Husby sogn

(H. kom.) omgives af Sdr. Nissum og Staby so. samt Hind hrd. (Vedersø so.) og Vesterhavet. Til so. hører også Husby klit, der er skilt fra hovedso. af Vedersø so. Det er en 10 km lang klitbræmme (Bavnebjerg 24 m), der på indersiden ledsages af lave arealer, delvis fremkommet ved tørlægning af Vest Stadil fjords nordl. del. Også hovedso. har længst i v. et klitbælte, der mod n. antager en bredde af næsten 4 km og her delvis dækkes af Husby Klitplantage (hvoraf største delen i Sdr. Nissum so.). I plantagen ligger Brejdablik (27 m) og Nøgenbjerg (25 m). So.s østl. del er en flad, lavtliggende slette, mest af marint forland, som dog efter afvanding er blevet fortrinlig agerjord. Ved skellet til Staby so. ligger Husby sø (175 ha).

Areal i alt 1962: 3410 ha. Befolkning 26/9 1960: 433 indb. fordelt på 130 husstande (1801: 403, 1850: 534, 1901: 581, 1930: 513, 1955: 470). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 331 levede af landbr. m.v., 29 af håndv. og industri, 7 af handel og omsætning i øvrigt, 12 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv og 32 af formue, rente, understøttelse olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Husby (*1266 Horsæby, 1330–48 Husby; so. u. 1798–99); Husby Kirkeby (1560 Kirckeby) m. kirke, præstebol., sognegård (opf. 1958, arkt. P. Hempel, udsmykning ved Poul Rytter) m. skole, bibl. (opret. 1959; 950 bd.) og kom.kontor, sportsplads, plantørbol. og »Ryttergården« (tidl. skole) m. kunstudstilling. – Saml. af gde og hse: Græm (1522 Grim, 1609 Gremb); Nørby (1609 Nørbye); Øby (1492 Øø); Bækby (1642 Bechbyegaard, 1688 Bechby); Østerby (1522 Østrehusby); Amtkær (1610 Ambkier); Øhuse m. en del sommerhusbebyggelse i klitten (1609 Synnderklitt, 1619 Paa Klitten). – Gårde: Moseby (1618 Moesby); Krog (1552 Kroog); V. og Ø. Bjerg (1664 Paa Bierrig); Silbjerg; Præstegd.; Mose (1609 Moesgaardt, 1610 Moes, Moesgaard); Pradsgd. (*1500t. Pratzgard); Sø s. 400 (1664 Ved Søe); Røjkær (1642 Roykier); Stensballe (1688 Steensballe); Søgd. (1609 Søegaardt); Hovensgd.; Vejbæk; Gravensgd.

H. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Sdr. Nissum so. ét pastorat under Ulfborg og Hind hrdr.s provsti, Ribe stift, hører under 93. retskr. (Ringkøbing) og har tingsted i Ringkøbing, under 63. politikr. (Ringkøbing), 57. lægekr. (Ringkøbing), under 24. amtstuedistr. m. amtstue i Ringkøbing, under 70. skattekr. (Ringkøbing), under amtsskyldkr.s 9. vurderingskr. (Hind hrd.s) og under a.s 1. folketingsopstillingskr. (Ringkøbing). So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 28. lægd og har sessionssted i Ringkøbing.

