Nørre Sandager sogn

(Guldbjerg-Nr. S. kom.) omgives af Skam hrd. (Klinte og Grindløse so.), Melby, Ejlby, Guldbjerg og Skovby so., Bogense kbst. samt Kattegat. En enklave ligger i Ejlby so. Længst mod s. ligger et temmelig bakket terræn (højeste punkt 28,2 m) med god, leret jord. Dette landskab ender i n. med den af enkeltbakker bestående Grindløse ås, der nu for en stor del er afgravet el. beplantet. Den markerer grænsen for et isfremstød fra sø. og indeholder under de vandaflejrede sandlag en kerne af moræneler. N.f. åsen bliver landet til en lavtliggende, jævn smeltevandsslette, en lille hedeslette, hvoraf meget ligger hen som skov. Først n.f. vejen til Bogense optræder der igen lerjord, og herudenfor ligger atter Gyldenstens inddæmmede strand. Dette 607 ha store inddigede land skabtes 1871 ved, at der byggedes en række korte digestykker ml. de små øer L. Stegø, St. Stegø, Lindholm, Langø og Halen (el. Fårehale) til Jersore pynt. Gennem afvandingskanaler ledes vandet til to pumpestat. ved L. Stegø og ved Fårehale, og samtidig er de inde fra land kommende åløb ført ud gennem kunstige løb (Kragelund kanal og Ålebæk). Kragelund kanal leder vandet bort fra Kragelund Møllebæks brede dalstrøg, der er skabt af en smeltevandsstrøm i istiden. Af skov findes de store Gyldensten skove, Sandager skov (ved åsen) og Langø plantage, der ligger delvis på det inddæmmede areal. Gennem so. går landevejen Odense-Bogense over Uggerslev.

Areal i alt 1950: 1495 ha. Befolkning 7/11 1950: 501 indb. fordelt på 139 husstande. (1801: 340, 1850: 584, 1901: 514, 1930: 521).

I sognet Nr. Sandager kirke (1385 Sandagher) og byerne: Nr. Esterbølle (1383 Æftræthæbølæ, fejl for Æstræthæ-, formen gælder måske Sdr. Esterbølle i Særslev so., 1480 Nor Esterbøl; u. 1786) m. gl. skole (opf. 1876), ny skole (opf. 1955, arkt. H. C. Andersen) og forsamlingshus; en del af Smidstrup (se s. 370) m. forsamlingshus. – Saml. af gde og hse: Tyentved; Tolsvad (delvis i Grindløse so.); Møllerled; Sandagerlund. – Gårde: hovedgd. Gyldensten, hovedsæde for det tidl. grevskab G., hvorunder i alt 234,7 tdr. hartk., 1890 ha, hvoraf 540 skov; ejdsk. 2596, grv. 1664, heraf under hovedgd. 69,6 tdr. hartk., 300 ha; ejdsk. 665, 373); hovedgd. Sandagergd. (*1480 Sandagergaard) under Gyldensten (22,9 tdr. s. 372 hartk., 129 ha; ejdsk. 240, grv. 161); Eriksholm under Gyldensten. – Sandager ml. (*1480 Sandager Mølle, 1664 Sandagger Mølle og Engaardtz Mølle), vandml.

Nr. S. so., der sa.m. Guldbjerg so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skovby so. So. udgør 3. udskrivningskr., 169. lægd, og har sessionssted i Bogense.

