Eggeslevmagle sogn

(E. kom.) omgives af Fårdrup, Flakkebjerg, Høve, Tjæreby og Magleby so., Skælskør kbst., Skælskør nor samt Slagelse hrd. (Boeslunde og Hemmeshøj so.). I Skælskør nor ligger den lille Fugleholm. Terrænets hovedretning er fra sø. til nv., som det giver sig udtryk i forløbet af Bjerge å såvel som i bakkernes retning. På underlag af nogenlunde jævne former ligger flere småtoppe som Lundebjerg (34 m) og Kanehøj (40 m), hvorfra der er god udsigt. Disse markerer en israndslinie parallelt med Store Bælt og forklarer det forhold, at kun en lille del af so. afvandes til noret. Tæt herved ligger Skovbjerg (29 m). I flere af bakkerne samt i området s.f. Lyngbygd. er jorden sandet, i øvrigt leret. Af skove findes Gerdrup Granskov og Søhus plantage foruden småskovene s. 861 Fruerskov og Lystskov ved noret, sidstnævnte med stejlskrænter ned mod noret. Af bebyggelserne har Smidstrup karakter af forstad til Skælskør. Gennem so. går landevejene Skælskør-Sorø og Korsør-Dalmose-Næstved.

Areal i alt 1950: 2558 ha. Befolkning 7/11 1950: 1139 indb. fordelt på 324 husstande. (1801: 879, 1850: 1274, 1901: 1169, 1930: 1170). 25/11 1881 indlemmedes nogle arealer af Eggeslevmagle so. i Skælskør kbst. Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 655 levede af landbrug m.v., 223 af håndværk og industri, 46 af handel og omsætning, 24 af transportvirksomhed, 46 af administration og liberale erhverv og 99 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 19 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Eggeslevmagle (1140 Eggeslef, 1417 Æggitsløffmaghlæ; u. 1782 og 92) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1906), forsamlingshus (opf. 1911), alderdomshjem (opf. 1926) og telf.centr.; Frankerup (*1348 Franckæthorp; u. 1794); Båslunde (1390 Borslunde, 1417 Boselunde; u. 1793) m. Kanehøj vindml.; Hesselby (*1286 Hesleby; u. 1793), forstad til Skælskør, og Smidstrup (1417 Smitzstorp; u. 1795) m. skole (opf. 1852), forstad til Skælskør – bymæssig bebyggelse Hesselby-Smidstrup med i alt 1950 295 indb. fordelt på 90 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940: 28 levede af landbrug m.v., 101 af håndværk og industri, 24 af handel og omsætning, 12 af transportvirksomhed, 27 af administration og liberale erhverv og 32 af aldersrente, medens 16 ikke havde givet oplysning om erhverv. – En del af Eggeslevlille (1388 Eggesløflillæ; u. 1792) resten i Tjæreby so. – Saml. af gde og hse: Hesselby Huse; Gerdrup Ravnemark; Stenmaglebjerg; Råbjerg. – Gårde: Hovedgd. Gerdrup (*1100t. Gerethorp, 1388 Gerthorp; under Lyngbygd.; 39,8 tdr. hartk., 205 ha; ejdsk. 600, grv. 384); hovedgd. Lyngbygd. (*1231 Lyungby; i alt 119 tdr. hartk., 738 ha, hvoraf 112 skov); ejdsk. 1885, grv. 1062, heraf under hovedgd. 75,9 tdr. hartk., 382 ha; ejdsk. 1140, grv. 622); Røjlegd. (13 tdr. hartk., 66 ha; ejdsk. 190, grv. 117).

E. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Skælskør og hører under 16. retskr. (Skælskør), 12. politikr. (Skælskør-Korsør), Slagelse amtsstuedistrikt, Slagelse lægekr., 17. skattekr. (Skælskør), 16. skyldkr. (Sorø amtr.kr.), amtets 4. folketingsvalgkr., dets 2. forligskr. (Skælskør). So. udgør 2. udskrivningskr., 308. lægd og har sessionssted i Skælskør.

