Sejerø sogn

(S. kom.) ligger i Sejerøbugten 11 km v. til n. for Ordrup Næs. Den 13 km² store ø har en længde på 11 km og en største bredde på 1,7 km. Gennem hele øens længdeudstrækning går der to parallelle strøg af bakker, i nv. endende med den 18 m høje klint Gniben, mens øen i sø. løber ud i en lang, smal odde. Det højeste punkt er Kongshøj (30 m, med trig. stat.) helt i s., og andre fremtrædende punkter er Eskebjerg (26 m, med trig. stat.), Knoldebjerg (27 m), Skagelsebjerg (29 m), Bybjerg (26 m, med trig. stat.), Grønnebjerg (27 m) og Bukbjerg (24 m). Mellem de to bakkekæder løber en central lavning fra nv. til sø (1–2 m o.h.), sendende grene ud mellem mange af bakkerne. Alle de lave områder var i stenalderen havdækkede, og S. bestod den gang af ca. 30 øer, hvis sider bærer tydeligt præg af havets erosion. Samtidig med hævningen af landet er der mange steder langs kysten opkastet strandvolde, der især træder frem v.f. Mastrup og langs nordkysten. Bakkerne består overvejende af frugtbart moræneler, mens den hævede havbund har vekslende sandet og dyndet overflade. Øen har ingen egl. skov, men på skrænter og bakketoppe vokser flere steder små lunde af ask, elm, hassel og bævreasp el. uigennemtrængelige krat med hvidtjørn, slåen, hyld og roser, og ved Pedersbjerge den østligste lund med kristtjørn i Danmark, indtil den i vinteren 1941–42 ødelagdes af frosten. Fra S. havn er der skibsforbindelse til Havnsø på Sjælland.

Areal i alt 1950: 1253 ha. Befolkning 7/11 1950: 782 indb. fordelt på 259 husstande. (1801: 347, 1850: 576, 1901: 740, 1930: 896). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 502 levede af landbrug, 117 af håndværk og industri, 20 af handel og omsætning, 40 af transportvirksomhed, 28 af administration og liberale erhverv og 140 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Sejerby (o. 1370 Sireby; u. 1796) med kirke, præstebol., skole (opf. 1740, ombygget 1890), bibl. (1938; 1009 bd.), missionshus (Zareptha, opf. 1890), alderdomshjem (indrettet i det tidl. missionshotel) m. kommunekontor, idrætsanlæg, afholdshotel med forsamlingslokale, Sejerø Sogns Spare- og Lånekasse (opret. 1917; indskud 31/3 1953 1,2 mill. kr.), andelsmejeri (opf. 1951 i stedet for s. 537 to ældre, der samtidig nedlagdes), anlæg, havn samt post- og telegrafeksp. og telf.- central; havnen, der har en maksimal dybde på 3,7 m, er indrettet med et nyt færgeleje (bygget 1951), og der er herfra daglig forbindelse til Havnsø på Sjælland; Kongstrup (o. 1370 Koningstorp; u. 1796) med el. værk (anlagt 1945) og ml. (ude af drift); s.f. Kongstrup en skole (Østre skole, opf. 1933) på vejen til Mastrup (*1392 Mostrup, 1610 Mastrup; u. 1796). – Saml. af gde og hse: Tadebæk; Nordby; Vandkær; Snerpe ; Vester Sejerø med Vestre skole (opf. 1890). På øens nv. pynt ligger Sejerø fyr, der er opf. 1852 og moderniseret 1903. Det 19 m høje, runde tårn viser 3 hvide blink hvert 15. sekund, og synsvidden er 16 sømil.

S. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Føllenslev so., dog under amtets 7. forligskr., dets 4. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 369. lægd. So. har sessionssted i Kalundborg.

Kirkens ældste del, kor og skib, er en unggotisk teglstensbygn., antagelig fra 2. halvdel af 1200t. Et opr. spidsbuet vindue sidder i korets flade ø.mur, i hvis gavl der er 3 spidsbuede blændinger. Skibets unggotiske n.dør er stadig i brug. Sen. i middelalderen fik kirken krydshvælvinger, og der føjedes en del tilbygninger til den ældre kerne, sakristi af granit n.f. koret, våbenhus ud for skibets n.dør, et overhvælvet kapel ud for s.døren, samt et tårn mod v. Mens skibets og korets gavle har glatte kamme med toptinde, er tilbygningernes kamtakkede og blændingsprydede; s.kapellets er dog moderne, fra 1872. Bag kapellets loft ses skibets opr. gesims, der har haft en ydre bemaling af rødt-hvidt rudemønster. Altertavlen er et renæssancesnitværk (omtr. som tavlerne i Særslev og Føllenslev) med fri søjlestillinger under en fremadhvælvet baldakin; fra o. 1600. Det murede alterbord har et antemensale i ungrenæssance fra slutn. af 1500t. Døbefonten er et importarb. af gotlandsk kalksten. Prædikestolen er i højrenæssance, dat. 1623. De gl., lukkede stolestader er 1927 erstattede med nye. På et pulpitur findes årstallet 1582. Kirken ejer en del senmiddelald. træskærerarb., bl.a. en Jehova (»den gamle Gud«), Jomfru Maria og Skt. Anna; i kirken er desuden ophængt et barokt skib fra 1659. Over døren til sakristiet findes en tavle til minde om, at Fr. Rostgaard, der ejede øen, 1696 lod kirken istandsætte. I sakristiet er der præstebegravelser: Søren Marcussen, 1663, Oluf Rasmussen Pochstein, 1682, og Erik Christoffersen, 1704. I skibets ø.- hvælv ses kalkmalerier fra 1558, rest. af E. Lind 1943 (Kalundborg Folkeblad 6/8 1943). Klokkerne er fra 1651 og 1713, den sidste skænket af Fr. Rostgaard. – Af den gl. kgd. mur står endnu den nordl. og østl. del, opf. af munkesten, tidl. tækket med munketegl, der nu, bortset fra portalen, er erstattet af cement.

