Gilleleje sogn

(Søborg-Gilleleje kom.) omgives af Søborg og Græsted so. samt Kattegat. En enklave på grænsen mellem Græsted og Blistrup. Den 5 km lange kyst er en typisk stejlkyst, der fra so.s yderpunkter, Gilbjerg Hoved i v. (32 m) og Nakkehoved i ø. sænker sig ned mod Gilleleje by, hvor der i stenalderen strakte sig en fjordarm mod s. til den nu udtørrede Søborg sø. I denne lavning er Søborg kanal gravet. V.f. Gilleleje søges den truende erosion bremset ved høfder, mens Gilleleje havn beskytter kysten mod ø. Børstrup Hage midtvejs mellem Gilleleje og Gilbjerg Hoved er Sjællands nordligste punkt, når der ses bort fra havnemolerne i Gilleleje. De kystnære strækninger er s. 164 noget påvirket af sandflugt, men ellers har det indre sogn ganske jævne terrænformer. Bade- og feriebyen Gilleleje er endestat. for Gribskovbanen (Gillelejegrenen) og for banen fra Helsingør over Hornbæk.

Areal i alt 1951: 500 ha. Befolkning 7/11 1950: 2192 fordelt på 755 husstande, (1801: 318, 1850: 492, 1901: 1148, 1930: 1757).

I sognet byerne: Gilleleje (1536 Gyldeleye), fiskerleje med bymæssig bebyggelse – 1950: 1944 indb. fordelt på 679 husstande – fordeling efter erhverv 1940: 266 levede af landbrug, 647 af industri og håndværk, 228 af handel og omsætning, 116 beskæftigedes ved transporterhverv og 112 ved administration og liberale erhverv, 296 levede af formue og rente, om 17 gives ingen oplysning – med kirke, præstebol., kommunal mellem- og realskole (opf. 1920) med lokaler for handelsskole, teknisk skole og folkebibliotek, missionshus (opf. 1910), menighedshus, kommunekontor (opf. 1939), alderdomshjem (opf. 1939, 28 pl.), Marthahjemmets rekreationshjem, Diakonissestiftelsens rekreationshjem (»Elim«), »Lysglimt« rekreationshjem, museum for det nordsjæll. fiskeri (stiftet 1929) m.gl. fiskerhus, idrætsplads, biograf, missionshotel, sømandshjem, kro (opr. vandmøllen Gille mølle), pensionater, vandrehjem (opret. 1946), banker, sparekasse, fællesmejeri, cementstøberi, smede- og maskinværksteder, fiskeeksportfirmaer, bådeværft, toldkontrolsted, politistat., gasværk (opf. 1912), vandværk (opf. 1913), rutebilstat., jernbanestat. (opf. 1918), posthus og fiskerihavn (2,9 m dyb; bygget 1870 af fiskerne selv, efter stormskade dec. 1902 udvidet m. støtte af staten; omtr. samtidig byggedes den vestre mole og senere en østmole; selve havnen m. ophalingsbedding osv. ejes af et havnelag); Fjellenstrup (*1493 Fiællenstrop; u. 1789). – Saml. af gde og hse: Tinkerup (*1465 Tinkorp) i enklaven ml. Græsted og Blistrup so.; Strand-Børstrup (o. 1370 Byornstorp; u. 1789); Lille Fjellenstrup; Enemark; Sommerlyst; Bonderup (1582 Bunnderup); Gilbjerg Ferieby (delvis i Græsted so.) m. feriekoloni. – Gårde: Nellerupgd. (1549 Nillerup; 14,7 tdr. hartk. 79,8 ha; ejdsk. 299, grv. 140), Blakshejede (1582 Blackheie), Bonderupgd., Åtofte (*1100t. Auetofh); Gilbjerggd., anstalt, opret. 1888 til uddannelse af unge piger fra Frk. Schneiders Børnehjem i Kbh., og Gilbjerg Børnehjem (opret. 1890), sommeropholdssted for børn fra Frk. S.s Børnehjem.

G. so., der udgør eet pastorat og sa.m. Søborg een sognekommune, har tingsted i Helsinge og hører under 9. retskr. (Kronborg vestre birk), 7. politikr. (Hillerød), Fr.borg amtsstuedistrikt, Fr.borg lægekr., 10. skattekr. (Hillerød) og 13. skyldkr. (Hillerød), amtets 2. folketingsvalgkr., dets 5. forligskr. og 1. udskrivningskr., 145. lægd.

Kirken, der sikkert stammer fra slutn. af 1530erne, var opr. en bindingsværksbygn. m. femsidet ø.afslutning. 1736 ombyggedes kirkens ø.afslutning og det tilstødende fag og 1741 resten af kirken af mursten m. bibeholdelse af en ældre tagrytter. 1814 nævnes et sen. nedrevet våbenhus. Kirkerummet har fladt, pudset bræddeloft. – Altertavle, nygotisk ramme m. maleri: kvinderne ved Kristi grav, sign. J. L. Lund 1834, en katolsk altertavle fjernedes 1732, alterstager skænket 1614. Prædikestol fra 1600erne. To klokker, den ene o. 1600 (Borchart Quellichmeier). Gravsten over fyrforvalter Peder Jensen Grove, † 1673 og familie og over birkefoged Rasmus Laursen Arendrup, † 1703. (Fra det gl. Gilleleje. 1933. 45 ff.). – På kgd. er begr. sgpr. Peter Krag, † 1912 (præst her 1903–10), komponisten Charles Kjerulf, † 1919, og direktør Valdemar Graae, † 1938.

