Skjern

Skjern by ligger helt i Skjern købstadskom. i Bølling hrd. Byen ligger under 55°57’ n.br. og 8°30’ ø.l. for Grw. (4°o4’ v.l.f. Kbh.). Fra Skjern til Ringkøbing er der 24 km såvel ad landevejen som ad jernbanen, til Herning er der 46 km ad landevejen og 41 km ad jernbanen, til Holstebro 48 km ad landevejen og 71 km ad jernbanen, til Tarm 5 km ad landevejen og 4 km ad jernbanen, til Varde 37 km ad landevejen og 42 km ad jernbanen, og til Vejle 77 km ad landevejen og 118 km ad jernbanen. Skjern er beliggende i ret fladt terræn på hedesletten s.f. Skovbjerg bakkeø og ganske kort n.f. Skjern å, der her gør tilløb til en deltadannelse. Højden over havet er 4–7 m i byen, højest mod nø., og i den recente ådal s.f. byen ca. 2 m.

Skjern, der er Danmarks yngste købstad, bærer i sin byplan tydeligt spor af at være en ung by. Banegården er det egentlige centrum; forbi denne og parallelt med selve jernbaneterrænet forløber byens vigtigste trafikgade, Bredgade, som sydligere fortsætter i Vardevej; denne fører over jernbanen mod Herning og går videre mod sø. som landevejen mod Tarm og Varde (hovedvej A11). Mod n. deler Bredgade sig ved byens udkant i Holstebrovej, der som hovedvej A 11 fortsætter mod Holstebro og Struer, og i Ringkøbingvej, som går over i landevejen mod Lem og Ringkøbing. Lidt n.f. banegården udgår fra Bredgade den vigtige hovedåre Østergade, som mod ø. fortsætter i vejen mod Borris. Sydligere udgår Søndergade fra Bredgade, og fra Søndergade fører Finderupvej og dens fortsættelse Storegade mod n. som et østligere parallelstrøg til Bredgade. Storegades nordl. fortsættelse, Svinget, passerer Holstebrovej og ender ved Ringkøbingvej. Nørregade er en nordl. parallelgade til Østergade og løber i byens østl. del ud i denne. Fra Finderupvej fører Jernbanegade mod v. til banegården. Bydelen v.f. jernbaneterrænet står i forb. m. den øvr. by ved flere broer og viadukter. Fra Bredgade fører Stavningsvej, Vestergade og Klostervej til de nye, vestl. kvarterer. Fra Klostervej går Kongevej mod nv., forbi enden af Vestergade og Stavningsvej, og fortsætter gennem landsbyen Ganer lige uden for Skjern og videre mod Stavning nær Ringkøbing fjord.

Skjern er, ligesom Tarm s.f. Skjernåen, opstået som broby ved det vestligste overgangssted. Den har således været et vigtigt knudepunkt for vejtrafikken, og inden for det sidste årh. har jernbanerne øget byens betydning som trafikknudepunkt yderligere. S. ligger således ved hovedvej A11 (Tønder grænse-Varde-Skjern-Holstebro-Thisted-Hjørring-Frederikshavn), og ved den vestjy. længdebane (Struer-Holstebro-Ringkøbing-S.-Varde-Esbjerg); den er desuden udgangspunktet for den jy. tværbane Skjern-Herning-Silkeborg-Skanderborg-Århus, tidl. også for den nu nedlagte jernbane S.-Videbæk.

Byens erhvervsstruktur er udpræget mangesidig. Selv om industrien er vigtigste erhverv, beskæftiger den dog kun godt 2/5 af den arbejdende del af befolkningen. Af vigtige industrier kan her fremhæves slagterier for svin og fjerkræ, maskinindustri olgn., møbelindustri, tekstilindustri (tæpper), farveriindustri, og kunsthåndværk. Som oplandsby betjener den et ret stort opland, der n.f. Skjernåen strækker sig til Borris, Sædding, Dejbjerg og Stavning. For egnene s.f. åen er Tarm oftest den by, der formidler de daglige indkøb, men også for disse områders befolkning vil Skjern i nogen grad fungere som en noget mere overordnet oplandsby s. 159 ved større indkøb olgn. For Skjern og dens opland vil Herning dog i flere henseender være den store handelsby, hvor man normalt vil købe mange udvalgsvarer.

Skjern har endv. udviklet sig til et betydeligt centrum for den økon. virksomhed og har et stort antal pengeinstitutter.

