St. Magleby kommune

St. Magleby kommune omgives af Dragør kom., Øresund, Tårnby kom. og igen Øresund. Det lave og flade terræn ligger de fleste steder 2–4 m o.h. med højeste punkt 8 m (ved St. Magleby kirke). S.kysten er en lav strandengskyst, og her ligger Amagers sydligste punkt, Aflandshage. Mod sv. ligger Kongelundsskoven.

Areal i alt 1955: 1601 ha. Befolkning 1/10 1955: 1805 indb. fordelt på 580 husstande (1801: 642, 1850: ca. 750, 1901: 974, 1930: 1225). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 562 levede af landbrug, 401 af håndværk og industri, 121 af handel, 97 af transport, 96 af administration og liberale erhverv, 116 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I kommunen en del af den bymæssige bebyggelse Dragør by med 1955 802 indb. fordelt på 267 husstande. Fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 40 levede af landbrug, 107 af håndværk og industri, 29 af handel, 33 af transport, 32 af administration og liberale erhverv, 26 af aldersrente, formue, pension olgn., og 1 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I kom. ligger St. Magleby (o. 1370 Maglæby, 1377 Makleby søndræ, 1547 Store Maglebye; u. 1808–09) m. kirke (se s. 123–24), kommunekontor, skole (se s. 198), bibl. (se s. 212), Amagermuseet (se s. 331–32) og kro samt gartnerier og flere mindre industrier; Søvang m. parcelbebyggelse.

Endnu flg. institutioner og virksomheder i St. Magleby kom. er behandlet i Storkøbenhavn I–II: Amagerbanen, se I, s. 658–60, Rutebiler, se I, s. 698–701, Kommunalforvaltning, se I, s. 718–22, Børneplejestation, se II, s. 478, Brandvæsen, se II, s. 551.

St. Magleby kom. udgør i kirkelig henseende ét sogn og ét pastorat under Sokkelund hrd.s vestre provsti. Kom. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tårnby kom. Kom. udgør 1. udskrivningskr., 17. lægd og har sessionssted i København.

St. Magleby kirke, se s. 123–24.

På kgd. er begr. lægen og medicinalhistorikeren Vilhelm Maar, † 1940.

Præstegården benyttedes indtil Chr. VIII.s tid som kongens opholdssted under jagterne på Amager. I v.fløjen er indmuret en sten med Fr. III.s og Sophie Amalies navnetræk og inskription.

Skove: Mod sv. ligger Amagers eneste skov, statsskoven Kongelunden (167 ha), der sammen med den østligere liggende lille bevoksning Dragør Lund (1 ha), hører under Jægersborg skovdistrikt. Terrænet er jævnt, fladt og lavt, højden over havet kun 0,3–1,0 m, hvorfor det også ved højvande undertiden til stor skade for trævæksten kan oversvømmes. Til værn herimod er der langs søen opført et dige, som dog flere gange har vist sig utilstrækkeligt. Jordbundens øverste lag består oftest af en tørveagtig substans på sandlag. Undergrunden er almindeligvis sandblandet ler, hist og her med lidt kalk. Trævæksten består overvejende af eg, noget ædelgran s. 942 og birk, men mindre mængder bøg. Dragør Lund er bevokset med ask og eg. Kongelunden, der tidl. hørte til St. Magleby overdrev, blev 1818 under indflydelse af de ugunstige landbrugskonjunkturer overladt Det kongelige Landhusholdningsselskab, hvis præsident var geheimeråd Jonas Collin († 1861), til skovkultur for en periode af 20 år, hvorefter arealet med de stedfundne træplantninger uden godtgørelse atter skulle tilfalde St. Maglebys hartkornsejere. Da de 20 år var gået, blev overdragelsen fornyet for lige så langt et tidsrum, men 1845 købte staten imidlertid skoven for 20.000 rdl., og der oprettedes et kongeligt fasaneri (senere nedlagt) af hofjægermester E. C. F. Løvenskiold († 1861), for hvem der 1862 rejstes en granitstøtte med portrætmedaljon ved skæringspunktet mellem de to hovedveje. I skoven er endv. 1899 af kongen rejst en mindesten for ovenn. Collin. Kongelunden drives nu som lystskov. Spredt i so. forekommer endv. enkelte små trægrupper, s.k. »remiser«, der i sin tid er anlagt som tilflugtssted for harer, da øen var et kendt jagtterræn. Allr. i ValdJb. fra 1200t. nævnes, at der på Amager var »hus og hare«.

Litt.: Kongelundens Tilblivelse, AarbKbhAmt. 1920. 62–65.

Om Kongelundsbatteriet se s. 607.

Store Magleby hørte i middelalderen under Lunds ærkebispestol og nævnes i forb. med forliget ml. Valdemar Atterdag og hanseaterne. Landsbyen blev som omtalt ovf. 1521 anvist som bopæl for indkaldte hollandske familier. Indtil 1731 prædikedes der kun hollandsk el. platty., indtil 1811 enten tysk el. dansk. 1735 viedes det 1. par på dansk. Øvrigheden bestod af schouten (fogeden), som valgtes af gårdmændene, og af de 7 s.k. schøppens, der udpegedes af alle beboere. Disse 8 mænd udgjorde det lille råd. I vigtigere sager tiltrådte de 2 foregående års schøppens denne forsamling, således at man fik det s.k. store råd, bestående af 22 medlemmer. 1818 ophævedes denne ordning. Byen havde også længe sin egen forligskommission.

I nærheden af St. Magleby fandt der 10/10 1658 en vigtig militær træfning sted ml. danske og svenske tropper. Karl Gustav var ved den lejlighed nær omkommet.

Litt.: AarbKbhAmt. 1916. 119–33. 137–56 og 1917. 20–30.