Kirken, der ligger ensomt, tæt n.f. Sandagergd., består af kor og skib vistnok fra gotisk tid ligesom v.tårnet, samt kapeller fra renæssancetiden på begge sider af koret og et lille våbenhus fra beg. af 1800t. v.f. tårnet. Kor og skib er ligesom de øvr. bygningsdele overvejende af tegl, dog m. enkelte partier af kamp og genanvendt kvadermateriale fra en ældre, romansk bygn. Det lave v.tårn er bygget i forbandt m. skibet og er sikkert samtidigt m. dette. Koret har eet, skibet (m. tårnet) tre fag krydshvælv. I renæssancetiden tilføjedes n. og s. for koret de korsarm-agtige kapeller, der opr. åbnede sig ind mod kirken ved store rundbuer. På s.kapellet, der har fladtspændt renæssance-stjernehvælv og nu er indrettet som ligkapel, sidder der en sandstenstavle, if. hvilken det er opf. 1590 af Henning Qvitzow til Sandagergård, og n.kapellet er sikkert fra sa. tid. V.f. tårnet, der har haft en højtsiddende dør i s., er der i beg. af 1800t. tilføjet et lille våbenhus. – Altertavlen fra 1939 er formet som en lutheransk fløjtavle m. kopi af et sp. el. ital. korsfæstelsesmaleri. Kalk fra renæssancetiden, vistnok Hamborg-arb. Stager o. 1650 m. vaseformede balusterled hvilende på agern. Ejendommelig font o. 1700, hvis kumme hviler på en statuette af Johs. Døberen. Samtidigt tinfad og låg. Prædikestol i empire, cylinderformet. Et herskabspulpitur fra sa. tid fjernedes 1939. Klokke fra 1492 af Peter Hansen i Flensborg (Uldall. 222,227). I s.kapellets mur sidder en lille romansk gravsten m. processionskors, og inde i rummet er der opsat flere gravsten: 1) o. 1520–25 m. våben for Niels Ludvigsen Rosenkrantz og mul. en søster Anna (CAJensen. Gr. 177); 2) Jørgen Qvitzow, † 1544, og Eline Gøye, m. våben og tværskrift (CAJensen. Gr. 212); 3) 1596, Henning Qvitzow, † 1569, og Birgitte Rønnow, † 1590, lagt af Jørgen Q. (CAJensen. Gr. 742). Også Erik Qvitzow, † 1678, er begr. her. Desuden fragmenter af sten over Jesper Daa, † 1562. I n.kapellet, der bag yderdøren har et smedejernsgitter fra o. 1750, står to marmorkister m. Jean Henri Huguetan greve af Gyldensteen, † 1749, og hustru Maurice Marguerite f. grevinde Odyck, † 1745, samt to fløjlsbetrukne kister m. medl. af familien Bernstorff.

