Nørre Asmindrup sogn

(Nr. A. kom.) omgives af Nykøbing bugt samt Egebjerg, Vig og Højby so. Det fra ø. mod v. stigende terræn er i sin østl. del overstrøet med afrundede enkeltbakker, der i Maglebjerg når 47 m. Men omkr. Nr. A. antager det karakter af plateau med jævne former, der dog vestligere afløses af en tydeligt n.-s. orienteret bakkekæde, der falder brat af mod Trundholm mose, hvoraf en lille del hører til so. Bakkekæden er at opfatte som en israndslinie, og dens noget stenede og grusede jordbund skiller sig ud fra so.s øvrige lerede moræneoverflade. Til so. hører en del af Annebjerg skov. Odsherredbanen har station i Svinninge (Nr. Asmindrup stat.), og herigennem går også landevejene Holbæk-Nykøbing og Slagelse-Nykøbing.

Areal i alt 1950: 1216 ha. Befolkning 7/11 1950: 1034 indb. fordelt på 309 husstande. (1801: 387, 1850: 643, 1901: 923, 1930: 1000). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 552 levede af landbrug, 176 af håndværk og industri, 39 af handel og omsætning, 36 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv og 139 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Nr. Asmindrup (o. 1370 Asmundethorp; u. 1797) m. kirke, præstegård (opf. 1923), skole (opf. 1953) og forskole (opf. 1901), sognebibl., 888 bd. (opret. 1795 af præsten og forfatteren Peter Ditlev Faber, se Bogens Verden 1951. 325), forsamlingshus, motormølle og andelskølehus; Svinninge (o. 1370 Swiningæ; u. 1797) med andelsmejeri, ml., sparekasse, bryggeri og anlæg (»Byens Bakke«, anl. 1928), telf.central, jernbanestat. og posteksp.; Brændt (o. 1370 Brendholt; u. 1790); Skaverup (o. 1370 Skawæthorp; u. 1797) m. missionshus. – Saml. af gde og hse: Svenstrup Hestehave (o. 1370 Swenstorp) med mølle; Annebjerg Huse; Kildehuse med kom. badeanlæg; en del af Strandhuse. – Hovsøgd. med Odsherredstyrestation for jerseykvæg; Elmegården, plejecentral for evnesvage mænd.

Nr. A. so. udgjorde indtil 1/4 1924 sa.m. Vig so. een sognekom., derefter een selvstændig sognekom. So udgør sa.m. Vig so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Rørvig so. og udgør 2. udskrivningskr., 9. lægd. So. har sessionssted i Nykøbing.

Kirken har romansk kor og skib af kampesten m. hjørnekvadre. Af en næppe helt opr. n.dør spores v.-karmen m. enkelte teglsten. Korets rundbuede ø.-vindue skimtes indvendig, tilmuret i murflugt. I korets n.væg et usædvanlig lavtsiddende genåbnet rundbuevindue, hvorfra en egetræsramme i Nationalmuseet. I skibets s.mur spor af et stort, vistnok senromansk vindue. O. 1450 overhvælvedes kirken, sikkert samtidig med at korbuen udvidedes og murene forhøjedes m. en enkel gotisk gesims. Fra sa. tid er korets blindingsgavl, der yderst har to nedadvendte skjoldblændinger, samt korets tagværk. I s. sengotisk våbenhus af kamp og tegl. V.tårnet fra 1827 m. Fr. VI.s monogram og årst. på støbejernsplade erstatter et 1817 nedrevet. Sakristi 1933, arkt. Søren Lemche. I skibets hvælv fandtes 1892 kalkmalerier fra o. 1450 (skabelsen, Kristi historie m.v. MagnPet. K. 111), atter overhvidtet. På korets n.væg indvielseskors. Alterbord af tegl. Sengotisk fløjaltertavle, et billedskærerarb. påvirket af Claus Bergs stil (Beckett. DK. II. 226) m. treenighed, lidelseshist., Maria og fire helgeninder, genopstillet 1937, rest. 1950. Den tidl. altertavle fra 1870erne m. maleri af Wegener (Kristus åbenbarer sig for Maria Magdalena) er ophængt i tårnrummet. I sakristiet god, noget medtaget figur af Johannes Døberen, o. 1400. Alterkalk m. sengotisk fod og skaft, nyere bæger er hidført fra Vig i st.f. sengotisk kalk nu i Nationalmuseet. Malmstager af sengotisk type m. graveret årst. 1694. Romansk granitfont, Roskildetype (Mackeprang. D. 405). Sengotisk korbuekrucifiks, o. 1450, på nyere korstræ. Prædikestol fra 1584 m. samtidig himmel, mul. opr. anbragt som lektoriestol, skåret af sa. mester som herskabsstole i Fårevejle. Pengetavle m. jmfr. Maria, mul. sengotisk. To klokker: 1) 1646 af Jørgen Hansen; 2) 1827.

Litt.: Knud Aarup. Kirken med de 6 præstegårde. 1939. Sa. i Det skønne Odsherred. 1946. 25–28.

Ved Svinninge ved den nu udtørrede Hovsø har der ligget en større gd. Jagtgd. el. Jægerhuset; på tomten oppløjes murbrokker, og der skal være fundet fundamenter af kamp. På den lave rundagtige Sivholm ved Svinninge skal der efter sagnet have stået en borg. Holmen skal indeholde sten og pæleværk. I Svenstrup Hestehave skal byen Svenstrup, nævnt 1389, have ligget; den skal være afbrændt i svenskekrigen, hvorefter stedet blev taget i brug til hestehave; på pladsen er truffet grundsten og tegl. I matr. 1664 og 88 anføres, at den havde 3 gde.

Skove: Ved Isefjorden finder man den sydl. del af Annebjerg skov under Odsherred skovdistrikt. Terrænet her er mindre bakket end i den del af skoven, der ligger i nabosognet Højby; jf. i øvrigt beskrivelse af Annebjerg skov i dette so., idet det dog bemærkes, at der findes forholdsvis meget eg i den her beliggende del af skoven.

Fredede oldtidsminder: 2 høje i Annebjerg skov. – Sløjfet: 7 høje. – Ved Asmindrup er fundet 2 halsringe fra yngre bronzealder.

Mindesten for Danmarks befrielse i kirkegårdsdiget i Nr. A. og på Byens Bakke i Svinninge (rejst 1946).

I Svinninge møllegård (Tage Christiansen, Odsherred. 1929. 21–27; sa., Det skønne Odsherred. 1953. 29–31) fødtes 1834 kritikeren Clemens Petersen. En mindetavle på stuehusets gavl meddeler, at hans ven Bjørnstjerne Bjørnson her skrev dele af »Synnøve Solbakken« (under sit ophold i Danmark 1856–57).

Litt.: Om befrielsesstenene: V. Akselbo i AarbHolbæk. 1952. 64–72. Jf. i øvrigt Vig so.