Fuglse sogn

(F.-Krønge kom.) omgives af Røgbølle sø, Musse hrd. (V. Ulslev so.) samt Errindlev, Torslunde, Holeby og Krønge so. En enklave ligger i Krønge so., og Krønge har en enklave i Fuglse på grænsen til Torslunde so. Den jævne moræneflade ligger lavest i sv. (5 m), højest i nø. (21 m), hvor den fl.st. danner 5–6 m høje skrænter ned mod Røgbølle sø. I denne en ubenævnt, skovbevokset holm (2,5 ha). Ved Alsø skov vider den ellers smalle søbred sig ud. Jorderne er lerede og gennemgående gode, dog er der flere mosestrækninger (Fuglse mose, Bagmose, Vestermose og Muldemose) og en del skov (Alsø skov, Charlottenlund, Lavshave, Høvænge, Egeskov). Gennem so. går landevejen Rødby-Nysted.

Areal i alt 1950: 2091 ha. Befolkning 7/11 1950: 1134 indb. fordelt på 341 husstande. (1801: 594, 1850: 945, 1901: 1317, 1930: 1220).

I sognet byerne: Fuglse (1264 Fughlæsø; u. 1784 og 1787) m. kirke, præstebol., skole, bibl. (opret. 1915, 3000 bd., fordelt ml. alderdomshjemmet og Flårup skole), alderdomshjem (opf. 1927, 21 pl.), kom.kontor, Fuglse og Holeby Spareog Lånekasse (opret. 1874; 31/3 1955: indskud 1,2 mill. kr., reserver 0,05 mill. kr.), kro, kølehus og telf.central; Bøsserup (*1449 Bøsorpe; u. før 1807), sammenvokset m. Fuglse; Skottemarke (her? 1413 Skaftemarke, *1449 Skofftemarke; u. 1803); Flårup (1264 Florthorp; u. efter 1807) m. skole; Alsø (*1449 Alsyø; u. 1804); Hillestolpe (*1388 Hyllestrup, Pont.Atlas. Hillestrup, Hillestolpe; u. 1801), delvis i enklaven tilh. Krønge so. – Saml. af gde og hse: Fuglse Bagskov; Flårupmelle; Ullede; Tamrodshuse; Redeligheden; Kolonien. – Gårde: Hovedgd. Kærstrup (1383 Kærstorp; i alt 75,4 tdr. hartk., 477 ha, hvoraf 158 skov; ejdsk. 1159, grv. 768, herafunder hovedgd. 67 tdr. hartk., 296 ha; ejdsk. 884, grv. 623); Frederiksminde (26,4 tdr. hartk., 121 ha; ejdsk. 365, grv. 250); Fuglsegd. (13,8 tdr. hartk., 57 ha; ejdsk. 190, grv. 115); Skottemarkegd. (12,8 tdr. hartk., 55 ha; ejdsk. 191, grv. 119); Margrethelund; Alsøgd.

F. so., der sa.m. Krønge so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringsebølle so., dog under amtets 3. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 243. lægd og har sessionssted i Maribo.

