Humble sogn

(H. kom.) omgives af Lindelse, Fodslette og Tryggelev so., Østersøen (Vejsnæs bugt el. Marstal bugt) samt Det sydfynske Øhav med Lindelse nor. I Lindelse so. to enklaver af Humble (Skovsgård). Terrænet hører til det mest bakkede på Langeland, ikke mindst p.gr.af de mange grusbakker, der her når et større omfang end andre steder på øen. De betydeligste er Vågebjerg (39,2 m), Harnbjerg (41,2 m) og Egebjerg (43,3 m, trig. stat.). Ind i det bakkede moræneland, der mest består af fed, lermuldet jord, strækker der sig flere lave arealer, dels mosestrøg og dels inddæmmede, tørlagte havbugter. Således er der 1868 sket en inddigning af dele af Lindelse nor el. Havbølle nor, i alt omfattende et areal på 90 ha, hvoraf 50 ha (delvis i Lindelse so.) ligger under havfladen. Ved indløbet til noret den tidl. ø Bogø. Området er i det væsentlige opdyrket, og dele af det er udstykket. Ved Havbølle ligger Vestergårds mose og Kædeby mose, tilsammen 100 ha, der afvandes til Køllenor. Den vestl. del heraf har bund af stenfrit ler og er opdyrket, mens den østl., tørvedækkede del anvendes til græsning. S.f. Kædeby ligger Ålemose, ligeledes afvandet til Køllenor. Det 70 ha store Ristinge nor, inddiget efter stormfloden 1872, ligger dels hen til græsning og høslæt, men bruges også til tørveskær. Endelig ligger på grænsen til Tryggelev so. s. 965 det 30 ha store Nørreballe nor. I so. ligger den geologisk interessante Ristinge klint (indtil 30 m) på s.siden af Ristinge halvø, hvoraf der ved havets nedbrydning er fjernet store dele. Det friske klinteprofil viser tydeligt, hvorledes bakken i det indre er opbygget af opskudte, kantstillede flager (isens værk) med skiftevis lag fra istiderne og fra sidste mellemistid. I alt kan der tælles mer end 30 sådanne lagserier. Det fra klinten nedbrudte materiale er dels ført mod v., hvor det er kommet til aflejring i form af Ristinge Hale, og dels mod ø., hvor der er opstået et stort marint forland, dækket af flyvesand og med små plantager, og her er der udmærket badestrand og mange sommerhuse. Et par småskove ved Havbølle, desuden Konabbe skov i Skovsgård enklaven. I Lindelse nor ligger Langø (9,4 ha), nu landforbundet med en dæmning, samt Bukø (1,4 ha). Endv. ud for Ristinge Hale sandholmen Storeholm (6,8 ha). Gennem so. går jernbanen Rudkøbing-Bagenkop (Kædeby og Humble stat.) samt landevejene Rudkøbing-Bagenkop og Humble-Ristinge.