Gyldensten hed tidl. Enggård (1409 Engardh). Den første kendte ejer af E. var hr. Niels Thomesen (Lunge?), der nævnes i et brev 1409, men da var død. Hans enke Marina nævnes 1411. E. ejedes derpå af rigsråden hr. Berneke (Detlev) Skinkel til Iversnæs (nu Wedellsborg) († 1418), som fulgtes af sønnerne Herman, der nævnes til E.1443, og hr. Otte Skinkel († senest 1449). En Ditlev Skinkel, der nævnes 1427 og formentlig var broder til de sidstn., synes også at have været medejer af E. Otte Skinkels datter Hilleborg Skinkel († 1494) bragte ved ægteskab gden til rigsråd hr. Knud Henriksen Gyldenstierne († o. 1467). Deres datter Karen Gyldenstierne († 1528) bragte den ved ægteskab til væbn. Jørgen Daa († 1503), hvis 3. hustru hun var. E. arvedes af sønnen Jesper Daa († 1562), men flere af hans søskende havde parter i den, bl.a. halvbroderen magister Knud(?) Daa, som opholdt sig på E. 1545. Jesper Daa havde været trolovet m. Birgitte Gøye, som dog siden ikke ville have ham og 1540 fik forbindelsen ophævet ved en universitetsdom. 1554 ægtede han Anne Andersdatter Friis til Gudumlund († tidligst 1567), ved hvilken lejlighed han fik sine søskendes samtykke til at forbeholde sin vordende hustru E. m. mølle og gods for hendes livstid, hvorefter den skulle falde tilbage til hans rette arvinger. Skønt dette samtykke 1560 fik kgl. stadfæstelse, rejste hans søster Sophie Daa, enke efter Otte Hvide til Hynderup, og hans svigerinde Anne Stigsdatter (Ulfeldt) († 1601), enke efter Jørgen Daa til Østrupgård, krav på E., og efter Anne Friis’ død kom de indbyrdes i strid om gden. Sophie Daa og Anne Stigsdatters egen søn Hans Daa († tidligst 1597) solgte 1575 E. til rigsråd Erik Rud til Fuglsang († 1577). Anne Stigsdatter havde imidlertid bemægtiget sig gden og ville ikke forlade den, skønt Erik Rud fik lovlig indførsel i den. 1578 befalede kongen derfor lensmanden på Nyborg slot Axel Viffert at indtage E., fængsle fru Anne og overlade gden til Erik Ruds søn Knud Rud († 1611) på dennes og medarvingers vegne. Ved det endelige skifte ml. disse 1604 tilfaldt E. broderen Corfitz Rud til Sandholt († 1630), hvis datter Helvig Rud († 1638) ved ægteskab bragte den til lensmand på Hindsgavl, sen. rigsråd hr. Gregers Krabbe til Torstedlund († 1655). Efter ham arvedes s. 373 E. af datteren Birgitte Krabbe († 1685), som var g.m. sen. gehejmeråd Oluf baron Rosenkrantz til Egholm († 1685), der ved et 1681 udgivet skrift m. angreb på enevælden pådrog sig en højesteretsdom på fortabelse af charger og hovedlod. Det sidste blev dog af kongen formidlet til en bøde på 20.000 rdl. For at kunne betale denne måtte han afhænde sine godser til svigersønnen Mogens Skeel til Fussingø († 1694), som 1689 solgte E. (hovedgdstakst 51 1/2, bøndergods 291 1/2 td. hartk.) til oberst Holger Rosenkrantz til Brusgård († 1704), der 1694 skødede den til ceremonimester, justitsråd, sen. etatsråd Martin Conrad Bierman von Ehrenschild († 1715), der 1695 købte Æbelø (se s. 356), 1696 af kongen fik skøde på Guldbjerg og Sandager kirker og 1703 erhvervede 2/3 af Harritslevgård (se s. 364). Hans enke, Anna Margrethe v. Stöcken († 1732) skødede 1718 E. til overkrigskommissær, kmh. Chr. Carl Gabel († 1748), der på Fyn tillige ejede Kristiansdal (Dalum kloster, se s. 207), Oregård (Gabelslykke, se s. 368) og Uggerslevgård (se s. 347) m.m. Ved kgl. bevill. s.å. fik han sædegdsfrihed for 200 tdr. hartk. af sit bøndergods og henlagde heraf 41 tdr. under E. Ved købekontrakt af 23/11 1719 (skøde af 19/2 1720) overdrog Gabel E. samt Oregård og Uggerslevgård m. deres tilliggende for 136.400 rdl. og 1.000 species-dukater til den indvandrede franskmand Jean Henri Huguetan, rigsfriherre af Odyck, fra 1714 da. kmh. og 2/4 1717 optaget i den da. grevestand under navnet Gyldensteen († 1749). Han fik 8/4 1720 sine fynske godser ophøjet til grevskabet Gyldensten (hovedgdstakst: E. ca. 94, Oregård ca. 71, Uggerslevgård ca. 52 tdr. hartk.; bøndergods i alt ca. 2352 tdr. hartk.). Hans datter Marguerite komtesse Gyldensteen († 1767) blev g.m. spanieren Don Antonio Casado Marquis de Monteleone, og deres datter Marguerite Maurice Françoise Isidore Casado de Monteleone († 1752), der 1742 havde ægtet kmh., sen. stiftamtmand og gehejmekonferensråd Eggert Christopher lensgreve Knuth til Knuthenborg († 1776), arvede ved morfaderens død G. Hun fulgtes af sønnen, sen. stiftamtmand og gehejmeråd Johan Henrich greve Knuth († 1802). Da denne døde uden sønner, gik grevskabet over til datteren Constance Frederikke Henriette grevinde Knuth († 1827), der var 4 gange gift, 1. gang m. major, kmh. Johan (Hans) Hartvig Ernst greve Bernstorff til Wotersen († 1791). Hun købte 1804 Jerstrup (se s. 360), som hun indlemmede s. 374 i grevskabet. Kort før sin død overdrog hun dette til sin søn af 1. ægteskab, kmh. Andreas Erik Heinrich Ernst greve Bernstorff († 1837), der 1829 købte Harritslevgård og 1834 Sandagergård (se ndf.) og indlemmede dem i grevskabet. Han fulgtes af sin søn af 1. ægteskab, kmh. Johan Hartvig Ernst greve Bernstorff-Gyldensteen († 1898), der solgte største delen af bøndergodset og uden større held forsøgte omfattende inddæmningsarbejder. Hans søn, mecklenborg-schwerinsk kmh. og ceremonimester Hugo Kuno Georg lensgreve Bernstorff-Gyldensteen († 1934) overdrog 1919 grevskabet til sønnen, kmh. og hofjægerm. Erik Adolph Ernst lensgreve Bernstorff-Gyldensteen, som allr. fra 1913 havde G. i forpagtning. Han afstod det 1954 til sønnen Carl Johan Friedrich Frants Hugo Mogens lensgreve Bernstorff-Gyldensteen, og der afgaves atter jord til udstykning. 1922 overgik grevskabet til fri ejendom. Det bestod da foruden de ovenn. hovedgde af Hugget (se s. 368) og avlsgden Eriksholm, i alt ca. 380 tdr. hartk. af alle slags, hvoraf fri jord ca. 327, skovskyld ca. 51, bøndergods ca. 2 tdr. hartk., i fideikommiskapitaler ca. 2.610.544 kr., i bankaktier 32.400 kr. Det saml. jordtilliggende udgjorde 3.632 tdr. land samt ca. 1000 tdr. skov. Ved afløsningen afgaves Uggerslevgd., Oregd. og Hugget til udstykning, medens Jerstrup 1942 afstodes til en søn og Kristianslund 1951 til en datter. – Godsarkiv LAF.

