Brylle sogn

(B. kom.) omgives af Brændekilde, Bellinge, Verninge, Tommerup, Vissenbjerg, Ubberud og Sanderum so. Den østl. del af so. har relativt jævne terrænformer, og overfladen sænker sig dels mod ø., hvor Borreby Møllebæk strømmer mod s., og dels mod s., hvor Holmehave bæk danner skellet til Verninge so. Det jævne terræn i vinklen ml. de to vandløbs nedre del er resultatet af aflejringer fra et senglacialt flodløb, der bredte sig ud på begge sider af de nuv. åer. Her er jorden sandet, og det gælder også et parti n.f. Brylle, men i øvrigt har moræneleret betydelig udbredelse. So.s nordvestl. del er derimod et storformet bakkeland med de for egnen så karakteristiske stejlkantede issøbakker, som hæver sig 20–25 m op over omgivelserne. Højeste punkt ligger ved gården Fredensborg og er 110 m, mens Bjerget nø.f. Tommerup stat.by når 105,8 m. Det lagdelte materiale i disse bakker er dels ler (ved Fredensborg) og dels grus (i Bjerget). I s. 227 denne del ligger også so.s skove (St. Broholm skov, hvori Brændeå udspringer, Tobogd.s skov og mange mindre bevoksninger). Gennem so. går jernbanen Nyborg-Fredericia (Render trinbræt) og landevejen Odense-Assens.

Areal i alt 1950: 2034 ha. Befolkning 7/11 1950: 1074 indb. fordelt på 294 husstande. (1801: 720, 1850: 1201, 1901: 1142, 1930: 1156). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 638 levede af landbrug m.v., 223 af håndværk og industri, 45 af handel og omsætning, 31 af transportvirksomhed, 24 af administration og liberale erhverv og 108 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Brylle (*o. 1300 Britthal, 1325 Bryllæ; u. 1785) m. kirke, præstegd. (opf. 1877–79 efter tegn. af V. Dahlerup), skole (opr. rytterskole), forskole, forsamlingshus (opf. 1936), kommunekontor (opf. 1954) m. sognebogsaml. (opret. 1878, 1500 bd.), andelsmejeri (opf. 1887, ombygget 1912 og 1951), andelskølehus (opf. 1951), vandværk (anl. 1936) og rest. bystævne (1938); Gundestrup (1474 Gunnerstorpp; u. 1784) m. alderdomshjem og stadion (anl. 1942); Render (1484 Rendword, 1489 Renuod, o. 1510 Renordt; u. 1785) m. trinbræt; Stærmose (o. 1510 Stermos) m. skole (opf. 1900, udv. 1955) og andelskølehus (opf. 1953). – Saml. af gde og hse: Brylle Mark; Render Mark; Render Væde; Frankfri (delvis i Verninge so.) m. mølleri og cementstøberi; Råmose; Broholm (o. 1510 Broholm) m. filialkirke; Tobo (o. 1510 Tobo). – Gårde: Stenløkken; Mandgd.; Vennersminde; Palsbjerg; Broholmgd. (10,6 tdr. hartk., 99 ha, hvoraf 36 skov; ejdsk. 180, grv. 104); Brunsvig (1664 Brunswig) m. forsamlingshus (før 1903 skole) og andelskølehus (opf. 1952); St. og L. Skræppenborg (o. 1510 Skreppenborg); St. Tobogd. (10,9 tdr. hartk., 82 ha, hvoraf 21 skov; ejdsk. 175, grd. 104).

B. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Pårup so., dog under 33. skattekr. (Kerteminde) og under amtets 6. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 157. lægd og har sessionssted i Odense.

Den anselige, højtliggende kirke består nu af tårn i v., skib og smallere kor ved tårnets s.side. Kernen er en romansk bygn., opf. af rå og kløvet kamp m. en enkeltprofileret, tilhuggen granitsokkel, der dog, navnlig på s.siden, synes omsat, og omfattede foruden skib og kor tillige en halvrund apsis, der sen. er forsv. (den kendes fra Jacob Madsens visitatsbog og kan endnu spores). På n.siden ses spor af små, romanske vinduer, et i koret og et i skibet, ligesom den nu tilmurede n.portal m. karme af tilhugne kvadersten endnu er synlig. I gotisk tid er der indbygget hvælv, et fag i koret, 2 i skibet. Samtidig er korbuen udvidet og gjort spidsbuet. I sengotisk tid tilføjedes det brede v.tårn m. muret trappehus mod s. Endnu sen., men utvivlsomt stadig i middelalderen, opførtes våbenhuset ved tårnets s.side, og samtidig blev hovedindgangen flyttet hertil; våbenhusets mure er ikke i forbandt m. tårnets. Alle gavle er glatte, men har kamme m. top- og fodtinder. I det indre er 1894 fremdraget en spinkel, kalkmalet dek. fra o. 1500, geometriske mønstre på ribberne og stjerner i kapperne.