Kirken består af romansk kor og skib m. fire gotiske tilbygn.: korforlængelse, sakristi, tårn i v. og våbenhus i s. Den romanske kirke har haft apsis og et romansk v.tårn af sa. bredde som det nuv. Materialet er små, rå el. kløvede kampesten og frådsten m. større frådstensblokke på hjørnerne, fl. st. ses stenrækker lagt på højkant el. i sildebensmønster. Efter murværkets karakter er kirken meget gl., måske fra o. 1100. I skibets s.mur to opr. vinduer af frådsten, det ene blændet, det andet i brug, men omdannet. S.døren er høj og rundbuet, noget omdannet 1907, n.døren tilmuret. I skibets v.gavl over hvælvene fremdroges 1913 tre lige høje, opr., rundbuede åbninger, som viser, at der ved skibets v.ende har ligget et lavt, romansk tårn m. et herskabsgalleri i øvre stokv. (sml. Vallensved og Tveje Merløse, Holbæk a.); i åbningernes sider indridsninger i pudsen fra 1100t., skibe, både og en kriger. En lille rest af s. 862 tårnet er bev. østl. i det nuv. tårns mure. O. 1450 overhvælvedes kor og skib; herved blev det brede skib gjort toskibet og dækket af seks hvælv, der i bygn.s midte bæres af tre murede, forsk. formede teglstenspiller. Samtidig gjordes korbuen spids, og skibets ø.gavl fik kamtakker. Omtr. samtidig byggedes det nuv. v.tårn af tegl, m. to spidse arkader ml. tårnrum og skib og på s.siden et sen. tilbygget, sengotisk trappehus. O. 1500 afløstes apsis af en lige sluttet, overhvælvet ø.forlængelse af tegl m. samtidigt sakristi på n.siden, og foran s.døren rejstes et stort våbenhus, f.n. overvejende af granit m. hjørnekvadre (fra det romanske tårn?), f.o. af tegl, m. rig, etagedelt blændingsgavl. Kirken blev rest. 1801, 1866 (arkt. Chr. Hansen), da de nuv. vinduer indsattes i de romanske afsnit, og 1907–08 (arkt. M. Borch). – Vistnok 1868 fandtes på s.siden af østre hvælvpille et Kristoforusbillede fra slutn. af 1400t., rest. 1908. 1907–08 fandtes malerier fra sa. tid forsk. st., planteornamenter og en indskr., der atter over kalkedes. – Fundam. til det opr. † højalter af frådsten fandtes 1907. Et Kristi legems † alter har mul. stået ved østre hvælvpille. En romansk egebjælke m. fire tværprofiler, der har været indtappet i en buekonstruktion, måske en ciboriebygn. omkr. alteret, fandtes 1907 overs-s.døren, nu i Nationalmus. Trefløjet, sengotisk altertavle o. 1450–1500 m. relieffer, i midtskabet korsfæstelsen, i fløjene scener af Kristi lidelseshist. Alterstager af sengotisk form. Alterkrucifiks af malm fra 1853, af J. A. Jerichau. Unggotisk, gotlandsk kalkstensfont m. tolvsidet kumme (Mackeprang. D. 397); fontehimmel af fyr o. 1600, rest. 1933; nederl. dåbsfad o. 1625. Højrenæssance prædikestol 1604 m. halvsøjler, arkader og universitetets våben. Klokker 1507 (Hans Jensen; Uldall.K. 238) og 1620 (Rudolf Borchartsen). – Gravsten i korets n.væg over sgpr. Jens Rasmussen Bang, † 1602, på våbenhusets n.væg over hans hustru Else, † s.å. Under koret muret begravelse (tilmuret 1907) m. fam. Hundermarks kister (bl.a. søofficeren John Cunningham, † 1651), hvorfra en del beslag hænger i koret (Claus Hundermark til Gerdrup m. hustru Dorthe Daa og tre sønner, hvoraf de to døde i lejren ved Kalmar aug. 1611, samt Anders Skram til Dejbjerglund, † 1618 på Gerdrup). I våbenhusets s.væg en middelald. runesten m. et kors og mandsnavnet Ulnod (DRun. nr. 233, fig. 564).