Skjern kbst.s samlede areal var 1960: 4803 ha. Den samlede længde af gader i kom. var 1963: 66,4 km. Af arealet var 3292 ha landbrugsareal og ca. 87 ha vandareal.

Der var i Skjern kbst. 1962 49 heste, 3425 stk. hornkv. (deraf 1419 malkekøer), 5962 svin og 42.698 høns.

Ved ejendomsvurderingen 1956 var ejendomsværdien for samtlige ejendomme i Skjern 43.246.000 kr. og grundværdien 7.393.000 kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1963 14,9 mill. kr.; desuden var der i brandforsikringsselskaberne for landejendomme indtegnet et beløb på 101,5 mill. kr.

Skjern kom. oprettedes som kbst. 1/4 1958 (lov 21/12 1957).

Skjern kbst. har ingen forstæder.

I landdistriktet ligger flg. gde og hse: Ganer (*o. 1500 Gannerwad, 1508 Gane, 1514 Ganner, *1523 Gandett; u. 1791) m. skole (opf. 1909), Ganer Mølles dambrug (1611 Ganer mølle); Hedeby (1514 Heedt, 1688 Heedebye; u. 1792); Vrå (1498 Wraa, Vroo; nu forstad til Skjern); V. og Ø. Marup (1498 Marderop, 1597 s. 160 Wester, Øster Marup; u. 1792) m. svineforsøgsstat. (opf. 1963); Albæk (1487 Albeck; u. 1795) m. skole (opf. 1918) og dambrug (1597 Albeck mølle); Ånum (*1405, 1406 Anwm); Kærgd (1688 Skiernkiergaard); Old (1687 Aalgaard, 1688 Oldegaard); Nørgd. (1599 Nørgaard); Engsig (1498 Ængsiig, Ænsiig); Lundenæs Mark (u. 1795); Ø. Skjern (*1521 Øster Skierne); Skjern Birk (u. 1790); Knude (1522 Knwdegord, 1597 Knude, 1688 Knudebye; u. 1791); Vejle (1660 Wraae Weil). – Gårde: Oldagergd. (1521 Oldager, Oldeager); Hedelund; Lundenæsgd. (1406 Lundenæs, Lundænæs); Smedegd. (1498 Smedigard; u. 1792); Nykær; Kæret (1688 Kiærboell); Skjernbrogd.; Ladekær (1532 Ladkier Bosted); Kragsig (1498 Kragesiig); Rakbæk (1597 Rachbech); Korsgd. (*o. 1450 Korsgardt); Petersminde (fredet i kl. B; idl. dommerkontor og dommerbolig, nu vandrerhjem).

Bygninger og institutioner.

