Skælskør

Skælskør by ligger i Skælskør købstadskommune med forstadsbebyggelser i Eggeslevmagle kom., begge i Vester Flakkebjerg hrd. Byen ligger under 55° 15’ 16,33” n.br. og 11° 17’ 17” ø.l., beregnet for kirkens vestgavl (1° 17’ 23,11” v.l. fra Kbh.). Afstanden er ad landevejen 18 km til Slagelse, til Korsør 16 km og til Næstved 32 km.

S. ligger 0–12 m o.h. i et bakkeland, der v.f. byen når 27 m i Møllebakken.

Byen består af en østl. og en vestl. bydel, som adskilles ved det smalle løb ml. Skælskør nor n.f. byen og Skælskør Inderfjord s.f. byen. Ud mod denne sidste ligger den lille havn. De to bydele forbindes med en kun 9,5 m lang bro. Lige ved broen ligger bycentret Nytorv i den østl. bydel, og herfra fører Algade med sammenbyggede husrækker ud mod de nyere villakvarterer omkr. den gl banegård mod s.. og langs landevejene mod Næstved og Sorø mod ø. og nø. I den vestl. bydel ligger byens kirke, og ved Skælskør nor nv.f. byen gigtsanatoriet og den lille Skælskør Lystskov. V. og sv. f. byen i det 1/4 1922 indlemmede S. landdistrikt ligger udstrakte frugtplantager og civiletaternes ferieby Kobæk Strand (18 bygn., opret. 1913, opr. arkt. H. C. Andersen) ud mod Store Bælt.

Det vigtigste trafik- og forretningsstrøg er Algade og dens vestl. fortsættelse Vestergade, hvor der nu findes bygninger i flere etager. Uden for hovedgaderne findes nogen lavere og ældre bebyggelse, men i det hele er der ikke bevaret mange bygninger fra ældre tid.

S. har i vor tid kun ringe betydning som havneby, og den industrielle udvikling har ikke formået at præge den i sa. omfang som de omgivende købstæder. S. er først og fremmest en oplandsby for den sydvestligste del af Sorø amt. Trafikalt har S. i jernbanernes epoke stået i skyggen af amtets andre købstæder, da den kun ved en nu nedlagt stikbane til Dalmose stod i forb. m. det øvr. sjællandske jernbanenet.

Skælskør kommunes samlede areal var 1950: 564 ha og den samlede længde af gader 1953 12,4 km.

Af arealet var 1951 307 ha landbrugsareal, 76 ha gartnerier og frugtplantager, 14 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 67 ha bebygget grund og gårdsplads, 41 ha private haver, 15 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 19 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 6 ha tørvemoser, 17 ha heder, klitter, sumpe olgn., 2 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtlige ejd. i kom. 19,7 mill. kr., deraf grundværdi 4,4 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes s. 707 alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1/1 1954 39 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Kirken (viet Skt. Nicolaus) består af romansk apsis, kor og skib, hvortil i gotisk tid er føjet et våbenhus i s., sakristi og kapel i n., samt et tårn med to sidekapeller i v. De romanske bygningsdele er opf. i beg. af 1200t. af rå og kløvet kamp iblandet teglsten, skibets n.side og v.gavlen helt af munkesten. Grundplanen er ejendommelig ved, at kor og skib har sa. bredde og højde. Skibets s.dør er ændret 1854, mens n.døren, hvis form er ukendt, er tilmuret allr. i gotisk tid. Romanske vinduer er bev. i apsis og kor, dog udvidet i lysningen; urørte er kun korets (tilmurede) n.vinduer, som udvendig skjules af sakristitaget. Af skibets gl. vinduer s. 708 ses to i n.siden og to i v.gavlen (alle tilmurede). Et lidt yngre sæt vinduer har siddet noget lavere af hensyn til de da indbyggede hvælvinger. I korets gavltop tre højblændinger med mønstermuret bund. V.gavlen har over de romanske vinduer en korsblænding ml. to slanke rundbuede blændinger indrammet af et savskifte forneden og stigende rundbuefriser langs gavlkammene. I en granitkvader i korets sø.hjørne er indhugget et cirkelkors, »Skælskørs vartegn«, som skal forestille »en stiv sjællandsk alen og et gammelt skæppemål«. Indvendig er en triumfmur tidligt nedbrudt, og i slutn. af 1200t. er koret blevet overspændt med en stor krydshvælving, mens skibet af fire piller er blevet delt på langs i to skibe, hvert med fire krydshvælv. De gotiske tilbygninger er alle af munkesten. Sakristiet på korets n.side har pulttag i forlængelse af kortaget og »halve« blændingsgavle i ø. og v. Dobbeltkapellet på skibets n.side benævnes »Omøs og Agersøs kirke«, idet det har været benyttet af menighederne på de to øer, som først fik egne kirker sidst i 1500t. Kapellet har mod n. to kamtakkede blændingsgavle, og rummene som dækkes af to krydshvælv, er forbundet indbyrdes og med skibet af spidsbuede arkader (nu delvis tilmurede). Våbenhuset på skibets s.side er stærkt moderniseret. Det spinkle v.tårn og to tilh. sidekapeller dækker hele skibets v.gavl. Nederste stokv. har store, spidsbuede blændinger til de tre frie sider. Tårnet har tidl. haft spir, men har nu saddeltag m. blændingsgavle i ø. og v. Ved en hovedrestaurering 1854 blev apsiden og hele kirkens s.side dækket af cementpuds, der maledes som murværk.

