Tømmerup sogn

(T. kom.) omgives af Skippinge hrd. (Værslev so.), Rørby og Årby so., Kalundborg kbst., Raklev so. samt Saltbæk vig. Det svagt bølgede indtil næsten helt jævne terræn sænker sig ned mod den inddæmmede Saltbæk vig, men oven på denne flade ligger der adskillige skarpt markerede fladtoppede bakker, hvoraf de betydeligste er Keldbjerg (45 m), Tømmerup banke (41 m), Eskilsbjerg (43 m), det stærkt afgravede Myrebjerg og endelig det lille, men høje Bøgebjerg (48 m) med trig. stat. Bakkerne er ordnede i rækker fra sø.-nv. og indeholder væsentlig lagdelt sand og grus, ofte med en usædvanlig mængde store sten, der ses i de talrige grusgrave. Myrebjerg indeholder også stenfrit ler, der udnyttes af teglværkerne. Ved inddæmningen af Saltbæk vig har so. vundet 240 ha, og samtidig har de bedre afvandingsmuligheder forbedret engenes kvalitet. Der er ingen egl. løvskove og kun en enkelt plantage (på Lindebjerg). Gennem so. går jernbanen Holbæk-Kalundborg og hovedvej 4 ml. Holbæk og Kalundborg.

Areal i alt 1950: 2592 ha. Befolkning 7/11 1950: 1189 indb. fordelt på 347 husstande. (1801: 601, 1850: 928, 1901: 1076, 1930: 1244). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 655 levede af landbrug, 235 af håndværk og industri, 55 af handel og omsætning, 55 af transportvirksomhed, 29 af administration og liberale erhverv og 133 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 12 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Tømmerup (o. 1370 Thummethorp; u. 1789) med kirke, præstegd., centralskole (opret. 1913), bibl. (1860; 3200 bd.), kommunekontor (opf. 1938), alderdomshjem (opf. 1914) og ml. og idrætsplads; Spangsbro med husflidsskole (opret. 1893), forsamlingshus (1877), andelsmejeri (ny bygn. 1937) med fryseri samt telf.central; Kåstrup (1376 Kulsthorp; u. 1789); Andaks (1424 Andas; u. 1789) med Tømmerup friskole (opr. i Ubberup 1868); Istebjerg (*1231 Jordstyngbiargh, o. 1370 Østeberghe, 1500 Istebierre; u. 1787); Ubberup (1409 Vborp; u. 1787) med valgmenighedskirke (»Bethlehemskirken«) og præstebolig ved Bøgebjerg samt teglværk. Om Ubberup Højskole se under Værslev so. – Saml. af gde og hse: Tømmerup Holme; Kåstrup Holme; Løens; Istebjergmark; en del af Nyvang, s. 500 villabebyggelse og forstad til Kalundborg. – Gårde: Clemenshøj (11,7 tdr. hartk., 73 ha; ejdsk. 172, grv. 118), Tømmerupgd., Ubberupgd., Holmegd.

Tømmerup so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Røsnæs so. og udgør 2. udskrivningskr., 354. lægd. So. har sessionssted i Kalundborg.

Den hvidkalkede kirke er en romansk bygning, der opr. bestod af kor med flad altervæg, skib samt et påbegyndt, men næppe fuldført tårn i v. Materialet er kampesten, dækket af grusblandet mørtelpuds uden synlige spor af fuger. I koret er der spor af 2 tilmurede romanske vinduer, et mod n. og et mod ø.; dette sidste ses som blænding indefra. Den halvrunde korbue med kragbånd er romansk. Af skibets gl. indgange er den romanske n.dør synlig, om end tilmuret i indre murflugt. Skibets kampestensgavle er bev.; de har indvendig aftryk af den længst forsv. romanske tagstol, særlig tydeligt i triumfgavlen. I slutn. af middelalderen, vistnok i 1400t., fik kirken hvælvinger, 2 i koret, 3 i skibet. Samtidig ommuredes korgavlen, der fik kamtakker og blændinger. Af munkesten opførtes samtidig en række tilbygninger, et sakristi ved korets n.side, 2 våbenhuse (det nordl. med glatte kamme og toptinde, det sydl. med blændingsprydet, kamtakket gavl), og endelig mod v. et tårn med blændingsprydede, kamtakkede gavle. – Det murede alterbord står frit foran korvæggen. Altertavlen fra 1623 er et renæssancesnitværk med storvinger og søjler med prydbælter om et vistnok opr. nadverbillede; også topfeltets mindre maleri (fodtvætningen) flankeret af søjler med små diamantbosser på prydbæltet er gl.; tavlen er utvivlsomt fra »Kalundborgværkstedet«. Fonten af granit med glat kumme og svajet fod er romansk, nærmest af bæger- el. kalkform. Prædikestolen fra 1616 med skriftsteder i felterne er et arb. fra sa. værksted som altertavlen. Klokkerne er fra 1608 og 1756 (omstøbt 1888). Kirkens indre er rest. 1942 (nye stole), arkt. Aage Herløw. Ved den lejlighed afdækkedes en række senromanske kalkmalerier. – Ligkapel fra 1896; på kgd. begr. gdr., formand for de da. andelsslagterier Andreas Clausen, † 1952. – Et lille sølvbæger med runeindskrift fra ældre middelalder fandtes på kgd. 1876. Indskriften indeholder de 3 første tegn af runealfabetet, derefter nogle uforståelige streger (se Årb. 1906. 81, samt DRun. 296). Bægeret findes nu på Nationalmuseet.

Bethlehemskirken er opf. 1872–73 (indv. 6/4 1873) for 24.000 kr.; arkt. A. Bentsen, i romansk stil af røde mursten. Alterbilledet, julenat, er mal. af Joakim Skovgaard (Rammen af Th. Bindesbøll). Ved en ombygning 1906 (Ivar Bentsen) opførtes et tårn ved nordvesthjørnet. – På den 1907 indviede kirkegård er et 1909 afsl. gravmæle (P. V. Jensen-Klint) over kirkens første præst V. J. Hoff, † 1907, samt en 1926 afsl. mindesten (tegnet af Niels Termansen) for den anden præst Carl Koch, † 1925. Her er endv. begr. højskoleforst. J. Lindbæk, † 1909, og gdr., landbrugsskoleforst. Jacob Hansen, † 1932. (Asger Højmark og Uffe Hansen. De grundtvigske Fri- og Valgmenigheder. 1944. 77–79. Holbæk Amts Venstreblad. Jul. 1953).

Ubberupgård ejedes en tid, indtil 1855, af den kendte landøkonom H. J. G. A. Lacoppidan.

Fredede oldtidsminder: På Kåstrup mark 2 runddysser, deribl. en med en stor dæksten på Rungeløsebjerg (Rungedyssebjerg); ved landevejen et dyssekammer i Samsingerbanken, der har givet et ret stort fund af flintsager. Ved Ubberup en langdysse. Af høje er der 3, hvoribl. den store Bavnetop ved Ubberup. – Sløjfet: 5 langdysser, 3 dyssekamre, 22 ubest. dysser og andre stengrave, 20 høje, hvoraf de 7 lå på en bakkeryg v.f. Ubberup.

Genforeningssten, Ubberup-stenen (1920), alm. kaldet Majbænken. – Kongesten med Kongeeg i Tømmerup (1945).

Forf. Vald. Thisted var sgpr. i T. 1862–70.