Gjerrild sogn

(G.-Hemmed kom.) omgives af Karlby, Veggerslev, Rimsø og Hemmed so. samt Kattegat. I so. en enklave af Rimsø so. Længst mod ø. ligger en af smeltevandsdale (Gjerrild sø) og dødishuller (Lunekær) opdelt moræneflade m. ganske gode jorder, og her ligger ud mod Kattegat den knap 25 m høje Gjerrild klint, der består af moræneler. Denne »gode« del af so. begrænses mod n. og s. af lavtliggende, marint forland, hvori flere småøer ragede op i stenalderen. Hele den vestl. del af so., v.f. Hovå, er mere sandet og for en stor del bevokset m. løvskov el. plantage på tidl. hedebund, og de største skove s. 919 er Overskov, Nederskov, Rødeledshoved, samt Sostrup Hede, Albæk og Brøndstrup plantager. Der er kun få hedepartier tilbage. Gennem denne del af so. løber Brøndstrup Mølleå, der inden mundingen i havet gennembryder den i stenalderen dannede strandvoldsslette, hvis store mængder af ral opgraves og udskibes fra en lang skibsbro. I den østl. del, på Knudshoved, ligger Gjerrild fyr, et 11 m højt, hvidt tårn, der viser hvidt og grønt gruppeblink m. fire blink hver 20 sekunder.

Areal i alt 1961: 2733 ha. Befolkning 26/9 1960: 756 indb. fordelt på 256 husstande (1801: 501, 1850: 559, 1901: 725, 1930: 867, 1955: 858).

I so. byerne: Gjerrild (*1251 Gerwiltie, 1342 Gærwyld, 1347 Gerwil; u. 1798) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 492 indb. fordelt på 183 husstande (1955: 300) – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1962, for Gjerrild-Hemmed kom., skole m. realafdeling i Glesborg), bibl. (i skolen; opret. 1855; 1825 bd.), forsamlingshus (opf. 1899), kæmnerkontor, hvilehjem, sportspl., Gjerrild kro, Hotel Gjerrild, filialer af Andelsbanken og Banken for Grenå og Omegn, andelsmejeri (opret. 1894), Gjerrild Stenværk (Århus Sten- og Gruskompagni, produktion af ral og kugleflint) m. anløbsbro ved Gjerrild Nordstrand, hvor der tillige er F.D.F.-feriehjem (Fjeldholm, opf. 1961), savværk, posteksp., telf.central og minkfarm; Stokkebro (*1348 Stockebro; u. 1798) (sammenbygget m. Gjerrild) m. forskole (opf. 1910), afdelingsbibl. (i gl. skole, opf. 1904); Brøndstrup (1489 Brinstrupss Strand, 1505 Brønstrup, -trop; u. 1800); Tornled. – Saml. af gde og hse: Nordstrand. – Gårde: hovedgd. Sostrup (Benzon, *1327 Svorttorp, 1388 Sorstorp; i alt 58,9 tdr. hartk., 1442 ha, hvoraf 1140 skov; ejdv. 2203, grv. 920, heraf under hgd. 30,8 tdr. hartk., 231 ha; ejdv. 800, grv. 333); Langholm; Fjeldholm; Fulbækgd.; Ræbækgd. Gjerrild fyr (opf. 1946).

G. so., der sa. m. Hemmed so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Djurs Nørre og Sønder hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gammelsogn. So. udgør 4. udskrivningskr., 354. lægd og har sessionssted i Grenå.