Kirken, der ligger på en lille stejl bakke, var i middelalderen viet Skt. Laurentius, men efter en ombygning nyindviedes den 1595 til den hell. Trefoldighed. Den opr. romanske granitkirke var o. 1590 så bygfældig, at der efter den nævnte ombygning, som til dels bekostedes af Henning Gøye til Kærstrup, næppe er bevaret middelald. murværk af betydning, hvorfor kirken nu må betragtes som en renæssancebygning. Hofmans oplysning (Pont.Atlas VI. 468), at kirken blev bygget af Anders Gøye 1531, er næppe korrekt; snarest kan der da have været foretaget en istandsættelse af den gl. bygning. Kirken består af kor og skib af sa. murhøjde, tårn i v. og to begravelseskapeller i s. og n. (opr. tilh. herregårdene Kærstrup og Søholt) samt et sen. tilføjet våbenhus ved tårnets v.side. Kor, skib og de to kapeller er opf. af mere el. mindre tilhuggen kamp iblandet munkesten, tårnet helt af røde munkesten og våbenhuset af stærkt blandet materiale. Profilerede sokkelsten fra den romanske kirke er planløst indmuret hist og her. Indgangen er fra v. gennem våbenhus og tårn; to rundbuede åbninger, som har s. 811 sat skibet i forb. m. kapellerne, er nu tilmurede. De nuv. store rundbuede vinduer er indsat 1818. Kor, skib og kapeller er overhvælvet m. samtidige grathvælv, tårnrummet m. en krydshvælving. I tårnets nv.hjørne er indbygget et trappehus. Det slanke, spånklædte tårnspir er efter en lynbrand 20/8 1903 fornyet tillige m. den øverste meter af murværket (arkt. H. C. Glahn). Forhen var spiret fornyet 1839 efter at være nedblæst 29/11 1836. Tårn og våbenhus står m. blank mur, det øvr. er kalket lyserødt. – I den anselige renæssancealtertavle fra 1610, vistnok et Nykøbing-arbejde, indgår som storstykke en sengotisk fløjaltertavle, hvis udsk. figurer o. 1700 er erstattet m. malerier, i midtfeltet en fortrinlig kopi efter Jordaens’ »Hyrdernes tilbedelse«. En staffering fra o. 1700 er genopmalet 1917. Altersølvet er skænket af Henning Gøye 1604. Romansk granitdøbefont. Sydty. dåbsfad fra o. 1575, derhos et nyere messingfad. Prædikestol fra o. 1600 m. nyere apostelfig. Otte udskårne adelsvåben (bl.a. Gøye, Walkendorff, Oxe og Rosenkrantz) er nu ophængt på en trætavle i skibet, men stammer sikkert fra † herskabsstole. Pengeblok fra 1624. I skibet en lysekrone fra o. 1600. En lille mindetavle fra 1592 over Peder Smed og hans fader Rasmus Smed hænger i skibet. Foran den nu lukkede indgang fra skibet til n.kapellet er ved beg. af 1700t. opstillet en stor udskåren søjleportal, der tjener som epitafium over stiftamtmand H. U. v. Lützow, hvis malede portræt er anbragt i topstykket. I tårnrummet er indmuret en gravsten fra beg. af 1400t. over Axel Mogensen Gøye til Krænkerup og fru Karen Madsdatter tillige m. en figursten over Anders Gøye til Kærstrup († 1559) og fru Karen Walkendorff samt en stor gravsten fra 1652 over Peter Meswilder i Skottemark og hans tre hustruer. Adsk. kisteplader er nu ophængt i Søholts kapel (nu ligkapel). – 1596 skænkede Henning Gøye kirken et bibliotek, som fik plads oven over det kærstrupske gravkapel. 1732 var der kun enkelte bøger tilbage.

På kgd. findes monumenter over ritmester, kmh. Fr. Julian Chr. v. Bertouch († 1831) og hustru Juliane Fredericke Louise v. Wallmoden († 1831) samt over kmh. Fr. Raben Huitfeldt Levetzau til Kærstrup og Bremersvold († 1828), hustruen Charlotte Emerentze Rosenkrantz († 1843) og tre børn. Endv. er begr. ejerne af Kærstrup D. P. Friderichsen († 1902) og M. W. Friderichsen († 1954).

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 715–34.

