Folding sogn

(F. kom.), herredets mindste, omgives af Malt, Brørup og Føvling so. samt Haderslev a. (Lintrup og Skrave so. i Frøs hrd.). S.grænsen dannes af Kongeå, v.grænsen delvis af Kannebæk og ø.grænsen delvis af Malt bæk. Det meste af so. er bakkeøterræn, bølget, med højder indtil 76 m (Harbjerg), og sandet. Langs Kongeå er der en her ret bred hedeslette m. erosionsskrænt mod bakkeølandet. Der er en del skov i so. (Langeskov, Nørreskov, Sønderskov, Kongeå skov). Gennem so. går banen Kolding-Esbjerg. Sydl. i so. ligger vejknudepunktet Foldingbro, hvorfra der går landeveje mod Kolding over Skodborghus, mod Vejle over Bække, mod Ribe over Bobøl og mod Haderslev over Rødding.

Areal i alt 1960: 1937 ha. Befolkning 26/9 1960: 767 indb. fordelt på 223 husstande (1801: 245 1850: 434, 1901: 700, 1930: 689, 1955: 781). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 441 levede af landbr. m.v., 159 af håndv. og industri, 29 af handel og omsætning i øvrigt, 20 af transportvirksomhed, 26 af administration og liberale erhverv, 11 af anden erhvervsvirksomhed og 66 af formue, rente, understøttelse olgn.; 15 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Folding (1236 Fuldærn) kirke og forskole (opf. 1909); byerne: Nørbølling (1448 Norrebøling, 1449 Nørbølingh; u. 1789) m. skole (opf. 1885, udv. 1907, 1937 og 1959), forskole (opf. 1901), bibl. (i skolen; opret. 1902; 1950 bd.) og forsamlingshus (opf. 1906, udv. 1955); Foldingbro (1505 Folingebroo) m. Kongeåkroen, café og campingplads; en del af Brørup stationsby (Harbjerg), resten i Brørup so. – bymæssig bebyggelse; den i Folding so. liggende del havde 1960: 126 indb. fordelt på 48 husstande (1955: 128); fordelingen efter erhverv i denne del af Brørup stationsby var 1960 flg.: 11 levede af landbr. m.v., 65 af håndv. og industri, 4 af handel og omsætning i øvrigt, 6 af transportvirksomhed, 5 af administration og liberale erhverv, 4 af anden erhvervsvirksomhed og 27 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. betonfabr. (opret. 1942, 54 arb.) og kartoffelkogeri. – Saml. af gde og hse: Nr. Folding; Ø. Folding; Foldinggde; Sønderskov Mark. – Gårde: hovedgd. Sønderskov (1448 Synnerscogh; 17,2 tdr. hartk., 226 ha, hvoraf 66 skov; ejdv. 541, grv. 293); Sønderskov s. 991 vandmølle; Skovlyst m. savværk; Stengd. (1606 Stiengaardt); Bromindegd.; Kokkenborg.

F. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Malt so. ét pastorat under Malt, Anst og Slavs hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lindknud so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 25. lægd og har sessionssted i Holsted.

Som afløser for den middelald. kirke (se ndf.) er der på sa. plads opført en ny kirke (indv. 11/9 1898; arkt. Hagerup) af røde mursten m. detaljer i romansk stil og på en granitsokkel m. skråkant. Den består af kor og skib m. rundbuefriser og hjørnepilastre. I korgavlen præstedør; over v.gavlen en ottekantet tagrytter. Indgang i v. gennem portal m. søjler og tympanon af kalksten; i v.enden forhal, ovenover hvilken et pulpitur. Fra den gl. kirke stammer altertavlen fra 1634, bekostet af Thomas Juel til Sønderskov, m. malerier fra 1886 (i midten nadveren sign. A. N. Andersen), sølvkalk fra 1703, prædikestolen, omtr. jævngl. m. altertavlen, den romanske granitfont og klokken m. minuskelindskrift fra 1512. I forhallen en romansk granitgravsten m. mandlig figur. Et herremands-pulpitur fra den nedrevne kirke er nu i museet på Koldinghus.

På kgd., der er hegnet af gl. kampestensdiger, s.f. kirken en gravhøj, i hvilken Samuel Nicolaus Claudius til Sønderskov 1756 har ladet indrette en tøndehvælvet begravelse.

Den gl. kirke bestod, da den blev revet ned, af apsis, kor og skib fra romansk tid, opført af overvejende små, utilhugne marksten på en kvadersokkel m. hulkant samt det sen. tilbyggede våbenhus mod s. af teglsten. Mul. har kirken, der var blytækket, i v. haft et tårn, der tidl. var nedbrudt. Kor og skib havde bjælkeloft.

Ved Foldingbro passerede den gl., jy. oksevej Kongeåen. Her var der allr. 1570 toldopsyn, og 1864–1920 var her grænsetoldsted.

Ved F. kirke findes en mindesten for gdr. Knud Jepsen, Foldinggde, der skænkede en plantage til KFUM og K. I Langeskov er der en mindesten for plantningsmændene Fritz og Frederik Momsen.