Der er fundet spor af kalkmalerier fra tre perioder, romanske på apsisbuen, unggotiske på korhvælvet og sengotiske på skibets hvælv.

På alteret en trefløjet, gotisk altertavle fra o. 1475 (korsfæstelsen og de 12 apostle) i nygotisk ramme fra 1849. Fra en sidealtertavle stammer formentlig en figur forestillende Maria med barnet (0. 1475). Sengotiske alterstager. Korbuekrucifiks fra o. 1500. Unggotisk, gotlandsk kalkstensfont med spidse trekløverarkader på kummen (Mackeprang. D. 388). Dåbsfad af Nürnbergarbejde fra o. 1550. Over fonten hænger en udskåret himmel fra 1700t. Prædikestol i senrenæssance med reliefskårne scener fra Jesu liv, påbeg. 1630 i Antvorskov-lensmanden Ernst Normans tid og fuldført 1631 under efterfølgeren Wenzel Rotkirk; egetræsmalet. Stolestader fra 1854. I koret tre gotiske korstole, hvoraf den ene tidl. bar en indskr. fra 1503. Dørfløjen ml. kor og sakristi er fra o. 1500. To lysekroner fra henh. o. 1625 og 1702. Urværk fra 1770. To middelald. klokker, den ene fra 1516, støbt af Johannes Fastenowe, den anden støbt af Lavrids Hansen o. 1520. En tredie klokke, »Amandus«, med fr. indskr. er støbt 1562 af Martin Heuwin.

Af kirkens gravminder fra ældre tid er mange gået tabt, deribl. fire borgmesterepitafier fra o. 1600 og epitafium over officeren Just Ebel, † 1700. Af gravsten kan nævnes: 1) Niels Hemmingsøn Paaske, † 1589 (i våbenhuset). 2) Provst Hans Jacobsen, † 1604 (i ndr. tårnkapel). 3) Rådmand Povel Hansen, † 1608 (i våbenhuset; stenen har indtil 1945 ligget på herregården Basnæs). 4) Fra 1763, over byhistorikeren, provst Peter Edvardsen Friis med en af ham selv forfattet indskr. (i apsisbuens s.side). På kgd. (nedlagt 1884) mindesmærker over provst F. L. Thanch, † 1820, og distriktskirurg og forligelseskommissær Heinrich Friederich Müller, † 1828, det sidste med marmorrelieffer af H. E. Freund. s. 709 Endv. er her begr. søofficeren Frederik Krabbe, † 1796 (stentavle i våbenhusets v.mur) og præsten og forf. Troels Smith, † 1880. – Om den tidl. kirkelade el. præstegd., sen. latinskole, ved kgd.s sv. hjørne, se s. 710.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 241–63.

Menighedshuset på Skovvej er opf. 1910.

Kirkegården, v.f. byen er anl. 1884, efter at den gl. kgd. ved kirken var nedlagt; udv. fl. gange, sidst 1953 med et areal ned mod fjorden.

