Resen sogn

(R.-Humlum kom.) omgives af Humlum so., Hjerm hrd. (Ølby og Fovsing so.), Gudum so. samt Nissum bredning. Grænsen til Hjerm hrd. dannes delvis af den anselige, vanddækkede tunneldal Kilen (1638 Kiil), der repræsenterer en af de veje, ad hvilke smeltevandet fra n. strømmede frem til isranden ved dalens sv.spids nær det smukke parti omkr. Kærgård vandml. I øvrigt er terrænet mod ø. ret jævnt bakket, men v.f. det nu delvis afvandede Resen kær (en havbugt fra stenalderen) ligger der et mere toppet landskab, oversået m. hatformede bakker (Madehøje 54 m). Helt mod n., ud mod Limfjorden, ligger de smukke Toftum Bjerge m. stejle skrænter mod fjorden, et besøgt udflugtssted m. sommerhusbebyggelse (bill. s. 31). Af skovbevoksning findes dels Resenborg krat på nv.siden af Kilen og dels Klosterhede plantage. Gennem so. går den gl. landevej Struer-Lemvig over Nr. Nissum og en nyere ml. de sa. byer gennem Resenstad og forbi Gudum kirke. Endv. længst i sø. jernbanen Struer-Thisted over Oddesund.

Areal i alt 1962: 2537 ha. Befolkning 26/9 1960: 890 indb. fordelt på 237 husstande (1801: 423, 1850: 574, 1901: 771, 1930: 947, 1955: 892).

I sognet Resen kirke (1330–48 Rysen, 1492 Ressen; so. u. 1798) og byen Resenstad m. centralskole (opf. 1962–63, arkt. P. Hempel), missionshus (opf. 1904), alderdomshjem (opf. 1908), Vestjysk Plastic Industri, sportsplads og telf.central (Resen). – Saml. af gde og hse: Toftum (1614 Østertofftum, 1688 Toftum); Toftum Bjerge m. sommerrestauration og en del sommerhuse; Kokkolm (*1467 Kockholm, 1510 Kocholm); Makholm (1552 Mocholm, 1560 Mackholm); Heden; Ellebæk (1599 Ellerbech, 1688 Store Elbech, Lille Ellebech); Bækhuse; L. Humlum (1552 Lidle Humlum); Knarbjerg (1552 Knarbierg) m. gartneri og to minkfarme. – Gårde: Mattrup (1614 Mattrup); Kærgårdsig (1664 Kierchgaard, 1688 Kiergaardssig); Hyldtoft (1683 Hylletoft); Pilgd. (1595 Pillgaardt); Bonnesig; Dalgd. (* 1503 Dalgaard); Havgd. (1614 Haugaard); Ø. og V. Damgd. (1614 Damgaard); Bjergegd. (1552 Bieriggaardt); Bæk (*1508 Bech); Mø (1664 Møe); St. Hedegd. (1587 Hedegaard, 1638 Stor Hiegaard); Esthave (1664 Esthoffue); Rotborg; Marslund (1578 Morslund, 1614 Marszlund); Langergd. (*1514 Lungergaard, 1664 Langergaard); Frisenborg; Resenborg; Resenby (1614 Reesenbye); Østersgd.; Kikkenborg; Drosvad (1614 Drøszwad, 1664 Droszuod); Ørgd. (1614 Ørgaard); Mosegd. (indtil 1905 præstegd.).

R. so., der sa. m. Humlum so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Vandfuld og Skodborg hrdr.s provsti, Viborg stift, hører under 91. retskr. (Struer) og har tingsted i Struer, under 61. politikr. (Holstebro), men i øvrigt under de sa. kr. som Nørlem so. So. udgør 5. udskrivningskr., III. udskrivningsområde, 212. lægd og har sessionssted i Struer.

Kirken, består af romansk kor og skib m. hovedsagelig sengotisk våbenhus mod n., gravkapel fra beg. af 1700t. ved s.siden og tårn mod v. fra 1792. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på dobbeltsokkel, karnis over skråkant. Af opr. enkeltheder ses den retkantede s.dør tilmuret m. indsat nyt vindue, der har ophugget monolitoverligger, og den ligeledes retkantede, vistnok udvidede n.dør i brug. Indvendig står den runde korbue af kvadre m. karnissokkel og omløbende, hulkantprofilerede kragsten. Skibet har bjælkeloft, koret et sengotisk krydshvælv, der er indbygget i væggene. Våbenhuset er, sandsynligvis i sengotisk tid, bygget af granitkvadre, men gavlen, m. falset, fladrundbuet dør, har en kamtakgavl af mursten fra 1887 m. misforstået efterligning af en gotisk blændingsdekoration. Gravkapellet ved s.siden blev i beg. af 1700t. opført af Jens Wandborg, men 1848 afkortedes det og fik ny gavl m. afvalmet tag, samtidig med at kisterne blev begr. og rummet inddraget i kirkerummet. Det meget pyntelige, spinkle tårn er rejst 1792 af sgpr. Chr. Rosenberg og hustru. Det er bygget af mørkerøde mursten m. hjørnelisener og høj, rundbuet åbning mod v. I de rundbuede glamhullers vederlagshøjde er der en båndgesims m. trekantede »nedhæng« og små pilastre, der ligesom gesims og slutsten er hvidkalkede. Det blytækte pyramidespir har opskalk. Et tidl. nedbrudt †tårn siges at have været rundt. Et †sakristi ved korets n.side er uvist hvornår nedbrudt, men fundamenter er iagttaget 1960 under en hovedreparation ved arkt. Poul Hansen, Thisted. – På det kvadermurede alterbord står en kultiveret snedkret altertavle i renæssance fra o. 1600 m. malet korsfæstelse i storfeltet omgivet af delvis fornyede skriftsteder; den er omhyggeligt istandsat 1918–20. Små messingstager fra midten af 1500t. Lukket præstestol, sikkert af sa. hånd som prædikestolen i jævn nyklassicisme fra o. 1800, mul. samtidig m. tårnet. Godt, sengotisk korbuekrucifiks o. 1520, overstrøget m. glinsende egetræsmaling. Glat, helt ophugget granitfont på ny fod. Den gl., trapezformede fod står i våbenhuset. En låge til et stolestade bærer årst. 1770. Et par figurer, en siddende Maria fra 1300t. og en sengotisk apostel, er nu i Struer Mus. – I den tilmurede dør til tårnet er indsat en gravsten over sgpr. Poul Hansen, † 1600, biskop Hans Resens fader, og forneden i det åbne tårnrum sten over sgpr. J. Chr. Rosenberg, † 1812, og over hans hustru madam G. Al. Rosenberg, † 1823, begge i forsinket rokoko. I kirkegårdens dige portalbygn. m. rundbuet, falset køreport og låge.