Den anselige, hvidkalkede kirke består af romansk kor og skib m. sengotiske tilføjelser: tårn i v., våbenhus i s. og kapel i n. Den romanske bygn. er opf. af kridtstenskvadre på dobbelt skråkantsokkel, og ligesom andre af Djurslands kridtstenskirker er den langt rigere prydet end ellers alm. Ø.gavlen leddeles af høje arkadeblændinger ml. flade pilastre, og dens runde vindue ses indvendig, tilmuret som niche. Korets og skibets flankemure har foroven under taget rundbuefriser, på skibet noget afvigende fra korets. Det er bemærkelsesværdigt, at man i sengotisk tid ved n.kapellets opførelse har flyttet den herved berørte del af frisen ud på tilbygningens gavl. Den stadig benyttede s.dør er stærkt ommuret, mens den tilmurede n.dør m. halvsøjler endnu ses, idet dog dens bueslag er erstattet m. en kurvehanksbue. Indvendig står den romanske korbue, men i sengotisk tid er der i koret indbygget ét, i skibet to fag krydshvælv. Der er ingen sikre spor af, at tårnet som antaget kan være tilføjet allr. i romansk tid. Dets nederste parti er bygget af genanv. kvadermateriale, overdelen af munkesten. Tårnrummet, der åbner sig mod skibet ved en spidsbue, har krydshvælv, og mod s. sidder der et stort, falset spidsbuevindue. Et trappehus ved sv.hjørnet har spindeltrappe, der af sten kun er ført 3/4 omgang og fortsætter m. trætrappe. Det rummelige mellemstokv. har stor, tilmuret rundbueåbning mod v., der tyder på, at rummet har været anv. som oplagsplads for tiendekornet. Gavlene, der vender i ø.-v., har glatte kamme og over blændingsbånd en blændingsdek. bestående af stort felt m. stigende femdobbelt spidsbue om cirkelblænding, flankeret af brede spidsbuefelter. Tilbygningen ved skibets n.side er væsentligst opf. af munkesten, dog som sagt med genanv. af buefrisen fra skibet. Rummet, der har krydshvælv, åbner sig mod skibet ved en bred spidsbuet arkade. Taggavlen har et enkelt blændingsfelt m. tvilling-rundbue. Det beskedne våbenhus er s. 920 ligeledes fra sengotisk tid af munkesten. Flankemurene har haft små vinduer, det mod v. bev., det andet tilmuret. Gavlen er fornyet m. små sten. Bygn., der har blytag undtagen på våbenhuset, er sidst istandsat 1953 (arkt. E. Packness). – I skibets hvælv er der fornøjelige kalkmalerier fra o. 1500 m. skabelsen – bl.a. af havmand og havfrue – syndefaldet (efter hvilket Eva spinder og Adam pløjer. Ml. billederne Kalø-lensmanden Oluf Friis’ våben († 1501). Desuden en pudsig fremstilling af en kone, der kærner smør, men forstyrres groft af smådjævle. Kalkmalerierne er afdækket 1908 af E. Rothe, og 1930 blev der fremdraget en kalkmalet præsterækketavle over s.døren. – Alterbordet, der er muret af kridtkvadre, har i bagsiden en åbning, der lukkes af en sengotisk låge m. gennembrudt arbejde og smedejernsbeslag. Altertavlen fra 1680erne i storbarok viser i midten nadveren m. delvis fritskårne figurer, flankeret af snosøjler. Topstykket m. brudt segment-fronton omfatter et krucifiks og ledsages af rankeomvundne pyramider med Chr. Skeels og Birgitte Rosenkrantz’ våben. Tavlen står efter sidste rest. (Mogens Jørgensen) stafferet m. sort og guld. Smuk, sengotisk kalk m. fod fra 1490, hvorpå der er graverede helgenskikkelser. Den stammer fra Helligåndsklosteret i Randers. Bægeret er fornyet. Kalken er 1953 afgivet til Nationalmuseet, der har deponeret den i Randers Mus. Balusterformede renæssancestager o. 1625. Romansk granitfont, hvis relieffer skiller sig ud fra normen, idet der ml. det ene par løver sidder en mand i et bæger. Hertil slutter sig en hjort, der sønderrives af en hund(?) samt et stående dyr m. fuglehoved (Mackeprang.D. 283–84). Fontehimmel i storbarok o. 1680 m. fremstilling af Kristus bl. småbørn. Prædikestolen m. malet årst. 1683 hviler på en figur af Moses og har ml. snosøjler Kristus og evangelister. Samtidig himmel og opgangsportal m. Jørgen Skeels fire anevåben. Den er 1953 flyttet til n.siden. På en stolegavl m. profileret fyldingsfelt står årst. 1682. I tårnet et urværk fra 1700t., ude af brug. På urskiven står 1853 og 1890. Klokke 1817 af D. Reimer. – Epitafier: 1) Degnen Jacob Pedersøn Fredberg, † 1740, og Birgitte Jensdatter Bruun, † 1730. Brun stentavle i udsk. rammeværk. 2) Sgpr. Gregers Ottho Jochomsøn Bruun, † 1742, og to hustruer, Karen Hansdatter Cappel, † 1724, og Anna Michelsdatter Møller, der lod opsætte epitafiet i symmetrisk senbarok, malet som marmor.