Sejerø omtales flere gange hos Saxo: Syra. 1131 og 1170 stod der således søslag ved øen. Den nævnes i Valdjb.s øliste (Syrø), hvor der anføres, at der er hus på øen. Sen. kom den under Roskildebispen (o. 1370 Syræ, Siræ, Seræ). Efter reformationen blev den inddraget under kronen og lå under Dragsholm len. 1667 skødedes S. til isl. købmand Povl Christensen, som forinden havde haft den i pant. Dennes arvinger solgte 1692 øen til amtsforvalter Jens Rostgaard, der 1710 solgte den til fætteren Frederik Rostgaard, som 1741 indlemmede øen i stamhuset Krogerup. Den gik til hans datter Anna Cathrine 1° g.m. Adolph Henrik v. Staffeldt († 1759), 2° m. generalløjtn. Andreas Hauch († 1782). Efter Anna Cathrines død 1786 tilfaldt øen stamhusets ejer Frederik Anton Adam v. d. Maase († 1821). Han solgte 1805 øen til borgm. i Kalundborg Jørgen Rommedahl, og denne solgte s.å. øens gde til beboerne.

På øens sydøstspids ligger den s.k. Skanse, en lav jordvold i form af en trekant med en åbning i den side, der vender ind mod øen. I voldene spor af kampestensfundament. Efter stedlig tradition skal skansen være anl. 1807 mod englænderne, men intet bestemt kan siges herom.

Beboerne på Sejerø kaldes Sirøboerne og taler en særlig dialekt (P. K. Thorsen. Sprogarten paa Sejerø. 1887–89).

I et vandhul ved Skellebjerggd. findes klokkefrøer. Øen har ingen ræve el. muldvarpe. Rotter indkom først 1903–04 ved anlægget af havnen. – Et rigt fugleliv (stormmåger, strandskader, skarver).

Fredede oldtidsminder: Kun eet stenaldermindesmærke, en langdysse med dæksten på plads ved Mastrup, men 8 høje, antagelig fra bronzealderen; enkelte, som Haloverbjerg, Stenkistehøj og Bybjerg, alle ved Sejerby, er ret anselige. Dernæst 2 bautasten, Tadebækstenen og Tynebjergstenen. – Sløjfet: 3 runddysser, en ubest. dysse og 30 høje. – Fra ertebøllekulturen stammer et par køkkenmøddinger; øen var da ved sunde delt i flere mindre øer. I øvrigt findes der på øen bopladser både fra dolktid og bronzealder. Bopladsaflejringer fra ældre romersk jernalder findes på og omkring bakken Borrebjerg, hvor fund af talr. spydspidser af jern og ben tyder på, at der har stået en kamp. Ved Sejerby er gjort et betydeligt sølvfund fra vikingetiden, bestående af ringe, kæder, en torshammer, lidt brudsølv og 143 mønter, mest orientalske og vesteuropæiske (de yngste fra 955). Andetsteds på øen er fundet en guldarmring og en sølvhalsring fra sa. periode.

Ved indgangen til kirken en mindesten rejst af Marineforeningen til minde om de orlogsgaster fra Sejerø, der deltog i de to slesvigske krige. – Genforeningssten på den gl. tingplads midt i byen 1921. – Mindesten rejst 29/1 1939 ved den gl. havn til minde om hundredårsdagen for øens første egl. havn.

På Sejerø fødtes 1802 toldembedsmanden, etatsråd M. Raffenberg, 1851 sprogmanden P. K. Thorsen.

Litt.: S. Sørensen. Det religiøse Livs Frembrud og Vækst paa Sejerø. 1917. Achton Friis. DØ. III. 1928. 109–57. Rasmus Nielsen. Sejerø Sogns Historie. I–II. 1923–51. Sa. Sejerø Kirkebøger, AarbHolbæk. 1945. 27–41. Kalundborg Folkeblad 4/3 1941. Rasmus Nielsen. Pastor Winsløw og Sejerøboerne. AarbHolbæk. 1947. 34–50. Jul i Kalundborg. 1950. 9 f., 26 f.; 1951. 17.