Ejdrup sogn

(Blære-E. kom.) omgives af Hornum hrd. (Bislev so.), Skivum og Blære so., Slet hrd. (Gundersted og St. Ajstrup so.) samt Sebber sund. Ved ø.-grænsen løber Halkær å til Sebber sund i en bred, flad dal, hvis topografi skyldes stenalderhavet, der sendte en gren her ind igennem. På begge sider af dalen ligger sandede terrasser, begrænset af skarptskårne, forkløftede skræntsider, der viser, at dalen har en tunneldal som oprindelse. Oven for dalen findes et kuperet bakkeland af ret sandet karakter, som i Langager høje når 66 m (trig. s. 1170 stat.), mens Dyrhøj ved Ejstrup er 58 m. So.grænsen mod v. dannes af Vidkær ås dybe, v-formede dal. Der findes mange små plantager og en enkelt større skov, Halkær skov, der er et yndet udflugtssted, og som sammen med Halkæråens dal er af stor landskabelig skønhed. Gennem so. går landevejene Løgstør-Nibe og Nibe-Hvalpsund, mens jernbanen Nibe-Hvalpsund netop berører det østl. so.skel.

Areal i alt 1955: 2202 ha. Befolkning 1/10 1955: 415 indb. fordelt på 106 husstande (1801: 244, 1850: 421, 1901: 393, 1930: 469).

I sognet byerne: Ejdrup (*1406 Eydrup, 1450 Eithorp; u. 1794) m. kirke, kom.-skole (i tidl. privatskole), afdelingsbibl. (i skolen); Skørbæk (*1300t. Skiørbeg, *1412 Skiørbeck; u. 1801) m. kom.skole, bibl. (i skolen; opret. 1945; 1000 bd.), telf.central. – Saml. af gde og hse: Skørbæk Hedehse; Pletdalgde; Kelddalgde (*1481 Keeldall, Keldall) m. Kelddal Vandmølle (*1512 Keldals mølle). – Gårde: hovedgd. Halkær (*1300t. Halcker, 1416 Halker); Louisendal; Elbækgd. (1474 Elbek); Jakobsensminde; Kærsgd. (1664 Kiers Gaard); Nørre og Søndre Mosegd.; Trælborggd.; Koppes Vandmølle (1541 Koppismøell).

E. so., der sa. m. Blære so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Års og Gislum hrdr.s provsti i Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skivum so. So. udgør 5. udskrivningskr., 366. lægd og har sessionssted i Års.

Kirken består af skib og kor, tårn mod v. og våbenhus mod n. Skib og kor er fra romansk tid, af granitkvadre på sokkel med skråkant. De opr. vinduer mod n. og ø. er bev., men tilmurede. N.døren er bev. i lidt ændret stand. Det meste af kirkens s.side ommuredes 1894 (se Aarb. 1896. 261). Blandt s.murens kvadre er indmuret et korsprydet tympanon, sikkert fra s.døren, to kvadre med skaktavlsmønster og brudstykker af to romanske gravsten, den ene med stregkors, den anden (hvoraf halvdelen findes i tårnrummet) med kors og tovsnoning. Korbuen er udv. og ommuret med mursten, men har sine profilerede kragbånd i behold. Kirken har bjælkeloft. Det lille v.tårn er en senmiddelald. tilføjelse, af udflyttede kvadre og munkesten. Det snævre tårnrum, der tjener som redskabsrum, har stået i forb. m. skibet ved en lille spidsbue, men denne er atter tilmuret, og en dør i lukkemuren er eneste adgang til tårnet. Det rummelige våbenhus, af munkesten og enkelte kvadre, er samtidigt med tårnet. Under koret en tilfyldt gravkælder. Kirken står med blanke kvadermure, våbenhuset og tårnets overdel er hvidtet; tagene er teglhængte. – Alterbord af fyrretræ. Altertavle i landlig renæssancestil med Søren Kjærulfs og Johanne Marie Benzons våben samt brødrene Manderup og Albr. Christoffer Due til Halkærs våben og initialer tillige med årst. 1702 på fodstykket. I midt- og topfelt malerier (Korsfæstelsen og Opstandelsen), det første fra 1702, det andet nymalet. Den romanske granitdøbefont er sammenstillet af to kummer, af hvilke den ene, med profileret mundingsrand, er stillet omvendt som fod, den anden, med fire dyrefigurer, er beslægtet med Horsensegnens løvefonte (Mackeprang. D. 261). Prædikestol i renæssance fra o. 1625 med fire relieffer (dyderne) og sa. våben og årst. som på altertavlen; rest. 1924. Stolestader fra 1936. V.pulpitur med orgel på 4 stemmer (Th. Frobenius & Co.). I skibet et korbuekrucifiks fra o. 1475 (korset nyt). En gotisk figurgruppe, Skt. Anna selvtredje, fra sa. tid er deponeret i Års Museum.

