Åkirkeby

Købstaden Åkirkeby ligger i Åkirkeby købstadskom. i Sønder hrd. under 55° 4’ 14” n.br. og 14° 55’ 16” ø.l. for Grw. (2° 20’ 36” ø.l. for Kbh.) beregnet for kirkens v.ende. Bornholms sydligste del har ingen kystbyer. Her er byfunktionerne samlet i Åkirkeby, der ligger i det frodige sydbornholmske morænelersland midtvejs ml. Rønne og Neksø på en indtil 86 m høj morænelersdækket granitbakke, en udløber fra det tæt n.f. liggende granitterræn. Ad landevej er der 16 km til Rønne og 14 km til Neksø, ad jernbane er der til de sa. byer henh. 17 og 19 km.

Hovedtrækkene i byens form og struktur er bestemt af landevejene, der danner hovedgaderne, hvor forretningslivet er koncentreret, mens de mellemliggende områder er beboelseskvarterer. Hovedfærdselslinien strækker sig gennem byen fra v. til ø. dannet af Storegade, Torvet og Eskilsgade. I nyere tid er byområdet udvidet m. jernbanestationen og langs landevejene. Mindre dele af byen ligger i Åker sogn, som på alle sider omgiver Åkirkeby. De fleste af byens huse er i 1 stokv.; ingen af dem er særlig gl. el. arkitektonisk særprægede.

Markjorderne – med spredt liggende avlsbrugerejendomme – inddeles i: Nordre vang, Bygaden (gl. kvægdriftsgade til Højlyngen), Østre vang, Nyby i sø. (herunder Smålyngen, der nu for længst er bebygget) og Strøby i sv.

Å. kom.s samlede areal var 1950: 554 ha, og den samlede længde af gader 1955: 18,0 km.

Af arealet var 1951 391 ha landbrugsareal, 3 ha gartnerier og frugtplantager, 67 ha skove og plantager, 23 ha bebygget grund og gårdsplads, 27 ha private haver, 18 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 3 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 19 ha heder, klitter, sumpe, stenmarker olgn. og 3 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtlige ejendomme 11,0 mill. kr., deraf grv. 2,0 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1/4 1954 26 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Kirken, Åkirke, ligger i v.randen af byen, men grunden, den er bygget på, hører til det store Åker so., som skyder en snip ind i byområdet, hvis skel følger østre og søndre kirkedige. Af dette ejendommelige forhold ses, at kirken opr. har været en landkirke, som alle de øvr. romanske kirker på øen, blot anseligere, fordi Bornholms landsting, sandsynligvis fra ældgl. tid, har været afholdt et steds mod ø. i dens nærmeste nabolag. Tinget, som i middelalderen havde karakter af en alm. folkeforsamling (under åben himmel), var ofte berammet til lørdagen før Skt. Hans, og det kan derfor ikke være nogen tilfældighed, at kirken, som er stor og rummelig af hensyn til tingalmuen, netop var indviet til Skt. Hans (Johannes den døber), hvilket bl.a. fremgår af kirkens segl fra 1597. Om forbindelsen ml. kirke og landsting vidnede for øvrigt en nu forsv. jernbeslået kiste (i koret), der s. 482 1671 omtales som en »landekiste, hvori kongebreve og andre skriftlige dokumenter … kunne være i god reserve« (Rasmus Pedersen Ravn. Borringholms Krønike. 1674). – Endnu på Chr. VIII.s tid benævntes Åkirke i daglig tale »kapitelskirken«, et minde om, at Lunds domkapitel havde besiddet kaldsretten i middelalderen og sen., indtil Roskildefreden 1658.