Kirken, der nu ved talr. tilføjelser til den romanske kerne er blevet en anselig bygn., bestod i sit opr. anlæg af kor og skib, opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Begge de opr. døre er i behold, men tilmurede, n.døren m. en romansk gravsten som overligger, s.døren m. rundbuet spejl. Flere af de gl. kvadre er smykket af stenhuggeren m. et menneskehoved, en fod og en økse. Ved ombygning 1915 afdækkedes i korets s.mur et lavtsiddende »spedalskhedsvindue«. Der har tidl. været spor af flere romanske vinduer, nu kun ét på n.siden. Koret, der efter sidste ombygning har tresidet afslutn., blev engang, uvist hvornår, forlænget mod ø., overvejende af mursten, og korbuen forsvandt. I senmiddelalderen tilføjedes et tårn ved skibets v.gavl, af munkesten i munkeskifte (dog skalmuret i ny tid) m. blændingsgavle mod ø. og v. samt et trappetårn ved n.siden. Det hvælvede underrum, der nu er forhal, var, før orgelpulpituret indbyggedes, åbent mod skibet ved en rundbuet arkade. Den største forandring ved kirken er sket 1915, da skibet p.gr.af den store menighed i den hastigt voksende stationsby måtte udvides ved arkt. Johs. Magdahl Nielsen. Koret, der blev overhvælvet, fik sin nuv., tresidede afslutn. (m. glasmalerier i vinduerne, ved Aksel Hou), og korsarme blev tilføjet: en enkelt m. pulpitur og forhal mod s. og en dobbelt m. to gavle mod n., alt i det ydre beklædt m. hugne granitkvadre; i det indre fremtræder den ndr. tilbygn. som ét stort rum, båret af svære, runde granitpiller. Ved sa. lejlighed blev et ældre våbenhus ved s.døren brudt ned. En ny, større rest. gennemførtes 1961–62 ved arkt. Søren Jensen. Kirken fik nyt gulv af ølandsfliser, træværket rensedes, der kom ny belysning og fjernvarme. Under disse omskiftelser har kirken beholdt en stor del af sit gl. inventar. Det murede alterbord har forsidepanel fra o. 1575 (C. A. Jensen. Snedkere og Billedsnidere. 39). Stor, rigt udskåret altertavle o. 1610–20, m. tredelt storstykke og todelt topstykke; i midtfeltet, flankeret af hermer, er indsat et nyere maleri, Den velsignende Kristus, kopi efter C. Bloch. Alterkrucifiks af sølv, skænket 1915 af københavnske menigheder. To alterstager fra 1600t. Stort, sengotisk korbuekrucifiks, nu i ndr. sideskib. Romansk font af granit (Mackeprang.D. 164); dåbskande og -fad af sølv til minde om befrielsen 1945, tegnet af arkt. S. Fritz. Fint udskåret prædikestol fra 1627 (skåret årst.) m. korintiske prydbæltesøjler og arkadefelter m. reliefskårne fremstillinger af Kristi liv. Af det gl. stoleværk er der bev. en gavl i koret m. Ribebispen Iver Munks våben. I skibets tværgang s. 161 gang er opstillet nogle paneler m. sengotisk foldeværk, vistnok fra 1550erne. På tre af skibets renæssancegavle er skåret årst. 1633. Fontens indelukke er dannet af rester af herskabsstol fra 1642. Et pulpitur ved skibets v.side har i otte fyldinger nogle apostelmalerier fra o. 1630, ved en istandsættelse 1942 forøget m. fem nye, og samtidig flyttedes orgelet herop. Kirkeskib, fuldriggeren »Immanuel« fra 1915. I tårnet to klokker, fra 1841 og 1928, desuden et klokkespil opsat 1948, skænket af tømrermester A. G. Alsiger. I sideskibet en ny series pastorum samt en mindetavle over 107 pestdøde 1603. På kgd. en gravsten over herredsfoged Erik Pedersen, † 1631. Ved kirkens ombygning 1915 fandtes i skibets n.mur en indmuret skat, 7 guldfingerringe, 4 hængesmykker, de to af guld, samt nogle medaljer og mønter, der alle har været hengemte under svenskekrigene 1657–60 og har tilhørt sgpr. Ivar Gregersen Hemmet, præst i Skjern 1633–71, og hustru (ArkivMus. 2. rk. I. 22–25).

Litt.: Skjern Kirke, udg. af menighedsrådet. 1940.

Kirkegården ved kirken, 2 ha, er af Fredensgade delt i to dele.

På kgd. er bl.a. begr. politikeren A. J. Clausager, † 1928.

Foruden præstegården er der bolig for den residerende kapellan.

Der er 3 missionshuse, et ved Finderupvej, opf. 1888, tilh. Indre Missions Samfund, et ved Storegade, opf. 1908, tilh. Luthersk Missionsforening og et ved Nr. Allé, opf. 1919, tilh. Evangelisk-luthersk Missionsforening.

Rådhuset, Engtoften, er opf. 1899 og omb. flere gange; det rummer administrationslokaler og byrådssal.

Tinghuset, Bredgade, er opf. 1884 af røde mursten (arkt. Weber) m. dommerkontor, politistation og kontorer for politikreds nr. 63; Skjern er tingsted for retskreds nr. 94, Skjern, og har dommerbolig.

Det kommunale skolevæsen omfatter Byskolen, Bredgade, opf. ca. 1900 og udv. flere gange (700 børn), og Kirkeskolen, Mellemgade, opf. 1905, udv. flere gange (400 børn).

Teknisk skole, Tværgade, opf. 1922; en del af undervisningen foregår i en midlertidig bygn. ved St. Nørgårdsvej, opf. 1963. Der er 400 elever.

Handelsskolen (150 elever) har lokaler i Byskolen.

Skjernåskolen, opret. 1960, indtil videre i lejede lokaler, er eksternatskole under Statens Åndssvageforsorg (55 elever, 7 lærere).

Alderdomshjemmet De gamles Hjem, Mellemgade, er opf. 1916 og udv. 1942 (42 pl.).

Pensionistboligen, Mellemgade, opf. 1951, har 12 lejligheder.

