Hvorslev sogn

(H.-Gerning kom.) omgives af Vellev, Aidt og Gerning so. samt Middelsom hrd. (Sdr. Vinge so.). So. skilles fra Middelsom hrd. ved Gudenåen, hvis fladbundede tunneldal begrænses af stærkt kuperede skræntpartier, hvoriblandt de fredede, skovklædte Hvorslev bakker ml. landevejen og Hagenstrup vandml. er et yndet udflugtssted. På sa. skrænt, længere mod v., når Busbjerg 92 m. I det storbakkede, lermuldede landskab i so.s indre findes en del ejendommelige, smalle, n.-s.gående dale. Den største skov i so. er Aldrup skov. I Gudenådalen ligger den bymæssige bebyggelse Ulstrup, hvoraf en del hører til Vellev. Gennem so. går landevejen Randers-Silkeborg over Ans.

Areal i alt 1960: 1798 ha. Befolkning 26/9 1960: 1361 indb. fordelt på 410 husstande (1801: 291, 1850: 382, 1901: 820, 1930: 1093, 1955: 1237).

I so. byerne: Hvorslev (1327 Hoosløf; u. 1779) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1918), forsamlingshus (opf. 1898), Hvorslev Pastorats Spare- og Laanekasse (opret. 1872; 31/3 1960: indskud 1,6 mill. kr., reserver 90.000 kr.), teglværk, savværk og telf.central; Amstrup (*1474 Ambstrop, 1497 Ampstrop; u. 1777); Vidstrup (1355 Wythyestorp, her?; u. 1783); Ulstrup stationsby (delvis i Vellev so. og Sdr. Vinge so., Middelsom hrd.) – bymæssig bebyggelse; den i Hvorslev beliggende del havde 1955 576 indb. fordelt på 184 husstande (1930: 337 indb.); efter erhverv fordelte befolkningen i denne del af bebyggelsen sig i flg. grupper: 13 levede af landbrug, 311 af håndværk og industri, 61 af handel, 38 af transportvirksomhed, 49 af liberale erhverv og administration, 26 af aldersrente, pension, formue olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. centralskole (købstadsordnet, sidst udv. 1961), Gudenådalens ungdomsskole (opret. 1948 i Ulstrup gl. købmandsgd., 80 elever), kom.bibl. (i skolen; opret. 1932; 3400 bd.), lystanlæg, sportspl., biograf, hotel, filialer af Banken for Randers og Omegn og Hvorslev Pastorats Spare- og Laanekasse, privatmejeri, vaskemaskinefabr. (»Ferm«), 3 møbelstelfabrikker, polstermøbelfabr., teglværk, bogtrykkeri, jernbanestat. (i Sdr. Vinge so.) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Aldrup (* 1408 Aldrup, 1485 Allyndrup; u. før 1805); Danstrup Mark. – Gårde: Hvorslevgd. (*1388 Hodzløff gaard); Hagenstrup vandml. (*1480 Hagenstrop mølle); Aldrupgd. Ved Gudenå i so.s nordvestl. del teglværk.

H. so., der sa. m. Gerning so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti (Århus stift), har tingsted i Hammel og hører under 64. retskr. (Hammel) og 39 politikr. (Hasle m.fl. herreder), men i øvrigt under de sa. kr. som Sahl so., dog under amtets 4. folketingsopstillingskr. (Sdr. Vinge). So. udgør 4. udskrivningskr., 492. lægd og har sessionssted i Hammel.