Alterbordsforside fra 1952 af billedhugger Gunnar Hansen. Altertavle, maleri: Kristus hos Maria og Martha, kopi efter Chr. Dalsgaard. † Altertavle m. Marias himmelkroning og to †sidealtertavler, den ene m. Skt. Jørgens billede, nævnt 1589 i Jacob Madsens visitatsbog; s. 228 fem sengotiske apostelfigurer herfra er opsat på den nyere prædikestol. Alterstager o. 1550–75; røgelsekar i Nationalmus. Romansk granitfont. Gotisk korbuekrucifiks, o. 1450. Een klokke, omstøbt 1933. – Gravsten: 1–2) Niels Pedersen i Broholm, † 1616, og hustru Karine Jensdatter, † 1608. 3) Herredsfoged Anders Henningsen i Broholm, † 1690, og hustru Karen Ibsdatter, † 1691. Desuden syv andre gravsten.

Broholm tilhørte 1533 Dalum kloster. 1662 kom »helgården« B. tillige m. dette fra kronen til landsdommer i Fyn Jens Lassen († 1706). Fra ham kom den igen til kronen, som 1682 skødede den tillige m. Dalum kloster til Diderik Schult til Finstrup. Endelig kom B. (ca. 13 tdr. hartk.) 1722 på ny til kronen, der lagde den under ryttergodset. Ved auktionen over dette 1764 købtes B. af Carl Fr. greve v. Gørtz († 1797), som imidlertid, inden han fik skøde, må have overdraget den til ritmester Bernt v. Westen († 1796), der 1769 for 13.270 rdl. fik kgl. skøde på B., som han 1773 solgte for 9.200 rdl. til Jørgen Christensen Juuls enke († 1781), efter hvis død den 1782 solgtes til Jens Rasmussen († 1808), i hvis slægt den derpå forblev.

Litt.: Fr. Hjort. Optegn. om B., AarbOdense. I. 1913. 50–70. DLandbr. III. 1930. 457–58.

Skove: Lidt skov i so.s nordl. del, således Hvidhave el. St. Broholm skov (36 ha, hvoraf bøg 27 og nåletræ 9) til Broholm.

Broholm filialkirke, smukt beliggende på skråningen af en høj bakke med terrasseformet kgd., er opf. 1906–07 (indv. 2/6 1907), arkt. J. Vilh. Petersen. Det er en lille hvidkalket, teglhængt murstenskirke, bestående af firkantet kor og skib med bjælkeloft og tårn mod sø. (gennem hvilket indgangen er) med et lille pyramidespir. Alterbillede af Tony Müller (Christus og den samaritanske kvinde), og alterrammen skåret af Mille Madsen. – Broholm kirkedistrikt omfatter dele af Brylle, Ubberud og Vissenbjerg so. samt Tommerup stationsby. Kirken betjenes af sognepræsten i Tommerup. – På kgd. mindesten for politibetjent Peder Cornelius Madsen, † 1945 under sabotage.

I Hesbjerg skov i Ubberud so. (se ovf. s. 203) blev der i 1500t. af kansler Johan Friis anlagt et teglværk under Dalum kloster, til hvis drift tyskere har været indkaldt. Om disses tilstedeværelse minder gård- og husnavne i B. so. som Vittenberg, Nyrnberg, Brunsvig, Skavenborg, Leipzig o.fl., af hvilke de fleste allerede nævnes i Dalum kl. jordeb. 1587. Teglværket nedlagdes i 1570erne, fordi skoven ikke kunne tåle det store brændselsforbrug.

På gden St. Skræppenborg boede 1822–41 den som lægprædikant bekendte bonde Ole Peter Holm Larsen, kaldet Skræppenborg, † 1873 (BiografL². XIV. 68–70). En mindesten for ham rejst ved gden 1923.

Et hus Pusemoese Huus nævnes 1688, opkaldt efter en mose på Gundestrup Storemark.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men ved Tobo har været to mindesmærker, hvoraf det ene var et dyssekammer. – I en lille mose ved Tobo er fundet to kraveflasker fra yngre stenalder. På Render mark er fundet to brandgrave fra ældre rom. jernalder.

Befrielsessten rejst på sportspladsen i Gundestrup.

Brylle so. var anneks til Tommerup indtil 1877; i kommunal henseende udskiltes det først 1900.

Litt.: John M. Møller. Historiske Oplysninger om Brylle Sogn, AarbOdense. 1918. 185–274. A. J. Høysholt. Saml. til en Beskrivelse over Brylle Sogn, beg. 1829 (LAF). Jf. Tommerup so.