Kirkebygningen, som består af langhus m. kor og apsis og sen. tilføjet tårn og våbenhus, præges stærkt af moderne restaurering og har nu mistet en række ejendommelige og sjældne enkeltheder. Den må være en af øens ældste stenkirker, er antagelig påbegyndt o. 1150 el. måske en smule før, men er blevet til i flere kort på hinanden følgende byggeperioder. Apsis og kor er fuldført samtidigt, mens langmurene i det store skib i første omgang ikke er nået stort op over mandshøjde. Udstrækningen af den første byggeperiode fremgår tydeligt af materialerne, to karakteristiske stenarter, som begge må være hentet fra brud i Grødby ås grønskifer-aflejringer (se ndf. under Åker so.). Den ene, en lys, svagt grønlig sandsten, er anvendt til sokler, hjørner, gesimser og andre enkeltheder, mens den anden, som er mørkt rustbrun og skifret, i råt tilrettet stand er anvendt i selve murfladerne. De to stenarter har åbenbart vist sig mindre egnede (sandstenen for blød, skiferen for sprød og umedgørlig), thi øens nu stående romanske kirker er opf. af andre materialer. Efter byggestoppet, som vel har været forholdsvis kortvarigt, er skibet blevet fuldført, hovedsagelig m. den lyse, siden så alm. anvendte silurkalk (»cementsten«) som byggeemne, og i det indre m. en ejendommelig opdeling af skillemure, som bares af runde bueslag på firkantede piller. En tværmur ca. halvtredje m fra v.gavlen udskilte et smalt rum, i hvilket kirkens berømte døbefont (jf. ndf.) var opstillet indtil 1874, og fra pillen ml. tværmurens to bueåbninger strakte der sig et midtskillerum mod ø., som delte resten af langhusets s. 483 indre i to ca. 4 m brede skibe. Langskillerummet hvilede på 4 runde bueslag; dets østligste pille var rejst lige foran korbuen, men ikke indbygget i denne, hvoraf fremgår, at skillemuren ikke kan have indgået i den opr. byggeplan. Der er givet forsk. forklaringer på disse skillemure, som rimeligvis er rejst som et led i en påtænkt overhvælving af det brede kirkeskib m. to parallelle tøndehvælvinger som i Øster Marie ødekirke (s.d.). Det vigtigste bygningsafsnit, koret, som ikke lod sig opdele, har dog sikkert vist sig for bredt til at man turde prøve på at overdække det m. et enkelt hvælv af den kendte tunge, romanske bornholmer-type, og dette er vel årsagen til, at planerne måtte opgives. Det nuv. korhvælv er lettere, af munkesten, men et par årh. yngre end kirken. Det tværvendte rum mod v. er blevet tydet som dåbskapel, men er måske blot fremtvunget af kirkens opr., tidligt lukkede og overpudsede tårnbue, hvis lysning var så smal, at den vanskeligt lod sig dele af langskillerummet.

Af den omtalte runde bue fremgår, at kirkens opr. tårn har været uanseligt. Hvis nogle krumhugne sten, som 1874 udtoges af tårnmurværket, har været genanvendt byggemateriale, stammende fra det første lille tårn, har dette måske været rundt som visse kirketårne i Skåne.

Kirkens nuv. tårn er det mærkeligste af øens ejendommelige, romanske kirketårne og tillige det mest anselige. Det er bygget i to omgange, idet dets østl. halvpart er ældst, en rest af et bredt v.tårn af skånsk type, m. smalsider i n. og s. Meget tidligt, vel senest o. 1200, er v.facaden blevet rykket ud, så at tårnplanen blev kvadratisk. Øgningerne spores bl.a. i tårntrappernes placering, tydeligst i s. 484 den sdr., i hvis nederste del der står levn af en vindeltrappe fra det smalle tårn, men flækket og ført videre som et lige trappeløb i den tilbyggede del af tårnets s.mur. Fra ombygningen stammer endv. de pillebårne tøndehvælv, hvormed det store tårn er opdelt i 4 etager. Det nederste stokv. har 4 i kvadrat stillede, retkantede piller, som bærer 3 ø.-v.gående tøndehvælv, der er så lave, at den omtalte, ikke særlig store tårnbue har måttet lukkes m. en mur, i hvilken man anbragte tårnets opr. eneste, nu udvidede indgang, en forholdsvis lille dør, som kunne stænges fra tårnrummet. 2. stokv. er omtr. tilsvarende, dog har det østligste pillefag nærmest skibet en særlig, n.-s.gående tøndehvælving, og i 3. etage er det hertil svarende parti helt udskilt, idet der her i st.f. det østligste pillepar findes en tværmur m. en dør, der kunne stænges fra v.

