Landet sogn

(L.-Ryde kom.) omgives af Fuglse hrd. (Vejleby so.) samt Gloslunde, Græshave, Søllested og Ryde so. Den jævne moræneflade når i nø. til 8 m og sænker sig i sydl. retning, hvor den næsten går i eet med den tørlagte Rødby fjords nordligste forgreninger (Korterupbæk, Kohulerne og Kilen), der før tørlægningen strakte sig dybt ind i so., helt til den nu nedlagte jernbane. Gennem so.s nordl. del strømmer Ryde å. På den fede, frugtbare lerjord er Trætteskov i nø. eneste skov. Gennem so. går landevejen Nakskov-Rødby, langs hvilken stor udstykning, samt Bjergeskov-Græshave.

Areal i alt 1950: 1761 ha. Befolkning 7/11 1950: 761 indb. fordelt på 211 husstande. (1801: 498, 1850: 596, 1901: 641, 1930: 841).

I sognet byerne: Landet (1354 de Lande, 1447 Lande Kirke) m. kirke, skole (opr. en af C. D. F. Reventlows skoler, sen. stærkt ombygget), posteksp. og telf.-central; Askø (*1329 Askøø; u. 1789 og 1805) m. præstegd.; Korterup (*1329 Kardorp, 1472 Korteroppæ; u. 1780) m. andelsmejeri; Ågeby (*1329 Akæby; u. 1780); Opager (*1329 Upabeer, 1397 Opaghæræ; u. 1800); Skodsebølle (1473 Skozebyllæ; u. 1848); Alminde (1481 Almynne; u. 1788) m. forsamlingshus. – Saml. af gde og hse: Askø Fæland; Bjergeskov, en del i Ryde so.; Lergravshuse; Opagerskov, en del i Græshave so.; Ny Strågeby, en del i Græshave so. – Gårde: Hovedgd. Ålstrup (*1329 Alstorp, 1432 Olstorp; 21,8 tdr. hartk., 114 ha; ejdsk. 329, grv. 212); Mosegd.; Solbakkegd.; Toftegd.

L. so., der sa.m. Ryde so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vestenskov so., dog under amtets 2. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 264. lægd og har sessionssted i Nakskov.

Den anselige kirke, der har tjent som sømærke, består af romansk kor og skib, gotisk v.tårn og våbenhus i s. samt et kapel på korets n.side fra 1700t. Den romanske kirke, kor og skib er en granitkvaderbygn. på skråkantsokkel og har aldrig haft gesims. På korets n.side ses fra kapellets loft to rundbuevinduer m. kilestik, kun tilmuret m. halvstensmur ind mod korrummet. I det østre er der rester af en egetræsramme m. levninger af bly og glasruder. I korets s.side spores et smalt rundbuevindue. Skibets s.portal er tilmuret 1815, og n.portalen står som udvendig rundbueniche. Mod n. og s. spores ret brede rundbuevinduer. Det meget kraftige v.tårn er opf. i 1400t. af røde munkesten m. hjørnelisener og en lisen på sidemurenes understokværk. I dets nv.hjørne er indbygget en venstresnoet vindeltrappe, der fører helt op til klokkestokværket, hvis murværk er sen. end de nedre partiers. Tårnet har moderne gesims under det høje, ottesidede spir, der er spåndækket. Våbenhuset er bygget af tegl i sengotisk s. 734 tid, og ved sa. tid er koret overhvælvet og dets taggavl fornyet m. fem højblændinger, nu tykt overpudset. Granitkvadermurene er sikkert delvis omsat, således står der på kormurene m. små jerncifre 1600, sikkert fra en sådan reparation. Nordkapellet er p.gr.af overpudsning vanskeligt at bestemme nærmere, men må være fra sidste halvdel af 1700t. – Det middelald. alterbord er bev. under godt ungrenæssance-panel m. elegant akantusværk og våben for Erik Grubbe og Anne Vasspyd, skåret af en nordty., på Lolland-Falster bosat mester. Panelet er hidført 1776 fra den nedbrudte Ågeby k. Altertavlen i ungrenæssance m. malet årst. 1582 er en katekismustavle, svarende til den i Græshave. I de øverste felter er der ved siderne af korsfæstelsen interessante malerier af protestantisk dåb (Mackeprang.D. 63) og altergang, fremdraget 1930 (N. J. Termansen) bag passionsmalerier fra 1700t., nu ophængt i tårnrummet. Alterkalk 1761 m. C. von Stöckens og oblatæske 1776 m. Adam Gottlob v. Moltkes våben og initialer. Sengotiske stager. Moderne granitfont; en træfont, vist fra 1828 står i sakristiet, og foden af en gotlandsk kalkstensfont (Mackeprang.D. 413) står under prædikestolen. Sydty. fad o. 1550–75 m. spejderne i Kanaan. Prædikestolen i højrenæssance fra o. 1610 er beslægtet m. den i Maribo og sikkert et yngre arbejde fra sa. værksted. I tårnrummet står et sikkert sengotisk skab, skåret i een egebul m. tagformet afslutning foroven og tætte jernbeslag. Smst. hænger fire adelsportrætter: 1) Peder Grubbe, † 1614; 2) dennes hustru, Karen Rud, † 1612; 3) landsdommer Jesper Grubbe, malet 1619 og 4) hans hustru Anne Witrup, malet 1628. Klokke fra 1629 af Arent Kleiman. En †klokke var støbt 1696 af Jacob Jeremisen. – Epitaf fra 1677 over sgpr. Mathias Lerche, † 1679, m.fl. Gravsten: 1) Peder Grubbe, † 1614, og hustru Karen Rud, † 1612, Jesper Grubbe, † 1622, og dennes hustru Anne Witrup. Stenen er ejendommeligt komponeret med fire knælende figurer, hver i sit felt. 2) Sgpr. Laur. Christopher Busch, † 1798. – Kgd. har mod s., ø. og n. middelald. mur af kamp og tegl m. køreport og låge mod ø.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 372–86.