En genforeningssten er rejst i Foldingbro.

Sønderskov tilhørte 1448 en ufri mand Jakob Nielsen, der havde arvet den efter sin hustru Botildes fader Niels Lagesen (Rudbek) og dennes sønner Peder og Johannes Nielsen, og som d. å. solgte S. og Nielsby hovedgårde til Ribe kapitel, der tidl. havde fået dem tilskødet af Peder Nielsen. 1483 og 1505 tilhørte den Henrik Steen til Plovstrup, et barnebarn af Niels Lagesen, og hans søn Niels Steen nævnes også til S., som med dennes søster Anne må være kommet til Thomas Galskyt til Bodum Bisgd., der ejede S. 1532. 1548 nævnes hans søn Peder Galskyt († 1554) til S., 1550 dennes broder Otto Galskyt († ugift 1575) og 1572 Peder Galskyts søn Albert G. († barnløs 1593), hvis moder fru Bege Clausdatter (Emmiksen, † 1613) 1600 m. samtykke fra svigersønnen Christoffer Rosenkrantz til Høgsbro (halshugget 1610) og datteren Johanne Galskyt solgte den til Børge Rosenkrantz til Ørup. Hans søn Palle Rosenkrantz skrives til S. 1611, men efter faderens død 1614 solgtes den (1638: 38 1/2 tdr. hartk.) til Thomas Juel til Kollerup og Estrup († barnløs 1647), hvis enke Maren Bølle døde 1648, hvorefter S. 1649 kom til Thomas Juels søstersøn Manderup Due til Halkær († 1660). Hans søn amtmand Jørgen Skeel Due († 1701) arvede S. (1664: 34 tdr. hartk., 1688: 33, hvoraf møllen 8 1/2 tdr. hartk.), som hans sønner løjtn. Jørgen Chrf. Due († 1743) og ritmester Albert Skeel Due († o. 1727) ejede if ællesskab til 1718, da Albert skødede sin part i gden (33) m. tiender og gods (i alt 320 tdr. hartk.) til broderen, der 1720 pantsatte og sen. solgte den til hofjægerm. Hans Bachmann til Estrup († 1745). Efter hans enke Christine Margrethe Clausens død 1746 solgte arvingerne den (33, 97 og 268 tdr. hartk.) s.å. til deres søster Christine Margrethe Bachmann († 1757), der 1750 ægtede amtsforv. Samuel Nik. Claudius, som 1769 skødede den (33, 97 og 291 tdr. hartk.) for 42.000 rdl. til Jens Fr. Wodschou (sen. til Stovgd.), som 1775 skødede den (33 tdr. hartk., hvoraf 1 skovskyld og 8 1/2 mølleskyld) m. tiender og gods (55 og 236 tdr. hartk.) for sa. sum til general Fr. Chr. Otto greve Wedel Jarlsberg († 1776). Hans arvinger afhændede den (33, 55 og 231) på auktion 1779 for 30.000 rdl. til Søren Bjerring, som 1784 skødede den for sa. sum til T. J. de Thygeson til Mattrup, der s.å. solgte den til Hans Gundorph til Skodborghus, som m. bevilling af 1786 og 1789 frasolgte godset og udparcellerede hovedgården, hvorefter han 1793 s. 992 skødede den (19 1/2 tdr. hartk.) m. tiender og gods (i alt 58) for 22.000 rdl. til Jens Hundevadt (sen. til Højgd.). Han solgte den (17 1/2), skov- og mølleskyld (9 1/2), tiender (19 1/2) og gods (5 tdr. hartk.) samt 13 huse 1797 for 34.000 rdl. til regimentskvartermester Chr. Saxesen, der ved auktion 1804 afhændede den til Peter Momsen, som 1812 solgte den for 126.000 rdl. til et interessentskab bestående af kbmd. C. Thomsen, Ditlev Monrad og A. N. Flensborg, der s.å. videresolgte den for 177.000 rdl. til ritmester v. Tersling, som endnu før overtagelsen afhændede den for 202.000 rdl. kurant til forp. Henrik J. G. Grandjean († 1855). Han overdrog den 1815 til ritmester Joachim G. baron Wedell-Wedellsborg, hos hvem den tidl. ejer Peter Momsen († 1846) 1819 gjorde udlæg i S. og ved den flg. tvangsauktion købte den (11 tdr. hartk.) m. tiende (35) for 8000 rbdl. r.s. Hans søn Jens Rahr Momsen, der fik den overdraget ved arveudlægsskøde 1846, døde 1887, hvorefter enken Johanne Momsen 1894 afstod gden (ny matr. 19 tdr. hartk.), vurderet til 170.000 kr., til sønnen Peter Momsen, der 1925 mageskiftede den til godsejer Bundsgaard for Urup Ladegd. 1926 afhændedes den for 500.000 kr. af Fr. Legarth til A. Krause (jf. Bjørnholm ved Trustrup), der 1927 solgte den (19 1/2 tdr. hartk.) til M. Andersen, Odense, for sa. sum. 1929 købtes den af Niels Brüel, der 1930 frasolgte plantagen m.m., hvorefter den 1939 for 322.000 kr. kom til Peter Momsens dattersøn, apoteker Johs. Lind, Vejle († 1958). 1962 solgte fru E. Lind den til datteren, fru D. Karstens for 930.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 510–16. DLandbr. VIII. 1936. 457–59.

