Hunderup sogn

(H. kom.), herredets mindste, omgives af Vilslev, Jernved, Gørding, Bramminge og Darum so. Største delen af so. er et svagt bølget, gennemgående lavtliggende (største højde, længst mod ø., 29 m o.h.) bakkeøterræn, som for en stor del består af moræneler. Midt igennem so. løber Hunderup bæk, langs hvilken der er en del engstrækninger. Der er ingen hede og kun lidt skov (Hollænderskov) i so. Gennem so. går banen Bramminge-Ribe (Sejstrup hpl.), hovedvej A 11 (Varde-Tønder) og landevejen Esbjerg-Gredstedbro.

Areal i alt 1960: 1809 ha. Befolkning 26/9 1960: 685 indb. fordelt på 194 husstande (1801: 313, 1850: 516, 1901: 973, 1930: 733, 1955: 684). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 470 levede af landbr. m.v., 56 af håndv. og industri, 30 af handel og omsætning i øvrigt, 9 af transportvirksomhed, 37 af administration og liberale erhverv, 7 af anden erhvervsvirksomhed og 69 af formue, rente, understøttelse olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Hunderup (1330–48 Hangthorp, 1384 Hoghndorp; u. 1796) m. kirke, skole m. afdelingsbibl., lystanlæg og telf.central; Sejstrup (*1497 Seystrup; u. 1790 og 1798) m. skole, bibl. (i skolen; opret. 1917; 1900 bd.) og jernbanehpl. – Saml. af gde og hse: Kragelund (1587 Kragelund; u. 1801–3); Kærgårds Mark; Hunderup Mark; Strat; Katrad. – Gårde: Gl. og Ny Alsbrogd. (1542 Alsbro, Alsbrogaard); Lundagergd. (1664 Lundager); Fruerlund; Frøsiggd. (1664 Frøsig). Kærgd. (*1411 Kiergaard) landbrugsskole.

H. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Vilslev so. ét pastorat under Ribe kbst.s samt Ribe og Gørding hrdr.s provsti, Ribe stift, hører under sa. tingsted og sa. kr. som Darum so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 10. lægd og har sessionssted i Ribe.

Den usædvanlig lange, hvidkalkede kirke består af romansk kor og skib, betydelig korforlængelse mod ø., tårn i v. og våbenhus mod s. fra sengotisk tid. Den opr. bygn., korets vestligste del og skibet, er opført af granitkvadre og tufsten på en stærkt hulet skråkantsokkel af granit. Begge de opr. døre ses, n.døren tilmuret, s.døren åben, men ude af daglig brug, idet indgangen er forlagt til tårnet. Koret har mod n. ét, skibet to rundbuevinduer, begge i brug. På skibets n.side er der rester af den for egnen sædvanlige murudsmykning m. lisener og rundbuefriser, og det samme gælder korets n.side, hvor blændingsfelterne har fire og fem rundbuer. I gotisk tid, snarest i 1400t., har koret fået en betydelig forlængelse mod ø., overvejende af munkesten og ligesom de øvr. dele af kor og skib m. bjælkeloft. Ø.gavlen fik en fladbuet højblænding, flankeret af turnérskjolde, og triumfvæggen fjernedes helt, så at skib og kor går i ét. Indvendig i korgavlen er der to små alternicher. Sen. tilføjedes der mod v. et tårn, hovedsagelig af munkesten og m. krydshvælvet underrum, der åbner sig mod skibet ved en spids bue, hvori der nu er dør. Opgangen til tårnet er ad et trappehus ved skibets nv.hjørne m. fladbuet underdør i spidsbuet spejl. Murværket er stærkt skalmuret, bl.a. 1766 (jerncifre m. initialer for (da afdøde) Christopher Fr. v. Gersdorff og Margrethe v. Rosenørn). Det har pyramidespir, blytækt ligesom tagværkerne på kor og skib. Våbenhuset af granitkvadre, deribl. flere vinduesmonolitter, og munkesten tilh. også sengotikken, men viser ingen karakteristiske enkeltheder. Det benyttes nu som materialerum, og dets fladbuede dør er tilmuret. Der er kirkegårdsportaler mod v. og s., begge i renæssanceformer. – Alterbordet m. våben for landsdommer P. Lange og hustru dækkes s. 1029 af panelværk fra 1638 og bærer en altertavle i akantusbarok fra 1700. En del af billedskærerarbejdet er fornyet 1920, da det nuv. maleri Martha og Maria blev indsat. Det opr. maleri, nadveren, er ophængt i kirken. Balusterformede renæssancestager m. kraftigt kugleled på skaftet. Romansk granitfont af vestjy. type, men m. ejendommelige, hulede hjørneblade på foden (Mackeprang.D. 166). Sydty. fad, o. 1575, m. fremstilling af bebudelsen. Prædikestol af fyrretræ i akantusbarok, svarende til altertavlen og også fra året 1700. Stoleværket er af nyere dato. Klokken er støbt 1599 af Dirick Borstelman i Hamburg. Kirkeskib: »Marie«. – Som kirke for Kærgård har den fået sit præg af rige begravelser for hovedgårdens ejere. Dens fornemste gravminde er et stort og kostbart monument, udf. 1569 af Cornelis Floris fra Antwerpen, opsat over Niels Lange til Kærgård, † 1565, og hans hustru Abel Skeel, † 1585, begge afbildet liggende i legemsstørrelse som marmorfigurer på et marmorkenotaf m. indfældede evangelistrelieffer af alabast. Monumentet blev alvorligt beskadiget, da den dav. kirkeejer biskop C. D. Kofoed i pinsen 1822 lod det nedtage og henlægge i en gravkælder bag alteret. I 1860erne blev figurerne indmuret i korvæggen, og 1950 blev monumentet, så vidt det var muligt, genopstillet bag alteret, idet figurerne og reliefferne dog har mistet mange detaljer og de biografiske indskrifter er gået tabt. I koret er der desuden et epitafium af forsk. farvet marmor over Chrf. Fr. v. Gersdorff, † 1748, og hustru Margrethe v. Rosenørn, † 1786. I tårnrummet var der tidl. begravelse for generalløjtn. Fr. v. Gersdorff, † 1724, og hans to hustruer, Ide Sophie Juel, † 1685, og Edel Margrethe Krag, † 17. ., samt en søn, Erich, af sidste ægteskab, † 1691. De smukke, gennembrudte trædøre i rig akantusbarok sidder endnu på deres plads i tårnbuen som kirkens indgangsdør. Adsk. kisteplader fra disse og andre begravelser er ophængt i kirken.