Haandværkerstiftelsen, Nylandsvej, opf. 1941 af Skjern Haandværker- og Industriforening (10 lejligheder).

Museet, opret. 1929, har til huse i en ældre, tegltækt bygn., det indeholder hovedsagelig s. 163 s. 164 kulturhistoriske genstande fra egnen og en mindre oldsagsamling (bl.a. jernaldergravpladsen fra Lønborggd.).

Biblioteket, på Markedspladsen, er opret. 1928, har egen bygn. fra 1953 (arkt. Carl Jørgensen) og rummer 12.300 bd. foruden et børnebibl. med 6450 bd.

Elektricitetsværket, Møllegade, er anl. 1902 som privat, overtaget af kom. 1931, tilsluttet Vestkraft 1946, overgået til vekselstrøm 1957. Kapacitet 2000 kw; forbrug 1963–64: 7 1/2 mill. kwh.

Vandværket, Storegade, er anl. som privat 1913, overtaget af kom. 1956; forbrug 1963–64: 600.000 m³.

Der er station for Falck-Zonens redningskorps.

Banegården er opf. 1875 ved Bredgade som station for den jy. vestkystbane. Den er udgangsstation for Skanderborg-Skjern banen og var det tidl. for Skjern-Videbæk banen. På banegården er der rutebilstation og filialkontor for toldkammeret i Ringkøbing.

Posthuset m. telegrafstat., opret 1886, 1942 flyttet til den nuv. bygn. i Bredgade.

Stadion, Langagervej, er anl. 1934. En campingplads ved åen er anl. 1945.

Af andre bygninger og institutioner skal nævnes: Apoteket, Bredgade, opf. 1921. Skjern Bank, Jernbanegade, opret. 1906. Skjern og Omegns Sparekasse, opret. 1875, nuv. bygn. opf. 1950 i Bredgade. Filialer af Ringkjøbing Bank og Varde Bank, begge i Bredgade. Hotel Skjern m. teatersal, Grønlunds Hotel og Missionshotellet (opf. 1916), alle i Bredgade. Palæ-Biografen, Bredgade, opf. 1920, omb. flere gange.

Skjern Dagblad er en lokaludgave af Ringkjøbing Amts Dagblad; dernæst har Vestkysten, der udgår fra Esbjerg, lokalredaktion i Skjern.

Anlæg og mindesmærker: Af anlæg er der anlægget ved Kirkeåen, 1,5 ha, m. portrætbuste af Fr. VII på høj stensokkel, rejst 1877 andetsteds i byen, og anlægget ved Borrisvej, 4,4 ha. Andre mindesmærker: Ved banegården afsløredes 9/7 1923 en mindesten m. bronze-portrætrelief (billedhugger Rs. Andersen) for indenrigsminister Sigurd Berg († 1923), folketingsmand for Skjernkredsen 1918–21, og 1921 en genforeningssten. Disse to mindesten er nu flyttet til anlægget ved Kirkeåen. Ved biblioteket er 1962 opstillet bronzefiguren »Høstmanden« af billedhugger Bent Sørensen, skænket af Ny Carlsbergfondet.

Større erhvervsvirksomheder.

Skjern Svineslagteri, Nygade, tilhørende A/S C.W.S. Svineslagterier, Herning; grl. 1929, aktiekap. 2 mill. kr., 120 arb., 35 funktionærer.

Skjern Andelsmejeri, Jernbanegade, grl. 1885, nuv. bygn. opf. 1930–31.

A/S Skjern Trikotage-Farveri, opret. 1851 af brdr. Delfs, A/S 1952; 74 arb., 11 funktionærer.

Skjern Fjerkræslagteri, Ringkøbingvej, grl. 1936 af A/S Fjerkræslagteriet Vestjylland, nuv. ejer konsul Aa. E. Dujardin, Esbjerg; 60 arb., 4 funktionærer.

A/S Chr. C. Grene, Finderupsvej, engroshandel, eksport og import, fabr. af landbrugsmaskin-reservedele, grl. 1915 af Chr. C. Grene, A/S 1946; aktiekap. 1 1/2 mill. kr.; 17 arb., 29 funktionærer.

A/S Skjern Samlestald, kreaturhandel, grl. 1943, aktiekap. 66.000 kr.

I/S N. Møller Thomsen, Parkallé, trikotagefabr., grl. 1934 af Th. Møller Thomsen; 28 arb., 2 funktionærer.