Kokholm har været en hovedgd., hvortil Ejler Juel skrev sig 1467. Ejler Juels enke Kirstine Steenfeld, datter af Christen S., nævnes i K. 1493, 1499 og 1510. 1532 og 1539 tilhørte K. s. 217 deres sønnesøn Bertel Juel, hvis enke Johanne Skram ægtede Jens Christensen Grøn til Ulsund, der 1546 og 1552 nævnes til K., som synes at være kommet til Johanne Skrams broder Hartvig Skram til Dejbjerglund, hvis datter Anne (el. Mette) Skram bragte den til sin mand Peder Skram til Strandbjerggd. († 1613), som efter hendes død fik livsbrev på den af hendes brødre Jakob Skram til Fruergd., Anders Skram til Dejbjerglund og hendes svoger Chr. Krag til Glomstrup. 1636 var den beboet af bønder og blev af Erik Krabbe til Strandbjerggd. pantsat til Gunde Lange. 1686 var den en bondegd. (18 tdr. hartk.) under Kabbel, 1770 2 gde à 7 tdr. hartk. under Avsumgd.

1537 nævnes Jep Kinde i Makholm, der endnu 1596 var en selvejergd. 1561 nævnes Anders Lauridsen til Toftum.

Til Langegård (i Resen so.?) nævnes 1606 fru Anne Lykke, enke efter Ludvig Munk til Kvistrup.

På Bæk boede 1711 fru Anne Dyre, tidl. til Tvis kloster.

I et hus på Resen præstegd.s grund døde 1735 fru Sophie Krabbe, enke efter Claus Linderot til Sodborg.

I Mosen ca. 300 m. nø.f. Nr. Kokholm ligger det gl. Kokholms udjævnede Voldsted, der 1919 undersøgtes af Nationalmuseet. Voldstedet har bestaaet af en lav, nærmest kvadratisk Banke, ca. 25 × 25 m, omgivet af 5–8 m brede Grave. Paa Banken, hvis Rand var sikret med Pælesætning, fandtes Rester af et lille Bygningskompleks af Bindingsværk el. Bulhuskonstruktion (ca. 15 × 17 m), bestaaende af en el. to Længer. Husenes Stolper hvilede paa Fodtømmer, der var tappet ind i Toppen af nedrammede Pæle. Borgen synes ødelagt ved Brand. Der gjordes ikke Fund, som kunde støtte en nøjere Datering af Anlægget.

Skove: Mod sv. på Resen hede en plantage (173 ha) under Klosterhedens statsskovdistr. (jf. Gudum so. s. 212) m. nogle af distriktets bedste bevoksninger. Andre småplantager er i privat besiddelse, således en 1903 anl. plantage på 25 ha, der tilh. eksportør I. C. Lundgaard, Søndergård. I den lille Toftum plantage findes et mindesmærke for Stavnsbåndets løsning.

I so. lå tidl. gdene Busgd. (1664 Budzgaard), Sønderhede og Sand, forsv. i 1900t., samt møllen Langergårdsmølle (1664 Lanngergaardz Mølle, 1688 Langegaards øde Mølle). Engborg hed tidl. Rotborg (1614 Rottberg).

Fredede oldtidsminder: 54 høje. En del af disse, bl.a. en stor høj, der hører til gruppen Kobbelhøje og en større høj nær v.skellet, hører til den store højrække langs oldtidsvejen, der fra overgangsstedet ved bunden af Kilen går mod nv. ind i Gudum so. Andre høje danner grupper længere mod n. i sognet, således Rishøje og Madehøje mod nv. og Brændhøje og Trehøje mod sø. Anselige er Skelhøj i L. Humlum og en høj nv.f. Ellebæk. – Sløjfet el. ødelagt: 97 høje.

I R. so. fødtes 1561 biskop Hans Poulsen Resen.