Øverste (4.) etage, som først 1874 er indrettet til klokkerum, mangler hvælvinger. Over de egl. lysåbninger (2 til hver side), der nu er en del forandrede, findes der en inddragning af murværket, og i denne brystningsagtige krone fandt man 1874 et sæt mindre luger (3 til hver side), som man dengang syntes måtte have været skår, der havde stået åbne over et fladt tag, lagt over murenes tilbagespring. Åbningerne er nu tilmurede og står som blændinger, og tårnets afslutning er så omkalfatret, at disse forhold nu er ganske uklare. Er sporene bedømt rigtigt 1874, må man vistnok indrømme, at kirketårnet en kort tid efter dets udbygning kan have været indrettet til forsvar (i modsætning til selve kirken, som aldrig kan have haft forsvarsanordninger). Tårnet har dog meget tidligt fået et regulært tag, opr. måske af form som en 4-sidet pyramide, hvis tømmer hvilede dels på murkronen, dels på en i romansk tid indbygget buerække, meget lig skillemuren i skibet. Allr. i 1600t. har tårntaget dog været et dobbelt saddeltag med kamtakkede tvillinggavle i n. og s., og således valgte man at restaurere det 1874, selv om tværarkaden måtte fjernes for at give plads til klokkerne.

Våbenhuset foran skibets s.dør, af kamp med fint kultiverede, senromanske detaljer af sandsten, er tilføjet i beg. af 1200t. og er nu det ældste bevarede våbenhus på Bornholm (sml. Rutskirke, Øster Marie og Pederskirke). Den smukke s.dør, hvis spejl bæres af konsoller udhugget som løvehoveder, flankeres af søjledelte lysåbninger. Dets indre dækkes af et svært, kuplet sandstenshvælv.

De omtalte ændringer 1874 blev foretaget i forb. m. en restaurering, ledet af arkt. E. Blichfeldt, som m. kirkeministeriets billigelse fjernede arkaderne i skibet, hvis flade træloft fornyedes, men nu m. synlige bjælker. Tårnrummet indrettedes til forhal og fik en stor, romaniserende v.portal, hvorover der indsattes et rundvindue i 2. etage. Kirkens vinduer normaliseredes i romansk manér; kun i kor og apsis er deres plads og antal rigtige. Et forfaldent klokketårn af bindingsværk på kampestens underbygning, som stod i sdr. kirkedige, nedbrødes som overflødigt.

Indtil 1874 var skibets ydervægge og murfladerne øverst på arkademurene prydet m. resterne af en opr. fortløbende kalkmaleriserie, dateret 1571. Den velmalede, nederl. prægede renæssanceudsmykning, en grisaille m. lidt gult og guld, illustrerede Kristi levned, ledsaget af naivt rimede, kernedanske indskrifter. På pillerne var der billeder af Kristus og apostlene, indrammet af grotesker og rankeslyng.

Litt.: C. G. Brunius. Konstanteckningar. 1857. 115 f. Hans J. Holm. Bornholms ældgl. Kirkebygn. 1878. 13 f. J. B. Løffler. Udsigt. 93 f. 131–34. Beckett. DK I. 1924. 55, 182. Hvem byggede hvad. 1952. 136 f. DanmKirk. VII. Bornholm. 1954. 131–57.