Litt.: J. Helms. Danske Tufstenskirker. 137–41. T. 26–29. Otto Norn i Nationalmus.A. 1953. 73–80.

Kærgård har været en hovedgård, der har tilhørt Henrik Esgesen (Lange), hvis søn Esge Henriksen i Hulkær vist 1478 solgte den til sin frænde ærkedegn i Ribe Thomas Lange († o. 1502). Fra 1503 nævnes Hans Nielsen Lange († 1535) til K., der kom til hans søn rigsråd Niels Lange († 1565), der forøgede godset og 1559 oprettede Hunderup birk. Da han ikke efterlod sig ægte børn, tilfaldt K. hans brodersøn Hans Gundesen Lange til Brejninggd. († 1609), og derefter s. 1030 dennes sønner øverste sekr. i kancelliet Tyge Lange († ugift 1614) og landsdommer Peder Lange († 1661), hvis søn Jørgen Lange 1662 solgte den (1638: 64 tdr. hartk., 1661: 70) til Erik Krag til Bramminge († 1672). Hans enke Vibeke Rosenkrantz skødede den 1687 (70 tdr. hartk., 1688: 44 1/2) m. en del gods til svigersønnen generalløjtn. Frederik Gersdorff til Bramstrup († 1724), hvis enke Edel Margrethe Krag († 1739) 1731 skødede den (44 1/2 tdr. hartk.) m. tiender og gods (1735 var tiender og kirkegods 73, bøndergods 463) til sønnen oberstløjtn. Chrf. Fr. v. Gersdorff († 1748), hvis enke Margrethe v. Rosenørn († 1786) udskiftede og frasolgte en stor del af bøndergodset. Ved auktionen i hendes dødsbo frasolgtes yderligere en del gods, mens hovedgården m. skov (46 tdr. hartk.), tiender (30) og 20 tdr. hartk. bøndergods købtes for 20.893 rdl. af sønnen kammerjunker Fr. Gersdorff, som, da hovedgårdsfriheden ikke var blevet sikret før godsets salg, 1789 fik tilladelse til at udstykke den i 7 parceller, hvorefter han 1790 skødede den samlet m. tiender, kirke- og bøndergods (44 1/2, 30, 5 og 5 1/2 tdr. hartk.) for 23.100 rdl. til kbmd. Niels Jacobsen († 1815) og Peder Thomsen fra Fanø, som s.å. solgte hpcl. (15), en anden parcel (4 1/2) og skov (1) for 11.000 rdl. til tolder Müller i Hjerting. Han solgte 1790 hpcl. m.m. for 9000 rdl. til etatsråd Ditlev Kirketerp (tidl. til Dronningborg, † 1792), som 1791 fik tilladelse til at udparcellere den i 5 parceller, hvoraf hpcl. blev 7 tdr. hartk., samt 1 td. skovskyld. Derefter tilhørte gden justitsråd Poul Marcussen til Krastrup, som 1795 skødede den (1803: 9 1/2 tdr. hartk.) til Peder Lydiksen Nissen, der 1809 skødede den til kammerjunker Andreas Charles Teilmann (sen. toldinsp., † 1852), som 1819 solgte den til J. C. H. Sørensen for 4480 rdl. Han skødede den 1827 (10 1/2 tdr. hartk.) for 5280 rbdl. til prok. Søren Sørensen (tidl. til Lavlund), og han solgte den 1837 til Jens Chrf. Bolvig, efter hvis død 1856 den (1851: 13 tdr. hartk.) solgtes for 28.000 rdl. til gæstgiver J. Fr. Greisen i Ribe, der 1868 solgte hovedbygn. og et mindre areal til de omliggende kommuner, som indrettede den til fattiggård. Fra 1925 blev Hunderup kom. eneejer af gden, der efter at have afgivet jord til et par statshuse blev drevet som landbr. 1940 skænkede kom. hovedbygn. og park til staten, hvorefter bygn. restaureredes og blev indr. til statsungdomslejr. 1948 blev den købt af et udvalg, der her oprettede en landbrugsskole og i den anledning udv. bygn. stærkt. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: J. M. Lauridsen. Salomon J. Frifelt og T. Kragelund. K. 1938. P. J. Petersen. Ribe Kjærgaards Bygningshistorie, AarbRibe. 1944–47. 279–97. H. K. Kristensen. Byggeperioder og bygherrer på Riber K., smst. 1956–59. 121–31. Sa. Niels Lange som bygherre på Riber K., smst. 677–79. J. Madsen. K., smst. 1908. 71–107. J. Richter. Jægermesteren paa K., smst. 1924–27. 603–34. Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 524–34. DLandbr. VIII. 1936. 482.