Ålstrups hist. kan føres tilbage til beg. af 1400t. 1428–39 nævnes hertil rigskansleren Iven Fos, hvis datter Karen († tidligst 1483) var 1. gang g.m. Herluf Jensen i Keldstrup, 2. gang m. Laurids Jensen (Vasspyd) († tidligst 1463), som nævnes til Å. 1455–62. 1475 nævnes på Å. foruden fru Karen tillige hendes søn af 1. ægteskab Iven Herlufsen. 1483 skiftede hun m. sine børn, hvorved Å. tilfaldt hendes søn af 2. ægteskab Mads Laurendsen (Vasspyd) († tidligst 1519), sen. landsdommer, som dog skulle udkøbe ovenn. halvbroder for en halvpart i den. Efter Mads Laurendsen fulgte sønnen, sen. landsdommer Laurids Madsen (Vasspyd) († 1535). Dennes søn Mads Lauridsen (Vasspyd) († senest 1549) har derpå ejet den, men sen. bragte hans søster Anna († 1585) den ved ægteskab til Erik Grubbe til Gunderup († 1573), som fulgtes af sønnen Peder Grubbe († 1614), der opf. nye bygn. og efterlod Å. til sønnen, landsdommer Jesper Grubbe († 1622), hvis enke, Anne Hansdatter Wittrup († tidligst 1634) efter brødrene Erik og Jørgen Grubbes død (1631 og 1625) blev eneejer af Å. Hendes søster Barbara Wittrup til Engestofte († 1653) var g.m. kansler Christen Friis til Kragerup († 1639), som 1638 ejede Å., der gik i arv til sønnen Gregers Friis († 1654). Sen. kom gden til den sen. rigsadmiral Henrik Bielke († 1683) og 1661 til rigshofm. Joachim Gersdorff († 1661), der tillige ejede det nærliggende Tostrup (sen. Kristianssæde, se s. 832), hvormed Å. fik fælles ejere til 1928. Den bortforpagtedes undertiden til medl. af ejerslægten, 1774–75 således til den sen. kendte statsminister C. D. F. Reventlow († 1827), som boede her som nygift, indtil han ved faderens død 1775 overtog grevskabet. – 1928 blev Å. i h. t. lensafløsningsloven udstykket til husmandsbrug. Kun en rest på ca. 22 tdr. hartk. (af ca. 57) blev tilbage og solgtes tillige m. bygn. for 180.000 kr. til den nuv. ejer Svend Olsen.

Litt.: Svend Jørgensen i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 19–23. Sa. i AarbLollF. 1925. 103–08; 1926. 84–102. C. C. Haugner. Lolland. IV. 1924. 171–81. Svend Jørgensen. Lolland-Falsters Herregde i Fortid og Nutid. 1938. 112–15.

Hovedbygn. er en hvidpudset bygn. af egebindingsværk i eet stokv., opf. i beg. af 1700t. De hvælvede kældre rummer rester fra en ældre bygn. opf. af Peder Grubbe omkr. 1605. Bygn. er omgivet af grave.

