. if. en slægtskonvention til enken Mette Rosenkrantz til Vallø († 1588). Ved det efterfølgende skifte, som endnu i febr. 1600 ikke var afsluttet, tilfaldt den ved arvedelingen stærkt reducerede G. hovedgd. Peder Oxes søsterdatter Karen Banner († 1616), der 1580 havde ægtet Henrik Lykke til Overgård († 1611), efter hvem fulgte sønnen Christian Lykke († 1619) og dennes broder, sen. rigsråd Frands Lykke († 1655), der ved arv og køb samlede en del af det splittede gods, der efter ham gik samlet i arv til sønnen, den kendte Kaj Lykke († 1699), efter hvis fald G. 1661 ved indførsel kom til kronen. Fr. III overlod det til sin søn arveprins Christian (sen. Chr. V), der ofte opholdt sig på G., som han en tid drev for egen regning, men sen. med ringe udbytte bortforpagtede. Efter sin tronbestigelse overdrog han det derfor 1670 til den fra svenskekrigene kendte general Hans Schack (1671 lensgreve til Schackenborg, † 1676), der s.å. transporterede det til sin svigersøn, oberstløjtn. Ditlev Rumohr til Röst († 1678), der 7/1 1671 af Chr. V fik mageskifteskøde på G., men efter hustruens død s.å. igen overdrog den til Hans Schack, hvis enke Anna Blome († 1688) besad det som livgeding til 1682, da hun overdrog det til sønnen Otto Diderik greve Schack († 1683), hvis enke Sophie Dorothea Marschalck († 1707) 1689 solgte det (hovedgdstakst ca. 236, i alt ca. 900 tdr. hartk.) til overkammerjunker, amtmd. over Kbh. amt, sen. gehejmeråd Adam Levin Knuth († 1699), der tillige ejede det nærliggende Assendrup (i Tybjerg hrd.) og s.å. fik skattefrihed for 150 tdr. hartk. af bøndergodset under G. 1671 var landsbyen Hesede blevet nedlagt. Af dens jorder oprettede Knuth 1691 avlsgden Hesedegård, der siden er forblevet under G., men sen. er blevet bortforpagtet som selvstændig hovedgd. 1699 skødede hans arvinger G. med Assendrup for 85.000 rdl. til Chr. V.s søn med Sophie Amalie Moth generalfeltmarskalløjtn., generalpostm., kmh. Christian greve Gyldenløve til Samsø († 1703), stamfader til greverne Danneskiold-Samsøe. Ved hans testam. af 1701 og 1702, bekræftet og nøjere formuleret 1725 ved en konvention af hans 3 børn, bestemtes G. til et adeligt jomfrukloster (se videre ndf.), der dog først kunne træde i kraft 1754, efter at Gyldenløves enke efter 2. ægteskab, Dorothea Krag, som i h.t. ægtepagt af 1701 til sin død havde bestyrelsen og indtægterne af G., var død. Under hende, der 1715 havde giftet sig 3. gang med kmh., sen. gehejmeråd Hans Adolf Ahlefeldt († 1761), var G. gods og hele status blevet stærkt forringet. – If. konventionen af 1725 skulle overdirektionen af klosteret gå i arv i de fra stifterens tre børn nedstammende linier, således at de yngre linier først skulle komme i betragtning, hvis den ældstes uddøde. 1754 tilfaldt overdirektionen i h. hertil stifterens sønnesøn generalpostdirektør, sen. gehejmeråd Frederik Christian greve Danneskiold-Samsøe († 1778), der havde meget betydelige vanskeligheder med at få G. på fode igen og gælden afviklet, hvorunder han måtte skride til bortsalg af en del af bøndergodset (i alt 333 tdr. hartk.). Det var opr. hans hensigt at indrette G.s hovedbygn. til bolig for klosterdamerne, men af økonomiske grunde måtte dette opgives, og hovedbygn. er siden forblevet embedsbol. for overdirektørerne. Fr. Chr. Danneskiold-Samsøe fulgtes af sin knap 4-årige søn sen. amtmd. over Præstø amt og gehejmekonferensråd Christian Conrad Sophus greve Danneskiold-Samsøe († 1823), der indtil 1795 havde forsk. administratorer. Under hans dygtige og reformvenlige ledelse blev det muligt at udvide klostrets virksomhed, hvilket fik udtryk bl.a. i fundatsen af 1799. Han efterfulgtes af sønnen Frederik Christian lensgreve Danneskiold-Samsøe († 1869), der døde ugift og fulgtes af broderen, overskænk, gehejmekonferensråd Christian Conrad Sophus lensgreve Danneskiold-Samsøe († 1886). Efter ham fulgte sønnen hofjægerm., sen. ordenskansler Christian Frederik lensgreve Danneskiold-Samsøe († 1914), hvis søn Aage Conrad lensgreve Danneskiold-Samsøe († 1945) døde uden at efterlade sig sønner el. brødre, hvorfor overdirektionen gik over til hans farfaders broders sønnesøns søn hofjægerm. James Christian Carl Sophus lensgreve Danneskiold-Samsøe.