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 776–89.

På kgd. er begr. topografen, provst Seyer Mahling Beyer, † 1840, sgpr. her 1788–1835.

Gerdrup er en meget gl. hovedgd., hvis hist. formentlig kan følges tilbage til midten af 1100t., da den synes at have tilhørt Hvide-slægten. Under 1151 meddeler Hamsfort, at Ebbe Skjalmsen (af Hvide-slægtens Galen-linie) døde og efterlod sig børnene Tuco, Sveno (Sune) de Giarderopo, Petrus og Guta (Gyde, g.m. Olaus Gluggius). O. 1170 nævnes Toko filius Karoli de Gerethorp, men her er snarest tale om Gerdrup i Kirkerup so., Sømme hrd. Først i beg. af 1400t. træder G. derefter på ny frem i kilderne. Dens ejerforhold lader sig kun vanskeligt udrede, navnlig fordi den i kildepublikationer og tidl. fremstillinger i udstrakt grad er blevet forvekslet med Gerdrup i Rislev so., Tybjerg hrd., hvortil adelsslægten Snubbe og Niels Snubbes svigersøn, væbn. Bo Jensen (Lilliesparre) utvivlsomt må henføres. Den første, der herefter med nogenlunde sikkerhed kan henføres til G. i E. so., bliver da Jep Jensen (Godov) til Ordrup i Volborg hrd. († o. 1420), som tillige m. sin hustru Elnæ Palnesd. († o. 1421, tidl. g.m. Johannes Grubbe til Ordrup) 1417 tilskødede rigshofm. hr. Anders Jacobsen Lunge († 1429) G. tillige m. bøndergods i Eggeslevmagle so. m.v. Om G.s ejerforhold i den flg. tid haves ingen efterretninger. 1466 nævnes Jep Bentsen af G., som dog næppe er dette. Ruderne må derimod antagelig have haft tilknytning til G., thi 1475 var der trætte ml. Jørgen Rud, Roskildebispens lensmand på Saltø, og Erik Jensen Sosadel (Dyre) til Vindinge († tidligst 1495) om G., som sidstn. hævdede havde været ukæret i hans og hans forældres værge i 16 og 40 år, og derfor fik sig tildømt ved kongens retterting. Hans datter Anne ægtede væbn. Claus Hansen (Stampe?), og efter dem gik G. over til sønnen? Søren Stampe († o. 1558?), der 1529 skrev sig hertil. Under grevefejden fik Knud Rud 1535 følgebrev på alt hans gods på Sjælland, men sen. nævnes han på ny til G., som efter hans død overgik til svigersønnen Peder Markvardsen Hundermark til Øxendrup († o. 1589). Efter ham ejedes den af sønnen, landsdommer i Sjælland Claus Hundermark († 1593), hvis sønner Peder († 1611), Iver († 1611) og Erik Hundermark († 1617) alle skrev sig til G. Da Erik Hundermark døde som sidste mand af slægten, gik G. over til hans søstre Eline († 1632) og Anne Hundermark († tidligst 1641). Eline ægtede 1625 lensmand på Vardøhus John Cunningham (også kaldet Hans Köningham, † 1651), en skotte der kort efter 1600 var kommet i Chr. IV.s tjeneste som skibshøvedsmand. Anne ægtede Frands Kaas til Skovsgård († ml. 1634–37), og G. har formentlig været delt ml. dem. Endnu en skotte, David Welwood († 1654?), som ligger begr. i E. kirke, har på en el. s. 863 anden måde haft tilknytning til G. O. 1656 fandt i Kbh. et forlig sted ml. Frands Kaas’ og Hans Köninghams arvinger, som var henh. Claus Kaas, der 1652 ved indførsel havde overtaget sin moders part i G., og David Welwoods søn Hans Welwood, hvorved den sidstn. ved at betale Claus Kaas 2000 rdl. gjorde denne fyldest for enhver fordring på G. Gden (på i alt ca. 64 tdr. hartk.) var imidlertid allr. 