Hugo Holmstoel & Co., Nylandsvej, engroshandel m. jern, rør, sanitetsvarer og landbrugsmaskiner, grl. 1885 af Hjorth Christensen; 5 arb., 20 funktionærer.

Maskinfabrikken Herborg, Finderupvej, landbrugsmaskiner, grl. 1897 af P. M. Nielsen; 20 arb., 5 funktionærer; bygn. opf. 1911, udv. 1950.

Tæppefabrikken Polar, Svinget, grl. 1948 af Carl Jensen; 18 arb., 4 funktionærer; bygn. opf. 1951, udv. 1958.

O. Bank Larsen, Svinget, møbelfabr., grl. 1942, 18 arb. 2 funktionærer; bygn. fra 1960.

Kaj Axelsen, lædervarefabr., grl. 1957, 20 arb., 2 funktionærer.

Betonvarefabrikken og Mørtelværket Løven, grl. 1919 af O. K. Nielsen, 20 arb., 1 funktionær; bygn. fra 1953–63.

Skjøde, Finderupvej, fabr. af træ-kunsthåndværk, grl. 1957 af Th. Skjøde Knudsen.

Statistik.

Indbyggerantallet i Skjern kbst. var ved folketællingen 26/9 1960: 5349 indb. fordelt på 1739 husstande (1801: 562, 1850: 887, 1901: 2015, 1930: 3786, 1955: 4966). Opgjort på grundlag af folkeregistrene var indbyggerantallet i S. 1/1 1964: 5751.

Efter erhverv fordelte befolkningen i Skjern kbst. sig 1960 i flg. grupper: 659 levede af landbr. m.v., 2002 af håndv. og industri, 773 af handel og omsætning i øvrigt, 565 af transportvirksomhed, 402 af administration og liberale erhverv, 192 af anden erhvervsvirksomhed og 706 af formue, rente, understøttelse olgn.; 50 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1958 i Skjern i alt 78 fremstillingsvirksomheder inden for håndv. og industri med et personel på 521, en samlet årsomsætning (1957) på 56,4 mill. kr. og en lønudgift på 3,7 mill. kr.; der var 34 virksomheder inden for bygge- og anlægsvirksomhed m. 171 beskæftigede, en årsomsætning på 3,7 mill. kr. og en lønudgift på 1,0 mill. kr.

Byens el-, gas- og varmeværker havde et personel på 10, en årsomsætning på 964.000 kr. og en lønudgift på 133.000 kr.

For handelens vedk. var der 26 engrosvirksomheder m. 91 beskæftigede, en årsomsætning på 17,0 mill. kr. og en lønudgift på 574.000 kr. og 92 detailhandelsvirksomheder m. 268 beskæftigede, en årsomsætning på 15,5 mill. kr. og en lønudgift på 784.000 kr.

Der var 23 vognmandsforretninger olgn. m. 45 beskæftigede, en årsomsætning på 1,4 mill. kr. og en lønudgift på 176.000 kr. og 10 hoteller, restaurationer m.v. m. et personel på 52, en årsomsætning på 1,1 mill. kr. og en lønudgift på 153.000 kr.

Endelig var der 23 virksomheder inden for servicebranchen (vaskerier, renserier, fotografer, frisører m.v.) m. 63 beskæftigede, en årsomsætning på 688.000 kr. og en lønudgift på 144.000 kr.

Der var 31/11 1962 i alt i Skjern kbst. 956 automobiler, deraf 605 alm. personautomobiler, 19 drosker olgn., 11 rutebiler, omnibusser olgn. og 318 vare- og lastbiler samt 66 motorcykler.

10 bilruter på fra 20 til 70 km udgik fra el. berørte byen.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1962/63 3.265.000 kr.; skatterne indbragte 2.964.000 kr. (heraf opholdskommuneskat 2.434.000 kr., aktieselskabsskat 100.000 kr., ejendomsskyld 162.000 kr., grundskyld 247.000 kr., grundstigningsskyld 21.000 kr.), afgifter og kendelser 37.000 kr., overskud af vandværker 70.000 kr. og el- og varmeværker 70.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 3.262.000 kr., var sociale udgifter 673.000 kr., undervisning 629.000 kr., biblioteker, museer m.v. 70.000 kr., medicinalvæsen 226.000 kr., vejvæsen 172.000 kr., gadebelysning 20.000 kr., snerydning 59.000 kr., off. renholdelse i øvrigt, 11.000 kr., brandvæsen 38.000 kr., parker, idrætsanlæg m.v. 53.000 kr. og administration 266.000 kr.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1963 14,8 mill. kr., hvoraf i faste ejd. 9,2 mill. kr. og i værdipapirer 5,6 mill. kr.; kom.s gæld var 7,3 mill. kr. og legatkapitalen 27.000 kr.