Hovedbygningen (fredet i kl. A), der er a.s eneste bevarede herregårdsbygn. fra renæssancetiden, ligger smukt omgivet af skove på bakkehældet n.f. Kongeåen. Borggården er opført af Thomas Juel 1620 (if. façadens murankre) på et snævert, af brede, vandfyldte grave m. høje, stensatte sider omgivet, rektangulært voldsted, som et enkelthus m. to diagonaltårne, en herhjemme kun i det sydl. Jylland påvist anlægstype. De nu stærkt omdannede bygninger er opført af grundmur i to stokv. over kældre, hvis vestre del er overhvælvet. Den høje, sorttjærede sokkel er beklædt m. granitkvadre, og huset skal have haft et tredie halvstokværk. På gårdfaçaden betones midteraksen ved fritrappe, svær, profileret træportal m. fronton, og bred tagkvist, der ligesom husets gavle er kamtakkede. Den gl., svære egetræshoveddør er prydet m. composito kapitæler og har bev. sit opr., fint smedede dørgreb og låsetøj, der skal være udført af bygherren selv. Medens det sydøstre hjørnetårn er nedbrudt af Peter Momsen inden 1820, er det nordvestre bev., dog uden sit lanternespir og reduceret m. et stokv., så det nu fremtræder som en enkel, kort sidefløj m. glatte gavle, korresponderende m. den antagelig i beg. af 1700t. opførte nordøstre fløj, der har bislag m. indgang. Kancelliråd S. N. Claudius lod o. 1765 den forfaldne bygn. istandsætte; han skal have nedtaget og genopført tårnene og har udstyret bygningens indre m. vægdekorationer og to rum i 2. stokv. m. malede lærreder m. scener fra Telemachos historie. Fra en ældre tid stammer flere stuklofter og den store, m. dokkegelænder forsynede hovedtrappe.

Den meget anselige, grundmurede og stråtækte, trefløjede ladegård var opført af Claudius; den er delvis nedbrudt 1958–59 og ny bygn. opført.

Haven, der ligger på det lavere terræn s.f. hovedbygn., afgrænses i s. af en smal kanal.

Skovlyst er samlet 1853 af en yngre søn fra Sønderskov, Johan Fr. Momsen, efter hvem den 1903 overtoges af sønnen Peter Fr. Momsen, der 1930 fra Sønderskov tilkøbte den 50 ha store Kongeå skov. Efter dennes død 1933 blev ejd. ført videre af enken, men er nu delt ml. dattersønnen Jens Vester (landbruget) og sønnesønnen Kaj Fr. Momsen (skovene).

Hovedbygningen, der ligger i skovbrynet, udgør et meget fint, grundmuret, gulkalket anlæg, opf. 1853 af Johan Fr. Momsen, antagelig ved bygmester Peder Holden Hansen. Den anselige hovedbygn. har én etage over høj sokkel, halvt afvalmede gavle, gennemgående, toetages frontispice m. lav trekantsfronton og profilerede vinduesindramninger. Skråt ud fra hovedfløjen, omkr. de tre sider af en ottekant, er to store ladebygninger opført i sa. enkle, holdningsfulde stil.

Om en forsv. landsby Folding se S. Alkærsig i AarbRibe. 1933. 333 ff. – Sønderskov mølle hed tidl. Frisbæk mølle (1664 Friszbech Mølle).

Skove: Langeskov, 95 ha (bøg 13 ha, eg og krat 9 ha, nåletræ 67 ha), og Kongeå skov, 50 ha (bøg 1 ha, eg 1 ha, andet løvtræ 2 ha, nåletræ 38 ha) udgør sa. m. Gejsing skov i Anst so. (jf. s. 943) en samlet skovejd., Langeskov skovdistr., på i alt 175 ha, der tilh. skovejer Kaj Momsen. Sønderskov, s. 993 66 ha, hvoraf bøg 25 ha, eg 6 ha, andet løvtræ 6 ha og nåletræ 27 ha, ejes af fru D. Karstens, Århus.

Fredede oldtidsminder: 22 høje, hvoraf to er ganske anselige: Den 6 m høje Kirkehøj, der ligger på toppen af bakken, hvorpå kirken er bygget, og en høj ved Skovlyst. – Sløjfet el. ødelagt: Et dyssekammer og 66 høje, hvoraf de allerfleste lå i den nordl. del af so., på Nørbøllings marker. – Ved Sønderskov mølle er fundet en helleristningssten m. hjulkors.

Folding so. var indtil 1912 i kommunal henseende forenet m. hovedsognet Malt.

Litt.: Margrethe Løbner Jørgensen. Et Blad af Sønderskov Mølles Hist., AarbRibe. 1919–22. 618–33.