22/2 1654 af Lorens Cunningham til Barens i Skotland (en broder til John C.?) og Hans Welwood tilskødet rentemester Peder Vibe († 1658), hvilket skøde det ved forliget pålagdes Claus Kaas at respektere. Vibes enke Anne Cathrine Budde († 1665) ægtede dec. 1662 Joachim Frederik Vind til Gundestrup († 1687), som imidlertid allr. ved skøde af 29/3 1662 fra kgl. herold Hans Ribolt var blevet ejer af G. Gden var mul. p.gr.af Vibes store gæld til kronen tilfaldet denne og derfra kommet til Ribolt. Efter Vinds død overdroges den 1690 for en gældsfordring på 7650 rdl. til broderen, vicekansler Holger Vinds († 1683) enke Margrethe Giedde († 1706), som 1693 skødede den til svigersønnen, sgpr. til Kvislemark og Fyrendal, mag. Diderik Larsen Grubbe († 1702), der tillige blev skaber af Lyngbygård (s.d.). Efter hans død ejedes gdene af enken Anne Elisabeth Holgersd. Vind († 1727), hvis dødsbo 1728 solgte dem ved auktion for 28.110 rdl. kr. til sønnen, løjtn. Holger Grubbe, der 1729 afstod dem for 26.000 rdl. kr. til søsteren frk. Diderikke Elisabeth Grubbe. En anden søster, Christiane Elisabeth Grubbe synes at have været medejer o. 1731. Derefter ejedes gdene en kort tid af gehejmerådinde Christine Harboe, f. baronesse Fuiren († 1735), efter hvis død de (hovedgdstakst ca. 61, Lyngby ladegd.s ufri hartk. ca. 57, bøndergods 445 og tiender 22 tdr. hartk.) ved auktion 1736 (skøde 1737) solgtes for 20.100 rdl. c. til kancelliassessor, sen. justitsråd og byfoged i Kbh. Oluf Bruun († 1767) og overførster over Antv. og Vordingborg amter Jørgen Willumsen. Sidstn. skødede 1739 sin part til Bruun, der 1750 skødede gdene til kancelliråd Simon Borthuus, som forøgede godset til i alt ca. 895 tdr. hartk. og 1755 skødede det for 49.000 rdl. til broderen, generalauditør Otto Borthuus († 1802), som allr. 1756 skødede gdene til major Caspar Frederik Bülow († 1781). Denne skødede dem 1760 for 52.000 rdl. til Morten Iversen Qvistgaard († 1798), sen. justitsråd og 1786 medlem af den store landbokom., sen. tillige ejer af bl.a. Espe (s.d.) og fra 1782 af det såkaldte Gimlinge kirkegods. Efter hans død overtoges G. og Lyngbygd. if. en ml. sønnerne indgået arveforening af 1799 for 127.000 rdl. af den yngste søn Peter Christoffer Qvistgaard, sen. kommerceråd og landeværnskapt. (faldet i slaget v. Køge 1807, besunget af St. St. Blicher i »Bautastene«, hædret ved en mindestøtte i skoven v. G.). Efter hans død ejedes gdene af enken Henriette Elisabeth, f. Schow († 1859), som 1814 ægtede justitsråd, sen. etatsråd Peter Johansen de Neergaard til Gunderslevholm († 1835), men if. ægtepagt beholdt sine ejendomme som særeje. 1831 overdrog hun dem til sine sønner af 1. ægteskab, hvorved Morten Christen Qvistgaard († 1842) fik G., medens Lyngbygd. overtoges af C. J. R. Qvistgaard og Gimlinge kirkegods af Christen Schow Qvistgaard, sgpr. i Boeslunde, sen. i Gimlinge († 1879). G. arvedes 1842 af M. C. Qvistgaards 4-årige søn Victor Emilius Qvistgaard († 1893), som fulgtes af sønnen Viggo Johan Qvistgaard († 1919), efter hvis død den solgtes til godsejer Holger Fabricius († 1929), hvis enke Kirstine Fabricius, f. Feyring 1953 overdrog den til sønnen hofjægerm. Peter F. Fabricius.