Kirken består af kor og skib fra romansk tid m. sen. tilføjet tårn mod v. og våbenhus mod s. Kor og skib er af granitkvadre på sokkel m. skråkant. I koret er to opr. vinduer bev. mod ø. og n. Af dørene er den ndr. tilmuret. Den meget høje korbue, m. skråkantede kragsten, er urørt. Kor og skib har bjælkeloft. I senmiddelalderen tilbyggedes tårnet, af kvadre og munkesten, m. spir over fire blændingsprydede spidsgavle, rimeligvis den opr. afslutning (jf. Staby). Tårnrummet har krydshvælving og mod skibet en rundbue. Det lave våbenhus foran s.døren er en senmiddelald. munkestensbygn. Tårn og våbenhus er hvidkalket; m. undt. af våbenhuset, der har tegltage, er kirken tækket m. bly. – Altertavlen er en lutheransk fløjtavle fra slutn. af 1500t. m. farver og malerier fra Fr. VI.s tid. Malmstager fra 1600t. Romansk granitdøbefont m. smalle arkader, dannet af tovstave (Mackeprang.D. 323). Prædikestol, m. lydhimmel, i renæssance fra o. 1590–1600; de smalle arkadefelter har malede allegorier, svarende til altertavlens. Stolestader fra 1744; en lukket stol øverst i n.siden har årst. 1594. På n.væggen en stor, antagelig sengotisk krucifiksfigur på nyt kors. Series pastorum fra 1800t. I tårnrummet et orgel på 6 stemmer, pneumatisk (Marcussen & Søn). Klokke fra 1300t. m. majuskelindskr.: Paulus s. 401 me fecit (Uldall.K. 26). I koret 3 gravsten over præsterne Peder Ibsen († 1569), Hans Nielsen († 1614) og Jacob Andersen Riber († 1707) m. hustru Margr. Køler († 1706). På kgd. gravsten over ridefoged på Udstrup Bertel Kjerulf, † 1748 (stifter af Sdr. Nissum hospital, se s. 405), samt over sgpr. Christen Bork Schovgaard, † 1790. Kgd. hegnes af gl. stendiger m. lågepartier fra 1700t.

På kgd. er bl.a. begr. grønlandsmissionæren C. C. Østergaard, † 1883.

Litt.: L. Vesten, Den ældste Kirke i H. og en Kongsgaard, der blev til Præstegaard, AarbHards. 1922. 142-150.

Pradsgård er vist en gl. selvejergd. 1522 nævnes Lasse Smed i Bratzgd, og 1688 tilhørte den (11 1/2 tdr. hartk.) beboerne Jens Christensen og Margrethe Bertelsdatter. 1719 skødedes den som ryttergods med sa. hartk. af kongen til Frands Linde til Pallisbjerg for 465 rdl.

I Øby har vist ligget en større gård. 1424 nævnes Øwygård, og 1466 gjorde ridder Peder Høg lavhævd på Øgård, som Nis Termansen iboede. 1592 skal Øgd. være ødelagt af sandflugt. So. led i det hele taget meget under sandflugt i 1500t. 1569 blev Husby søs afløb, Hug sund, fyldt m. sand og blev efter kgl. befaling udgravet igen. 1579 hedder det, at præstegden var ødelagt; sen. udlagdes til præstegd. en kgl. frigd., som man har ment var en tidl. kongsgd.

I Husby Klitplantage er 1958 rejst en mindesten (billedhugger E. Vestergaard) i hundredåret for plantningen, ligesom der er rejst en for dens første plantør A. J. Drewsen.

I so. nævnes 1424 gdene(?) Hælsig og Tosmersig. Endv. Sandgård (1664 Sanndgaard), Bred (1610 Paa Bred), Led (1609 Wedt Ledt) og Løberbol (1642 Løber boelle, 1688 Løebe boel).

Skove: Husby Klitplantage, 1121 ha, hvoraf tilplantet 859 ha, overvejende m. bjergfyr (589 ha). Den anlagdes af staten 1859 if. lov af 20/12 1857 om sandflugtens dæmpning (da forsøget på klitplantning atter var optaget, efter at tidl. forsøg var mislykkede) m. et areal på ca. 110 ha under ledelse af plantør A. J. Drewsen, som m. stor energi gennemførte arbejdet. 1889 udvidedes plantagen m. ca. 330 ha og 1899 m. ca. 660 ha i Husby og Sdr. Nissum so., jf. sidstn. so. s. 406.

Fredede oldtidsminder: Den østl. af Tohøje ved Nørby, en ret stor høj, men noget omdannet ved haveanlæg. – Sløjfet el. ødelagt: 3 høje, deribl. Enhøj og den anden af Tohøje. – Fra Moseby og Husby kirke kendes bopladser fra ældre jernalder, fra førstn. sted tillige en fra germansk jernalder.

I H. so. fødtes 1849 filosoffen Ludvig Feilberg.