Gisselfeld tilhører den række herreborge, der opførtes i tiden efter grevens fejde, og som alle, hvad forsvarsforanstaltninger angår, er præget af erfaringerne fra denne krig, samtidig med at de i større el. mindre grad er påvirket af renæssancen. Af porttårnets sandstensindskr. s. 805 fremgår, at hovedbygningens opførelse påbegyndtes 1547 af Peder Oxe. Anlægget stod dog først færdig ved dennes død 1575. Under grevens fejde var det tidl. borganlæg i nærheden af gårdsøen blevet ødelagt, og for at opnå en bedre beliggenhed lod Peder Oxe de nye bygninger opføre på en lille holm i selve gårdsøen. Over en hvælvet kælder rejstes først hovedfløjen i 2 1/2 stokværk med porttårnet på midten i røde munkesten på en sokkel af rå kløvet kamp. Hertil føjedes kort tid efter 2 lidt lavere sidefløje, en vestl. og en østl. fløj, men anlægget må opr. have været planlagt som et enkelthusanlæg, idet hovedfløjen ikke er muret i forbandt med de sen. tilføjede sidefløje. På den bygningsfri side, s.siden, spærredes adgangen af en mur, der dog sen. er fjernet. På de to sidefløje er murene glatte helt op til halvstokværket. Hovedfløjen er udstyret med såvel skoldehuller som skydeskår og har kun vinduer ind mod gården. For at lette afløbet fra skoldehullerne rager halvstokværket på sidefløjene og porttårnet ud over murene underneden og bæres af konsoller og en buefrise. De aftrappede gavle er stadig på gotisk vis blændingsprydede. I slutn. af 1600t. byggede Adam Levin Knuth en fløj parallel med sidefløjene ud mod gårdsøen.

Bygningernes mure har i tidens løb været stærkt omsatte og gennemgribende rest., men de har dog bev. deres opr. karakter, og den middelald. skiftegang kan stadig påvises over sokkelen. 1869 restaureredes bygningerne under arkt. Herholdts ledelse, hvorved bl.a. pudsen, som man tidl. i århundredet havde dækket murene med, afbankedes samtidigt med at porttårnet omsattes. 1915 blev Gisselfeld atter istandsat under ledelse af arkt. M. Borch.

Gisselfelds have, der i dag anses for en af vore smukkeste herregårdshaver, påbegyndtes af Peder Oxe, som bl.a. af mosearealet skabte de karpedamme, der endnu bruges. Der er springvand og mindestøtter over kmh. Chr. F. Kleist, kancelliråd Jens Bing, † 1798, og admiralinde Edele Sophie Kaas, † 1800. Sidst er haven omlagt af den eng. havearkt. Hughes i slutn. af 1800t. På søbredden lige over for portfløjen anlagde Peder Oxe ladegården. Denne sikredes dels ved en kraftig mur med skoldehuller, som nu udgør ydermuren i en af avlsbygningerne, dels ved nogle firkantede tårne. Disse er nu forsv., dog blev et enkelt af dem ved gårdens sidste rest. genopf. på de fremgravede fundamenter. – Grev C. C. S. Danneskjold samlede den store porcelænsamling, som rummer såvel en uovertruffen da. samling som en særdeles righoldig udenlandsk, bl.a. pragtfulde Louis XV Sèvres stel og sachiske figurer.

Under G. hører flere større gde i sognet. Om Hesedegd. se ovf. – Louisenlund er en avlsgd. oprettet af to gde i Sø Torup og 1797 bortarvefæstet til Thomas Neergaard, som opf. dens bygn. 1809 tilbagekøbtes gden af G. kloster. – Edelesminde (med navn efter admiralinde Edele Sophie Kaas) blev opret. 1802 som afbyggergd. fra G., men dreves en tid sa. m. denne, sen. m. Hesedegd., indtil den i 1840erne udskiltes som selvstændig gd.

Litt.: O. F. C. Rasmussen. Optegnelser om Gisselfeld. 1868. Otto Andrup i DSlHerreg. I. 1944. 621–37. Sa. Fortegn. over Malerierne på G. Kloster. 1918. Troels Lund. Peder Oxe. 1906. Ill. Tid. X. 1869, nr. 520; XL. 1899, nr. 35. Convention angaaende Gisselfeldt-Closter. 1754.

