(O. kom.) danner den vestl., største del af den 22 km lange og ca. 1,5 km brede Sjællands odde, der skiller Sejerøbugten fra Kattegat, og mod ø. begrænses so. af Højby so. Sognet falder naturligt i 3 afsnit: centralt ligger et 7 km langt bælte af frugtbart moræneler, der danner klinter mod havet, og som rummer største delen af befolkningen. Højden er relativt ringe med højeste punkt s. 543 s. 544 Hulbjerg (29 m, m. trig. stat.). Mod ø. og v. begrænses morænen af henholdsvis Overby Lyng og Yderby Lyng, to lave strandvoldssletter på hævet havbund fra stenalderen. Den stenede og sandede jord er for en del lyngbevokset, for en del beplantet med nåletræ, el. den udnyttes som græsningsareal. Betydelig aspargesavl. Flere steder findes flyvesand, der danner små klitter, og bebyggelsen præges for en stor del af sommerhuse. De vældige aflejringer af strandsten udnyttes industrielt på Yderby Lyng, der mod nv. støtter sig på nogle små morænelersknuder som Kanebjerg (16 m) og yderst Gniben, der danner et 14 m højt forbjerg. Gniben er de små rester af en fordum langt større ø., hvis nuv. fortsættelse viser sig som et undersøisk stenrev, Sjællands rev, der strækker sig ca. 8 km ud i havet mod nv. og afsluttes med et fyr. Bortset fra et par mindre plantager er so. skovløst.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 1661 ha. Befolkning 7/11 1950: 1223 indb. fordelt på 367 husstande. (1801: 360, 1850: 571, 1901: 897, 1930: 1274). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 732 levede af landbrug, 302 af håndværk og industri, 80 af handel og omsætning, 52 af transportvirksomhed, 31 af administration og liberale erhverv og 76 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet (o. 1370 Odden) byerne: Overby (o. 1370 Øfræby; u. 1793) m. kirke, præstegd., skole, sognebibl. (1944; 650 bd.), ml. (sommerbeboelse), sparekassefilial og badestrand med Dansk Tunghøreforenings feriehus; midt i sognet ligger forsamlingshus, alderdomshjem (opf. 1952–53, 14 pl.) med kommunekontor, andelsmejeri og posteksp.; Yderby (o. 1370 Vtræby, 1480 Offræ Yterby og Ytheræ Ytherby; u. 1792) med skole, ml. og sparekassefilial; Odden Havn og Parcelby – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 450 indb. fordelt på 148 husstande – med vandværk, toldkontor, redningsstat., sømandshjem, fiskerøgeri og minkfarm; fra havnen (anl. 1907–08) drives et betydeligt fiskeri, og der udskibes sten og grus. – Saml. af gde og hse: Yderby Lyng med sommerhusbebyggelse, store skærvelejer med skærvefabrik og badestrand på sydkysten; Gniben med marinens skydeskole og Søllerød kommunes sommerlejr; Vestervang; Østervang; Overby Lyng m. badestrand.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
O. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa.kr. som Rørvig so. og udgør 2. udskrivningskr., 11. lægd. So. har sessionssted i Nykøbing.
Kirken er en unggotisk teglstensbygn. fra 1300t., hvoraf kun skibet er bevaret. Dette har midt i hver langmur et bredt spidsbuevindue, indefter smiget, udefter falset (Mackeprang. L. 133), begge tilmuret ved overhvælvingen i 1400t. Sengotiske tilbygn. er våbenhus i s. m. fladt loft, tårn i v. samt kapel og hvælvet sakristi i n., alle af tegl med nogen anvendelse af kampesten. I første halvdel af 1800t. erstattedes det opr. kor med et noget længere, der har fladt, gipset loft. Kirken står rødkalket. Kgd. hegnes i s., ø. og n. af middelald. mure m. gotisk køreport og låge samt en mindre, fladrundbuet låge fra 1600t. 1897 fremdroges nogle dårligt bev. efterreformatoriske kalkmalerier, bl.a. af en lutheransk altergang, som alle atter blev dækket. – Enkel alterbordsforside o. 1630. Altertavlen fra 1638 i højrenæssance m. bruskbarokke enkeltheder har korsfæstelsesrelief samt Claus Daas og Ingeborg Parsbergs våben. Alterkalk 1736, sengotisk sygekalk o. 1550. Sengotiske stager. Plump granitfont, mul. romansk. Unggotisk korbuekrucifiks o. 1350, ophængt i tårnrummet. Over korbuen krucifiks fra 1800t. Simpel prædikestol fra 1821 m. himmel fra o. 1600. I kirken er 1914 ophængt en model af orlogsskibet »Prins Christian Frederik«, skænket af Sølieutenantselsk. To klokker: 1) 1400t. (Uldall 136); 2) 1599 af Borchard Gellgether m. Arild Huitfeldts våben. – Ved korbuen epitaf over Anna Helene Trochmann, † 1759, g.m. præsten Hans Thonebye i Nykøbing. Tavle med navnene på de faldne fra linieskibet »Prins Christian Frederik« ophængt 1918 af Sølieutenantselsk. På kgd. et af kapt. L. Fribert til Anneberggård († 1814) s. 545 bekostet mindesmærke (sandstenssøjle m. marmorhjelm) over de faldne fra »Prins Christian Frederik« 22/3 1808 m. Grundtvigs kendte mindevers: »De Snækker mødtes i Kvæld paa Hav« (Poetiske Skr. I. 1880. 160f.), istandsat 1879 af marineministeriet. På de faldnes fællesgrav (m.bl.a. Peter Willemoes) en 1883 af Sølieutenantselsk. ml. to kuglepyramider opstillet poleret granitsten. N. F. S. Grundtvigs fader Johan Grundtvig, var præst her 1766–76, men er begr. i Udby, Præstø amt; endv. tre eng. flyvere, nedskudt 1944 (mindesten 1946).
Erik Horskjær redaktør
På Kapelbakken ml. Yderby og Overby synes der at have ligget en kirke. Der er fundet grundsten fra en bygn. og skeletter.
Mod stranden ved Overby ligger en banke kaldet Borrehoved. Om en eventuel befæstning af dette sted vides dog intet.
Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag.
Fredede oldtidsminder: Den anselige, men noget forgravede høj Rævehøj nær Gniben. – Sløjfet: 11 høje, hvoraf enkelte har indeholdt bronzealders grave. – På Yderby Lyng er fundet en betydelig boplads fra ertebøllekulturen. Fra Overby Lyng stammer en betydelig skat af sølvmønter, i alt 83, hvoraf 6 eng. (fra Knud den Store), resten ty.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Odden præstegård er over 200 år gl. (Odsherred. 1929. 12).
Mindesten for de faldne fra »Prins Christian Frederik« på strandklinten ø.f. havnen 1933.
Litt.: C. F. Nielsen. Biogr. Efterretn. om Gejstligheden og Lærerstanden i Oddens Pastorat tilligemed en stat.-topogr. Beskrivelse af Oddens Sogn. 1878; jf. Hist. Tidsskr. 5. rk. II. 396–401. Odsherred. 1936. 5–7, 17–18. Det skønne Odsherred. 1946. 35–38; 1948. 21–22.