Sostrup er mul. det Svorttorp, der 1327 af kong Valdemar III pantsættes til Erik Holck og Ove Iversen. Et tingsvidne af 1400 oplyser, at Iver Lauridsen skødede S. m. tilliggende til Jens Lagesen (Udsen), der 1388 afstod sit gods i S. og Vibekær til hr. Svend Udsen. Denne fik 1404 s. 921 yderligere en arvepart i dette gods af Esge Torbernsens enke Karen Madsdatter og skrives endnu 1414 til S., mens hans enke Kristine Andersdatter (Hvide) ejede den 1428. Deres datter Gertrud var g. 1. m. Lange Jens Ovesen (Mur-Kaas), 2. m. hr. Niels Munk (Bjælke-M.) († før 1460); 1464 indværgede Thomas Jensen (Kaas) S. på sin mors vegne, og efter hendes død tilfaldt den sønnen Anders Munk (Bjælke-M.) († 1504). 1505 indværgede sønnen Niels Munk S. på sine søskendes vegne; 1508 skrives hans bror Mikkel Due (Munk) til S., men sen. kom den til søsteren Gertrud, g. m. den 1536 henrettede Jens Hvas (af Ormstrup). Hun erhvervede 1528 en part, der var kommet til Mogens Munk (Lange), og efter hendes død 1541 kom den til børnene Just Hvas († ugift o. 1557) og Christen Hvas († ugift o. 1565), derpå til Jens Hvas’ søsterbørn Inger og Jørgen Gundesen. Da Jens Hvas havde sluttet sig til Skipper Klement, tildømtes hans gods 1571 kronen, men S. var vel som hans hustrus arvegods ikke indbefattet i dommen, og 1572 tillodes det Jørgen Gundesen († o. 1576) og hans medarvinger at beholde, hvad de havde. Inger Gundesdatter var g. m. Mikkel Nielsen, hvis efterslægt tog navnet Hvas (af Gerholm), og døde o. 1579. Deres søn Jens Hvas († 1602) og hans søstre mageskiftede 1586 S. m. ml., skove, 6 gde og 1 gadehus til rigsråd Jacob Seefeld († 1599). Efter hans enke Sophie Billes død 1608 tilfaldt S. sønnen Hans Seefeld, der 1612 og 1613 måtte sælge S. og Skærvad. Sagnet siger, at han spillede dem bort; da han havde tabt den ene gd., sagde han, at det var bedst, de fulgtes ad, og heraf opstod talemåden »at følges ad som Sostrup og Skærvad«. Køberen var rigsmarsk hr. Jørgen Skeel († 1631), i hvis slægt den derpå arvedes: Axel Skeel († 1637), broderen gehejmeråd Christen Skeel »den rige« († 1688), hans søn kammerjunker Jørgen Skeel († 1695), hvis søn, kmh., oberst Christen Skeel († 1731) 1/10 1725 af de 4 hovedgde S., siden den tid kaldt Skeel (135 tdr. hartk., m. Stensmark og Debild Hede), Skærvad (67), Ørbækgd. (42, tiender og gods (180 og 1686 tdr. hartk.) samt Skjern (70, 33 og 312 tdr. hartk.), i alt 2523 tdr. hartk., opret. grevskabet Skeel. Det tilfaldt sønnen gehejmeråd Jørgen Scheel († 1786) og dennes sønnesøn, kmh., oberstløjtn. Jørgen Scheel († 1825), som 5/6 1807 fik kgl. bevilling på at nedlægge grevskabet mod at substituere det m. en fideikommiskapital på 350.000 rdl., som han s. 922 stillede S. og Skærvad som sikkerhed for, men 1823 stillede realisationskommissionen i hans bo disse til auktion, og de købtes (skøde 1828) for 80.000 rbdl. sølv af Den kgl. Kasse. 1829 skødede kongen dem og Ørbækgd. for 230.000 rbdl. sølv til ritm. Jacob Benzon († 1840), som efter kgl. bevilling af 25/9 s.å. opret. stamhuset Benzon deraf. En kommission, der nedsattes 1839 for at ordne stamhusets sager, bortsolgte Skærvad, Ørbækgd., Stensmark og Debild Hede samt en mængde tiender og gods, hvorefter stamhuset kun bestod af hovedgden, der fra nu af kaldes Benzon (66, 85 og 533 tdr. hartk.). B. arvedes af sønnen kmh. Ernst August Benzon († 1888), derpå af hans søster Albertine Benzon († 1893) og derpå af søsteren Anna Marie Elisabeth Benzon († 1901), g. m. kmh. Sigismund Mylius († 1885), hvis sønnesøn løjtn. Sigismund Mylius-Benzon overtog stamhuset, som 10/4 1924 overgik til fri ejd. Efter hans død 1927 ejedes B. af enken Henny Hedemann († 1936), hvis søn Ib Mylius-Benzon 1943 solgte gden til A/S Benzon gods f. 1.750.000 kr.; 1944 ændredes navnet til A/S Sostrup gods. S. blev 1945 konfiskeret af staten, der 1947 solgte godset til A/S Sostrup gods, hvis hovedaktionær er Århus Emballagefabr. Der var tyske flygtninge på slottet, og efter disses afrejse stod det tomt et par år og solgtes derpå uden gods 1950 til et interessentskab m. godsejer Harald Mark til Kollerup som kurator; slottet istandsattes og indrettedes til kostskole, som dog af økonomiske grunde måtte ophøre, og Harald Mark overtog selv slottet; der var planer om at indrette et johannitterkloster på slottet, men 1960 solgtes det til cistersienserordenen, der lod det indrette til nonnekloster og klosterpension. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 457–60. Ejler Haugsted i DSlHerreg. IV. 1945. 310–19. Hans Birkelund. Korntyveriet paa »Svostrup« 1756, i AarbRanders. 1924. 66–78. Hugo Matthiessen. En Greve. 1954.