Alterbordet, af rigt udskåret egetræ, er dat. 1608 og skyldes billedskæreren Jacob Kremberg i Lund, som også har udført altertavlen (dat. 1600), hvis topstykke bærer Lunds domkapitels våben under det da. rigsvåben. Foran det firedelte storstykke er anbragt et lille sengotisk krucifiks fra o. 1500. Sengotisk alterkalk (bægeret nyt). Pragtfuld romansk døbefont af gotlandsk sandsten fra slutn. af 1100t. Kummen omgives af 11 nytestamentlige relieffer under trekløverbuer, som bærer en forklarende runeindskrift (se ndf.) og den gotlandske stenmester Sighrafs navn. Foden er dek. m. ormeslyng og store løve- og vædderhoveder. Fonten stod tidl. i skibets v.ende, men er nu flyttet til korets n.side. Dåbsfad af Nürnbergarbejde fra o. 1575. Et fragmentarisk bevaret vievandskar af gotlandsk kalksten findes nu i Bornholms museum. Prædikestol i højrenæssance fra o. 1610, udf. i Jacob Krembergs værksted. På himmelen Chr. IV.s og dronn. Anna Cathrines våben. 1623 har kirkens daværende patron, poeten Willichius Westhovius, som var aflagt m. et kanonikat i Lund, ladet sit og hustruen Anne Sparres våben og initialer male på et panel, som forbinder stol og opgang. Et stort timeglas fra 1600t. m. indskr.: »Jacobus Hartmann Sanduhrmacher in Leipzig« er ophængt ved prædikestolen. I tårnets 2. stokv. hænger to tavler til minde om Chr. V.s og Fr. VII.s besøg henh. 1687 og 1851. På skibets n.væg er 1875 opsat et gipsrelief, uddrivelsen af templet, udf. af L. Hasselriis. Den ene klokke er støbt af Matthias Benninck 1584, de to andre er omstøbt i 1800t. I våbenhuset hænger s. 486 et epitafium, bekostet af Jens Hansen 1652, m. naivt korsfæstelsesmaleri. En gravsten over den lybske foged Schweder Kettingk m. hans og hans to hustruers legemsstore portrætrelieffer er nu opstillet i våbenhuset, men lå opr. over en muret grav i koret. En middelald. gravsten m. ulæselige minuskler er nu i Bornholms museum.

På den pragtfulde sandstens-døbefont i Åkirke findes Bornholms længste runeindskr.: »Dette er Skt. Gabriel, som sagde til Sankta Maria, at hun skulle føde et barn. – Dette er Elisabeth og Maria, der hilser hinanden. – Her hviler Maria, da hun fødte barnet, himlens og jordens skaber, som forløste os. – Dette er de tre konger, som først ofrede til Vor Herre. – Her tog han, Vor Herre, mod kongernes offer. – Her red de bort, de tre konger, efter at de har ofret til Vor Herre – ÞaiR det her frem s..u jøderne tog Vor Herre og bandt ham ved træet og satte ham under bevogtning. – Dernæst førte de ham bunden bort derfra. – Og her naglede jøderne Jesus til korset. Se frem til dette! Mester (?) Sigraf (gjorde fonten).« Både fontens materiale og indskriftens sprog peger mod Gotland. Tiden er 1100t. (DRun. 427–31).

I våbenhuset er 1822 opstillet to runesten: 1) Grødbystenen, m. indskr.: »Thorfast og Troels og Bove de satte disse kumler efter … v sammen med Broder. Gud og Guds moder hjælpe hans ånd. Sart ristede ret«. 2) Møllegårdstenen, hvis indskr. lyder: »Gudmund og Frøbjørn rejste stenen efter deres fader Isbjørn (el. Esbern). Gud hjælpe hans sjæl«. (DRun. 422–25).

Den katolske kirke, Rosenkranskirken, Gregersgade, er indv. 1932, opf. af stedlige håndværkere efter en holl. tegning, tillempet da. forhold af Th. J. M. Zoetmulder, katolsk præst i Å. 1916–53. Gotisk stil. Kirkerummet er 18 m langt, 9 m bredt. Alterbordet er opbygget af brun og blåhvid marmor, altertavlen er trefløjet, udsk. i egetræ og ligesom de udskårne egetræsdøre fremstillet i Gent. Vinduerne er glasmosaik, fremstillet i Brüssel. I det 27 m høje tårn hænger klokken »Joseph«, støbt i Louvain. I tilknytning til kirken er opf. en præstebolig. Det tidl. kapel anvendes nu som børnehave og som bolig for søstrene (Hedvigsordenen).