Areal i alt 1950: 3727 ha. Befolkning 7/11 1950: 2145 indb. fordelt på 632 husstande. (1801: 1610, 1850: 2063, 1901: 2073, 1930: 2292). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1227 levede af landbrug m.v., 380 af håndværk og industri, 146 af handel og omsætning, 65 af transportvirksomhed, 64 af administration og liberale erhverv, 251 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 12 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Humble (*1231 Humlæthwet; u. 1790) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 454 indb. fordelt på 136 husstande; fordelingen efter erhverv 1950 var flg.: 102 levede af landbrug m.v., 163 af håndværk og industri, 68 af handel og omsætning, 27 af transportvirksomhed, 34 af administration og liberale erhverv, 58 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol., kapellanbol., skole, privat realskole, teknisk s. 966 skole, sognebibl. (opret. 1925; 1700 bd.), forsamlingshus (opf. 1884), kom.kontor, alderdomshjem, apotek (opret. 1915), politistat., stadion, biograf, afholdshotel (afholds- og højskolehjem), filialer af Langelands Bank og Andelsbanken, andelsmejeri (opret. 1890), andelsvaskeri, andelsvandværk (anl. 1912), 2 savværker, motorfabr. (»Langeland«), jernbanestat., posthus, telegrafstat. og telefoncentral; Brandsby (*1231 Bramsby; u. 1786); Hesselbjerg (*1461 Hesleberg, 1477 Heslebergh; u. 1790) m. forskole og skole; Ristinge (1464 Resting; u. 1820) m. kapel (se ndf.), friskole, cementstøberi og udskibningssted (ved Ramshøj); Helsned (*o. 1440 Helsnæt, 1457 Helsnødh; u. 1790); Kædeby (*1231 Keteby; u. 1790) m. kapel (se ndf.), 2 skoler (Øster og Vester Kædeby), andelsmejeri (»Løvenholm«, opret. 1896), lervarefabr., cementvarefabr., jernbanestat. og posthus; Havbølle (*1231 Hakæbølæ; u. 1790) m. trinbræt. – Saml. af gde og hse: Kædeby Haver; Kædebyhas; Bogetofte; Humble Ålemose; Bedehaver; Helsned Møllevænge; Renehuse; Humble Kohave; Hannebjerg Huse; Skovhave; Brandsby Huse ; Nyby; Blandebjerg. – Gårde: hovedgd. Skovsgård (1457 Skowsgardh, i enklave i Lindelse so.; i alt 58,7 tdr. hartk., 352 ha, hvoraf 67 skov; ejdsk. 928, grv. 568, herafunder hovedgd. 46,2 tdr. hartk., 232 ha; ejdsk. 630, grv. 456); hovedgården Vestergård (1639 Vestergaard; 15,4 tdr. hartk., 108 ha; ejdsk. 275, grv. 170); Frederiksberg (34,8 tdr. hartk., 185 ha, hvoraf 12 skov; ejdsk. 550, grv. 372); Bogøgd., udstykket; Galebjerggd.; Tjørnebjerggd.; Harnbjerggd.; Kædebygd.

H. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Longelse so. So. udgør 3. udskrivningskr., 91. lægd og har sessionssted i Rudkøbing.