I Gisselfeld adelige jomfrukloster, hvorved er ansat en godsforvalter (bolig: Jettehøj), skovrider, læge og gartner, kan kun optages døtre af da. adelige samt af uadelige i de 3 første rangklasser. Fra først af var klosteret bestemt for en abbedisse og 16 konventualinder, som hver betalte 2000 rdl. i indskrivningspenge og fik 200 rdl. årlig. Nu er indskrivningspengene 2000 kr., og hævningen er for priorinden 1600 kr., for de 15 ældste konventualinder 1000 kr., for de 15 næste 800 kr., for de følgende 15 600 kr. og for de resterende (nu 18) 400 kr. årlig. – Med klosteret er forbundet Gisselfeld Livrentefond for piger af alle stænder, stiftet af grev C. C. S. Danneskiold-Samsøe ved fundats af 20/12 1872, i hvilken enhver uberygtet dansk pige kan indskrives mod et indskud af 1000 kr., med ret til at nyde en årlig livrente, så længe hun er ugift. Fonden ejer nu 591.000 kr., og der er 125 rentenydere.

Det gamle Valgestrup skal måske søges på en lille holm i gårdsøen ved Gisselfeld nø. for den nuv. hovedbygning. Her fremgravede Nationalmuseet 1898 (ved Aage Mathiesen) en 15 m lang og 9 m bred rektangulær hustomt, der havde bev. enkelte skifter af munkesten i munkeforbandt over en grund af rå kamp. Ruinen restaureredes noget ved anvendelsen af sten fra den på sa. tid nedbrudte lade. Adgangen til holmen synes opr. at have været fra v. (Nationalmuseets 2. afd.s virksomhed, 1908, 74). Et endnu ældre voldsted, Spegedynen, ligger ca. 2 km nv.f. Gisselfelds hovedbygn. på Louisenlund mark. Det består af en nærmest kvadratisk banke, hvis side måler ca. 33 m, omgivet af en voldgrav, som nu er næsten tørlagt. Banken har på n.siden en afgravning. Adgangen synes opr. at have været fra denne side. Bankens overflade er meget ujævn. I ø., s. og v. spores grundsten fra bygninger. Voldstedet er tilgroet med store træer. (O. F. C. Rasmussen. Optegnelser om Gisselfeld. 1868. 48–49).

Skove: I so.s sydl. del en større samlet skovstrækning, der tilhører Gisselfeld kloster; den består af Nygårdsvænge (457 ha), der mod nord begrænses af Holtsmose og Rødemose, og hvis nordøstl. udløber benævnes Bråbykrog, samt af Hesede skov (384 ha) med skovpartierne Ny Dyrehave, Kviehave, Hesede Overdrev og Høje Ullerup. Østligere, for sig selv, ligger Gl. Dyrehave (50 ha) og endelig nordligst i so. den lille skov, Louisenlund (9 ha). Skovene ligger på højt terræn med betydelige bakker, der veksler med lavninger el. afbrydes af dybe indskæringer i terrænet. Jordbunden er i sin helhed af lettere beskaffenhed og kun hist og her leret. Den har tilbøjelighed til mordannelse. Hovedtræarten, bøgen, er vel nok den træart, der udvikler sig bedst her. Eg og rødgran indtager hver især en fremtrædende plads. Tidligt gjorde man endv. forsøg med indførsel af oversøiske træarter, fx. japansk lærk (Larix leptolepis). Af de mange søer, der er i skovene, nævnes Langedam og Sivdam. I Hesede skov ligger traktørstedet »Villa Gallina« (navnet stammer fra det 1849 brændte »Hanebjerghus«), et meget søgt udflugtssted. Bemærkelsesværdig er Hesede Planteskole, der blev anlagt 1837 og bestyret af den dygtige gartner Hans Jacobsen († 1891). I planteskolen findes mange store og sjældne træer (katalog af Johan Lange 1949).

I den fiskerige Søtorup sø fanges som eneste sted på Sjælland heltlingen (Coregonus albula).

Bæks Mølle (1364 Beksmøllæ) og Stoks Mølle (1664 Stocks Mølle) er nedlagte.

I Sø Torup, som i middelalderen synes at have hørt til Haslev so., har der været et Skt. Sørens gilde (nævnt 1456, DMag. 3. Rk. III. 1851. 300–01).

Fredede oldtidsminder: Ved Hesede dyssekamret Kejshave Stendysse; i Gisselfeld Dyrehave 6 høje, hvoraf en er ret anselig. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse v.f. B. og 9 høje på Gisselfelds marker.

Mindesten for befrielsen 1945 ved Gisselfeld.

Litt.: J. V. Christensen. Tider og Skikkelser i Midtsjællands Historie. IV. 1916. 8–19, 26–28. AarbSorø. 1951. 83–90. I øvr. jf. ovf.