Litt.: William Norvin i DSlHerreg. II. 1943. 539–51. DLandbr. III. 1930. 657–60. L. Bobé, G. Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 167–79.

Hovedbygn., der ligger nær ved stranden på et ældre voldsted, omgivet af meget brede grave, er et firefløjet anlæg, bestående af den høje hovedfløj mod s., hvortil slutter sig meget lave sidefløje, der indrammer borggården. Hovedfløjen, opf. af ovenn. Gregers Krabbe 1640, er en kraftig tostokv.s bygn. af røde mursten m. hvælvede kældre, hvis ydermure er beklædt m. hugne granitkvadre, og hvis hvælvinger bæres af lave granitpiller. Kældernedgangen under den store fritrappe foran hovedfaçaden mod n. har kraftig rustikarkitektur og flankerende drabanter. På s.siden er der to karnaplignende udbygn. el. smalle, gavlprydede tårne. Gavlene mod ø. og v. er svungne, og murværket har forsænkede bånd som rustikværk. Det indre blev helt omdannet af den yngre Ehrenschild, der også anlagde parken; gode stuklofter er bev. fra den tid. De lave sidefløje om borggården er fra 1700t. En frontispice over hovedfaçadens midte (kendt fra ældre billeder af G.) blev i beg. af 1900t. ombygget i renæssancestil af arkt. Alfr. Petersen. 1926 blev Gyldensten restaureret (og hovedportalen ændret) under ledelse af arkt. Mogens Clemmensen. – Den store, velbev., delvis stråtækte avlsgd. åbner sig m. tre fløje ud mod hovedbygn. mod s., dog ikke helt m. sa. akse. På v.fløjens s.gavl ses i murankre GK. HR 1636 (Gregers Krabbe og Helvig Rud). Over indkørselen i østre fløj ses Gyldensteenernes våben; årst. 1724 er dels indhugget på portbuens vederlagsprofil, dels anbragt i murankre på s.gavlen.

Sandagergård. Væbn. Fin Nielsen, kaldet Skriver, nævnes til Sandager 1385. Væbn., sen. ridder Niels Thomesen nævnes i Skovby hrd. fra 1387 og har mul. allr. da ejet S., hvortil han nævnes 1413, da han døde. Den væbn. Henrik Nielsen, der 1417–28 nævnes til S., var formentlig hans søn. Han blev rigsråd og havde sønnerne Niels og Jesper Henriksen. Sidstn. var magister og blev den første rektor ved Kbh.s universitet. 1480 skødede han S. til sin svoger Henning Jensen Qvitzow († tidligst 1502), som fulgtes af sønnen, sen. landsdommer i Fyn og rigskansler Jørgen Henningsen Qvitzow († 1544), der nævnes hertil 1506–41. Næste ejer var sønnen Henning Jørgensen Qvitzow († 1569), hvis enke af 2. ægteskab, Birgitte Ejlersdatter Rønnow († 1590) ejede S. 1574. Efter hende ejedes gden af sønnerne Jørgen († ugift 1599), Frederik († 1624) og Ejler Qvitzow († 1640) samt datteren Anne († 1632). Hvorledes ejerforholdene ml. dem indbyrdes har været, lader sig ikke udrede. S. (1664: hovedgdstakst 54, bøndergods ca. 263 tdr. hartk.) er dog formentlig samlet kommet til Fr. Qvitzows søn Erik Qvitzow († 1678 som sidste mand af slægten). Hans datter »den lærde« Anna Margrethe Qvitzow († o. 1700) bragte den til sin ægtefælle Chr. v. Pappenheim († o. 1705), der synes at have afhændet den til gehejmeråd Morten Skinkel († 1691), hvis enke, Anne Cathrine Pedersdatter Charisius († 1705) o. 1692 (skøde 1695) solgte S. (nu i alt kun 89 tdr. hartk.) til assessor Hans Knudsen († 1696, se om ham PersonalhistT. I. 1880. 25–35), der igen forøgede S., så den ved hans død udgjorde hovedgdstakst 50, bøndergods ca. 256 tdr. hartk. Hans søn, sen. kancelliråd Nicolai Windz († 1704) arvede S., som enken, Margrethe Catharine v. Hoppe († 1731) ved nyt ægteskab 1713 bragte til major, sen. generalmajor og kommandant i Nyborg Hans Henrik v. Grambow († 1758). Han forøgede godset betydeligt, bl.a. ved tilkøb af ryttergods 1718, ligesom han forbedrede bygn. Han fulgtes af sønnen, oberstløjtn. Carl v. Grambow († 1779), der var g.m. Frederikke s. 375 Amalie v. Holten († 1784). 1774 skødede de S. (i alt ca. 381 tdr. hartk.) til datteren Henriette Margrethe († 1839) og dennes mand, oberstløjtn., sen. oberst Conrad von den Brincken († 1793), der 1786 fik kgl. bevill. til at kalde den Brinckenslyst. Efter hans død bortsolgtes største delen af bøndergodset, ligesom en del af hovedgdsjorden udparcelleredes. Ved auktion 1795 købtes den til ca. 25 tdr. hartk. reducerede hovedparcel af gdens tidl. forv. justitsråd Ivar Pedersen Hviid († 1836), der 1834 solgte S. for 38.000 rdl. til kmh. A. E. H. E. greve Bernstorff, som indlemmede den i grevskabet Gyldensten.