Den trefløjede, grundmurede hovedbygning, der er fredet i kl. B, har en overmåde kompliceret bygningshist., hvad kun i ringe grad afspejles i dens nuv. nøgterne, hvidpudsede fremtræden. Borgens ældste plads var på det ndf. nævnte voldsted Møgelkærhøj. I 1500t.s første trediedel synes der at være opført et stenhus på den nuv. hovedbygn.s plads på et lavt, firsidet voldsted i skovens vestl. del, fra hvilken bygn. kælderen under hovedfløjens sdr. del, der er tøndehvælvet m. piller prydet m. tovsnoning, synes at stamme. Borggårdens udbygning til et stateligt, tre- el. firefløjet, lukket anlæg sker dog først efter 1550; et sandstensfragment (nu i Den antikvariske Samling i Ribe) m. rigsråd Niels Lange og Abel Skeels våbner og årst. 1552 daterer rimeligvis disse arbejder, hvorved der i tilknytning til det ældre stenhus opførtes en toetages hovedfløj m. høj kampestenssokkel, to lange sidefløje, ligeledes på høj grund og i v. en smal portfløj el. mur, hvis fundamenter er påvist. Der var fuld kælder under ø.- og s.fløjen, medens kælderen under n.fløjen først er udgravet i 1940rne. Fund af terracotta-plader og ornamenterede teglsten (genanv. som fyld under sen. murværk) af sa. beskaffenhed som de ved gesimsen og blindgalleriet på Brejninggård (Bølling hrd.) anvendte, hvoribl. brystværnspladerne m. Hans Langes og Johanne Skrams våbner, røber, at borggården i 1500t.s slutn. er blevet iklædt en forfinet udsmykning, rimeligvis stammende fra et nordty. værksted (Statius van Düren?).

