Vind sogn

(Vinding-V. kom.) omgives af Nr. Felding og Vinding so., Hind hrd. (Nr. Omme og Torsted so.) samt Ulfborg, Råsted og Idum so. Ved skellet til Hind hrd. løber Madum å, mens Fuglkær å, den sen. Lilleå, gennemstrømmer so. mod nv. og skiller det i to landskabeligt forsk. dele. Mod ø. ligger et mere jævnt bakket terræn, hvorpå den gl. bebyggelse ligger, og hvor jorderne er de bedste, mens den vestl. del er et mere kuperet landskab (Guldknap 68 m, St. Stålbjerg 63 m) m. de ejendommelige indsande, såvel klitter som stenede af blæsningsflader, i den store Stråsø plantage. Den ellers tidl. vidt udbredte lynghede v.f. Vind og Røjkær er efterhånden opdyrket, men åbne lyngbevoksninger findes stadig mod sø., hvor det højtliggende landskab rummer bakker som Præstbjerg (93 m) og Skallebakke (83 m). Gennem so. går længst i ø. hovedvej A 11 og den 1961 nedlagte bane Ringkøbing-Ørnhøj-Holstebro.

Areal i alt 1962: 6370 ha. Befolkning 26/9 1960: 640 indb. fordelt på 161 husstande (1801: 203, 1850: 318, 1901: 483, 1930: 544, 1955: 615).

I sognet Vind (1330–48 Wind; u. 1801) Kirkeby m. kirke, centralskole (n.f. byen, opf. 1953, arkt. Hempel og Fischer), bibl. (i skolen; opret. 1841; 1600 bd.), missionshus (Bethesda, opf. 1897); Vind stationsby m. sognegård, hjemmeværnsgd., s. 435 mejeri og telf.central. – Saml. af gde og hse: Vindby (1547 Vindeby); Vindgab (1547 Vindgob, Vindgab); Røjkær (1547 Roekier, Raaekier, 1609 Roikier); Vingtoft; Troldtoft (*1400t. Trolletofft). – Gårde: Bjerregd.; Blåkær (1610 Bloekier); Sønderkær; Hedegd.; Trækris (1547 Trecris); Skold (1664 Schald); Skovgd. (1688 Stougaard, fejl for Skou-); Gammelvind (1543 Gamell Vindt); Brandtoft; Voldsted (1610 Woldsted); Sandfær (*1490 Sandfergaard) m. dambrug; Kirkegd. (1610 Wed Kiercken, 1688 Kierchegaard); Højbjerg; Bar (1552 Baarn); Lyskær; Gosmer (1610 Gaaesmer); Kærgd.; Stråsøgd. (*1465 Strotze), skovfogedbol.

V. so., der sa. m. Vinding so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Ulfborg og Hind hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Råsted so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 170. lægd og har sessionssted i Hoistebro.

Kirken, indv. til Skt. Gertrud, består af kor og skib samt våbenhus mod n. Den omtales i »Ribe Oldemoder« fra o. 1325, men på præsten Ib Jensens tid, 1513–63, var den øde og genopbyggedes da af ham o. 1520. Kor og skib er opført af rå og huggen granit, bl.a. skråkantede sokkelkvadre, der ved ombygningen er anbragt på ret tilfældige steder, samt, i mindre udstrækning, munkesten. De firkantede døråbninger (s.døren tilmuret) er placeret tæt op ad v.gavlen. Kirken har bjælkeloft, men koret har anlæg for en næppe nogen sinde opført hvælving. Stor, rund korbue og i v.gavlen en blændet rundbue, som har ført ind til et tårn (om hvilket ellers intet vides). Våbenhuset er en murstensbygn. fra 1863. Hele kirken er hvidkalket og tækket m. tegl. Nordl. på ø.gavlen hænger klokken under et spånklædt tag. – Altertavlen er et maleri (opstandelsen, efter C. Bloch) i rundbuet portalramme, overflyttet fra Vinding kirke 1926 og opstillet i st. f. et trækors (nu ved n.væggen). En altertavle, som 1602 hentedes i Viborg, er forsv. Alterkalk fra 1704, givet af provst Hans Christensen Mariagers enke. Små alterstager af sengotisk type. Romansk granitdøbefont m. en krans af tunger nederst på kummen. Dåbsfad fra 1500t., af sydty. type, m. nyere, glat messinglåg. Snedkret prædikestol i renæssancestil fra 1639, nu opstillet på muret sokkel. Simple bænke. (En testamentarisk gave fra pastor Blicher, U.S.A., skal benyttes til anskaffelse af nye stolestader). Mod v. et pulpitur m. et orgel s. 436 på 5 stemmer (Joh. P. Andresen, Ringkøbing). Den slanke, skriftløse klokke stammer fra tiden o. 1200 (Uldall.K. 4,8).

Sandfær gård og mølle var blandt det bondegods, der 1492 hjemfaldt til kongen fra Jens Blaabjerg i Holstebro. 1526 (gentaget 1537) fik Mogens Juel til Udstrup livsbrev af kronen på dem, 1551–59 var Niels Krag til Agerkrog forlenet m. S., 1559–63 Oluf Krabbe til Damsgd. og 1563 Palle Juel til Pallisbjerg. Hans søn Mogens Juel havde derefter gd. og mølle til 1598, da de lagdes under Bøvling len, og da dette 1664 udlagdes til Henrik Ruse, medfulgte halvgden S. (1688: 2 1/2 tdr. hartk.).

Gammelvind ejedes og beboedes 1682 af Hans Rostrup til Juellingsholm (1688: 7 tdr. hartk.).

Apr. 1921 afsløredes et genforeningsmonument, en stor stenhøj m. en sten m. inskription i toppen, nær kirken.

Skove: Dele af so. er optaget af de under Ulborg statsskovdistr. hørende plantager: Stråsø plantage (den sydl. del), Blåbjerg plantage, 102 ha, Skårmose plantage, 49 ha, Troldtoft plantage, 390 ha, samt den sydl. del af Ølgryde plantage, i alt ca. 1495 ha, hvortil yderligere slutter sig statens urfuglereservat, der ligeledes administreres under Ulborg skovdistr. (jf. i øvrigt Ulfborg so. s. 423). Endv. ligger en del (189 ha) af Vind plantage (jf. Råsted so. s. 426) i so. Det bevoksede areal, 171 ha, er tilplantet siden 1943. Den ligger på noget kuperet terræn. Pletvis i plantagen forekommer gl. forkrøblet egekrat. Plantagen tilh. A/S Plantageselskabet af 1. Juni 1942.

Tidl. nævnes i so. Bundgård (1642 Bundgaard). Gden Blåbjerg (*1495 Blaabierg) er nedrevet i nyere tid.

Fredede oldtidsminder: 66 høje. De fleste er mindre; en stor, men noget forgravet høj ligger i statsskoven i so.s nø.hjørne. – Sløjfet el. ødelagt: 55 høje. – Ved Troldtoft er undersøgt en hustomt fra keltisk jernalder, øjensynlig en lille, fattig boplads.

Litt.: Gudmund Hatt i Aarb. 1935. 47-57.

Vind var 1520–29 anneks til Vinding, derefter et eget pastorat; vistnok 1577 blev Vind atter anneks til Vinding, efter at præsten i Idum 1566 forgæves havde søgt at få Vind til anneks.

Litt.: Esbern Jespersen. V. Præstegd., AarbHards. 1936. 72–85. Sa. V. So. 1936. Se i øvrigt Vinding so.