I Opager har ligget en hovedgd. Voldstedet Sparresholm (se ndf.) stammer formentlig herfra. Den ejedes o. 1300 af væbn. Otto Foged, hvis enke Valborg († før 1329) arvede den efter sønnen Jens’ død og skænkede den m. et betydeligt tilliggende af bøndergods m.m. til oprettelse af et nonnekloster af cistercienserordenen som datterkloster af Sorø, hvilken fundation Erik Mændved († 1319) stadfæstede. Imidlertid gjorde ridder Morten Due og marsken Peder Vendelbo krav på godset som ovenn. søns kreditorer. Ved en proces i Avignon underkendtes s. 735 kravet, og 1329 bød pave Johannes XXII abbeden i Holme kloster og prior og provst i Odense at sørge for, at godset blev overgivet til Sorø-abbeden, for at klosteret kunne blive oprettet. Dette synes dog ikke at være sket. I hvert fald er O. fra 1397 en alm. adelsgd., som ejedes af væbn. Oluf Bonde. 1475 nævnes Henning Venstermand i O.gd. 1505 ejedes den af Torbern Jepsen (Sparre), der var g.m. Anne Venstermand og vel har fået gden med hende. Siden ejedes O. af sønnesønnen Emmike Sparre († 1613) og dennes søster Helrad Sparre († 1611, g.m. Gabriel Knudsen (Akeleye)), som 1608 havde trætte m. Peder Grubbe til Ålstrup om den til O. liggende Magleskov. En anden søster, Karen Sparre († 1621), havde 1613 en lign. trætte m. Peder Grubbe. Snart derefter er O. mul. kommet under Ålstrup el. Gammelgård og bygn. nedrevet.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. IV. 1924. 188–91. Danmarks Riges Breve. 2. rk. 10. bd. 89–95. Svend Jørgensen. Sparresholm, i AarbLollF. 1924. 29–38.

I so. nævnes 1682 og 1688 Klapperiis vejrml. (1682 Klape Riishuus, Klapriisz møhlle) ø.f. Korterup, endnu på Vid.Selsk. kort (1776) (Klapperisse Huuse). – En Tyvstrupgård (*1484 Thyffstorp, 1501 Tiwffstorpæ, 1688 Tygestrupgaard) har if. Vid.Selsk. kort (1776) ligget ml. Ågeby og Korterup. Den nævnes første gang 1484, da den beboedes af landstings-skriver Mads Poulsen, der endnu nævnes hertil 1502, da han var landstingshører og sad i dommers sted på Lollandsfar landsting. If. 1688-matr. havde gden godt 7 tdr. hartk.

I Opager nævnes 1483 Pæregård (Pærægordh).

I Ågeby har ligget en kirke, nedbrudt 1776 efter kgl. reskr. af 30/8 1775 trods sognefolkenes protest. Den bestod af romansk kor og skib af tegl samt en tømret forhal fra 1692 mod v. under en genopf. middelald. klokkestabel. – Alterbordspanelet er nu i Landet kirke og altertavlen fra 1582 svarede efter beskr. ganske nøje til den i Landet, hvis den ikke er identisk med denne. Prædikestolen fra 1642 var anbragt som lektorie og bar Just Fr. v. Papenheims og Regitze Urnes våben samt den udvalgte prins Chr.s våben. – En gravsten over Emmeche Sparre er flyttet til Ryde k.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 387–90.

På Opager mark fandtes endnu i 1800t. et voldsted, Sparresholm (PontAtl. Sparres Høj), best. af en rund banke, ca. 2 m og 23 m i diam. og omgivet af grave. Nu ligger der en gård på stedet, og voldstedet spores ikke mere. Ved byggearbejder i forb. m. opførelsen af den nuv. gård er der i jorden truffet kulturlag. Stedet omtales i krigsråd Schiøtz. Antiqv. Beskr. over Lolland og Falster (Ms. i Nationalmus.). Her nævnes ligeledes, at der ved Askø findes allr. dengang overpløjede murrester, der skal stamme fra en borg.

Skove: Den eneste skov i sognet er Trætteskov (24 ha), der hører under Kristianssæde skovdistrikt.

Det nedlagte Ågeby so. bestod af den nordøstl. del af nuv. L. so., der formentlig i middelalderen var skilt fra L. af Rødby fjord. Byerne var Korterup, Opager, Opagerskov og Ågeby. So. har næppe haft egen præst og degn, men er betjent fra L. (Svend Jørgensen i AarbLollF. 1923. 47–71).

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været en nu helt sløjfet stengrav ved Opager. Ved denne by er også fundet en jernalders gravplads med brandpletgrave fra germansk jernalder og en ret rig kvindegrav m. sølv- og bronzesmykker, rav- og glasperler fra vikingetiden.

Ved Kaj Munks barndomshjem (1903–23) i Opager på sognegrænsen til Vejleby er 1946 rejst en mindesten.

I L. so. fødtes 1853 husmandsføreren R. J. Vandman, 1867 fagforeningsmanden J. A. Hansen.