Kom.s beskatningsprocent var såvel 1962/63 som 1961/62 16,5, hvilket 1962/63 var noget højere end såvel den gnmst. beskatningsprocent for købstæder i sa. størrelsesgruppe som Skjern som gnmst. for samtlige købstæder. Den kommunale skatteprocent var i de to år 9,4 – d.v.s. lidt lavere end gnmst. for såvel købstæder i sa. størrelsesgruppe som for samtlige købstæder.

I A/S Skjern Bank, opret. 1906, var aktiekap. 31/12 1963: 1,0 mill. kr., reserverne 2,06 mill. kr. Indlånene var 23,4 mill. kr. og udlånene 22,8 mill. kr.; i Skjern og Omegns Sparekasse, opret. 1875, var indskuddene 31/3 1963: 11,2 mill. kr., reserverne 684.000 kr.

Øvrighed. Byrådet består af 11 medlemmer, hvoraf efter de kommunale valg i marts 1962 4 tilhører Socialdemokratiet, 1 Det konservative Folkeparti og 6 Venstre.

Skjern kbst. hører under 94. retskr. (Skjern) m. tingsted i Skjern, og under 63. politikr. (Ringkøbing).

Skjern hører endv. under Ringkøbing amtstuedistrikt, amtstue i Ringkøbing, under 61. lægekr. (Bølling-Nr. Horne hrdr.s), under 71. skattekr., under amtsskyldkredsens 11. vurderingskr. (Bølling hrd.) og under a.s 6. folketingsopstillingskr. (Skjern).

Endelig hører Skjern under 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 1. lægd; Skjern er sessionssted for lægderne 1–21.

Byens faste ejendomme omfatter: Rådhuset, de to kommunale skoler, biblioteket, De gamles Hjem, pensionistboligen ved Mellemgade, lystanlæggene, elektricitetsog vandværk, stadion, campingplads ved Skjern å, friluftsbad under opførelse og 32 ha udstykningsarealer.

Historie. S. er landet yngste kbst., idet den tidl. stationsby oprettedes til kbst. i h. t. lov af 21/12 1957. So. har altid været et vigtigt vejknudepunkt, men udviklingen tog fart, da landsbyen 1875 blev stat. på den vestjy. jernbane. 1881 åbnedes dernæst jernbanen til Herning, og en tid var der desuden jernbaneforb. m. det ca. 16 km n.f. beliggende knudepunkt Videbæk. Gennem byen går i dag hovedvej A 11.

Udbygningen af vej- og jernbanelinierne gjorde S. til det naturlige midtpunkt for et ret stort opland. En række store markeder afholdtes i byen, og lidt efter lidt nedsatte flere handlende sig i byen. Også en række mindre industrier blev opret. 1911 boede der 1768 indbyggere i S., 1921 var tallet steget til ca. 2500, og siden da er indbyggerantallet mere end fordoblet. Den stærke befolkningsforøgelse nødvendiggjorde en udbygning af skolevæsenet og de sociale institutioner. Allr. 1902 åbnede et privat elektricitetsværk for driften, og 1913 fik byen både vand- og gasværk. De private værker er nu overtaget af kommunen.

Fra 1849 foregik der pol. valg i S., og fra 1849–1918 udpegedes kun medl. af partiet Venstre. I byrådet, der består af 11 medl., har dette parti ligeledes flertal, og som borgm. valgtes fabr. O. K. Nielsen, som 1962 efterfulgtes af bankbestyrer Stie Hansen.

Skjern (o. 1330 Skyerne) er opr. navn på Skjern å; det er en afledning af roden i adj. skær ’klar, ren’.

