Ferslev sogn

(F.-Dall-Volsted kom.) omgives af Dall, Nøvling, Gunderup og Volsted so. samt Hornum hrd. (Ellidshøj so.). Det jævnt storformede bakkeland (Ingerhøj 65 m) med den højtliggende kridtundergrund, som mange steder kun dækkes af et tyndt muldlag, begrænses i v. af den store tunneldal, hvori Østerå løber mod n. og Skiveren mod s. Tærsklen mellem de to vandløb ligger ved Mjels. De tidl. heder mod sø. er opdyrkede, og der er kun lidt skov.

Areal i alt 1955: 1840 ha. Befolkning 1/10 1955: 545 indb. fordelt på 142 husstande (1801: 228, 1850: 293, 1901: 478, 1930: 576).

I sognet byerne: Ferslev (1364 Ferslef; u. 1800) m. kirke, præstegd. (udstykket 1956), skole (opf. 1960 som fællesskole for Ferslev, Dall og Volsted sogne) m. sognebibl. (opret. 1944; 2900 bd.), forsamlingshus (opf. 1929, moderniseret 1959), kom.kontor (opret. 1951, fra 1961 i gl. skole), sportsplads, Ferslev Pastorats Spareog Laanekasse (opret. 1881; 31/3 1960 indskud 404.000 kr., reserver 38.000 kr.), andelsmejeri (opret. 1888), kalkværk og maskinstationer; Nøtten (1472 Nytten); Mjels (1578 Meels) m. 2 kalkværker. – Saml. af gde og hse: Pederstrup (1610 Peerstrup). – Gårde: Ferslevgd.; Blaksgd.; Fuglehøjgd.; Vennersborg; Stenstuegd.; Stendyssegd.; Ferslev Nørgd.

F. so., der sa. m. Dall og Volsted so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Fleskum og Hornum herreders provsti, har sa. tingsted og hører under sa. retsog politikr., amtstuedistrikt, skyldkr. og lægekr. som Sdr. Tranders so., men under 52. skattekr. (Nibe) og amtets 5. folketingsopstillingskr. (Nibe). So. udgør 5. udskrivningskr., 382. lægd og har sessionssted i Ålborg.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn i v. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Begge de opr. døre er bev. tilmuret, n.døren rundbuet m. monolitoverligger (Mackeprang. JG. 11). Opr. rundbuevinduer er bev. mod n., ét i skibet, tilmuret, og ét i koret, endnu i brug. I det indre står den runde korbue m. profilerede kragsten. Koret har bjælkeloft, mens skibet i sengotisk tid har fået krydshvælv. Tårnet, der er opf. af genanv. kvadre og munkesten, har spids tårnbue. Et stort, falset spidsbuevindue mod s. er tilmuret. Der ses spor af ansatser til et hvælv. Alle kirkens ydermure er i vid udstrækning omsat 1892, og tårnet står m. afrensede sten. På korvæggen fremdroges 1892 et kalkmaleri fra o. 1530, en rytter i tidlig renæssancedragt samt nogle munkeskikkelser (MagnPet. K. 48). – Alterbordet s. 1005 er sat af granitkvadre og bærer en altertavle, maleri fra 1899 af A. Dorph: Gethsemane. En ældre altertavle fra beg. af 1800t. med rammeværk i tidlig nygotik og maleri af velsignende Kristus er anbragt i våbenhuset. Alterkalk 1653, givet af Just Pedersen og Maren Jørgensdatter. Stager fra o. 1650 af drevet messingblik. Romansk granitfont – en stor, flad kumme m. indhuggede sparreornamenter på kort skaft m. stor fodvulst (Mackeprang. D. 196–97). Prædikestolen er et enkelt snedkerarb. fra 1600t. I Nationalmuseet er der fra kirken et senromansk dørbeslag formet som et løvehovede m. ring i flaben. Orgel fra 1945. Om runestenen se ndf.

I Mjels skal der have ligget en †kirke, hvis kirkegård ifl. Pont.Atlas endnu sporedes 1769. Overleveringen lader den sen. være flyttet til Volsted eller lader dens materialer være indgået i Egholm slot i Skørping so. En høj s.f. Mjels bærer navnet Kirkehøj.

Justitsråd Bertel Hauch solgte 1729 til Thøger Benzon en stor del gods, deribl. 66 tdr. hartk. i Ferslev. 1730 afhændedes det til kbmd. Carsten Werchmeister i Ålborg († 1732) for 3956 rdl.; hans enke Helvig Brun solgte disse 66 tdr. for 200 rdl. c. til krigsråd Harboe Meulengracht i Ålborg, der solgte dem 1749 m. gadehuset Vennersborg (i alt 70 tdr. hartk.) til Poul Hassing († 1760), hvis enke Cathrine Marie Flechtner 1762 ægtede kammerråd Christen Andersen Lange († 1779), og 1783 solgte sit påboende hus V. (gods 71 tdr. hartk., tiender 44) for 9200 rdl. til sgpr. Mourids Mørch († 1801). På auktion efter ham købtes ejendommen 1802 for 24.000 rdl. af byfoged Niels Bassesen i Nibe m.fl. Han blev 1805 eneejer og splittede godset. Vennersborg ejedes fra 1895 af Anders Rytter, fra 1930 af sønnen Marinus Rytter. – Godsarkiv i NLA.

I våd eng nær Østerå, ca. 1,5 km sv.f. Ferslev by, ligger Bjørnholmen, en opr. naturlig banke, tresidet af form, 3–4 m høj, 100 m lang og 65 m bred over s.enden. I s. og delvis ø. er banken lodret afskåret, mod n. løber den ud i en rampe, der under engens tørv fortsætter sig i en stenlagt vej mod n. I bankens top en tresidet sænkning, heri er efter stedligt sagn fundet et par jernøkser omkr. 1900. B. er mul. en tilflugtsborg fra jernalderen.

Fredede oldtidsminder: Langdyssen Stenstuen med et 5-sidet kammer, hvis dæksten har en mængde skålgruber; en jættestue m. kammer af 9 bæresten og én dæksten; dernæst 7 høje. – Sløjfet el. ødelagt: En dysse, hvori der er fundet en tyndnakket økse, en kraveflaske, et lille bæger og en ravperle. 8 høje, foruden to, mul. flere, i so.s nordvestl. hjørne, der har indeholdt stenkamre, antagelig jættestuer. I sa. hjørne af so. er fornylig undersøgt en jættestuetids hustomt m. en del smukke lerkar, mul. et kulthus. – Fra F. kendes to runesten. Den ene, der nu sidder indmuret i våbenhusets indvendige v.væg, har indskr.: Toke(?) lutaris søn satte denne sten efter sin søn Åste. Den anden, der sad i præstegårdens havedige, er nu forsvundet; indskr. lød: – – (riste)de (disse) runer.

Litt.: DRun. 182–83. O. Marseen i Kuml 1960. 36–55.