Nellerupgård er måske identisk med den kronens gård i »Snellerup«, som Oluf Clementsen 1549 fik livsbrev på. 1579 forlenedes sognepræsten på Gilleleje Hans Lauridsen med den; hans enke Anne Madsdatter fik 1585 for sig og sin dattermand frihed for ægt og arbejde. 1648 købte fyrforvalter Peder Jensen Grove N. af en Hans Lauridsen for 550 sletdlr., og N.s bygninger var i hvert fald fra nu af selveje, mens Grove derimod selv måtte fæste jorden; 1663 fik han da også bevilling til at nyde N. og Gilleleje mølle med to små jorder (Kringelholm og Balgersholm) mod sædvanlig afgift. Efter G.s død på N. 1673 ægtede enken Dorrethe Steffensdatter Rode († 1677) amtsforv. Hans Rostgaard († 1684), og N. kom således i fam. Rostgaards eje; flere indskr. på N. minder endnu herom, således bærer to sten Jens Rostgaards navn og årstallene 1689 og 1690. Allr. 1695 boede dog på N. skriver, sen. foged ved Kronborg birk og Holbo hrd. Rasmus Laursen Arendrup († her 1703); hans søn birkeskriver v. Kronborg birk Laurits A. døde ligeledes på N. (1730). I beg. af 1780erne ejedes N. af generalmajor Joh. v. Schinkel, der 1785 for 4000 rdlr. skødede den til Carl Chr. Lembach, som 1790 videresolgte den for 4300 rdlr. til Johan Siemann. 1792 købte Johan Dungan N. på auktion (arvefæsteskøde på jorden 1798); han skødede den 1804 for 10.000 rdlr. til kongen, som umiddelbart efter solgte den til Jakob Johnsen af Kbh. 1850 overdroges N. til Henrik Mentz. Sen. ejere har været: fra 1874 propr., tidl. forv. på Tranekær Chr. Graae og fra 1883 hans enke, 1889–1902 Carl Mar. Cordua, 1902–11 landbrugskand., løjtn. Alexis Michelsen, fra 1911 Peter Andr. Juhl, 1923–44 cand. mag. A. Hartel, nu S. Jensen.

Gilleleje nævnes første gang 1536 som et fiskerleje; det søgte forgæves at få del i det hensygnende Søborgs købstadsrettigheder. Fiskeriets skiftende rigdom prægede siden byen, der to gange var begravet i sandet. 1559 indgik sognepræsten i Søborg et forlig med bønderne i G., der, skønt de fra gl. tid havde søgt Søborg kirke, for over 20 år siden havde antaget en egen kapellan; de måtte beholde ham, indtil han fik andet kald, men derefter skulle præsten i Søborg gøre tjeneste der el. holde en kapellan dertil. 1578 fik lensmanden på Kronb. befaling til straks at istandsætte kapellet i G., da bønderne berettede, at det var meget forfaldent, men at de ikke selv havde råd til istandsættelsen. – Om G. lodseri (nedlagt 1870) se Fra det gl. Gilleleje. 1948, 29–50.

Ved Gilbjerg Hoved er 1920 fundet hustomter. – I G. so. har der været en hellig kilde, Korsebjerg kilde.

I Gilbjerg plantage mindesmærke af granit for Søren Kierkegaard 1935 (indskriften tegnet af arkt. Holger Jacobsen). – Mindesten for prof. Aug. Mentz (f. i G. 1867) på G. Strandbakke 1946. – Ved havnen mindesten for fiskerihavnen 1927 samt en minebøsse med inskription af Anders W. Holm. – Marmortavle til minde om genforeningen på realskolen 1920.

Fredede oldtidsminder: 5 middelstore høje. – Sløjfet er en dysse og 27 høje. – Ved Fjellenstrup er fundet en boplads fra ældre stenalder, og i Fjellenstrup mose er fundet flere benredskaber, bl.a. en stortandet harpun; også ved gravning af kanalen ved Nellerupgd. blev der fundet benredskaber af maglemosetype. Ved Gilbjerg Hoved er gjort et depotfund af ca. 100 flintsegle og forarbejder til sådanne.

Fredede er Fyrbakkerne ved Nakkehoved (1938) og Gilleleje Strandbakker (1941).

Litt.: Th. B. Bang i AarbFrborg. 1917. 56–65. Fra det gl. Gilleleje, Gilleleje Museums Aarb. 1933 ff. H. C. Terslin. AarbFrborg. 1944. 61–76. Se endvidere under Søborg so.