Råd-, ting- og arresthuset på Gammeltorv er opf. 1895–96 (arkt. F.C.C. Hansen) i gotisk (nordtysk) stil. Hovedfaçaden er bl.a. udsmykket m. byens våben og en statue af Justitia (billedhugger Harboe). Bygn. indeholder bl.a. retslokaler, politistation og byrådssal samt arrest i sidebygn. Ved indgangen to tavler fra byens tidl. rådhuse m. årst. 1744 og 1829 (det ældste, nedrevet 1682, lå ligesom rådhuset fra 1829, nedrevet 1896, omtr. på sa. sted, rådhuset fra 1744 i Gammelgade er nu i privateje). – Administrationsbygningen på Sorøvej, tidl. anvendt som epidemisygehus for Sorø amt, blev taget i brug 1918.

Toldkammeret (ved havnen) er opf. 1886.

Skælskør Kommuneskole, ved Rådmandsvej, var opr. en privat realskole, opret. 1888, men blev 1910 overtaget af kom. Bygn. er opf. dels 1902 (arkt. Schmidt) s. 710 og dels 1911–12 (arkt. J. Strøm Tejsen). Ved skolen, der har under-, mellem- og realskole, er der foruden skoleinspektøren 14 lærere og lærerinder samt ca. 490 elever. – Teknisk Skole, Maglebyvej, er opret. 1864; bygn., der både er forenings- og skolebygn., er opf. 1887 (arkt. V. Huth) af Haandværker- og Industriforeningen (opret. 1862). Skolen har 7 lærere og ca. 60 elever. – Handelsskolen, opret. 1894, har lokaler i kommuneskolen; 4 lærere og ca. 50 elever.

Skælskør Bibliotek, opret. 1902, har lokaler Sorøgade 28. 7327 bd.

I Skælskør udkommer 4 aviser, alle aflæggere af andre dagblade: Sorø Amtstidende, Sorø Amts Dagblad, Sjællands Posten og Vestsjællands Folkeblad; de trykkes alle i Slagelse.

Kommunens sygehus og alderdomshjem, Rådmandsvej, indret. i den tidl. fattiggd. (opf. 1855), er udv. 1917 (arkt. J. Strøm Tejsen) ; sygehuset har 31 pl., alderdomshjemmet 15 pl. Det tidl. forsørgelseshjem er indret. til bol. for sygehusfunktionærer.– Andelsforeningernes gigtsanatorium, Slagelsevej, opf. 1932–33 og udv. 1937 (arkt. H. Steudel og J. Knudsen Pedersen); 132 patienter og 75 funktionærer. – Det tidl. badehotel på Kobæk strand blev 1949 købt af foreningen Hjemmenes Sygehjælp i København og anvendes nu som rekreationshjem for københavnske børn. – Rekreationshjemmet for kvinder (Rådmandsvej) ejes i fællesskab af Sorø amt og købstadkommunerne (undt. Korsør). – Vandrerherberg i »Kildehuset« ved noret.

En aldersrentebolig (22 pl.) er 1949 blevet opf. på Rådmandsvej (arkt. O. P. Hansen). – Borger- og Haandværkerstiftelsen, Maglebyvej, er opret. 1881 af et godgørenhedsselskab (10 fribol.); stiftelsen har egen bestyrelse og ejer en del legater. – Lorentz Petersens fribolig, Gammelgade, er opret. 1748 m. bol. for to enlige og bestyres af byrådet; bygn., der er 8 m lang og 6 m bred, indeholder kun to rum; den er opf. af munkesten i munkeskifte; ø.gavlen har trappekamme og blindinger, hvis stil tilh. 1. halvdel af 1500t.; bygn. har mul. været længere, idet den er afbrudt i den vestl. ende. Den har opr. været kirkelade, sen. latinskole og købtes 1740, da skolen blev nedlagt, af L. P. Over døren på s.siden har stifteren indsat en sten m. et vers om alt vedr. stiftelsen. Bygn. benyttes nu som husvildebol. – Herberget for rejsende, Heilmannsvej, er indret. i det tidl. asyl.

Gasværket, ø.f. Carl Medingsvej, blev anl. 1906, idet et privat acetylengasværk (opret. 1901) nedbrændte; udv. 1951. – Vandværket, v.f. byen på Skælskør mark, s. 711 er anl. 1904; vandforbrug pr. døgn ca. 900 m³. – Elektricitetsværket, anl. 1912 af et aktieselskab; afhændet 1950 til S. E. A. S., der herefter overtog forsyningen af elektricitet.