Den anselige, højtliggende kirke, der ses viden om og har været herredskirke for Sønder hrd., består af senromansk kor og skib m. endnu i romansk tid tilføjede korsarme, gotisk tårn over sdr. korsarm, ø.forlængelse og sakristi samt sengotisk v.forlængelse og våbenhus i s., alt af tegl. Den senromanske bygn., kor og skib, er opf. af tegl på delvis bev., forsk. profileret granitsokkel. Både kor og skib har været delt af smalle lisener, nu bedst bev. på koret. På skibets s.side ses foroven i muren, skjult bag tårnet, et stykke af en savskiftegesims. Begge skibets døre er bev., den tilmurede n.dør flankeres af lisener, hvoraf den vestre opefter afsluttes af trappeagtige rundled, mens den østre delvis er ødelagt. S.døren, der stadig er i brug, sidder i et murfremspring, der opefter afsluttes af en smig. På korets s.side er en smal, rundbuet, nu tilmuret præstedør. Ø.f. n.døren sidder et tilmuret rundbuevindue, og indvendig i koret ses mod n. og s. udefra tilmurede rundbuevinduer m. glasfals. Endnu i senromansk tid føjedes til skibets østl. del i n. og s. korsarme. Den nordl. har vestl. i n.muren en tilmuret rundbuedør, og i gavlspidsen er bev. det meste af en opr. blændingsdek.: et bredt felt afsluttet af rundbuefrise under stor cirkelblænding. Den sydl. korsarm har rester af teglstenssokkel m. rundstav over to skråkanter, og det opr. kuppelagtige hvælv m. trekløverribber er bevaret. I korsarmens sø.hjørne fører en vindeltrappe m. tyk, rund spindel ad en rundbuedør til rummet over hvælvet. I gotisk tid, vistnok midt i 1400t., er der over den sydl. korsarm opf. et tårn m. korsblomstfrise af formtegl i flankemurene og gavle i n.s. Ved sa. tid udvidedes koret mod ø. og fik kraftig gesims. Ved dets n.side opførtes et lille sakristi. Formentlig ved sa. lejlighed udvidede man korbuen og gjorde den spids på sa. måde som også korsarmenes arkader. Noget sen. indsattes i skibet, der udvidedes mod v., tre fag otteribbede hvælv, mens den nordl. korsarm fik et simpelt krydshvælv. Sengotisk er endelig våbenhuset lige v.f. sydl. korsarm, men gavlen synes helt ommuret, vistnok 1898. Over flere af de nuv. vinduer fra 1800t. skimtes store, sengotiske vinduer. Ved en hovedrest. 1829 (årst. på skibets v.gavl) opsattes vistnok korets nuv. spejlhvælv samt de svære stræbepiller ved dets ø.mur. 1898 restaureredes bygn. under ledelse af bygn.insp. Vilhelm Petersen. Under koret er der en gravhvælving m. tilmuret ovalt vindue i ø., og under den sydl. korsarm en kælder m. adgang udefra, nu materialrum. – Altertavlen er et maleri 1863 af F. Storch (Thorvaldsens Kristus). Et ældre maleri fra 1700t. (Korsfæstelsen) er ophængt i kirken. Kalk 1748 m. Ahlefeldtvåben. Disk givet 1681 af Henrich Hans Abel Bilenbergs, omgjort 1703 af kirkeejeren. Brødæsker: s. 967 1) 1709 m. våben for Hans Chrf. v. Offenberg og Kaas-våben; 2) 1748, Ahlefeldtvåben. Sengotiske stager på løvefig. På alteret Chr. IV.s bibel. Romansk granitfont m. akantusranke på kummen og liljer ml. kors og hjørnehoveder på foden (Mackeprang. D. 115, 118). Sydty. fad o. 1575 m. bebudelsen. Prædikestol fra slutn. af 1800t. m. ældre relieffer. I stoleværket rester i renæssance o. 1625 m. skælpilastre. Klokker: 1) 1430, af Niels Eskildsøn m. Erik af Pommerns kongevåben (Uldall. 165); 2) 1636, Felix Fuchs. – I sydl. korsarm er indsat et brudstykke af senromansk gravsten m. majuskelindskr.: »…uxor ens…«. – På kgd., der falder brat fra kirken til alle sider, er et ligkapel 1898. I Langelands Museum en klingpung skænket 1641 af Stig Pors og Dorte Abildgaard til Skovsgård. I præstegårdens s.side er indmuret en romansk granitskulptur, et skægget mandshoved, fundet ved gravning nær præstegd., men sikkert fra kirken.

På kgd. er begr. politikeren propr. I. A. Hansen, † 1932.

Ristinge kapel er opf. 1880–81 (indviet 26/5 1881) efter tegn. af arkt. E. Schwanenflügel for 15.000 kr. som en korskirke i rundbuestil m. halvrund korafslutning, et tårn mod v. m. slankt spir og en tagrytter over korset. Altertavle fra 1912 m. maleri af Johs. Kragh. – Kædeby kapel er opf. 1885 (indviet 12/7) i sa. stil, ligeledes efter tegn. af Schwanenflügel for 18.000 kr. I det midterste apsisvindue et Kristusbillede i glasmaleri. Begge kapeller er bekostede af »Humble Sogns Kapelfond«.