Halkær tilhørte i den katolske tid Viborg bispestol; omtr. 1380 tilstod Peder Andersen Munk af Hedegård at have haft H. af biskop Ib, for at han skulle opbygge den, stiftet til gode. 1460 s. 1171 og 1492 havde Niels Munk (Vinranke-M.) gden i forlening, 1493 og 1501 en præst hr. Gregers Jensen, 1510 Niels Kaas (Sparre-K.), 1517 Christen Pedersen. Ved reformationen kom den til kronen. Fra 1544 ejedes den af Niels Axelsen Rosenkrantz († 1581), derefter 1603 af hans søn Axel Rosenkrantz († 1623), sen. af rigsråd Jørgen Friis (af Haraldskær) († 1616) og 1624 af Manderup Due († 1660), hvis enke Anne Skeel havde den (36 tdr. hartk.) til sin død 1662, hvorefter den kom til sønnen Jørgen Due og 1683 til dennes bror Bernt Due († 1699); hans sønner Manderup Due († 1710) og Albrecht Christoffer Due († 1734) ejede H. i forening; sidstn. solgte den (31, 98 og 340 tdr. hartk.) 1726 for 23.000 rdl. til Frederik Kjær til Børglum. Han afhændede den vist til Anders Kjærulf til Bjørnsholm, som 1728 udlagde den som arv til sin søn kancelliråd Søren Kjærulf († 1730). På auktion efter ham 1731 blev H. (31, 52 og 314 tdr. hartk.) solgt for 16.050 rdl. til forvalter Christen Andersen. Han døde ugift 1747, og hans søster Mette og svoger Jørgen Pedersen Egeberg overdrog den straks til deres søn Anders Egeberg, der 1772 solgte den for 24.000 rdl. til sin svoger kammerråd Didrik Andr. Colding († 1808), som 1795 afhændede den for 43.100 rdl. til Math. T. Blegvad. Han solgte den straks til Andr. Dyhr, der 1798 solgte den (31, 52 og 340 tdr. hartk.) for 59.000 rdl. til Christen Friis fra Lundgd., der s.å. fik bevilling på at afhænde godset uden tab af hovedgårdsfrihed for gden. Han solgte den (29, 52 og 203 tdr. hartk.) 1804 for 46.500 rdl. til Peder T. Mollerup, der 1809 skødede den (27, 24 og 10 tdr. hartk.) m.m. for 32.294 rdl. til kbmd. Niels Færch og prokurator Chr. Asp († 1811), som 1810 fik tilladelse til at udstykke H. i 42 parceller, hvorefter Færch og Asps enke 1811 solgte hovedparcellen til C. C. Møller fra Flensborg. Han skødede den (14 tdr. hartk.) med 21 huse m.m. 1818 for 5700 rbdl. sølv og 8300 rbdl. n.v. til forpagter på Kyø Laurids Christensen, der længe ejede gden. 1862 blev den af Grønbech solgt s. 1172 for 50.000 rdl. til Herskind, som 1867 afhændede den for 32.500 rdl. til I. K. Weinschenck til Gunderupgd.; han solgte den 1878 for 80.000 kr. til P. M. Langballe († 1884), hvis enke 1899 afhændede den til mølleejer S. Christiansen. Ved tvangsauktion gik den 1901 for 35.000 kr. over til Severin Theilgaard og fra ham 1907 til hans søn Hermann Godtfred Theilgaard, der 1910 solgte den til C. Iversen; sen. har den haft en lang række forsk. ejere og er til dels udstykket; hovedparcellen købtes 1920 af Niels Frederiksen og John Johnsen, der 1931 blev eneejer. Senere har den ofte skiftet ejer; 1961 solgtes den af entreprenør M. Nielsen til gdr. A. Mikkelsen for 288.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 761–62.

Louisendal er en parcel af Halkær. 1812 blev den af H. S. Fridemann skødet til R. Schougaard til Gunderstedgård, som 1827 skødede den (11 tdr. hartk.) for 4500 rbdl. sedler til sin søn prokurator J. Schougaard til Mallinggd., der 1830 solgte den til A. Tronier. Han solgte den 1831 for 5600 rbdl. sedler til P. Brix. Sen. tilhørte den M. Kierulf († 1847), og 1855 P. B. Herskind, som 1869 solgte den for 33.000 rdl. til forvalter H. P. J. Holm, sen. til Krastrup († 1907). Han drev den stærkt frem. Sønnen Hakon Holm overtog gden 1910. Siden 1938 ejes L. af G. E. Olsen.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 760–61.

I so. har ligget en gd. Vester Hedegd. (*1463 Wester Hedegaard), som priorinden i Sebberkloster 1463 lejede til Viborgbispen Knud.

Skove: Der findes en del mindre plantager, der tilhører forsk. gårde. Til Kærsgård hører 22 ha plantage og 11 ha selvgroet krat. Halkær skov, 23 ha; her findes en pavillon.

Fredede oldtidsminder: 24 høje, deribl. en anselig høj sø.f. Ejdrup, 2 store høje ved Skørbæk Hedehuse og en stor høj i skoven Storkrattet. Ved Skørbæk findes et areal med tomter af en landsby med tilhørende agre fra ældre jernalder. – Sløjfet el. ødelagt: Ved Trælborggård to jættestuer, hvoraf den ene var dobbelt. Ved Skørbæk en runddysse, hvori er fundet 3 bægre og ravperler. Dernæst 45 høje.

Litt.: Gudmund Hatt i Aarb. 1938. 119–66.