Malling sogn

(Beder-M. kom.) omgives af Kattegat, Norsminde fjord, Hads hrd. (Nølev so.) samt Tulstrup, Tiset, Mårslet og Beder so. Grænsen til Hads hrd. følger Odder å og dens tilløb Fiskbæk. Største delen af so. er opfyldt af et stærkt kuperet bakkeland, en israndslinie, der fra Fløjstrup kan følges forbi Malling og Odder til Uldrup bakker ved Horsens fjord. Bakkerne når i Malling Bjerge 81 m, mens Ennehøj er 79 m. Fra vejen gennem Fløjstrup og Ajstrup til Storenor er der udsigt over de smukke, stedvis fredede bakkeskråninger ned mod Kattegat, hvor den lave kyst ledsages af en bred bræmme af sommerhusbebyggelse (Mariendal Strand, Ajstrup Strand) med foranliggende, gode bademuligheder. Fra Storenor er der endv. god udsigt over Norsminde fjord til Kysing næs, hvortil en vejbro fører over norets munding. Der er lidt småskov (Østerskov, Starup skov, Pøel skov) samt adsk. frugtplantager og gartneriarealer i so. Gennem det går jernbanen og landevejen ml. Århus og Odder (Malling stat.).

Areal i alt 1960: 2601 ha. Befolkning 26/9 1960: 2043 indb. fordelt på 636 husstande (1801: 748, 1850: 960, 1901: 1748, 1930: 1918, 1955: 1978).

I so. byerne: Malling (* 1245 Malend, 1465 Malingh; u. 1783) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 955 indb. fordelt på 320 husstande (1930: 745, 1955: 896) – m. kirke, skole (opf. 1959), landbrugsskole, bibl. (i skolen, opret. 1925; 3800 bd.), forsamlingshus, kom.kontor (i tidl. skole), alderdomshjem (opf. 1935, udv. 1944 og 1956), fodboldbane i anlægget Egelund n.f. byen, mindre lystanlæg mod s. i byen, filialer af Odder Bank, Aarhus Privatbank og Landbosparekassen, andelsmejeri (opret. 1889; udbygget m. osteri 1951), kro og biograf; erhvervsvirksomheder: M. Dampmølle (opret. 1888 af kbmd. N. Jensen, der tillige oprettede savværk og større købmandsforretning og sammenkøbte gd. Karensminde), M. Stavfabr. (grl. 1899; 25 arb.), »Wixor«, fabr. for skærekager (tidl. M. Brødfabr., opret. 1931; 50 arb.), A/S J. Torstensen (købmands- og tømmerhandel), cementvarefabr., trævarefabr., flere større gartnerier, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Vormstrup (1580 Vouffenstrup, 1580 Ormstrup, 1581 Vormstrup; u. 1790); Krekær (1406 Kræwekier, her?, 1546 Kree kiere; u. efter 1805); Pedholt (1565 Pedolt; u. 1786); Storenor (1580 Stor Nordtt; u. 1783); Lillenor (*o. 1220 Noor, *1463 Nor; u. 1783); Ajstrup (* 1311 Adhelstorp, her?, * 1463 Aestrop; u. 1783) m. skole (opf. 1953, m. afdelingsbibl.), forsamlingshus og telf.central; Neder Fløjstrup (*1463 Fløustrup; u. 1783); Synnedrup (1578 Synderup; u. 1782); Elmose (1580 Elmosze, Elmoes; u. 1783); Norsminde m. restaurant. – Saml. af gde og hse: Starup (*1463 Starup; u. 1797); Elkær (1580 Elkier, Elkierdtt; u. 1786); Malling Bjerge; Snovdrup (1544 Snogdrop; u. 1783); Bisgd. (1544 Mallinbisgr., 1610 Bisgaardt); Rughaven; Pøel (*1463 Pele, 1544 Pølle; u. 1786); Malling Nymark; Skåbling (1550 s. 295 Skobeling, 1581 Skobølling; u. 1782); sommerhusbebyggelserne Mariendal Havbakker og Ajstrup Strand m. feriekolonier. – Gårde: Norslund (18,5 tdr. hartk., 108 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 515, grv. 279) m. stor grusgrav; Karensminde (17,4 tdr. hartk., 98 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 505, grv. 274); Mariendal (1953 købt af Århus kom.; 10,5 tdr. hartk., 71 ha; ejdv. 375, grv. 217); Vejlgd.; Elmosegd. (1688 Elmoszgaard).