Brandvæsen. S. kom. har overenskomst m. Falcks redningskorps, der ejer største delen af slukningsmateriellet. Den kommunale del af korpset består af 9 mand.

Andre bygn. og institutioner: Præstegården, Gammelgade, opf. 1841; Apoteket (opret. 1805); Skjelskør Laane- og Diskontobank, Algade (opf. 1898, arkt. K. Larsen); ny bygn. under opførelse på hj. af Algade og Jernbanevej. Høve, Flakkebjerg og Gimlinge Sognes og Omegns Spare- og Laanekasse (opret. 1871; indskud 31/3 1953 5,4 mill. kr.) har hovedkontor og Sparekassen for Holsteinsborg og Omegn og Bondestandens Sparekasse filialer i byen. Hotel Skælskør i Algade og Hotel Postgaarden.

Gamle huse. Byen har endnu bevaret en del ældre bebyggelse, mest prunkløse lave huse. Denne bebyggelse i forb. m. de små smøger og byens hele beliggenhed på skråningen ned mod vandet fremkalder indtrykket af en karakteristisk sjæll. købstadsidyl. Kun et par huse har krav på at fremhæves særligt. Algade 2, hj. af Strandgade, er en statelig 12 fags rød bindingsværksbygn. i to etager fra omkr. 1600 med smukt udskårne knægte og fyldholter. Af de konsolformede knægte er de nedre prydet med kassetteværk. På fyldholterne findes s. 712 englehoveder med vinger. Om 2. stokv.s vinduer et bånd med karnis og tandsnit. Gårdsiden har gennemgående stolper gennem begge stokv. Gavlen mod Strandgade er fornyet i grundmur, ligesom nedre stokv. mod gaden er noget omdannet. (Huset rest. 1954). Fra omkr. 1670 er det noget enklere, men ret velbev. 2 etagers bindingsværkshus, Vestergade 10, der er bygget i to omgange. Det har for den østre dels vedkommende højstolper mod gården, medens de to byggeafsnit gør sig gældende imod gaden i forsk. profilerede knægte. – Hotel Skælskør ved Algade er en enkel pudset empirebygning i een etage og med gavlkvist. I gården, Algade 20, står et pakhus med »brudt« tag, opf. 1829 af G. & P. Harboe. Nytorv 1 og 3 danner ved deres to sammenbyggede lange længer fra første halvdel af 1800t. en smuk begrænsning af torvet. Den store grundmurede senempire købmandsgård, Gammeltorv 5, har ned mod fjorden et imponerende terrasseformet haveanlæg. – Om den tidl. kirkelade (latinskolen) i Gammelgade, se ovf.

Pomonabrønden på torvet blev opstillet 1946 (billedhugger Johs. Bjerg).

Statsbanestationen blev opf. 1892 samtidig med at Slagelse-Næstved- og Dalmose-Skælskørbanen blev åbnet; 1950 ophørte persontrafikken på strækningen Dalmose-Skælskør, hvorefter stationsbygn. blev ombygget til rutebilstation. Der er bl.a. rutebilforb. til Glænø, Holbæk, Korsør, Næstved, Slagelse og Sorø. Posthus og telegrafstation ligger ved siden af rutebilstat., bygn. opf. 1892 (arkt. N. P. C. Holsøe).

Havnen består i retning fra n. til s. af inderhavn, yderhavn og bådehavn. Havnen er dannet ved uddybning af fjorden til noret; dybden er i inderhavnen 3,8 m, i yderhavnen 4,6 m og i bådehavnen 2,5 m; areal ca. 6200 m²; samlet kajlængde ca. 450 m. Først i midten af 1800t. blev der taget skridt til at forbedre havnen; 1856–58 blev havnepladsen udv., og der blev anl. to moler ved indløbet til fjorden, der ved Stegehoved deles i inderfjorden og yderfjorden; sejlløbet er ca. 6 km langt; det blev først uddybet til 3,8 m, siden til 5 m. Havnen bestyres af et kommunalt havneudvalg. Fra S. er der skibsforb. til Agersø og Omø. Ved havnen er der ansat en lods, der bor ved indsejlingen til fjorden. Han lodser gennem fjorden, mod n. til Nyborg og Korsør, mod s. til Rågø sund og mod ø. til Masnedsund.