O. 1695 lod generalløjtn. Frederik von Gersdorff dette anlæg underkaste en radikal modernisering og simplificering, hvorved vinduestakten blev regulariseret, borggården åbnet i v., hovedfløjen forsynet m. frontispice og kobbertag, og den pragtfulde udsmykning nedhugget. Over sidefløjenes indgange blev sat monogramtavler m. årst. 1695, og på havefaçaden opsattes over den høje stentrappe en pilasterportal af genanvendte sandsten. Det er rimeligt at tænke sig, at den af Gersdorffs svoger, baron Fr. Krag på Stensballegård, til en lign. modernisering af et ældre anlæg benyttede bygm. Ernst Brandenburg har også forestået dette arbejde. Efter gårdens udstykning blev det storslåede anlæg o. 1830 ganske skamferet; hovedfløjen reduceredes til én etage, hvis ndr. halvdel blev lade, medens n.fløjen blev stald og s.fløjen 1868 indr. til fattiggård for de omliggende so. Gårdspladsens niveau hævedes betydeligt, så kældervinduerne dækkedes, og i hovedfløjens midte blev hugget en bred ladeport. Det afvalmede tag blev tækket m. strå. 1940 overtog staten den mishandlede bygn., der 1941–44 ved arkt. P. J. Petersen, Tønder, blev gennemgribende rest. og delvis retableret, uden at man dog søgte at udforme anlægget i nærmere overensstemmelse m. dets tidl. fremtræden, hvorfor resultatet (ikke mindst p.gr.af hovedfløjens svage udformning og de tætsiddende tagkviste) blev mindre lykkeligt. Ved restaureringen fremdroges i kælderen en mul. til alkymistiske forsøg anv. ovn, samt en i muren skjult latrinkanal. Over hovedindgangen indsattes et teglstensbånd m. mæanderbølger (»løbende hund«) fra Hans Langes udsmykning, hvoraf andre fragmenter opbevares på gården. Efter at have været fredehjem for unge piger overgik bygn. m. 35 ha 1949 til den selvejende s. 1033 inst. Kærgaard landbrugsskole, og 1954 opførtes ved arkt. Reinh. Jensen, Bramminge, en moderne gymnastikbygn. v.f. hovedbygn.

I haven rejstes 1944 en mindesten for oberstinde Margrethe von Gersdorff, f. Rosenørn († 1786), og præsten Knud Lang († 1781), der gennemførte udskiftningen af godset.

Det i skoven i tilknytning til de nu tørlagte voldgrave eksisterende kanalsystem har næppe tjent fortifikatoriske hensyn; det er snarere afvandingsgrøfter og fiskedamme.

Ladegården lå tidl. i skoven ø.f. hovedbygningen; de nuv. bygninger er opført ude på marken noget v.f. denne.

I Engen lige v.f. Kærgaard ses det stærkt overpløjede Voldsted, Møgelkærhøj, fra det ældre Kærgaard; det synes at have bestaaet af en rund Borgbanke, adskilt ved en Grav fra en firkantet Forborg el. Ladegaardsholm, alt opr. omgivet af utilgængelig Mose. Ved en Udgravning foretaget 1937 af Hist. Samf. fandtes Tømmer og Bygningsspor (S. Alkærsig. Undersøgelse af Kærgaards ældre Gaardtomt, AarbRibe. 1936–39. 107–19).

Hunderup birk. 9/7 1559 bevilgede kongen, at Niels Lange til Kærgård måtte have Hunderup so. som et frit birk mod at holde birketing og birkefoged der. Hans fæstere i Vilslev og Darum skulle ligge til dette ting. Birket blev 2/12 1791 henlagt under Riberhus birk, efter at bøndergodset var blevet bortsolgt og gården udparcelleret. Det blev adskilt fra Riberhus birk 7/7 1812, hvorefter det blev forenet m. Gørding-Malt hrdr.

1743 var tingstedet nv.f. Kærgård i det yderste af hovmarken. Sen. var det i Hunderup, hvor der skal have været et af munkesten bygget tinghus. 10/7 1807 blev det bevilget, at tinget måtte holdes i Riberhus birks tingstue i Ribe.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 221. 338. J. Madsen i AarbRibe. 1905. 46.

Ved H. skole er der 1929 rejst en mindesten m. portrætmedaljon for so.s foregangsmand gennem 38 år, lærer Asmus Jæger (1848–1917). 1965 rejstes i H. en mindesten for lokalhistorikeren T. Tobiassen Kragelund (1879–1968).

Der har i so. ligget en gd. Hunderupled (1661 Ved Led, 1664 Hunderupleed) og et hus Lahede (1661 Lahiede).

Skove: Kun lidt spredt skov. Størst er den til Lundagergård hørende Hollænderskov, 15 ha.

Fredede oldtidsminder: To høje. – Sløjfet el. ødelagt: 29 høje.

Om sognehist. se under Bramminge; om den kommunale hist. se under Vilslev.

I H. so. fødtes 1863 storkøbmanden i Australien P. J. Holdenson.

Litt.: T. Kragelund. Fra Hunderup So. om Uld, Kartning, Spinding og Farvning, AarbRibe. 1940–43. 414–40. Se i øvrigt Vilslev so.