Lundenæs var til 1661 et kgl. slot (Erik af Pommern holdt retterting her i 1406) og var en tid pantsat til bisp Eskild og kapitlet i Ribe, indtil dronn. Margrethe 1407 indløste det. 1416 var Jep Terkelsen foged på L. Af lensmænd fra den flg. tid kendes: 1423 hr. Eiler Rønnov, 1443 vist Niels Eriksen (Gyldenstierne) til Landting, 1466 Per Høgh, 1477–83 Anders Friis til Haraldskær, 1484–89 Mourits Nielsen (Gyldenstierne) til Ågd. og 1497–1529 (med afbrydelse) Eiler Bryske. Lenet var oftest pantsat til lensmændene, men 1599 indløste kongen lenet og gav det til Frederik Rosenkrantz, der flygtede kort efter overtagelsen p.gr.af affæren med Rigborg Brockenhuus. Derefter fik Birger Trolle lenet på afgift. Efter 1660 omdannedes lenet til Lundenæs amt, der 1671–1794 havde amtmand fælles m. Bøvling amt, og 1661 solgte Fr. III slottet og gden m. tiender og gods (60, 659 og 1835 tdr. hartk.) m.m. for 134.168 rdl. til Peter v. Uffeln og arvingerne efter Dominicus og Johan v. Uffeln i Hamburg, som s.å. af kongen købte birkeret til L. (Skjern birk, nedlagt 1796). Ved ægteskab med Susanne v. Bodendick, hvis moder var født v. Uffeln, kom L. til landmarskalk Joachim Werner v. Bülow til Gudow, Bygholm m.m. († 1724), som 1683 af kongen tilkøbte gden adelig sædegårdsfrihed for 1800 rdl. og 20/1 1710 erklærede L. for et stamhus (kgl. konfirm. 10/4 1711). Hans sønnesønner, drost i Molln Joachim Werner v. B. († 1749) og kmh. Ditlev v. B. († 1795) skrev sig begge til L. Sidstn. fik 16/4 1771 kgl. bevilling til at afhænde stamhuset og mageskiftede det s.å. (skøde af 1772: 59 1/2, 658, 1896 og møllesk. 13 tdr. hartk.) med Kühren i Holsten til kancelliråd Lucas v. Klippe, der 1771 ved auktion frasolgte en del af bøndergodset. Efter hans fallit blev L. 1779 udlagt til etatsråd Peter de Albertin til Slumstrup og Niels Rindum til Holmgd., som s.å. solgte den ved auktion til kancelliråd N. Hansen til stamhuset Lønborggd. († 1792), hvis svigersen Niels Jermiin 1794 fik kgl. bevilling på, at L. måtte beholde sin frihed, når godset frasolgtes og gden blev udparcelleret og 20/12 1805 kgl. bevilling til at lægge L. m. gods (396 tdr. hartk.) under Lønborggd. (approbationen til udparcellering tilbagekaldtes derefter 1807). Da stamhuset Lønborggd. var nedlagt 1813, solgte ejeren kammerjunker C.F.O. Benzon til Christiansdal († 1875) begge gdene for 315.000 rbd. sølvværdi til Fr. Juel til Boltinggd., men Benzon måtte atter overtage dem og frasolgte i den flg. tid mange parceller (1820: 42 tdr. hartk.). Hovedparcel nr. 1 (10 tdr. hartk.), den vestl. Lundenæsgd., solgtes 1850 til amtsvejbetjent C. G. Stilling, Skjernbrogd., der 1854 solgte den til ejeren af Tarm kro, Kr. Smedegaard Lauridsen, hvis dattersøn Jens Nielsen ejede den til sin død 1955; den blev da solgt til M. Holt Søernsen. Hovedparcel nr. 2 (9 1/2 tdr. hartk.), den østl. L., solgtes o. 1845 til Terkel Christiansen, der o. 1890 udstykkede den, hvorefter bygningerne nedreves. På dens jorder ligger nu L. plantager. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: A. Sørensen. Lundenes Slots Inventarium 1651, AarbHards. 1943. 20–35. Alfred Kaae. Lundenæs len, smst. 1959. 27–126.

Lundenæs voldsted ligger i engen lige s.f. Skjern å. Borgbanken er 50 m lang, 24 m bred og godt 4 m høj; den er omgivet af grave; i et af hjørnerne er der gravet og fundet murbrokker; herfra er der ført mange sten til broerne over åen. Ø.f. banken, skilt fra denne ved graven, ligger en anden, dobbelt så stor, men kun 1 m høj, hvorpå der antagelig har stået udbygninger. Mod n., i ikke ringe afstand fra voldstedet, lå avlsgården, den nuv. Lundenæsgd.; her findes dele af ældre avlsbygninger og et stykke stuehus, der tildels hviler på granitkvadre og har ét stokv. m. kvist, hvori to sandstensplader m. våben og herover navnene Henrik Müller og Sophie Rosenstjerne.

