Sønder Onsild sogn

(Sdr. O. – Nr. Onsild kom.) omgives af Nørhald hrd. (Glenstrup so.), Viborg a. (Lindum so. i Nørlyng hrd.), Hvornum og Nr. Onsild so. Delvis i skellet til Viborg a. løber Skals å mod nv. i et 2 km bredt dalstrøg af senglacial oprindelse, og i denne dal munder Kongsvad mølleå, der danner afløb fra Glenstrup sø. Grænsen ml. disse lave dele af so. (Sdr. Onsild enge), og det uroligt bakkede moræneland er gennemfuret af små kløfter. Her ligger fx. Onsild krat. Højeste punkt i de sandede bakker er Odinshøj (62 m). Bortset fra skræntbevoksningerne er der kun lidt skov. Gennem so. går den jy. længdebane (Onsild stat.) og en landevej ml. Viborg og Hobro

Areal i alt 1961: 1620 ha. Befolkning 26/9 1960: 810 indb. fordelt på 239 husstande (1801: 239, 1850: 258, 1901: 396, 1930: 729, 1955: 825).

I so. byerne: Sønder Onsild (*o. 1186 Othenshylle, *o. 1215 Synder Othenshillæ; u. 1783) (mod sv. næsten sammenbygget m. Onsild stationsby m. i 1960: 375 indb., 122 husstande) m. kirke, centralskole (for Sdr. og Nr. Onsild kom., gl. skole, opf. 1914, rummer børnebibl. og sløjdlokale, resten af skolen opf. 1961), forskole (i tidl. friskole, opf. 1919), privat bibl. i stat.bygn., forsamlingshus (opf. 1909, sen. udv. og moderniseret), missionshus (opf. 1894, sen. rest. og delvis omb.), kommunalt alderdomshjem (opf. 1921, pl. til 3 familier), privat hvilehjem (opret. 1959, 17 pl.), lystanlæg, stadion, kro (genopbygget efter brand 1959), Onsild Andelskasse (opf. 1959), andelsmejeri (Sædager), møbelfabr., 2 grusgrave, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Ulstrup (*1414 Wlstrup). – Saml. af gde og hse: Sparrehse; Sdr. Onsild Kær. – Gårde: Bukbjerggd.; Søagergd.; Kongsvad Mølle (*1414 Kongewadtzmølle) m. ørreddamme.

Sdr. O. so., der sa. m. Nr. Onsild so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skjellerup so. So. udgør 4. udskrivningskr., 405. lægd og har sessionssted i Hobro.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn i v. og våbenhus o. 1900 mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel og udmærker sig ved sine tre ret ejendommelige portaler: På korets s.side er der en lille, tilmuret portal m. tynde trekvartsøjler, der foroven på den vandrette overligger går over i en dobbelt rundbue, som i midten ender i et lille mandshoved. Denne portal, der virker temmelig gl. og har forb. m. egnens båndsløjfeportaler (Mackeprang.JG. 288–90), har sandsynligvis været i brug inden skibets færdiggørelse Den statelige s.portal, der stadig benyttes, har sokkelhjørner og tærskelsten, høje karmsten m. trekvartsøjler, kraftigt profilerede kragsten og tympanon m. to modstillede løver inden for en svær rundstav (Mackeprang.JG. 21, 23). Den tilmurede n.portal er af sa. karakter som s.portalen, men har kun én løve i tympanonfeltet (Mackeprang.JG. 238). I korets ø.mur ses et tilmuret rundbuevindue, mens et tilsvarende på korets og skibets n.side er udv., dog til dels m. benyttelse af de gl. kvadre. I det indre, der har bjælkelofter (genfremdraget 1925), står korbuen m. profilerede kragbånd. Et stenhuggermærke på en kvader i koret, to små rundbuer m. forsænkede felter, knytter bygn. sa. m. kirkerne i Tjele og Nr. Vinge i Viborg a. Det sengotiske tårn, der er opf. af genanvendte kvadre og munkesten, har gavle mod ø. og v., ø.gavlen m. tre rundbueblændinger over et blændingsbånd, v.gavlen, ligesom store dele af s.muren, ommuret m. små mursten. En spidsbuet dør i dets s.side fører ind til underrummet, der har haft en nu tilmuret åbning mod skibet. – Altertavlen, der står på det romanske, kvadermurede alterbord, er et enkelt renæssancearbejde fra 1608 m. malerier (Nadveren, Moses og Aron) og staffering fra 1740 (ligesom vægpaneler og prædikestol). Kalk med indskr.: »Det af præsten Boecks huus bortstjålne kalk og disk har han og velædle hr. kirke patron Peder Kircheterp, kbmd. i Hobroe på fælles bekostning erstattet.« Barokstager af drevet messing m. snoskafter. Romansk granitfont m. glat kumme og korsmærket fod. Glat messingfad. Prædikestol 1640 m. himmel fra 1685. Skriftløs klokke fra 1300t. (Uldall. 52). – I våbenhuset små gravfliser fra 1700t., bl.a. en m. kuriøs gravskrift: »Hun var beleven mod sin mand, næst Gud hans hovets crone, og flere dyder skrives kand om den Guds-elskte kone…«

Bisp Ebbe (1215–24) henlagde 15 mark guld jord i Sdr. Onsild til bispebordet i Århus.

Jortret Stigsdatters (Skovgaard) søn Vogn Jensen nævnes 1481 i Onsild.

En hellig kilde, Ingvords kilde, har if. Resens Atlas tidl. været i so. (Schmidt. DH. 142; Aage Thy. Ingvords Kilde, AarbRanders. 1942. 69–72).

To genforeningssten er rejst i byen 1920, en på en plads midt i byen, en i en privat have, hvor der er fundet flere granitkvadre.

Der har i so. ligget en gd. Højgård (1669 Høygaard), som i slutn. af 1600t. ejedes af kommandanten i Nakskov, oberstløjtn. Jakob Gefvike.

Skove. Hist og her mindre plantager. Langs den østjy. længdebane de bevoksede Onsild bakker m. skydebane til brug for Hjemmeværnet (10,6 ha).

Fredede oldtidsminder: 18 høje. Nø.f. byen ligger de 7 Stolpehøje, hvoraf en er ganske anselig. I so.s nø.hjørne ligger 3 høje, de eneste tilbageværende af en gruppe på 16. – Sløjfet el. ødelagt: 28 høje.

Litt.: H. P. Berthelsen. Fra Liber Daticus for S. og N. Onsild, AarbRanders. 1949. 71–75.