Litt.: Svend Larsen i DSlHerreg. II. 1943. 552–56. DLandbr. III. 1930. 660–61.

Arealet, hvorpå hovedbygn. ligger, er på alle sider omg. af brede vandgrave. Da Ivar Hviid 1795 købte godset, lod han den ene sidefløj af det tidl. trefløjede anlæg omtr. helt nedrive, efterladende kun en meget kort del deraf ved midtfløjen. Bygn. fik således sin nuv. form, m. en midt- og en sidefløj af tilsvarende længde samt en meget kort sidefløj. Bygn., der er hvidkalket, har høj kælder m. fladbuede stik m. spejl over kældervinduerne, derover eet stokv. og tag af røde tegl. Murværket i den længste af sidefløjene består hovedsagelig af munkesten i krydsforbandt. Gavlen på denne fløj, der er opdelt af vandrette bånd, har svungne former og minder i hele sin opbygning om gavlene på Skovsbo, opf. i 1570’erne som de første af deres art; det er derfor nærliggende at antage, at Skovsbos formodede bygmester Dominicus Baetiaz også er mester for den ældste del af dette anlæg, der er fra omkr. 1600. Hovedbygn. åbner sig mod den delvis hvidkalkede, trefløjede, gl. ladegd., som ligeledes åbner sig mod hovedbygn. Ladegården er meget smuk m. sit store bindingsværk og sine store stråtage. En ny staldbygn. blev opf. 1894 efter tegn. af arkt. Alfred Petersen.

Skove: En del skov under Gyldensten. S.f. hovedgården et samlet skovområde (103 ha), der består af Fællesskov, Kohave, Burskov og Kirkemosen. Sø. herfor ligger Sandager skov (el. Skovbanken 9 ha). På Gyldenstens inddæmmede strand træffer man en række plantager, hvoraf den største (ca. 100 ha) er Langø plantage. De mindre er Vestre plantage, Østre plantage, Bøgelund og Egense plantage.

Ved Gyldensten har der ligget en landsby Bøgelund (1496 Bøgelwndh), der 1688 havde 7 gde og 7 huse. En bebyggelse Skenebøl nævnes i so. 1496. 1664 nævnes Skindtals huus ved Gyldensten og Birchhuus ved Sandager Mølle. 1682 omtales Skielbech Huus.

Der er ingen fredede oldtidsminder i so., men sø.f. Nr. Esterbølle har der været en høj. – Langs kysten af Langø og Lindholm findes flere stenalders bopladser, og i Esterbøllebjerg findes flere grave fra ældre romertid.

På Sandagergd. fødtes 1652 Anne Margrethe Qvitzow, på Gyldensten 1839 bankmanden P. N. Damm, på Langø 1849 officeren Eiler Rasmussen.