Kærstrup skal efter sagnet være anlagt i 1100t., ligesom det o. 1550 siges, at franciskanerklostret i Nysted delvis var grundlagt af Kærstrups og Kelstrups adelige ejere 1286. De tidligst kendte ejere er Anders Sivendesen (af slægten Mule af Kærstrup) († 1390), der allr. 1379 skrev sig til K., og hans søn hr. Axel Andersen († tidligst 1425), der 1408 omtales til K., men også ejede Fuglsang; sidstn. solgte 1/3 af K. til hr. Iven Bryske, men ved dom fik væbn. Henrik Staverskov (Gøye) († tidligst 1448), der vist allr. 1430 skrev sig til K., denne trediedel tilkendt mod at tilbagebetale hr. Iven købesummen. Sen. opstod strid ml. Henrik Staverskov og hr. Oluf Axelsen Thott om K.; på kongens retterting blev sidstn. 1443 dømt til at udlægge Henrik Staverskov 1/3 af K. frit og en anden tredjedel mod udløsning. Af Henrik S.s sønner skrev Bo Due (Gøye) sig 1450 til K., mens hr. Anders Staverskov (Gøye) († efter 13/7 1494) i hvert fald havde gden 1463–94. Sidstn.s søn væbn. og landsdommer på Lolland Knud Gøye († senest 1550) skrev sig 1503 til K., og fra ham kom gden til hans søn Anders Gøye († 1559 på K.) og dennes ægtefælle Karen Walkendorff Hemmingsdatter († 1567 på K.). Deres søn Henning Gøye († 1617) havde i sit ægteskab m. Anne Skram Pedersdatter († 1593) ingen børn, og K. arvedes da af hendes søster Karen Skram Pedersdatter († 1625), enke efter Laurids Brockenhuus til Brangstrup og Egeskov († 1604), og efter hende ved datteren Karen Brockenhuus († 1618) af dennes ægtefælle Hans Pogwisch til Damsbo (Sallinge hrd.) († 1630), der 1622 p.gr.af sin forgældethed måtte overlade den til sin broder Otto Pogwisch til Farve († 1642), som endnu 1635 skrev sig til K. 1640 ejedes gden af lensmanden på Nykøbing og Ålholm hr. Palle Rosenkrantz til Krenkerup m.v., der opførte nye avlsbygninger til den, omgivet af grave (en stor i nyeste tid nedrevet lade bar hans forbogstaver og årst. 1640). Ved hans død 1642 arvede vist datteren Mette Rosenkrantz († 1665) bl.a. K., som hun ved ægteskab 1649 bragte til Erik Rosenkrantz til Rosenholm († 1681), som 1654 skødede gden til svogeren den rige Chr. Skeel til Estrup († 1688), g.m. Birgitte Rosenkrantz († 1677); han mageskiftede 1665 K. til jomfru Margrethe Friis til Ørridslevgård (K.s »hvide dame«), som 1680 (skøde n.å.) solgte gden (1688: 59, 83 tdr. hartk. m. 227,5 tdr. land dyrket areal) til generalmajor Joachim Schack til Sneumgård (Skast hrd.) og Bramsløkke († 1700). Sønnen major Otto Schack arvede (skøde 1701) K., som hans enke Lisbeth Birgitte Rantzau († 1760) efter hans død 1719 n.å. solgte til kongen m. 60 7/8 tdr. hovedgrdshartk. (inkl. skov) og 228 3/4 tdr. hartk. bøndergods. Gård og gods lagdes derefter under det loll. ryttergods, men ved s. 812 dettes ophævelse afholdtes der auktion over godset, og K. med Ålholm slot og Bremersvold overlodes 1725 ved kgl. resol. til fru Emerentia von Levetzow, enke efter gehejmeråd Johan Otto Raben († 1719), som dog endnu s.å. cederede sin ret til svigersønnen, generalmajor Niels Rosenkrantz Schack til Bramsløkke, søn af ovenn. Joachim S., på den betingelse, at godset skulle gå tilbage til fam. Raben for købesummen, hvis Schach ikke efterlod sig børn m. hustruen Sophie Hedewig Raben († 1726). 1728 udstedtes da kronens skøde til ovenn. N.R.S. på K. m. tilliggende gods for 23.241 rdl. dansk (d.v.s. 60 rdl. pr. td. hartk. hovedgrdstakst og 50 rdl. pr. td. bøndergods og tiender). Efter hans død 1731 gik K. (skøde n.å.) efter betingelserne tilbage til fam. Raben, og ved fru Emerentias død 1744 arvede sønnen stiftamtmand Fr. Raben († 1773), g.m. Birthe, f. v. Plessen († 1786), bl.a. K.; de fastsatte ved testamente 1769 og kodicil 1785, at gden m. tilliggende bøndergods efter deres død for 27.000 rdl. kur. skulle tilfalde deres næstældste søn Sigfred Victor Raben-Levetzau eller, hvis denne da var død uden at efterlade sig livsarvinger, hans broder Carl Adolph Raben, subsidiært den yngste broder Fr. R., for sa. indløsningssum; men der blev ikke – som ved Bremersvold (s.d.) – truffet bestemmelse om stadigt varende fideikommissarisk bånd på K. 1786 arvede da ovenn. Sigfr. Victor R.-L. K. og Bremersvold, og ved hans død uden livsarvinger 1819 blev der truffet den ordning, at hans enke Antoinette Elisabeth, f. komtesse Holstein af Ledreborg († 1833) overlod hans broder Fr. Sophus R. til Beldringe og Lekkende begge godser mod betaling af indløsningssummen og årlig apanage. Fr. R. døde allr. 1820, hans søn og arving kammerherre Sophus Fr. Raben 1828, hvorefter sidstn.s enke Charlotte Emerentia, f. friherreinde Rosenkrantz (-Hvidtfeldt) († 1843) (»kammerherreinden«) sad i uforstyrret besiddelse af såvel K. som Bremersvold til hendes eneste overlevende barns, datteren Charlotte Wilhelmine Sophies død 1838 og derefter søgte at sikre godserne for sin brodersøn sen. amtmand og kammerherre Gottlob baron Rosenkrantz († 1884), der sa.m. hende i disse år dygtigt forestod disses administration. Mod hendes besiddelse af godserne efter datterens død rejste svogeren Carl Vilhelm Raben-Levetzau († 1870) og dr. phil. Gregers Chr. greve Raben († 1875) indsigelse. Ved højesteretsdom 1844 frifandtes hun dog for deres krav m.h.t. K.; men efter hendes død 1843 rejstes ny proces, og nu tilkendtes K. ved højesteretsdom 1850 den afdødes to svogre ovenn. C. V. R.-L. og Josias greve Raben-Levetzau til grevskabet Christiansholm mod en erstatning på 80.000 rdl. til ovenn. G. baron Rosenkrantz for forbedringer på godset. K. sattes derefter 1852 til off. auktion og købtes af et interessentskab, bestående af F. M. lensgreve Knuth m.fl., for 275.000 rdl. m. »slagtning« for øje; det bortsolgte bøndergodset, – og 1853 K. m. skove og nogle få huse til sen. jægermester David Peter Friderichsen († 1902), hvis ældste søn Mathias Wilhjelm Friderichsen († 1954) derefter ejede gden til 1951, da den overdroges til hans dattersøn løjtn. Lennart Wilhelm rigsgreve Sponneck. – Godsarkiv på Ålholm og i LAS.