Skovsgård ejedes 1457 af væbn. Peder Modescal (Mødeskal) († senest 1459), der også ejede Lykkesholm. Hans datter bragte S. til ægtefællen Mads Jonsen (Hvitaks), der 1476–79 var landsdommer på Langeland og fra 1461 kaldes væbner. 1483 skrives både han og sønnen Jes (Jens) Madsen (Hvitaks) af S. Med sidstn., der også ejede Hjortholm, uddøde slægtens mandslinie. Hans datter Anne Jensdatter (Hvitaks), der var g.m. Mads Jørgensen Lud, arvede gden, der nu solgtes til ægtefællens svoger Claus Jørgensen Daa til Grønderup (Sallinge hrd.) m.v. († tidligst 1558), som ejede gden 1543. Hans datter Karen Clausdatter Daa ægtede Stig Pors til Øllingsøgård († 1603), der fik S. med hende. Af deres sønner arvede landsdommer Rudbek Pors († 1609) (g.m. Kirsten Eriksdatter Norby (af Uggerslev) til Vestergård) gden; hun, der 1625 skrev sig til S., sad enke til sin død 1655, men skiftede 1631 m. børnene, hvoraf sønnen Stig Pors, der 1644 var landkommissær på Langeland, fik S. 1644 ægtede han Dorte Eggertsdatter Abildgaard, men døde n.å. Hun ægtede 1649 hr. Wentzel Rothkirck til Krogsgård († 1655), og S. tilfaldt derefter hendes første ægtefælles søstre; ml. disse var Sophie Pors, der bragte gden til sin mand Claus Gagge til Frøslev. Krig og misvækst tvang hende, der da var enke, til 1667 sa.m. sønnen Rudbek Gagge at gøre opbud; men S. (1688: 22,73 tdr. hartk. m. 84,8 tdr. land under plov) bevaredes dog for dem, og sønnen beholdt den til sin død 1708. Hans ægteskab var barnløst, og 1709 ægtede enken Sophie Christine Kaas (Mur.-K.) († 1731) major Jørgen Kaas (Mur-K.), der således blev ejer af S. og bl.a. ved et mageskifte 1716 m. grevskabet Langeland heldigt afrundede godset. Efter hans død 1756 bragte deres eneste overlevende datter Birgitte Sophie Kaas S. til sin mand ritmester Henrik Christoph v. Pultz til Møllegård († 1761). 1760 blev S. (ligesom Møllegård) stillet på auktion og solgtes m. 23 tdr. hovedgdsjord, ca. 2 tdr. hartk. skov, 2 tdr. mølleskyld samt ca. 70 tdr. hartk. bøndergods for 18.260 rdl. til brødrene Hans, Laurids og Rasmus Mikkelsen. 1784 solgte efter Rasmus Mikkelsens død hans sønner hans andel i S. til de to farbrødre, og 1791 solgte Hans Mikkelsen sin andel i S. til Laurids Mikkelsen, der allr. tidl. var flyttet ind på S. og nu blev eneejer af denne gd. Sidstn. døde 1797, hans enke Ane Kirstine Overgaard 1800. S. tilfaldt if. testamente deres søn Hans Lauridsen, mod at denne svarede boet 30.000 rdl. Han beholdt gden – skønt testamentet søgtes omstødt ved domstolene – til sin død 1829, og hans enke (af 2. ægteskab) Dorthe Kirstine Johansdatter sad derefter i uskiftet bo indtil sin død 1863, da gden arvedes af datteren Laurine og dennes mand, tidl. lærer Jacob Møller, gdens hidtidige bestyrer gennem mange år. Han døde 1883, hun 1900, hvorefter deres eneste søn Hans Lauritzen Møller arvede S., som han beholdt til sin død 1926. Hans enke Jeppa Møller, f. Hastrup døde 1929, hvorefter datteren kammerjunkerinde Thyra Fuglede, f. Møller († 1951) arvede S. Den nuv. ejer er hendes datter frk. Ellen Fuglede. – Godsarkiv i LAF.

Litt.: Harald Hatt i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 263–68. DLandbr. III. 1930. 361–63.