Missionshuset Bethania ved Neksøvejen ø.f. byen blev brugt af P. C. Trandbergs valgmenighed 1872–77, derefter af forsk. sekter. 1887–1950 blev bygn. benyttet som kirke af den grundtvigske valgmenighed, der solgte den til Indre Mission.

Evangelisk-luthersk Missions hus, Smedegade, opf. 1892, udv. 1906.

Luthersk Missions hus, Østergade, opf. 1872.

Metodistkapellet Salem, Ved Jernbanegade, indrettet 1919.

Baptistkirke, Svanekegade 17, opf. 1925 (bygm. Ernst Andersen).

Kirkegårde. Omkr. kirken ligger en ca. 0,8 ha stor kirkegård indhegnet af en kampestensmur. Den bruges ikke mere til begravelse; mange af gravstederne er nedlagt. Her findes mindestene over major H. M. Koefoed, Lauegård († 1868) og over folketingsmand, kapt. Ph. R. Dam († 1900), og folketingsmand Ingvard Jensen, † 1925, er begr. her; i det nordvestl. hjørne en flad mindesten over skovrider Hans Rømer († 1836), kendt for sit store arbejde m. nyplantninger i Almindingen. I det nordvestl. hjørne findes den eneste bevarede af byens gl. brønde, og tæt ved er 1951 rejst en klokkestapel bærende den grundtvigske valgmenigheds (jf. under Rønne) klokke, der indtil da var ophængt i missionshuset Bethania (se ovf.). Valgmenigheden benytter nu sognekirken til sine gudstjenester. – En ny kirkegård er anl. 1906 ved Møllegade sv.f. byen, 1931 udv. til ca. 3,1 ha. En ny udvidelse er projekteret. Her er begr. dyrlæge I. Albrechtsen, † 1921.

Rådhuset, ved Torvet, er opf. 1867–68 i 1 stokv. (arkt. M. Bidstrup). Efter udv. 1932 rummer bygningen rådhussalen, borgmester- og kommunekontor, 2 kommissionsværelser og arkivlokaler.

Politistationen, Torvet 3.

Det kommunale skolevæsen, Å. Borger- og Realskole, Østergade 13–21, er opret. 1934 ved en sammenslutning af den tidl. borgerskole og en privat realskole (opret. 1915). Efter ombygning af den gl. borgerskole samtidig m. opførelse af nye bygninger 1950–53 har skolen nu 16 klasseværelser samt særlokaler og pedelbolig. Skoleinspektørbolig er opf. i Præstevænget 1950. Foruden skoleinspektør var der 1/1 1954 ansat 14 lærerinder og lærere, og skolen havde 398 elever.

Teknisk skole, Nybyvej, opret. 1887 af Å. Haandværker- og Industriforening. Bygn. er opf. 1894.

Åkirkeby og Åker folkebibliotek oprettedes 1912 af en biblioteksforening, overgik 1955 til selveje, 1954 indret. lokaler i den tidl. private realskoles bygn., Nybyvej. Ca. 4000 bd. (Bornh. Tidende 1/11 1954).

Sygehuset, Kuleborgsvej, opf. 1898 på initiativ af borgm. Ph. R. Dam. Efter flere udvidelser og moderniseringer er det nu Bornholms næststørste m. 26 senge. Der behandles såvel medicinske som kirurgiske sygdomme, og der forefindes en bade- og massageafdeling. Driften betales efter samme regler som omtalt ved Allinge sygehus; se s. 449, 6 f.n. – Østifternes s. 488 Åndssvageanstalt »Strøbyhus«, opret. 1934, beliggende i Strøby ca. 800 m s.f. byen, indr. i den tidl. Åker so.s fattiggård, overtaget af staten, udv. og ombygget til formålet. Plads til 40–50 alumner.

