Musse sogn

(Døllefjelde-M. kom.) omgives af Døllefjelde, Bregninge, Herritslev, Godsted, Slemminge og Fjelde so. Overfladen er en typisk jævn moræneflade, der hæver sig i sydvestl. retning til 20 m for derefter at falde brat af ned mod Musse mose, der er en del af den våde sænkning, som fra Maribosøerne kan følges helt til Nysted. Jorderne er fortrinsvis lerede og af jævnt god beskaffenhed. Af skove findes Vesterkobbel og Dyrehave, og so. gennemskæres af landevejen Sakskøbing-Nysted samt anlægsarbejderne til jernbanen Nykøbing-Rødby Havn.

Areal i alt 1950: 882 ha. Befolkning 7/11 1950: 435 indb. fordelt på 131 husstande. (1801: 269, 1850: 281, 1901: 324, 1930: 491).

I sognet byerne: Store Musse (*1331 Mosze, 1381 Mosa, *1425 Kyerckemosze, 1489 Store Mosse; u. 1800) m. kirke, skole (opf. 1912, udv. 1922) m. bibl. (opret. 1881, 1500 bd.), andelsvandværk (opf. 1941) og telf.central; Lille Musse (*1374 Lillæmoosæ; u. 1806). – Saml. af gde og hse: Musse Mader; Musse Stilunder; Lille Musse Skov; Bramsløkke Mark. – Gårde: Hovedgd. Bramsløkke (*1423 Bramsslycke; 15,5 tdr. hartk., 117 ha, hvoraf 55 skov; ejdsk. 323, grv. 165); Engholmgd.; Tjørnehøjgd.

M. so., der sa.m. Døllefjelde so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Nysted og hører under de sa. kr. som Våbensted so., dog under 25. skattekr. (Sakskøbing). So. udgør 2. udskrivningskr., 227. lægd og har sessionssted i Nysted.

Kirken består af romansk kor og skib m. gotisk v.forlængelse, som sikkert er et aldrig fuldført tårn. Alt af munkesten i munkeforbandt. På skibets n.side har stået et våbenhus, der blev krævet nedrevet i 1854. Både kor og skib smalner ind mod ø. Ved sø.hjørnet er rester af en skråkantsokkel, gesimserne består af tandsnit under savskifter. Korets n.side har en præstedør i lille fremspring og et genåbnet, romansk vindue, gavlvinduet er blændet og det sdr. er ødelagt af et moderne vindue. Skibets rundbuede, mangefalsede n.portal står velbev. i et lille murfremspring, men er tilmuret, s.portalen er næsten udslettet. Af skibets fire vinduer er kun det n.vestl. i brug. I det indre er korbuen udvidet f.n. Skibet har haft bræddeloft m. hulkel, i gotisk tid er i koret indbygget een, i skibet to krydshvælv. Af de udvendige støttepiller er den s.vestl. gotisk, de øvr. opmurede 1872. V.forlængelsen, en gotisk tårnunderdel, har meget svære mure og bruges nu som våbenhus. – Altertavlen er en katekismustavle i ungrenæssance fra o. 1585 svarende til amtets øvr. katekismustavler og må som disse have haft baldakin. Tavlen er nymalet 1940 af maleren Axel Jensen. Alterkalk fra o. 1580, disken antagelig noget yngre. Alterstager fra 1600–25. Ny granitdøbefont m. sydty. dåbsfad fra o. 1575. Et unggotisk korbuekrucifiks fra beg. af 1300t. er nu i Stiftsmuseet. Prædikestol i højrenæssance fra beg., af 1600t. svarende til stolen i Døllefjelde, m. samtidig himmel. Nymalet sa.m. altertavlen. Degnestol i ungrenæssance m. indskåret årst. 1578 og jævnaldrende præstestol. En gravsten af gotlandsk kalksten har tre forsk. gravskrifter fra 1635 til 1737.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1053–60.