Hovedbygn., der ligger på en holm omgivet af grave, er opf. 1887–89 efter tegn. af kgl. bygningsinsp. J. V. Petersen. Den er opf. af røde mursten i tidlig renæssancestil og har kælder og to stokv. Midt for façaden, der vender mod ø., er et ottekantet tårn m. spir; to fremspringende sidepartier er forsynet m. spidse gavle. Over indgangsportalen står en indskr. af forf. s. 968 Ingvor Bondesen (1889). – Den gl. hovedbygn., der blev nedrevet 1887, var en firlænget bindingsværksbygn. fra 1600t., i en etage og m. tegltag; ved udgravningen af grunden fandt man rester af en endnu ældre bygn. af munkesten. I den nuv. hovedbygn.s spisestue står en sandstenskamin fra den gl. hovedbygn. m. årst. 1644 og Stig Pors’ og Dorthe Abildgaards våben og initialer, og fliserne foran kaminen stammer ligeledes fra den gl. hovedbygn. Bjælkehovederne i hallen har siddet i og uden på den nedrevne bindingsværksgård, og på flere af dem er der udsk. en alterkalk og initialerne J. H. S. (Jesus Hominum Salvator), i hovedbygn. opbevares en sølvske og en malmstage, der er fundet i voldgraven. Skeen er mærket m. Porsernes våben og initialerne E. P. [Elisabeth Pors] og årst. 1622; stagen er mærket m. initialerne R. P. [Rudbek Pors] og K. N. [Kirsten Norby]. – Den trelængede bindingsværks ladegård nedbrændte 1854; den nuv., bestående af tre fritliggende længer, opførtes i de flg. år. I haven er en enkelt længe af den gl. hovedbygn. genopf., desuden er der her et lille teglhængt bindingsværkshus, maltkøllen, der nævnes 1791. I haven familiebegravelse, indrettet af ovenn. Hans Lauridsen m. gravkapel opf. 1876 af Jacob Møller.

Vestergård ejedes 1560 af Gregers Juel (af Langeland) († 1600 som slægtens sidste mand), der fra 1559 var øens landsdommer. Hans datter Sofie Gregersdatter Juel (af Langeland) († før 1/9 1603) var g.m. Erik Norby (af Uggerslev, kaldet den Onde) til Lindskov (Lehnskov, Sunds hrd.) (skudt 1585). Deres datter Kirsten Eriksdatter Norby (af Uggerslev) bragte gden til sin ægtefælle Rudbek Pors til Skovsgård († 1609). Hun skiftede 1631 m. børnene og beholdt selv V., hvortil hun 1639 skrev sig.; men Erik Bille til Møllegård († 1638) må dog vist en tid have haft part i V. Efter hendes død 1655 ejede hendes ugifte datter Elisabeth Pors 1656 og 1662 gden. 1682 ejedes gden, der 1688 havde 30,94 tdr. hartk. m. 85 tdr. land under plov, af afdøde Henrik Hasses arvinger. Sen. kom gden til Niels Kaas (Mur-K.) til Hjortholm († 1701 på V.), der var g.m. Anne Margrethe Nielsdatter Banner († 1714 på V.). Deres datter Erica Christine Kaas († 1715 på V.) bragte gden til ægtefællen kommandør Hans Christopher Offenberg († 1722); af sidstn.s bo købte Fr. greve Ahlefeldt 1731 V., som siden blev lagt under det 1765 opret. stamhus Ahlefeldt. Gden blev nu omdannet til en mejerigd. Ved stamhusets overgang til fri ejendom 1927 blev der fra V. i h.t. lensloven afgivet 2 arealer (21,5 og 11,5 ha) til staten. Gden hørte derefter under Tranekær gods, indtil den 1931 af ejeren Frederik (Frits) Ludv. Vilh. lensgreve Ahlefeldt-Laurvig solgtes til den nuv. ejer propr. Hans Eriksen Hansen.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 363 f.

