Ørum sogn

(Værum-Ø.-kom.) omgives af en enklave af Værum, Haslund, Værum, Vissing og Laurbjerg so. samt Viborg a. (Langå og Grensten so. i Middelsom hrd.). Grænsen til Viborg a. følger Gudenåens senglaciale dal, der i stenalderen invaderedes af havet i sit nedre løb. Høje, delvis skovklædte bakkeskråninger (Bjergskov bakker) skiller den brede ådal fra morænelandet i so.s indre, der fremtræder som bølgede bakkekupler, hvis højeste top Lysnet (131 m, trig.stat.) ligger på grænsen til Vissing so. Heromkr. skinner undergrundens rødlige, plastiske ler frem i bakkesiderne.

Areal i alt 1961: 1845 ha. Befolkning 26/9 1960: 583 indb. fordelt på 177 husstande (1801: 441, 1850: 524, 1901: 644, 1930: 642, 1955: 574).

I so. Ørum kirke (1355 Ørum); byerne: Væth (1342 Wætæ; u. 1784) m. skole (opf. 1884) og forsamlingshus; Jebjerg (1342 Ebyærgh; u. 1783–84) m. Ørum skole (so.s gl. skoler nedlægges, når Værum-Ørum kom.s centralskole i Jebjerg er fuldført 1963), so.bibl. (i skolen, flyttes 1963 til den ny skole; opret. 1908; 1580 bd.), forskole (opf. 1903), Ørum Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1875, 31/3 1961: indskud 1,6 mill. kr., reserver 116.000 kr.), forsamlingshus og sportspl. (anl. ved centralskolen). – Saml. af gde og hse: Frisenvold Mark. – Gårde: hovedgd. Christianslund (25,4 tdr. hartk., 153 ha, hvoraf 33 skov; ejdv. 615, grv. 333); hovedgd. Frisenvold (1683 Frisenvold), udstykket; Ørumgd. (15,2 tdr. hartk., 68 ha; ejdv. 359, grv. 155); Lundbjerg (11,6 tdr. hartk., 141 ha, hvoraf 37 skov; ejdv. 400, grv. 182); St. Lundgd. (12,1 tdr. hartk., 75 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 382, grv. 163) (forsøgsgd.); Ll. Lundgd.; Ullitsgd.; St. Tvillingborg; Ll. Tvillingborg; Frisenvold Laksegd.

Ø. so., der sa. m. Værum so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Støvring s. 796 og Galten hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Haslund so. So. udgør 4. udskrivningskr., 380. lægd og har sessionssted i Randers.

Den højtliggende kirke, vistnok indv. til Skt. Morten, består af kor og skib, underdelen af et v.tårn, nyere rytterspir over v.gavlen samt et våbenhus ved s.siden. Kor og skib er fra romansk tid af granitkvadre på sokkel m. skråkant. I korgavlen er bev. et romansk vindue, udv. i lysningen. Kirken har to romanske søjleportaler; den ndr., som er stærkt forvitret (mul. efter en brand), er tilmuret og sidder påfaldende langt mod ø.; den sdr. har kapitæler m. udhuggede fugle og stærkt profilerede bueslag, som i Ørum, Sønderlyng hrd. (Mackeprang.JG. 83f.). På en kvader i skibets s.mur er udhugget et mandshoved samt en indridset figur m. en økse (Aarb. 1896. 282). I den sen. middelalder indbyggedes en hvælving i koret, mens skibet har bjælkeloft; endv. tilbyggedes et tårn og et våbenhus, begge af munkesten. Tårn m. spir blev nedbrudt 1818 i højde m. skibet, og den tilbageværende del forenedes m. dette. Ved en rest. 1891–92 (arkt. V. Ahlmann) blev der bl.a. opf. en tagrytter over v.gavlen. I det indre fandtes 1891 nogle kalkmalerier på triumfvæggen (overhvidtede) og i korhvælvingen (spinkle ribbedek.). Altertavlen, som blev rest. 1866, er en fløjtavle fra middelalderens slutn. og har i midtskabet fremstillinger af Gud Fader m. Kristus, Jomfru Maria, Skt. Morten samt på fløjene apostlene. Romansk granitfont m. glat kumme. Prædikestolen fra o. 1665 er i slægt m. Hadbjergmesterens arbejder og har i felterne fremstillinger af Kristus og evangelisterne, indrammet af bølgelister m. de respektive symboler på gesimskonsollerne. Af stoleværket er bev. et par høje stolegavle, formentlig fra herskabsstole, samt ved s.døren panelværk, alt fra o. 1600. Lysekroner skænket 1926 og 1932. Mindetavler over Jacob Mathiesen Meier, † 1730 på Frisenvold, og, fra o. sa. tid, over Knud Sørensen Mammen. En klokke, der opr. var skænket til Viborg Gråbrødre kirke 1638, er 1939 omstøbt. Flere gl. gravsten er bev., i våbenhuset bl.a. en sten over Chr. Madsen, † 1650(?), og ved kgd.slågen en sten over Mette Christensdatter i Væth, † 1626, og Jens Tamesen i Væth, † 1641.