Af større industrivirksomheder skal bl.a. nævnes: Bajersk- og hvidtølsbryggeriet Sydvestsjælland, opret. 1883; 1949 navneforandring til Harboes bryggeri (35 arb.). – Skælskør og Omegns Svineslagteri (andelsselskab, opret. 1892, 20 arb.). – A/S Skælskør Frugtplantage (opret. 1898; 55 arb.; 15,1 tdr. hartk., 90 ha; ejdsk. 666, grv. 195). – Den tidl. oliemølle er nu omdannet til foderblandingsfabrik. – Endv. andelsmejeri (»Godthaab«), andelsvaskeri, mosteri, fiskefiletfabrik (»Dana«; opf. 1929), to maskinfabrikker og et mindre skibsværft.

Indbyggerantallet i S. kom. var 7/11 1950; 3023 fordelt på 1029 husstande (1801: 567, 1850: 1134, 1901: 2501, 1930: 2860).

Fra S. kbst. blev ved folketællingen 1845 udskilt et landdistrikt (S. Købst. Landdistr.) under Vester Flakkebjerg herred i Sorø amt. Landdistr. var selvstændigt sogn indtil 1/4 1922, da det indlemmedes i S. kbst.

Inkl. forstæder (Hesselby-Smidstrup i Eggeslevmagle kom.) var indb.antallet i 1950: 3318 (1119 husstande), 1930: 3013 indb.

Efter erhverv fordelte folkemængden i S. kbst. (inkl. forstæder) sig 1940 i flg. grupper: 423 levede af landbrug, 1071 af håndværk og industri, 577 af handel og omsætning, 242 af transportvirksomhed, 340 af administration og liberale erhverv og 419 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 107 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Skibsfarten på S. omfattede i 1952 108 indgående skibe m. 13.958 t. gods, hvoraf 60 med 11.563 t. fra udlandet, og 108 udgående skibe m. 4546 t. gods, deraf til udlandet 63 skibe m. 3535 t. Af det udlossede gods var 6462 t. gødningsstoffer, hovedsagelig fra udlandet, 3994 t. kul, koks m.m., hovedsagelig fra udlandet, 794 t. trælast udelukkende fra udlandet og 1495 t. sten, kalk, cement etc. udelukkende fra indenlandske havne.

Der var i S. kbst. 1/1 1954 i alt 242 automobiler, hvoraf 111 personbiler, 4 drosker, 26 rutebiler m.v. og 101 vare- og lastvogne samt 30 motorcykler og 17 cykler med hjælpemotor.

9 af amtets omnibusruter på fra 9 til 71 km.s længde udgår fra eller berører byen; på disse ruter kørtes i sommeren 1953 ca. 15.000 km ugentlig.

Af erhvervsvirksomheder var der i S. kbst. ved erhvervstællingen 1948 124 håndværks- og industrivirksomheder med i alt 618 beskæftigede og 877 h.k. maskinkraft.

Af handelsvirksomheder var der 13 engros- eller dermed beslægtede virksomheder med 42 beskæftigede og en omsætning på 3,3 mill. kr. og 88 detailhandelsvirksomheder med 253 beskæftigede og en omsætning på 10,6 mill. kr. samt endelig 12 hotel- og restaurationsvirksomheder med 47 beskæftigede og en omsætning på 839.000 kr.

Finansielle forhold. Kommunens driftsindt. udgjorde 1951/52 964.000 kr., skatterne indbragte 825.000 kr. (heraf opholdskom.skat 731.000 kr., erhvervskom.skat 9000 kr. og aktieselskabsskat 29.000 kr., ejdsk. 20.000 kr., grundskyld 32.000 kr.), afgifter og kendelser 75.000 kr., overskud af vandværker 18.000 kr., gasværker 9000 kr.

Af driftsudg., i alt 925.000 kr., var sociale udg. 270.000 kr., skolevæsen 124.000 kr., biblioteksvæsen 5000 kr., medicinalvæsen 175.000 kr., vej- og kloakvæsen 79.000 kr., gadebelysning 20.000 kr., off. renlighed iøvrigt 10.000 kr., brandvæsen 16.000 kr., administration 96.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1952 3,9 mill. kr., hvoraf 1,8 mill. i faste ejd., resten hovedsagelig i værdipapirer, kom.s gæld var på 1,4 mill. kr. og legatkapitalen 45.000 kr.

Havnens indt. var 1952/53 33.000 kr., dens udg. 51.000 kr., dens formue 581.000 kr. og dens gæld 148.000 kr.