M. so., der sa. m. Beder so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hads og Ning hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Beder so. So. udgør 4. udskrivningskr., 234. a og b lægd og har sessionssted i Århus.

Den hvidkalkede kirke består af romansk kor og skib med sengotisk v.forlængelse, tårn, sakristi mod n. samt våbenhus mod s. Bygningens romanske dele, kor og skib, er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. S.portalen, der er i brug, har haft nu forsvundne søjler, og dens tympanon med et ret primitivt relief af en menneskeskikkelse mellem to løver (Daniel i løvekulen?) kantes indenfor stikket af en usædvanlig vulst, ligeledes muret af kilesten (Mackeprang. JG. 13, 184). N.portalen er ved skibets forlængelse flyttet mod v., og dens tympanon, der har en ejendommelig arkadefrise, er anbragt på tårnets v.side over døren til »ringerens celle« (Mackeprang.JG. 278). Af de romanske vinduer ses to tilmurede i skibets n.side, og korets ø.vindue spores svagt. På skibets n.side en billedkvader med indristet krigerfigur. Korbuen er vist en del omdannet, da der i sengotisk tid blev indbygget krydshvælv, ét i koret, fire i skibet, der samtidig forlængedes mod v. V.forlængelsen er et ganske ejendommeligt anlæg, idet dens vestligste fladloftede parti har haft en herskabstribune, båret af en tværgående, spidsbuet tøndehvælving. Op til denne tribune, som nu for størstepartens vedkommende er nedbrudt, fører en ligeløbende trappe i tårnunderdelens n.mur, og den gamle n.portal flyttedes mod v., s. 296 lige ved opgangen til tribunen. I v.muren er der udsparet et aflangt, snævert rum med fladbuehvælvet loft og indgang fra v. Huller i loftet viser, at strengene fra klokkerne har været ført herned, og man har derfor kaldt rummet for »ringerens celle«. Tårnets overdel er smallere end underdelen og stærkt ombygget, senest 1787, da tagene blev tækket med flade tagpander. Våbenhuset, hvis murværk er sengotisk, præges helt af denne ombygning, og det samme gælder sakristiet, der 1898 omdannedes til gravkapel for fam. Gyldenkrone til Vilhelmsborg. – På skibets n.væg ses et kalkmalet indvielseskors. – Det murede alterbord dækkes af panelværk o. 1575, med listefelter. Altertavlen er en sengotisk skabstavle med figurer af Gud Fader med den korsfæstede mellem Johannes Døberen og en biskop i midtskabet og apostlene i fløjene. Den er istandsat 1887. Malmstager 1596. Romansk granitfont med løver af klassisk type (den såkaldte Venge-Malling gruppe. Mackeprang.D. 242–43, 250). Prædikestolen er et rigt snitværk i barok fra 1660, i Peder Jensen Koldings stil med evangelister på hjørnerne og passionsrelieffer i felterne. Den er stafferet 1664. Lysekrone 1732. Kirkeskib: Fregatten »Jylland« fra 1932. – Foran kapellets tilmurede fladbueåbning står et smedejernsgitter fra 1708 med fragmentariske våben (opmåling i Blade udg. af Foren. 3. Dec. 1892, 1904 bl. 5). Ved kirken er bevaret tre romanske gravsten, de to af egnens vanlige type med kors, den tredie med indhugget præstefigur og kun delvis læselig indskrift over præsten Magnus i »Male(n)d«. Den nu stærkt udvidede kirkegård udmærker sig ved i middelalderen at have været befæstet. Allerede 1902 undersøgte F. Uldall en svær cirkelkrummet murrest ved den usædvanlig høje og svære kampestensmurs sø.hjørne og tolkede den som spor af en slags bastion. I 1943–44 blev der i forbindelse med en udvidelse af kgd. foretaget omfattende undersøgelser og udgravninger, der påviste, at hegnsmurene var opf. i to tempi i en tykkelse af ca. 2,5 m og i betydelig højde. Det viste sig, at murværket ved sø.hjørnet havde udgjort et kraftigt rundtårn, hvis underetage, som må have været indviet til kirkelig brug, har haft en alterniche, måske endog en apsis. I dette kapel undersøgtes et stort antal middelald. grave (C.G.Schultz. En befæstet Kirkegaard. NationalmusA. 1945. 85–100. Kurt Bröste. Skeletfundene fra den middelalderlige Rundbygning i Malling. Aarb. 1945. 156–66).

På kgd. er bl.a. begr. stiftsamtmanden, baron Frederik Julius Christian Gyldenkrone, † 1824, landbrugsskoleforstanderen H. P. Larsen, † 1937.