Hospitalet, Storegade, opf. 1856 i 1 stokv., nu med fribolig for 2 lemmer, der tillige får en mindre pengeydelse. Hospitalet ejer ca. 5500 kr. og ledes af en forstander, en af byens borgere, under tilsyn af sognepræsten. Amtmanden er direktør. – Hospitalet har sin oprindelse fra en i middelalderen grundlagt Skt. Jørgensgård for spedalske (»Spedelegaarden«, »Spitalsgaarden«), der lå nv.f. byen ved den nuv. Spidlegd. (Åker so., se der), og hvortil der var knyttet et Skt. Jørgens kapel, hvoraf der endnu findes ruiner. Skt. Jørgensgården nævnes første gang i testamenter fra o. 1334 og 1379, »De Spedalskes Hus«, og var sen. bolig for diakonen (den katolske provst) på Bornholm. Lybækkerne overdrog den til Carsten Lyneborg, men denne måtte 1532 fortrække for Mikkel Hals, hvem Fr. I havde forlenet m. hospitalsgodset; denne overlod atter 1542 gården i mageskifte til Chr. III. Han forlenede den 1551 til sin hofsinde Henning Gagge, som skulle bo i hospitalet og der underholde så mange fattige, »som renten, der tilligger, taale kan«; på lign. vilkår overdroges den 1562 til Morten Uf, 12/3 1565 til Jakob Iversen og 11/4 1565 til den lybske foged Schweder Kettingk, 16/11 1571 på ny til Jakob Iversen; 1574 lagdes den som fæstegård ind under kronen. Sine væsentligste indtægter havde hospitalet i sine velmagtsdage af 15 gårde, særlig i Åker og Vester Marie, men disse gik tid efter anden tabt, bl.a. til fordel for Hammershus, så hospitalet i beg. af 1600t. kun var i stand til at huse og underholde 2 lemmer. Fr. III skænkede 29/12 1658 Spitalsgårdens landgilde til en af deltagerne i opstanden mod de svenske, skipper Hans Lauridsen, med samt hans hustru, for deres levetid. 1680 inddrog amtsskriver Aug. Deckner hospitalets indkomster, da adkomstdokumentet til at nyde afgiften af gårdene i nævnte sogne var bortkommet (Printzensköld havde dog trods dette ladet hospitalet beholde afgiften), men ved højesteretsdom 1693 tilpligtedes Bornholms amtstue til fremtidig at betale hospitalet årl. 60 rd. og 3 tdr. rugmel af Spidle mølle (disse 3 tdr. mel, konverteret i penge, udredes nu direkte af Spidlegård til hospitalet). Sognepræsten Tue Lyster, som havde rejst hospitalets sag, fik 1694 et nyt hospitalshus rejst i Åkirkeby tværs over for kirken. (Se om hospitalet og kapellet Zahrtmann, i BornhSaml. 1913. 186–99).

De kommunale værker: Elektricitetsværket, Svanekegade, anl. 1901, er nu indgået som et led i Bornholms Højspændingsværk. I tilknytning til det er opret. en varmtvandsbadeanstalt, Damgade 15. – Vandværket, anl. 1907, udnyttede opr. en kilde, Valingebjergkilden i Vester Marie sogn, ca. 6 km nø.f. byen. Siden er foretaget flere boringer og 1927 opf. et vandtårn i Damgade 17.

Å. brandkorps på 13 mand ledes af en brandinspektør.

Andre bygninger: Aakirkeby og Omegns Sparekasse, Jernbanegade. – Aakirkeby Bank, Eskilsgade. – Kanns hotel, Eskilsgade. – Kinohotellet (m. biograf), Jernbanegade. – Højskolehjemmet, Østergade 9. – Et ungdomshjem, Præstevænget, opf. 1954 af et interessentselskab. Det har sal, bestyrerindebolig og 9 værelser til udlejning.

Præstegården, se under Åker so.

Lystanlæg olgn.: Ved Nybyvej, s.f. biblioteket, findes et lystanlæg, anl. 1894, udv. 1905, og umiddelbart s.f. dette et sportsanlæg, anl. 1944 af Å. Idrætsforening. 1950 er her desuden opf. et klubhus m. hall, omklædnings- og baderum, kontor og pedelbolig. – S.f. byen ligger lystskoven, ca. 6 ha, beplantet 1863, ejet af kommunen. – N.f. byen ligger Å. plantage, beplantet 1878, ligeledes ejet af kommunen.