Kom.s skatteprocent var 1952/53 10,4 og ligningsprocenten 10,40.

Skjelskør Laane- og Diskontobank (opret. 1876) havde 31/12 1952 en aktiekapital på 1,2 mill. kr., reserver 1,7 mill. kr.; indskudene i banken var 16,1 mill. kr.

S. udgør eet so. og eet pastorat under V. og Ø. Flakkebjerg hrdr.s provsti. S. so. betjenes af en sognepræst.

Byrådet består af 11 medlemmer.

S. hører under 16. retskr. (S. m.m.), 12. politikr. (S.-Korsør) og er bopæl for politimesteren; kom. hører under Slagelse amtsstuedistrikt med amtsstue i Slagelse, Slagelse lægekr., 17. skattekr. (S.), 16. skyldkr. (Sorø amtr.kr.), amtets 4. folketingsvalgkr., dets 2. forligskr. (Skælskør) og udgør 2. udskrivningskr., 313. lægd.

S. er sessionssted for lægderne 296–313 i 2. udskrivningskr.

S. kbst. udgør 77. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 12. politikr. (S.).

Historie. S. (ValdJb. Skiælfiskør, Skelfiskør, af gl. da. skælfisk, musling, og ør, gruset strandbred) er opstået på begge sider af det smalle mellemløb ml. den ydre fjord og det indre beskyttede nor. Sandsynligvis ligger byen på et gl. overgangssted over det smalle farvand. Der har mul. været et fiskerleje på stedet i oldtiden, og meget taler også for, at der herfra har været et benyttet overgangssted til Fyn og Langeland. Et bysamfund menes opstået i løbet af 1100t. Byen synes at have tilhørt kongen. Kirken stammer fra beg. af 1200t., ligger i den vestl. del og er indviet til de søfarendes helgen Skt. Nikolaus. Under kampene ml. Chrf. I og den ty. ridder Henrik af Æmeltorp skal denne sidste en tid have haft besiddelsen af byen, opført en borg og den befæstede Helledegrøft. Det lykkedes dog kongen at fordrive Henrik. Under et danehof i Nyborg 1289 tog Hertug Vald. af Sønderjylland på et møde i S. drost Peder Hoseøl og enkedronning Agnes til fange. S. å. plyndredes og afbrændtes S. af nordmændene. I slutn. af 1200t. tilhørte byen Abels slægt, men der var ofte strid om den.

23/12 1414 tog Erik af Pommern byen i sin beskyttelse og gav den de sa. privilegier som borgerne i Slagelse. Privilegierne udvidedes 2/1 1441, 11/4 1445, 13/3 1455 og 31/5 1460. Således fik byen toldfrihed overalt i riget undtagen på Skånemarkederne, og den fik ret til at benytte s. 715 det store overdrev n.f. byen. Der indtrådte tidligt et ret spændt forhold til borgerne i Korsør, der lidt efter lidt tilrev sig hele færgefarten på Fyn. 1483 fik byen nye privilegier, og de stadfæstedes af Fr. I. 11/11 1529. Da grev Chrf. havde opkastet sig til herre på Sjælland, gav han 29/6 1534 S. ret til selv at vælge byfoged. Denne havde hidtil været udnævnt af kongen.

Byens hovednæringsveje i middelalderen var agerbrug og kvægavl, navnlig det sidste. Nogen handel har byen sikkert også haft. At dømme efter skattemandtallene var S. en ret betydelig by. Man ved, at der har været et karmelitterkloster i byen (DanmKirk. V. Sorø a. 263–64). Dets egl. stifter menes at være ridder Anders Olufsen Saltensee til Tystofte, men Erik af Pommern tog det 1418 i sin beskyttelse. 1423 befalede pave Martin V biskoppen af Roskilde at bekræfte grundlæggelsen. Klosteret var indv. til Vor Frue, og man kender meget lidt til dets historie. Det menes at have haft sin plads i den sydøstl. del af byen (Marie Kirkegård). Ved udgravninger i Algade nr. 30 har man fundet rester, der kan stamme fra klosteret. Muligvis har der ligeledes været et Sortebrødrekloster i byen, men det ved man endnu mindre om, samt et Skt. Gertrudsgilde. 1532 skænkedes klosterbygningerne til Johan Urne m. undtagelse af kirken, der skulle være sognekirke. Den sidste prior var Mourids Samsing, der siden blev præst i Tjæreby. Klosterbygningerne kom dog snart i byens besiddelse, og langsomt forsvandt bygningerne fra jordens overflade. Fra tid til anden blev der givet tilladelse til at anvende mursten og kalk til reparationsarbejder på kirken, det nye rådhus og vejenes forbedring. En del af stenene gik til Borreby og Nyborg slot. Om klosteret minder endnu lokaliteten »Marie Kirkegård«. Efter reformationen oprettedes latinskole i byen, ophævet 1739.