Litt.: C. Rise Hansen i DSlHerreg. Ny Saml. 1944. 537–42. Seehusen. Optegn. om Lyngbygd. og Gjerdrup Hovedgde og Godser samt Gimlinge Kirkegods. 1869. Jacob Langebeks Dagbog paa hans Rejse til Gjerdrup 1743, KirkehistSaml. 4. R. IV. 1895–97. 430–45. DLandbr. Sorø Amt. 487 f.

Den tidl. hovedbygn. var, i al fald for en del, opf. af ovenn. J. Fr. Vind 1664 og bestod af 3 sammenbyggede eet stokv. høje bindingsværksfløje; i s.fløjen fandtes en indskr.tavle m. Vinds og hustrus våben samt bogstaverne ACB – JFW og årst. 1664. Den nuv. hovedbygn. er opf. 1864–66, arkt. Unmack, af grundmur af røde sten i 2 stokv. m. et lavt, kobbertækt tårn, der dog er sen. opf.; gavlene har haft kamtakker, som sen. er nedtaget.

Lyngbygård er opstået af landsbyen Lyngby (om denne jf. KirkehistSaml. 4. Rk. IV. 1895–97. 432f.). Af dennes 12 gde har formentlig den ene i middelalderen været en hovedgd. 1403 nævnes væbn. Nicolaus Petri de Lyungby, som skødede en gd. i Høve til væbn. Peder Nielsen (Present) i Vollerup. Efterhånden er næsten hele byen kommet til Antvorskov kloster og med dette efter reformationen til kronen. Under svenskekrigene blev byen 1658 totalt af brændt og forladt af beboerne, og jorderne lå øde hen. Ejeren af Gerdrup Joachim Frederik Vind erhvervede 1669 den øde præstegdsjord i L.s Lillevang. Sen. havde han, som det 1682 hed, med urette lagt ca. 53 tdr. hartk. af L.s jorder under G.s hovedgdstakst. 1696 fik mag. Diderik Grubbe til G. († 1702) af kronen skøde på hele Lillevangen og de to andre vange, Grønhøjsvangen og Søndervangen, i leje, indtil han 1701 også fik skøde på dem (61 tdr. s. 864 hartk.). Hans enke Anne Elisabeth Vind († 1727) tilkøbte 1720 af kronen 208 tdr. hartk. bøndergods, som lagdes under L. Gden, der indtil 1831 havde ejere fælles med Gerdrup (s.d.), dreves længe »i eening« med denne. 1831 overtoges den af Carl Julius Rehling Qvistgaard († 1877), efter hvis død en del af bøndergodset (33 fæstegd.) udskiltes og deltes i tre godsgrupper (Eggeslevmagle, Erdrup og Frankerup gods), som arvedes af hans tre ældste døtre, men sen. solgtes til fæsterne, medens selve L. arvedes af den yngste, Tofa Alvilda Qvistgaard († 1895), g.m. Peter Frederik Fabricius († 1917), hvis søn Holger Fabricius († 1929) arvede gden og lidt sen. købte Gerdrup. Efter hans død overtoges begge gdene af enken Kirstine Fabricius, f. Feyring, som 1944 overdrog L. og 1953 Gerdrup til sønnen, hofjægerm. Peter F. Fabricius.

Litt.: C. Rise Hansen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 543–47. Seehusen. Optegn. om Lyngbygd. og Gjerdrup Hovedgde og Godser samt Gimlinge Kirkegods. 1869.

Den eet stokv. høje hovedbygn., opf. af røde sten m. udhængende tag og frontispice, fik sin nuv. skikkelse ved ombygn. 1872–73. Avlsbygn. er opf. efter en brand 1884.

Erik Lams privilegier 21/3 1140 for Skt. Peders kloster i Næstved er dateret Eggeslef; ved sa. tid var kaldet annekteret til en af provsterne ved Roskilde domkapitel.