Jernbanestationen n.f. byen ved Birgersvej (Rønne-Å.-Neksøbanen), opf. 1900 (arkt. M. Bidstrup), er tillige rutebilstat. Rutebilforb. m. Rønne, Neksø, Svaneke, Gudhjem og Hasle. – Post- og telegrafstationen, Torvet.

De vigtigste industrivirksomheder er: Bornholms Valsemølle, s.f. den nye kgd., Savskæreriet ved Rønnevej, Bornholms Andelshørfabrik (anl. 1941; det til hørdyrkning tegnede areal var 1953 545 ha; produktion 196 t. skættehør, 278 t. skætteblår og 440 t. hørfrø; inkl. datterselskabet Boværk: 8 funktionærer og 70 arb.) og Lucernegrønmelsfabrikken (anl. 1949).

Indbyggerantallet i Å. kbst. var 7/11 1950: 1607 indb. fordelt på 539 husstande. (1801: 455, 1850: 561, 1901: 1176, 1930: 1503), inkl. forstæder (Kannikegårds og Præstegårds parceller i Åker kom.), 1950: 1865 indb. fordelt på 629 husstande, 1930: 1728 indb. fordelt på 491 husstande.

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i Å. kbst. med forstæder i flg. grupper: 293 levede af landbrug m.v., 617 af håndværk og industri, 260 af handel og omsætning, 80 af transportvirksomhed, 140 af administration og liberale erhverv og 402 af aldersrente, formue olgn., medens 31 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Der var i Å. kbst. 1/1 1955 i alt 150 automobiler, hvoraf 85 personbiler, 4 drosker, 2 rutebiler m.v. og 58 vare- og lastvogne samt 1 motorcykel af scootertypen og 38 andre motorcykler. 8 af amtets omnibusruter på fra 19 til 63 km udgår fra el. berører byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 84 håndværks- og industrivirksomheder m. i alt 318 beskæftigede og 684 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 4 engros- eller dermed beslægtede virksomheder m. 5 beskæftigede og en omsætning på 0,5 mill. kr., 43 detajlhandelsvirksomheder m. 116 beskæftigede og en omsætning på 6,0 mill. kr., samt endelig 10 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 30 beskæftigede og en omsætning på 0,4 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1952/53 502.000 kr., skatterne indbragte 399.000 kr. (heraf opholdskom.skat 378.000 kr., erhvervskom.skat 2000 kr., og aktieselskabsskat 5000 kr., ejendomsskyld 7000 kr., grundskyld 6000 kr.), afgifter og kendelser 31.000 kr., overskud af vandværker 8000 kr. og af el-værker 28.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 521.000 kr., var sociale udg. 123.000 kr., udg. til skolevæsen 83.000 kr., biblioteksvæsen 1000 kr., medicinalvæsen 56.000 kr., vej- og kloakvæsen 56.000 kr., gadebelysning 4000 kr., snekastning 2000 kr., off. renlighed i øvrigt 1000 kr., brandvæsen 3000 kr., administration 49.000 kr., Kom.s formue udgjorde 31/3 1953 1,9 mill. kr., hvoraf 1,3 mill. kr. i faste ejd. og 0,5 mill. kr. i værdipapirer olgn.; kom.s gæld 1,2 mill. kr. og legatkapitalen 37.000 kr.

Kom.s skatteprocent var 1952/53 11,5, ligningsprocenten 11,00, i 1953/54 henholdsvis 12,0 og 11,00.

I Aakirkeby og Omegns Sparekasse (opret. 1869) var indskudene 31/3 1954 6,7 mill. kr., reserver 0,9 mill. kr. Aakirkeby Bank (opret. 1901) havde 31/12 1953 en aktiekapital på 0,4 mill. kr., reserver 0,7 mill. kr.; indskudene i banken var 7,6 mill. kr.

Å. udgør i kirkelig henseende sa.m. Åker kom. eet sogn, Åker so., og eet pastorat under Bornholms østre provsti. Pastoratet betjenes af en sognepræst og en hjælpepræst.

Øvrighed. Byrådet består af 9 medlemmer.