Litt.: Svend Jørgensen i DSlHerreg. II. 1943. 271–76. Sa. Lolland-Falsters Herregde i Fortid og Nutid. 1938. 45–48. C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 289–302. Ole Widding i Aarb. 1948. 77. L. Jørgensen. Mine Erindringer. 1891. 301 f. Danske Herregaardshaver. 12. 1938.

Kærstrup opførtes 1765 af Fr. Raben i bindingsværk i to stokv. m. blåglaseret tag og afvalmede gavle m. delvis benyttelse af hvælvede kældre og mure fra renæssancetiden. Over indgangen på v.siden anbragtes Fr. Rabens og hustruens Berthe v. Plessens våbenskjolde i en rokokoramme. 1836 blev bygn. skalmuret, og taget forsynedes m. tre kobberklædte pyramidespir, og samtidig hermed erstattedes den gl. vindebro over den vestl. grav med en stensat bro; en lignende lagdes 1914 over den østl. grav. 1868 tilføjedes tårnet ved arkt. Ove Petersen. Hovedbygn. omgives til alle sider af grave. – I haven findes et barokanlæg fra omkr. 1750. I en del af skoven, der er udlagt som eng. præget parkanlæg, findes en del 6–800 årige ege samt enkelte meget store fyr, der er plantet af v. Langen i slutn. af 1700t.

Det gl. Kærstrups (mul. Flårups) voldsted ligger ca. 900 m ø.f. den nuv. gård. (Det overskæres af roebanen). Efter adsk. års overpløjning er det dog nu næsten ukendeligt. Det har bestået af en rombeformet banke, ca. 48 × 43 m, omgivet på alle sider af en smal grav og i v. og s. af en udenforliggende vold. Volden har ikke været at spore i ø. og n. Et halvt hundrede m v.f. voldstedet er der 1878 fremdraget et atter tildækket rektangulært kampestensfundament, der måler 6,3 × 7,8 m.

Frederiksminde har navn efter provst Frederik Wichmand († 1816), i hvis families eje gden har været i næsten 100 år, idet hans søn Peter Sølling W. († 1853) kort før faderens død købte den (15 tdr. hartk., sen. øget til 18 tdr.). Hans enke Anna Sophie W., f. Gram overdrog o. 1857 F. til sønnen Fr. W., der 1859 tilkøbte 4 tdr. hartk. og 1902 afhændede gden til sønnen Lauritz W.; denne solgte 1908 F. til propr. Edvard Madsen, Holebygård, og direktør H. Christoffersen, s. 813 Holeby, der derefter mageskiftede den (ca. 25 tdr. hartk.) m. gdr. Hans Rasmussen, Nebbelunde. F.s bygninger er genopf. efter brand 1914. Nuv. ejer er propr. A. Hovmand.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 324 f. DLandbr. IV. 1932. 332 f.