I Kædeby må have ligget en hovedgd., hvortil væbn. Ingvar Nielsen, der levede 1404, skrev sig; 1460–64 ejedes den af væbn. Niels Madsen, 1478 af væbn. Hans Hansen; de var alle tre af den slægt, der førte et ben i sit våben (Thiset AS A XVIII 8, 13 og 14). 1559 trættedes Anne Ottesdatter Skinkel (Søblad) († 1586), enke efter Peder Lauridsen Straale (Steensen) til Torpegård (Åsum hrd.), m. arvingerne efter hr. Poul Laxmand til Stenholt († 1557) om gden. 1583 og 1588 forekommer i adelens rusttjenestelister en Hans Pedersen i Kædebygård.

I Helsned lå en hovedgd., der 1404 ejedes af Henneke Mortensen, 1457–79 af Villum Nielsen, der hørte til slægten, der førte et ben i sit våben (Thiset AS A XVIII 10), og hvis broder Mattis Nielsen 1479 gav den gd., han iboede og havde arvet efter sine forældre, til Humble kirke. 1537 ejedes hovedgden af Claus Jørgensen Daa til Grønderup (Sallinge hrd.) († tidligst 1558). 1552 omtales Hans Pedersen i Helsnedgård (mul. identisk m. den under Kædeby nævnte H. P.). Endnu i matriklen 1664 opføres en gd. i Helsned by m. 15 5/8 tdr. hartk.

I so. lå indtil ind i 1600t. en landsby Leggebølle, hvori Erik Kaas til Hjortholm († 1676) 1642 ved mageskifte m. kronen erhvervede 5 gde. 1664 var L.s jorder samlet under en gd., hvis hartkorn angaves under eet m. Hjortholms, hvorunder en del af landsbyens jorder blivende synes lagt, mens resten kom under Leggebøllegård, der 1688 havde 12,1 tdr. hartk. m. 53,5 tdr. land under plov. Siden nedlagdes også denne gd.

Havbølle by (m. 10 gde og 2 gadehuse) sa.m. nogle tiender var fra 1601 et afgiftsfrit embedslen for de skiftende landsdommere på Langeland, indtil embedet ophævedes.

Frederiksberg er opret. af dav. godsforv. H. Beck på Hjortholm, der sammenlagde 3 gde i Hagenby, som købtes af grevskabet Langeland og gav den ny gd. navn efter grevskabets dav. besidder Fr. lensgreve Ahlefeldt-Laurvigen. Hans enke afstod 1847 gden til sønnen Niels Beck, der 1865 tilkøbte en bondegd. (m. 23 ha) fra Hjortholm gods og 1871 opførte en ny hovedbygn.; han overlod 1884 F. til sønnen, sen. landvæsenskommissær H. I. R. Beck, som s. 969 købte 35 ha fra Brandsbygård (under grevskabet Langeland). Ved hans død 1928 kom F. til sønnen H. C. W. Bech. Den nuv. ejer er fra 1935 Chr. Sørensen.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 357 f.

Bogøgård er opret. af Christoffer Hastrup til Hjortholm, der 18/5 1868 fik kgl. bev. til at tørlægge Havbølle nor, hvorved øen Bogø blev landfast m. Langeland. På det inddæmmede areal indrettede Hastrup gden B., der sen. solgtes til propr. H. Lehfeldt, fra hvem den i sidste halvdel af 1890erne kom til A/S Langelands Bank. Denne solgte 1900 gden til propr. Carl Chr. Hansen. 1922 købtes B. med 204 tdr. land for 138.450 kr. af Udstykningsforeningen for Sjællands og Fyns Stifter, som udstykkede de 44 tdr. land, men solgte det øvr. til staten, der derefter udstykkede dette areal i 13 selvstændige brug.

Litt.: DGde. III. 1907. 334 f. DLandbr. 1930. 364.

Skove: Konabbe skov og Lunden (ca. 32 ha) hører til Skovsgård. Skoven ved Vestergård (17 ha) under grevskabet Langeland. Småskove som Ellehave og Bøtykke er udparcelleret på flere gårde. Herudover spredt småskov.