Å. kbst. har tingsted i Neksø og hører under 26. retskr. (Neksø kbst. og Sønder hrd. samt Å. kbst. m. Svaneke kbst. og Øster hrd. samt Christiansø), 18. politikr. (Bornholm), Bornholms amtstuedistrikt m. amtstue i Rønne, Bornholms lægekr. (Rønne), 23. skattekr. (Neksø), 18. skyldkr. (Bornholms amtr.kr.), amtets 2. folketingsvalgkr. og udgør 6. udskrivningskr., 21. lægd. Å. kbst. er sessionssted for lægderne nr. 5, 6, 21, 24, 25 og 26.

Å. kbst. udgør sa. m. en del af Åker kom. 2. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 18. politikr. (Rønne).

Skove: S.f. byen kommunens lille lystskov, Klinten (ca. 6 ha), anl. 1878. Mod n. den ligeledes af kom. ejede Åkirkeby plantage (74 ha), overvejende bevokset m. rødgran og anl. 1863.

Ved Strøbyhus s.f. Klintebakken står to bautasten, godt 1 m høje.

Nø.f. byen fandtes 1624 en hellig kilde, Stokkekilde (Schmidt. DH. 124).

Historie. Åkirkeby (*1420 Aakierkiæby) er rimeligvis den af Saxo under 1149 nævnte landsby. Den må være blevet kbst. 1346, da ærkebisp Peder Johansen Galen gav den en afskrift af Hälsingborg stadsret til efterlevelse (dens privilegier blev gentagne gange bekræftet af de sen. ærkebisper, således 1413, 1420 og 1450), hvorved byen fra øens eneste landsby blev forfremmet til kbst. Den var øens vigtigste by i middelalderen, sæde for Bornholms kirkelige styrelse, ligesom også øens landsting holdtes her lige til 1776, da det flyttedes til Rønne (ophævet 1813). Sen. blev den overfløjet af de opvoksende havnebyer – den har dog selv haft en havn ved s.kysten ved Raghammer, lidt ø.f. Grødby ås udløb, men den var helt tilsandet i beg. af 1800t. – og tabte mere og mere betydning; kun kirken og det ovf. omtalte hospital er minder om dens fordums storhed. Lybækkerne hærgede den så voldsomt 1509 og 1510, at ærkebisp Birger 1511 måtte eftergive den afgiften af smør og nedsætte afgiften for de næste syv år. 1535 gjorde bønderne oprør mod lybækkerne, men blev slået i en kamp nær Å. (jf. Åker so.). I Å. og Åker so. døde 1618 928 og 1654 557 af pesten. Mere end den halve by afbrændte 24/8 1684. En del af byen med hospitalet og skolen brændte 10/5 1760. Byen byggede 1743 sin da. skole, hvis forhold dog først ordnedes ved kgl. reskr. af 6/8 1751. 1658 havde byen i alt 60 borgere, 1769 var der 361 indb. Det lille håndværkerkvarter Nyby, tidligst nævnt i præsteindberetning 1624, mod sø. lagdes først ind under Å. ved resol. af 22/12 1770. Jernbaneanlægget, der gjorde byen til knudepunkt i det indre af øen, bragte nyt liv i den lille by, der har udvidet sig og er taget en del til i de sen. år. – Politikeren Lucianus Kofod († 1904) oprettede 1856 en folkehøjskole i Å., som han dog opgav 1858, da han blev folketingsmand (DFolkehøjsk. II. 1940–41. 99).

Å. har lige fra 1920 haft borgmester af Venstre.

I Åkirkeby fødtes 1656 amtsskriveren Augustus Deckner, 1868 filosoffen Axel Dam.

Litt.: J. Carlsen. Pesten i Aaker S. 1653–54, i Naturen og Mennesket. III. 1890. 149–60. C. Th. Christensen. Uddr. af Aaker Kirkebog, i KirkehSaml. 4. Rk. I. 1889–91. 469–80. N. Hansen. Aaker Præstegd. 200 Aar, i BornhSaml. I. 1906. 7–58. G. L. Dam og H. K. Larsen. Aakirkeby. 1346–1946. 1951.