Herregården Bramsløkke nævnes tidligst 1423, da Oluf Pedersen (Godov) († tidligst 1472) ejede den. 1439 og 1447 skrev hans broder Anders Pedersen (Godov) († senest 1463) sig af B., 1449 Henning van Hafn. Gden synes dog endnu 1456 at have tilhørt ovenn. Anders Pedersen, hvis datter Anne Andersdatter (Godov) († tidligst 1486) ægtede Claus Reberg, som 1471 ved magelæg også erhvervede Christoffer Jensen Basses del i B.gd. og tillige 1472–94 skrev sig dertil. Deres datter Marine Clausdatter Reberg ægtede Erik Mogensen Mormand, der ejede B. i hvert fald fra 1520 til sin død o. 1545. Hans søn Mogens Eriksen Mormand (»Mogens Hugaf«) arvede gden, og efter hans død o. 1586 tog enken Margrethe Huitfeldt († 1600) ophold i Maribo kloster. Deres sønner landsdommer i Lolland og Falster Erik Mogensen Mormand (d. Y.) og Claus Mogensen Mormand arvede B.; førstn. blev dog enebesidder af gden, som efter hans død 1603 beboedes af enken Anne Mortensdatter Brok indtil 1625, da datteren Barbara Mormand († senest 1655) ægtede Erik Steensen († efter 1655) til Skovgård. Dette ægtepar tog dog bopæl på Søllestedgård, som det erhvervede, idet B. formentlig da har været ret forfalden. 1647 solgte Erik Steensen B. til fru Lisbet Jørgensdatter Lunge (Dyre) († 1659), enke efter Palle Rosenkrantz til Krenkerup m.v. Deres datter Lisbet Rosenkrantz († 1657) arvede B. gd. og gods, som hun 1649 ved ægteskab bragte til oberst Frantz Rantzau til Estvadgård († 1676). Derefter tilfaldt gden sønnen, sen. generalløjtn. Johan Rantzau († 1708), der 1677 solgte gd. (1688: o. 34 tdr. hartk. m. 136,8 tdr. land dyrket areal) og gods til generalmajor Joachim Schack. Efter hans død 1700 skødede børnene 1701 B. m. 202 tdr. hartk. bøndergods til deres broder løjtn. Hans Schack († 1704) for 10.816 rdl. (d.v.s. 50 rdl. pr. td. hartk. hovedgdstakst, 45 rdl. pr. td. hartk. af bøndergodset). 1705 overtoges gden af en anden broder kaptajnløjtn. Niels Rosenkrantz Schack; han solgte den imidlertid 1715 til en tredje broder major Otto Schack til Kærstrup. Han døde imidlertid allr. 1719, hvorefter hans arvinger 1724 på auktion solgte den til ovenn. Niels Rosenkrantz Schack for 16.005 rdl. Efter hans død 1731 erhvervede hans svigermoder Emerentia v. Levetzow, enke efter gehejmeråd J. O. Raben († 1719), 1732 B. ved skøde fra Michael Numsen på dennes myndling Jochim Otto Schack (-Rathlous) († 1800) vegne. Ved grevskabet Kristiansholms oprettelse 1734 (s. 920) indlemmedes deri B. hovedgd. (hartk. ager og eng 33 7/8 tdr., skov 1/2 td. og mølleskyld 1 1/4 tdr.) m. bøndergods (hartk. ager og eng 207 5/8 tdr., skov 1/2 td. og kongetiender 34 7/8 tdr.).

Ved grevskabets overgang til fri ejendom 1921 afgaves i h. t. lensloven fra B. 131,16 ha (ca. 29 tdr. hartk.) agerland, der udstykkedes i 19 husmandsbrug og 4 tillægsparceller. Hovedgdens bygninger m. resten af jorderne solgtes samtidig til den hidtidige forp. Frederik Thy, der 1927 videresolgte gden til fhv. skibskaptajn H. C. Lundgreen. Ved hans død 1939 solgtes B. til skibsreder A. Mærsk McKinney Møller for 325.000 kr.

Litt.: Svend Jørgensen i DSlHerreg. II. 1943. 350–55. Sa. Lolland-Falsters Herregaarde i Fortid og Nutid. 1938. 147–49. C. C. Haugner. Gamle lollandske Gaarde. 1912. 60 f. DLandbr. IV. 1932. 458 f. Danske Herregaardshaver. VII. 1934.

Hovedbygn. er formentlig opf. kort før 1700 for Joachim Schack. Den består af een fløj i to stokv. m. kælder; materialet er røde munkesten m. tegltag. I slutn. af 1700t. blev bygn. istandsat, og samtidig anlagdes haven i fr. stil m. alleer, hvoraf der endnu er rester bevaret. Gården restaureredes atter 1927, dog således, at næsten alle de gl. interiører er bevaret. Hovedbygn. er omgivet af en ringformet voldgrav. Avlsbygn. er delvis opf. efter en brand 1930.

I Musse by lå i middelalderen en adelig sædegd. 1381 skrev den ansete ridder hr. Oluf Olufsen Lunge (vist † senest 1387) sig af M.; 1397 nævnes væbn. Mogens Clausen (Raadenraa) i M. Måske er denne sædegd. identisk m. den 1407 omtalte Mussegård, der formentlig er den sa. som Store-Mussegård, der nævnes 1487.

Lille Mussegård, der vist kun var en bondegd., omtales oftere 1472–99.

Ved skellet ml. L. Musse og Bramsløkke jorder nævnes i matr. 1664 (Skierede husz) og i markbogen 1682 Skertehus (1776 Skeiredehuus). (Jf. Stedn. XI. 1954. 151).

Skove: N. i so. skovene Bramsløkke Dyrehave (25 ha) og Vesterkobbel (32 ha) under Bramsløkke. Jordbunden er kraftig (humusrig lermuld) og velegnet til løvtrædyrkning. Bøg udvikler sig godt, træartsfordelingen er i øvrigt: bøg 36 ha, eg 3 ha, andet løvtræ 4 ha og nåletræ 11 ha.

Fredede oldtidsminder: V.f. St. Musse langdyssen Tjørnehøj; s.f. byen en hellekiste m. stor, flad dæksten. – Sløjfet: 1 langdysse, 1 dyssekammer, 5 høje. Fra en kiste ved M. stammer et fund fra den ødanske enkeltgravskultur, bestående af en stridsøkse og 2 lerkar.

Litt.: C. J. Becker i Aarb. 1936. 154–56.

Ved pløjning på en mark i L. Musse fandtes 1897 en pose m. 458 mønter fra Erik Mændveds kongetid.

Befrielsessten rejst 1945 ved landevejen.

Litt.: DMag. 2. Rk. IV. 1823. 157–60.