Biskoppen i Århus ejede o. 1220 en gd. og 10 mark guld jord i Nor. 1291 udstedte bispen et brev herfra; 1292 fik han og kannikerne kongens rettigheder i Norsminde.

Knud Riegelsens enke Karine solgte 1421 Krekær og K. fang til kong Erik.

Væbneren Jens Pedersen af Malling nævnes 1463 og 1465.

Peder Prip fik 1550 brev på Skåbling; 1581 mageskiftede Oluf Brockenhuus den til kronen.

Vejlgd. har siden 1463 tilhørt Øvle-slægten, hvis stamfader er den ovenn. væbner Jens Pedersen; nuv. ejer er Knud Kristiansen (A. Eriksen. Øvle-Slægten og dens Hjem. 1917).

Bisgård lå 1605 under Århusgd. og udlagdes (23 tdr. hartk.) 1661 m. denne til Gabriel Marselis. 1770 var den 2 gde (å 9 tdr. hartk.) under Moesgd.

Norslund, tidl. Starupgård, er samlet af kammerråd Rasmussen. Den tilhørte fra 1856 læge Heinrich Callisen, som kort før sin død 1907 solgte den til landbrugskand. Fr. R. H. v. Bülow, der 1947 for 385.000 kr. solgte den til P. J. K. Bay.

Den rødkalkede, pilastersmykkede, grundmurede hovedbygn. er opf. i én etage over høj kælder med gennemgående trefagskvist og tandsnitsfrise under taget. Sammen med den trefløjede, stråtækte bindingsværks avlsgård og forsk. andre stråtækte bygninger udgør det hele et velbevaret, meget fint og harmonisk anlæg fra o. 1840–50.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 810–11.

Karensminde blev samlet 1866–70 af kbmd. N. Jensen og overtoges 1901 af hans svigersøn Erik Sørensen, som 1913 solgte den (17 1/2 tdr. hartk.) for 165.000 kr. til S. Hempel. Sen. har den tilhørt R. Ric-Hansen, sen. til Stensmark, cand. phil. A. Loehr, tidl. til Bjørnsholm, og A. Mønsted-Hansen. 1932 solgte Jydsk Landhypothekforening den til T. O. Eskildsen.

Hovedbygn. er opf. 1866 i tre fløje på høj kampestenssokkel.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 806–07.

Malling landbrugsskole oprettedes 1889 af et aktieselskab, indtil den 1910 overtoges af H. P. s. 297 Larsen; 1925 overtoges den af N. Jørgensen og 1937 af den nuv. forstander S. Larsen Sørensen; siden 1946 er den en selvejende inst.; den er nu centrum for uddannelse af inseminører. Ud over bygn. fra 1889 er der 1942 opf. gymnastiksal, 1954 foredragssal, 1955 maskinhal og 1959 elevbygn. Et landbrugsmus. er opf. 1907. Ved jubilæet 1939 rejstes i haven mindesten for skolens to første forstandere S. C. A. Tuxen og H. P. Larsen.

I en have nær stationen findes en 15/6 1904 rejst mindesten for kbmd. N. Jensen (1835–98), der oprettede dampmøllen. – En genforeningssten er 1922 rejst i anlægget Egelund en km n.f. byen.

I byen har der været en hellig kilde, Helligvandskilden (Schmidt.DH. 146).

Skove: Der er flere småskove, således n. i so. Østerskov, hvoraf den vestl. del, ca. 7 ha, tilh. Mallinggård, medens den østl. del, ca. 9 ha, samt Egelund, 1,7 ha, tilh. Vejlgård. Til hver af proprietærgårdene Karensminde og Norslund hører 8 ha skov (Starup skov ved Norslund). Til mange andre gde hører et skovareal på få ha. Til Malling landbrugsskole 1 ha. Mod v. i so. ligger en del af den til Østergård (jf. Tulstrup so.) hørende Østergård skov (Krekær skov, 35 ha).

Fredede oldtidsminder: En noget forgravet høj ved Krekær. – Sløjfet el. ødelagt: 9 høje, hovedsagelig mod v. i so. – På Flynderhage ved Kysing fjord og ved Norsminde er der køkkenmøddinger fra ertebøllekulturen.

So. hørte tidl. til lector theologiæ i Århus; fra 1647 blev det betjent af præsten i Beder og blev sen. anneks til dette so.

I M. so. fødtes 1808 præsten C. B. Friis.