Kirken består af romansk kor og skib med sengotisk, stærkt ombygget tårn i v. Den romanske bygn. er opf. af rå kampesten og frådstenskvadre – især ved hjørner og muråbninger – på en s. 486 stærkt fornyet retkantet sokkel af granitkvadre. Af de opr., rundbuede døre, der begge er tilmuret, ses en del af s.dørens rundstavprofil i stikket, mens n.døren kun spores svagt. Opr. vinduer, meget smalle med lysningen ganske tæt ved den ydre murflugt og stor indersmig, er bev. i koret mod ø. (genåbnet) og n. samt østligst i skibets n.mur. Sidstn. er udvendig rektangulært, mens de øvr. har rundbue. Indvendig er korbuen rekonstrueret 1902–03 i forb. m. fund af sidealternicher med kalkmalerier (se ndf.). I sengotisk tid, i biskop Jens Iversen Langes tid (1449–82) blev skib og kor overhvælvet med to fag krydshvælv i koret og to fag otteribbede hvælv og et ganske smalt krydshvælv i skibet længst mod v. Noget sen., vist o. 1500, tilføjedes mod v. et tårn, der i s. har en tilmuret, udvendig rundbuet, indvendig fladbuet dør. Mod n. er der en fladbuet dør til mellemstokv. Tårnrummets hvælving blev fjernet 1869, da tårnet og i øvrigt hele bygn. underkastedes en hårdhændet ombygning. Tårnet fik et højt pyramidespir, et †våbenhus ved skibets s.side blev nedrevet og s.portalen ødelagt og tilmuret, mens kor og skib fik nye gesimser. – 1898 fremdroges i de da fundne rundbuede, flade sidealternicher og i koret romanske kalkmalerier o. 1175–1200, restaureret sa. år og 1904 af E. Rothe. I koret er bev. enkelte dele af en frise med månederne, repræsenteret ved dyrekredsens tegn, samt scener af Kristi barndomshistorie – hyrderne på marken og barnemordet i Bethlehem. I sidealternicherne er mod n. en meget byzantinsk præget jomfru Maria med barnet, mod s. den dragedræbende ærkeengel Mikael (Nørlund-Lind. K. nr. 49). På de gotiske hvælv stregornamenter og Jens Iversen Langes våben. – Altertavlen er et lille snitværk 1651 i behersket bruskbarok med fire korintiske søjler og fremstillinger af korsfæstelsen, Moses og Aron samt i topstykket opstandelsen. Tavlens postament er forhøjet, og den flankeres af gitterværk i akantusbarok, 1732. Den er restaureret 1860 og 1894. Små sengotiske stager. Romansk granitfont med løver og mandshoveder i fladrelief (Mackeprang. D. 290–91). Sydty. fad o. 1575 med bebudelsen. Prædikestol 1650 i bruskbarok med hjørnehermer, masker og frugtbundter samt våben for Oluf Parsberg og Karen Kruse. Den bæres af en stolpe, foran hvilken står en figur af Caritas (moderkærligheden). Lysekrone skænket 1731 af sgpr. Amdi Blichfeld og hustru. Klokker: 1) 1740, Caspar König; 2) 1891, støbestål fra Bochum. – I tårnrummet epitafium i régence over sgpr. Amdi Knudsøn Blichfeld, † 1731. Gravsten: 1) sgpr. Jacobus Theodori, † 1596, og hustru Bodella Laurentii, † 1572; 2) Hans Madsen, † 1644. Udvendig i tårnmuren sidder tre bondegravsten af granit fra 1700t.

I Ulstrup er 1952–53 opf. en ny kirke ved arkt. A. Hjersing, og 1960–61 blev den ved arkt. Blinkenberg udv. med kor, apsis og tårn. Kirken er opf. af gule mursten og tegltag. Kgd., der er anlagt 1948 af stadsgartner Frølich, Randers, har 7 terrasser op ad bakkeskråningen, og kirken er opf. på den midterste terrasse.

Jens Pape pantsatte 1388 Hvorslevgård til Niels Madsen Fod; 1489 blev den af Peder Hofmand skødet til Jens Madsen. Den var sen. selvejergd. under kronen, der 1661 udlagde den til rentemester Mogens Friis, som indlemmede den (14 tdr. hartk.) i grevskabet Frijsenborg.

Aldrup mølle skødede Erik Menved 1289 til kannikerne i Århus.

Aldrupgård mageskiftede kronen 1640 til hr. Oluf Parsberg til Jernit. Hans svigersøn Otte Pogwisch skødede den, øde efter brand under svenskekrigene, 1663 til Peder Hansen Bendtzen, sen. borgmester i Horsens († 1684). Han solgte den 1678 til Niels Karmark, der før 1709 afhændede den til Søren Broch. Den var derefter forpagtergd. (16 tdr. hartk.) under Frisholt, men blev 1764 indlemmet i grevskabet Frijsenborg og tillagt tiender (31 tdr. hartk.) og gods. 1803 var den overladt til 3 fæstere.

Amstrupgård pantsatte Birgitte Knudsdatter 1504 til landsdommer Niels Clemensen til Aunsbjerg. 1578 erhvervede Birgitte Rosenkrantz A. ved mageskifte m. kronen.

På Busbjerg skal der have været en røverkule: sagnet herom er benyttet af Blicher i novellen »En jydsk Røverhistorie«. Her, på præstegd.s mark, har der været en helligkilde (Schmidt. DH. 140).

En genforeningssten er 1920 rejst i H., en befrielsessten rejst 5/5 1955 ved indgangen til Ulstrup kgd.

N.f. Hvorslev har ligget en landsby Ajstrup (1683 Aistrup), hvis navn er bevaret som marknavn.

Skove: Kun lidt skov. En del af Hvorslevgård skov, i alt 61 ha, der hører under godset Frijsenborg, samt Aldrup skov, 17 ha, hvoraf løvtræ 12 og nåletræ 5 ha.

Fredede oldtidsminder: 5 høje, hvoraf de 4 er ganske store: En på præstegårdsmarken nø.f. byen, Loddenhøj ø.f. byen og Skelhøj og en anden høj s.f. Hvorslev. – Sløjfet el. ødelagt: 54 s. 487 høje; en større gruppe lå s.f. byen. En af højene rummede en ret rig grav fra ældre bronzealder med sværd, pålstav, ildsten og lerkar. Langs Gudenå er påvist flere bopladser fra gudenåkulturen. I en lille mose lige sø.f. Hvorslev er fundet en primitiv plov (ard) fra ældre jernalder.

Litt.: P. V. Glob i Acta Arch. XIII. 1942. 258–61.

I Hvorslev so. fødtes 1721 skuespilleren Niels Hiersing Clementin.