På kgd. er bl.a. begr. gdr., stænderdeputeret Peder Knudstrup, † 1858.

Tordrup skødede hr. Stig Andersen (Hvide) 1342 sa. m. gods i Væth og Jebjerg m.m. til sin broder Uffe Andersen (Hvide) († 1350). Dennes søn hr. Anders Uffesen solgte 1374–75 T. til Valdemar Atterdag, men beholdt efter kongens død alligevel gden til sin død 1404. Svigersønnen hr. Svend Udsen skødede straks sin hustrus part af T. til hr. Peder Nielsen Gyldenstierne til Ågd., men måtte 1406 tilbagekalde skødet og m. sin hustru og svogeren Stig Andersen (Hvide) overdrage gden til dronn. Margrethe, der s.å. afkøbte Zacheus Myre hans part i T. 1419–29 nævnes hr. Peder Lykke som kongens høvedsmand på T. 1501–44 havde rigshofm. Mogens Gøye T. i pant tillige m. Galten, Houlbjerg og Gjerlev hrdr.; sønnen Albert Gøye overtog pantet, men 1548 blev Hans Stygge forlenet m. T.; 1573 forlenedes Jørgen Skram til Tjele m. T., og derefter forenedes lenet m. Dronningborg len (Aage Brask. T. og Marsk Stigs Slægt. 1953). Kongen skødede 1661 Tordrup ladegd. (69 tdr. hartk., delt i 3 gde) med Laksegd., birkeret og gods, i alt 858 tdr. hartk., for 43.266 rdl. til gehejmeråd Mogens Friis (af Vadskærgd.) († 1675), der fik tilladelse til at oprette den til sædegd. 1664 fik godset en hovedbygn. og navnet Frisenvold, og 6/4 1672 oprettedes det til baroni, der dog nedlagdes igen 1683, da hans enke Anne Marie v. Offenberg på sin søns vegne p.gr.af gæld måtte afstå F. til kongen. Denne mageskiftede 1684 F. samt Løjstrup (30 1/2 tdr. hartk.), tiender (286) og gods (674) til storkansler grev Conrad Reventlow († 1708), som 1703 skødede F. (86, 188 og 532 tdr. hartk.) m. Løjstrup og Kalø til sin svigerdatter Benedicte Margrethe Brockdorff, der m. sin ægtefælle grev Christian Ditlev Reventlow 1731 af F., Løjstrup og Kalø oprettede et stamhus på i alt 2049 tdr. hartk. Dette tilfaldt 1738 sønnen gehejmeråd grev Conrad Ditlev Reventlow († 1750), der 1744 lagde Brusgd. under det, derpå sønnen grev Christian Ditlev Reventlow († 1759), hans datter Juliane Frederikke Christiane Reventlow († 1793), g. m. preussisk statskansler Carl August v. Hardenberg († 1822), og deres søn fyrst Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow († 1840), der tiltrådte stamhuset efter moderens død, men 1798 if. kgl. bevilling afhændede F. til forp. Andreas Strøver († 1829), som straks udparcellerede gden (se ndf., approberet 1809) og 1809 (skøde 1813) solgte hpcl. (25 tdr. hartk.) for 41.000 rdl. til kapt. D. G. Kelp, efter hvis død 1836 enken solgte den ved auktion til H. Chr. Øckenholt. 1850 tilhørte den (22 tdr. hartk.) krigsass. Adolf Hein, derefter H. R. Lundbye, der 1853 solgte den til S. F. J. Preetzmann († 1873); hans enke C. T. M. Flor solgte den 1887 for 110.000 kr. til hofjægerm. s. 797 T. F. A. Honnens de Lichtenberg, hvis svigersøn jægerm. S. F. J. Preetzmann overtog den 1888 og 1924 solgte avlsbygn. m. 127 ha for ca. 300.000 kr. til et konsortium, der udstykkede jorden til 20 statshusmandsbrug. Hovedbygn. ejes nu af ing. O. Aagaard. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Th. Søegaard. Bøndernes Kaar paa F., Løjstrup og Kollerup Gods 1670–1702, JySaml. 3. Rk. II. 1899–1900. 26–50. Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 15–20. Kr. Pedersen. Klage over Hoveriet til Friisenvold, AarbViborg. 1941. 146–57.