N.f. Eggeslevmagle skal have ligget en by Højstrup, hvis navn længe bevaredes i et nu nedrevet hus, Højstruphuset, og nuv. Højstrupgd. Byen med vandmølle (se AarbSorø. 1925. 21) blev af brændt 1658–59, hvorefter dens marker dreves af Eggeslevmagle og Frankerup bymænd.

Ved Gerdrup skov i kanten af noret findes et væld med rødligt vand, »den grædende kilde« (Schmidt. DH. 120).

Kanehøj var tidl. rettersted; en af de sidste henrettelser her overværedes 1851 af H. C. Andersen (Mit Livs Eventyr ved H. Topsøe-Jensen. 1951. 87–88, 403–04).

Skove: Gerdrup Granskov (45 ha), en plantage på lavt terræn og med sandet, ofte svovlholdig jordbund med høj grundvandstand. Rødgran er hovedtræarten, men dens vækst er ofte stagnerende. Af andre træarter nævnes bøg, i alm. af tarveligere vækst og form, samt hvidel og birk. Ved noret ligger Gerdrup Friskov (14 ha) og Fruerskov (4 ha). Terrænet falder ret stærkt mod noret. Jordbunden er udmærket skovjord. Bøg er hovedtræart. Disse tre skove tilhører Gerdrup. Andre skove: Søhus plantage (48 ha) samt Sandbankeskov (7 ha) og Ravnemarken (6 ha). Den overvejende del af disse skove er anlagt som plantage 1850 (dog 5 ha så sent som 1941) på lavt, fladt, sandet og gennemgående vandlidende terræn (gl. søbund). Trævæksten er som helhed af tarvelig beskaffenhed såvel for løvtræs som for nåletræs ved-.kommende. Dog synes eg at udvikle sig forholdsvis godt. De tre sidste skove tilhører Lyngbygd. og udgør sa.m. de tre først omtalte Gerdrup og Lyngbygård skovdistrikt.

Fredede oldtidsminder: Ved Båslunde den anselige langdysse Brændestensdysse med dæksten over kammeret og ca. 40 randsten, samt et dyssekammer. Ved Lyngbygd. en langdysse med dæksten over kammeret. I skovene ved Gerdrup en 95 m lang, men stærkt forstyrret langdysse og 2 sammenbyggede, også noget forstyrrede, mindre langdysser. 8 høje, hvoribl. de sammenbyggede Tvillinghøje under Lyngbygd., Kanehøj (se ovf.) s.f. Eggeslevmagle og Barnehøj ved Hesselby, begge anselige. – Sløjfet el. ødelagt: 6 langdysser, en jættestue, 8 ubest. dysser og andre stengrave, 13 høje. – Ved Båslunde er i en mose sammen fundet 7 meget smukt tildannede bredæggede flintøkser. I en mose ved Frankerup er gjort et ældre bronzealders depotfund, bestående af 2 store bælteplader, 2 halskraver, 2 armringe og segl. I en mose s.f. Eggeslevmagle er fundet en halsring fra førromersk jernalder.

Mindestøtte for godsejer Peter Christoffer Qvistgaard i skoven ved Gerdrup.

I Eggeslevmagle so. fødtes 1732 agronomen, amtmand Esaias Fleischer, 1744 broderen, teologen Rasmus Fleischer, 1775 godsejer Peter Christoffer Qvistgaard.

Litt.: Seyer Mahling Beyer. En antiqvarisk og statistisk Topographie over Egitzlefmagle Sogn og V.Flakkeberg Herreds Pastorater. 1820 (jf. P. Severinsen i Da.Stud. 1919). KirkehistSaml. 1. R. II. 1853–56. 242–46. AarbSorø. 1913. 36–53; 1915. 117–38; 1920. 71–79; 1924. 122–24; 1928. 28–29; 1938. 71–75. Th. J. Spange. Bidrag til Egeslevmagle Sogns Historie. 1918. – På grundlag af gårdfæster Lars Andersens meddelelser er der 1954 på stålband optaget en beretning om E. so.s personal- og lokalhistorie i de sidste 75 år; den opbevares i sognerådets arkiv.