Til Flårup skrev drost Mads (Matheus) sig 1264 og 1267; han er det første kendte medl. af den i disse egne hjemmehørende adelsslægt Gøye.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 268.

I Skottemarke må i middelalderen have ligget en sædegård, således skrev 1413 væbneren Jens Mortensen, der førte en halv, delt lilje og en ubest. figur (Thiset. AS. F XXIV 1) i sit våben, sig i S. – Den nuv. Skottemarkegård ejedes fra 1903 af propr. P. Danielsen, der 1908 tilkøbte 22 ha; efter hans død s.å. drev enken E. D. gden til 1928, da sønnen propr. Malthe V. Danielsen overtog den. Nuv. ejer K. F. Møss.

Litt.: DLandbr. IV. 1932. 339 f. Stedn. XI. 1954. 96.

Fuglsegård ejedes fra 1860 af landmåler Johan Chr. Julian Theill († 1907), der 1897 afstod den til sønnen Henrik Theodor Theill; han overdrog 1920 gden til sin svigersøn propr. W. Lund, hvis enke nu ejer den.

Litt.: DLandbr. IV. 1932. 333 f.

*1449 nævnes Lundegaard og 1664 Seigaard i F. so.

På en odde, der fra Alsø fredskov skyder sig ud i Alsø, findes et anseligt voldsted »Buntzehave« (1624 Borrishaffue). På de tre sider er det omgivet af søen, på den fjerde adskilt fra land ved en grav og en betydelig vold. Der er på pladsen opbrudt mange fundamenter, og endnu ses mange store kampesten. Voldstedet er forbundet m. det højereliggende land mod v. ved en lang vejdæmning.

Det er usikkert, om det er her Odensebispernes gård Alsø har ligget, der var deres lollandske residens, efter at borgen Ålevad (se s. 908) var blevet ødelagt o. 1511. Bisp Jens Andersen Beldenak udstedte breve her 1523–24, hans successor Knud Gyldenstierne 1534. – 1529 nævnes A. blandt Fyns stifts faste ejendomme som bispens vigtigste gd. på Lolland.

Den nuv. Alsøgård var indtil 1851 en fæstegd. under stamhuset Engestofte og Ulriksdal.

Litt.: J. Wichfeld. Fortidsminder fra Egnen om Mariebo Sø. 1862. 35–42. C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 331 f.

Skove: En del af so.s skove tilhører Kærstrup, således Egeskov (52 ha) med Dyrehaven, der grænser op til parken. Høvænge skov (31 ha), Kirkeskov (18 ha) og nø. herfor Charlottenlund (32 ha) samt endelig Flårup Græsning (22 ha). Træartsfordelingen: bøg 81 ha, eg 25 ha, andet løvtræ 20 ha og nåletræ 26 ha. Jordbundsforholdene er gode og sunde for største parten af arealet og vækstbetingelserne i det store og hele gode. Der findes en del stiv lerjord. I parken en stor eg »Kammerherreindens eg« og i skoven en del smukke flerhundredårige ege. Nordligst i so. ligger Alsø skov (47 ha), der hører under Engestofte.

Fredede oldtidsminder: Ved Flårup en noget ødelagt langdysse; i Høvænge skov under Kærstrup en lille høj. – Sløjfet: Ved Skottemarke en dysse og en gruppe på 8 småhøje; i Høvænge skov 4 småhøje. – I en mose ved Skottemarke er gjort et lille bopladsfund m. småtandede benspidser og flintsager fra et sent stadium af maglemosekulturen. Ved Alsø er fundet en gravplads m. brandgrave fra ældre romersk jernalder.

5. maj mindesten i Fuglse by. – I Kærstrup park er 18/11 1906 afsløret et mindesmærke, bornh. granit med bronzerelief, for jægerm. D. P. Friderichsen, rejst af stiftets beboere.

Indtil 1635 var Torslunde anneks til Fuglse.