Hovedbygn. (fredet i kl. B), som menes opf. i beg. af 1800t. og er rest. 1888, er i bindingsværk i ét stokv. og m. en trekantgavl over indgangen. Den ældre hovedbygn., som Pont.Atlas kalder »maadelig«, var opf. 1664 af Mogens Friis.

Frisenvold Laksegård eksisterede allr. 1661. Efter Frisenvolds udstykning ejedes fiskerigden af C. E. Gulev, som 1820 solgte den for 20.000 rbdl. sølv til apoteker Christoffer Faith († 1853), hvis søn G. C. Faith 1879 solgte den for 112.000 kr. til sin svigersøn, exam. jur. S. Ostenfeld, der 1898 solgte den for 153.978 kr. til staten, der indtil 1914 benyttede den som forsøgsstation og derefter bortforpagtede den. Gdens eneret på fiskeri ophævedes 1900.

Christianslund (20 tdr. hartk.), en parcel af Frisenvold, solgte Andreas Strøver 1798 ved auktion for 11.010 rdl. til ritm., baron Verner Rosenkrantz († 1823). Ved auktion efter ham 1824 købtes den (skøde 1831) for ca. 22.100 rbdl. sølv af broderen baron Holger Rosenkrantz, som 1831 skødede den for 10.000 rbdl. sølv og 5000 rbdl. sedler til forp., prok. Laurids Ostenfeld († 1856). Ved auktion 1858 købtes den for 58.600 rdl. af Carl Wilhelm August Christensen, som 1876 afhændede den (22 tdr. hartk.) for 240.000 kr. til hofjægerm. grev Christian B. Reventlow († 1922), der 1896 solgte den for 175.000 kr. til hofjægerm. Adam Løvenskjold († 1915). Fra 1910 tilhørte den Rudolf Heilmann († 1911), derpå 1912 (195.000 kr.) hestehdlr. Søren Blach, og 1920 (550.000 kr.) C. L. G. Stapel. 1933 overtoges C. af Jydsk Landhypothekforening, s. 798 der s.å. solgte den til R. A. Jørgensen, der 1934 solgte den til ekspeditionssekr., cand. jur. Aage Brask for 300.000 kr.; 1962 overdrog han C. til brodersønnen Svend Åge Brask.

Litt.: DStørreGde. I. 286–88. Aage Brask i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 21–25.

Hovedbygn., der er opf. af Laurids Ostenfeld 1835, er et langt, grundmuret hus i én etage, hvis gennemgående gavlkvist 1881 udv. af grev Christian Reventlow, således at der her er opstået et selvstændigt midthus i to etager m. fuldt afvalmet tag.