Forsv. landsbyer: I sognets østl. del nær grænsen til Fodslette so. lå til 1600t. Leggebølle (1460 Lægbøle, Leggebøle), og op til vor tid Hverkenby (1531 Huærken; u. 1786) og Hagenby (1460 Hagenby; u. 1786). Ved Helsned minder et marknavn (1682 Torpe Lycke Agre) om en landsby Torp. – Forsv. gde: I Helsned lå Helsnedgård (1552 Helsnegaardt), i so. i øvrigt Bobrinke (1664 Boebrinche) og Brusgård, nævnt 1636.

Fredede oldtidsminder: H. so. er rigt på store stengrave: N.f. H. ligger den anselige langdysse Kong Humbles Grav m. 77 tætstillede randsten og et kammer m. en vældig dæksten. V.f. byen en langdysse, der i midten har et dyssekammer m. 5 bæresten og een dæksten og i hver ende en lille jættestue. S.f. byen en rest af en jættestue. Ved Kædeby et dyssekammer af 4 bæresten og en stor dæksten m. 33 skålgruber. Ved Hesselbjerg en langdysse m. smukke randsten og kammer uden dæksten, samt to dyssekamre m. dæksten, den ene m. 22 skålgruber. Ved Ristinge, Havbølle og Bogøgd. er der dyssekamre m. dæksten. Desuden er fredet ved Askelsbjerg 3 småhøje og en bautasten, i en stubhave ved Brandsby en lille høj m. stenkreds og i Konabbe skov en lille, 13 m lang skibssætning. – Sløjfet: En langdysse, en runddysse, 28 andre dysser og stengrave, 5 større høje (3 på Galtebjerg, to ved Ristinge nor), 2 småhøje, 12 stenkredse og en formentlig skibssætning (ved Kædebyhas). – På Blandebjerg nordligst i so. har J. Winther undersøgt en større boplads fra ældre jættestuetid. I Bogø nor er fundet en smukt ornamenteret hjortetaksøkse fra ældre stenalder. Fra Helsned stammer et par offerfund fra yngre bronzealder, det ene m. 4 spydspidser og 4 halsringe m.m., det andet m. hængekar, bæltesmykke og vreden halsring. Gravpladser fra keltisk og ældre rom. jernalder kendes fra Blandebjerg (7 grave), Bukkensbjerg (43 grave) og Harnbjerg (52 grave).

Litt.: J. Winther. Blandebjerg. 1943. E. Albrectsen. Fynske jernaldergrave. I. 1954. 36–41; II. 1956. 84–98.

I Hestehave ved Skovsgaard ligger et nu helt udpløjet Voldsted, der skal have bestaaet af en rund af Grave omgivet Borgbanke.

Ved Degnegaarden i Humble skal man have truffet Fundamenter af en af røde Munkesten opf. Bygning. Ogsaa paa Kappelsbjerg Ø.f. Humble Kirke skal der være fundet Bygningsspor.

Ved Ristinge ved Kysten har været en Skanse, ved hvis Sløjfning 1880 man fandt et Kammerstykke af en Kanon, som antages at stamme fra Grevefejden.

N.f. Helsned ved Aalemose og Navnegaarden skal være fundet Fundamenter af en »Sørøverborg«.

På Korsehoved ved Lindelse nor skal der have stået et kors, ved hvilket de søfarende holdt bøn, når de skulle rejse ud.

I Humble har der været en hellig kilde, kaldet »Saræ Brønd« (Schmidt. DH. 130).

På Harnbjerg opførtes 1930 Danmarks første vandrehjem.

På skolens legeplads rejstes 1930 en genforeningssten.

I Humble so. fødtes 1762 kancellideputeret Michael Hansen, 1826 arkivembedsmanden C. Plesner, 1861 præsten og kirkehistorikeren H. G. A. Jørgensen, 1865 forf. Alb. Gnudtzmann og præsten Chr. Winther.

Litt.: V. Madsen. Ristinge Klint, i DGU. IV. Rk. I. Nr. 2. 1916. Valdemar Bendixen. Harnbjerg gennem Tiden. 1934.