Tiden efter reformationens indførelse var en opgangstid for byen, navnlig synes kvægeksporten at have blomstret. Byen havde en ikke ringe søhandel på Østersøkysten, til Flensborg og Norge. En voldsom brand hærgede byen 1564. Svenskekrigen 1658–60 medførte stor skade for byen. Flere huse lå øde, og tabene opgjordes til 27.500 rdl. 1672 var indbyggerantallet 617.

De følgende 150 år var kendetegnet ved en alm. stilstand. Der lagdes mange hindringer i vejen for byens udenrigshandel. Da man 1682 måtte forlade det gl. rådhus, var der foreløbig ikke råd til at opføre et nyt. Første halvdel af 1700t. betegner en begyndende opgang. 1736 fik man et nyt rådhus, og 1732 byggede man en ny og solidere bro over gennemløbet ml. de to bydele. Konkurrencen fra Korsør mærkedes stærkt, og adsk. bønder foretrak at køre deres korn til denne by. Endnu 1801 havde byen kun 567 indbyggere.

Umiddelbart ø.f. byen lå landsbyen Smidstrup (se under Eggeslevmagle so.), der længe var en uoverstigelig hindring for byens udvikling. 1806 brændte landsbyen, og byen mageskiftede sig en række grunde til, der muliggjorde en udvidelse mod ø. I denne nye bydel anlagdes Nytorv. 1810 byggedes der et stort brændevinsbrænderi i byen, og 1820 fik man bedre landevejsforb. m. Korsør og Slagelse. De ret store skove og stejle bakker omkr. S. havde hidtil gjort trafikken til og fra byen meget vanskelig og i høj grad bidraget til, at byen lå hen uden intimere tilknytning til oplandet. Fra midten af 1800t. beg. en kraftig opgangsperiode, der ved århundredskiftet bragte indbyggertallet op på 2500. Der kom på ny liv i havnen, der ved flere lejligheder uddybedes, og korneksporten tog til. Også enkelte mindre industrianlæg så dagens lys. Således oprettedes 1881 et jernstøberi og lidt sen. et moderne hvidtølsbryggeri. 1898 oprettedes S. Frugtplantage, der har udviklet sig til et landskendt foretagende. 1892 fik S. jernbaneforb. over Dalmose m. Korsør og Næstved (fra 1950 kun godstrafik). 1912 oprettedes andelssvineslagteriet. Under 1. verdenskrig fik oliemøllen et betydeligt opsving, men måtte sen. opgive virksomheden. I nyeste tid er oprettet en fiskefiletfabrik.

1848–1918 afholdtes alle kredsens folketingsvalg i S. Fra 1938 har byen haft soc.-dem. flertal. Borgmester er siden 1938 forretningsfører J. C. Langkjær.

Litt.: P. Friis Edvardsen. En ringe Underretning om Schielschiør Kjøbstads gamle og nu værende Tilstand. 1759. L. F. la Cour. Skelskør. Bidrag til Byens Historie. 1932. Skelskør gennem 100 Aar. 1932. Lorenzen. Kl. V. 1924. 66. AarbSorø. 1931. 80–125; 1932. 3–44; 1940. 95–104; 1943. 103–06.; 1947. 56–58.

Genforeningssten ved Gigtsanatoriet 1933.

I Skælskør fødtes 1598 præsten Laurids Pedersen Thura, 1703 handelsmanden Andreas Bjørn, 1711 missionæren Christian Drachardt, 1802 pianofabrikant C. C. Hornung, 1804 politikeren, provst Jacob Vallentin, 1840 forf., redaktør Vilhelm Topsøe, 1842 hans broder kemikeren Haldor Topsøe, 1848 landmanden Rasmus Kattrup, 1859 maleren og tegneren Gerhard Heilmann, 1868 billedhuggeren Rasmus Harboe, 1876 personalhistorikeren H. G. Olrik.