Ørumgård (13 tdr. hartk.), en parcel af Frisenvold, solgte Andreas Dyhr, tidl. til Tustrup, 1800 for 7000 rdl. til sin svigersøn H. Andersen, og den tilhørte derefter enken Joh. Marie Dyhr og stedsønnen J. Dupont, som 1832 solgte den (16 tdr. hartk.) til L. S. Buus († 1879), hvis søn J. A. Buus 1897 solgte den (18 tdr. hartk.) for 110.000 kr. til hofjægerm. Adam Løvenskjold til Christianslund. 1910 solgte han den til landvæsenskommissær J. Blach, hvis søn Frode Blach 1928 solgte den til Chr. Krøyer, hvis søn H. Krøyer overtog gden 1960.

Litt.: DStørreGde. I. 290–91.

Lundbjerg, en mindre parcel af Frisenvold, beholdt Andreas Strøver selv. Bl. de flg. ejere var amtstuefuldm. J. T. Jensen († 1870), Rasmus Faurschou († 1861), fra 1861 løjtn. O. C. H. Müller. 1898 solgte gross. Klamke L. (12 tdr. hartk.) for 68.000 kr. til fabr. Sophus A. V. Houmann. 1906 købte Jacobsen den og solgte den 1918 for 236.000 kr. til Boel. 1923 solgte J. C. Fjelde den for 220.000 kr. til L. L. Schack Eyber. 1926 købtes gden af P. Christensen, hvis søn Svend Christensen overtog den 1953.

Litt.: DStørreGde. I. 288–89.

I so. lå landsbyerne Ørum (1355 Ørum) og Tordrup (1374 Thortherp, Thordorp) m. hovedgden Tordrup, sen. Frisenvold, se ovf. Endv. bebyggelsen Nitten (*1476 Nittenn gaarde) ved Jebjerg og gden Solgård (1406 Soolgardh) i Væth.

Frisenvold birk. 25/9 1661 fik Mogens Friis frit birk til Torupgård, hvorunder han måtte lægge alle de gde, han ejede el. måtte erhverve i Galten hrd. samt det gods i Velling og Skjern birker, som han fik ved sa. lejligh. 1/8 1684 blev birkeretten til Frisenvold bekræftet for Conrad Reventlow. If. bevilling af 16/2 1798 skulle birkeretten tilfalde kongen, og 13/10 1819 indgik birket under Nørhald, Støvring og Galten hrdr. m. undtagelse af det gods, der ligger i andre hrdr.

23/4 1687 blev tingstedet flyttet til »det gl. gårdsted, hvor Torup ladegd. tilforne stod«.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 286f.

En hellig kilde har været ved foden af en bakke sv.f. Væth (Schmidt.DH. 143).

På en lille forhøjning ude i engen ml. Frisenvold og Laksegården, ca. 120 × 120 m, har Tordrup slot ligget. En undersøgelse, foretaget af Randers Museum 1946, afdækkede en middelald. bageovn; men i øvrigt fandtes kun svage bygningsrester. Tidl. er der på stedet fundet murbrokker, pæleender og egetømmer (P. v. Spreckelsen. Udgravningen af Ruinen T. Slot, AarbRanders. 1947. 115–20).

Skove: N. i so. Lundbjerg skov, 37 ha, hvoraf 28 ha er anl. som plantage 1894. Ejendommen tilh. propr. Svend Christensen, Lundbjerg. Christianslund skov, 33 ha, hvoraf bøg 20, andet løvtræ 10 og nåletræ 3 ha, tilh. godsejer Sv. Å. Brask, Christianslund.

Fredede oldtidsminder: En ret stor høj på Lundbjerg. – Sløjfet el. ødelagt: 6 høje. – I Væth enge er fundet en svær kronehalsring fra keltisk jernalder. Fra Jebjerg kendes ældre romersk jernalders grave.

Ved Christianslund fandtes 1831 en runesten, som sen. er sprængt og forsv.; indskr., hvoraf flere har taget afskrift, inden stenen forsvandt, synes at have lydt: Ønd (?) og B – – og Tole og Thorger (?) ialus gjorde disse kumler efter Krog (eller Kvig) – – s søn, en meget velbyrdig thegn (DRun. 142–44).

Litt.: P. Christensen. Skoleholderenken Ellen Madsdatters Begravelse og Efterladenskaber, AarbRanders. 1910. 70–79.