Af gl. forleningsbreve ses, at kongerne har haft stutteri her og at der i L. a. har været store skove; ved L. har der i mange år været en laksegård.

Kærgd. nævnes 1509, da Las Nielsen i Tanderup får lavhævd på K. med tilliggende. 1536 ejedes den af brødrene Niels og Hans Lauridsen, sidstn. nævnes også 1545, og 1565 af deres sønner Laurids Nielsen og Laurids Hansen. Derefter ejedes gden af Laurids Hansens hustru, Johanne Splid, der 1566 nævnes som enke og 1609 som ejer af K. Sen. deltes den i to gde (tilsammen 17 tdr. hartk. efter ny matr.).

Litt.: A. Sørensen. Et Tingsvidne om Byggesteder paa Kærgaards Mark, AarbHards. 1941. 126–27.

Oldager har været en sædegd. (1638: 30 tdr. hartk.), hvortil Henrik Lange († 1650) skrev sig 1606 og 1630. Da den 1638 var blevet ødelagt af stormflod, skal han have lagt dens jorder under Dejbjerglund. Endnu 1785 lå Vester- og Store-O. under dennes hovedgårdstakst, mens Øster-O. (2 gde à 4 1/2 tdr. hartk.) hørte til dens gods.

Marup pantsattes 1652 af Niels Krag til Jørgen Navl. Niels Krag skrev sig til M. 1652–55.

1537 tildømtes Niels Mikkelsen i Birk Smedegård, tidl. kaldet Medelgd., som hans forældre havde købt.

Skjern birk. 18/2 1532 fik de kgl. undersåtter »i Skjern fri birk og birkeret, som andre vore og kronens undersåtter har i Lønborg birk og andetsteds her i riget«. Birket omfattede ikke hele Skjern so., kun den sydøstl. del med åen som n.grænse. Birket blev 17/4 1661 bortsolgt til Peter von Uffeln samt afd. Dominicus og Johan von Uffelns arvinger i Hamborg. Det kaldes da Lundenæs birk. 11/7 s.å. fik de også skøde på selve birkeretten. 1753 hørte hertil: Lundenæs, Skjern præstegd., degnebolet, Albæk, Ånum, Ø. Skjern, »Dall«, Skjernbrohus, Skjern by, Oldagergd., Nørgd. og gden Old. Birket blev nedlagt 17/6 1796 og henlagt under Bølling samt Ø.- og Nr.Horne hrdr.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 217, 333f.

En række gde i landdistriktet er forsv., således i ældre tid Agergård (1597 Paa Agger, 1688 Agregaard), Skytsgård (1597 Skødtz gaardt, 1660 Skydtzgaard), Hundhale (1552 Hundhalle), Ulstofte (1610 Vlffsthofft, 1688 Ulstofte Jord), Fuglvig (1498 Foffuelwigh), Korsviggård (1688 Kaarswiggaard), og i dette årh. Dal (1498 Daal) og Kousgård (1688 Kaursgaard). En by Øster Ånum skal if. Pont.Atlas have ligget ø.f. Lundenæs, men »i Lensmændenes Tid« være nedlagt.

Skove: En del plantager på tidl. hede, således Lundenæs plantage, 60 ha, hvoraf tilplantet 54 ha. Ca. 30 ha er ung plantage. Plantagen, der er anl. 1884, tilh. kontorchef A. Falk-Jensen, Kbh. Skjern Birk plantage, anl. 1919, 48 ha, ejes afkom., og en plantage på 16 ha administreres af menighedsrådet.

Fredede oldtidsminder: 14 høje, hvoraf ingen er større. – Sløjfet el. ødelagt: 5 høje. – Bopladser fra gudenåkulturen kendes langs Skjern å ved Ånum og Albæk.

I S. fødtes 1599 statholderen og admiralen Niels Trolle, 1620 officeren Anders Sandberg, 1712 præsten og kirkehistorikeren Thomas Lillelund.

Litt.: P. J. Pedersen. S., i Jyske Byer og deres Mænd. II. 1916. Sv. Bendtsen. Høbjergning i S. Enge for 60 Aar siden, AarbHards. 1962. 33–38. L. Petersen. Gennem 600 Aar. Af Skjern Sogns Historie. 1927. Skjern Aarbog 1929–31, fortsat som Aarbogen for Skjern og Omegn. 1942 ff. Vider. II. 533–38.