Hovedbygn. (fredet i kl. A), der er opf. i munkesten på en kampestenssokkel, ligger på et kvadratisk voldsted m. regulære grave omkr. Den er planlagt som et mægtigt firfløjet anlæg omkr. en kvadratisk borggård, men kun halvdelen blev udf. Over graven fører en muret bro på tre tøndehvælv til den portgennemskårne hovedfløj, på hvis inderside findes flg. indskriftstavle, indrammet af hermer: Øverst våben for bygherren og hans to hustruer (Rosenkrantz, Seefeld, Bille) og derunder i en rulleværkskartouche: »Aar 1599 Hafver min salig Hosbund Jacob/Sefeld til Visborg ladit begynde at bygge / paa disse Huse oc hafver jeg Sofia Bilde til / Sostrup ladit dennom forferdige oc denne / Sten opsette Aar 1606.« Herunder fortsættes m. en gudelig indskr. Jacob Seefelds og Sofie Billes »huse« er i tre stokv. m. enkle gavle, hvis vandrette bånd er den eneste dek. De kurvehanksbuede vinduer sidder i lodrette akser, men uden fast vandret rytme. I borggårdens to hjørner står ottekantede trappetårne, og den interimistiske lukning af sidefløjenes gavle m. bindingsværk er aldrig blevet ændret. På sidefløjenes ydersider er to tårnagtige udbygninger, hvoraf den østre rummer trappe og den vestre hemmeligheder. Desværre havde Jørgen Skeel, som overtog gden 1612, ikke så vidtgående interesser i Sostrup, at han fuldførte Seefelds store plan, men han forsynede dog portindkørslen m. en pragtfuld sandstensportal. Denne, der flankeres af klassiske krigere i fuld figur, og som svarer til Skeels Ulstrup-portal, er 1829 blevet noget ændret ved borttagning af en indramning af vinduet i 2. stokv. Herpå peger topfeltets uheldige afslutning og flg. malede indskr. over portalen: Øverst en bibelsk tekst, derunder: »F. Kirsten Lunge – Jørgen Schiel, Ridder – F. Jytte Brock«, og nederst: »Jacob Benzon – Albertine Flindt – 1829.« Det østre trappetårn blev forsynet m. sin nuv. ekstra etage af Ernst Benzon. Under hele huset er hvælvede kældre. Også lad egården omkr. den store gårdsplads er fredet i kl. A.

Skeels birk blev opret. 21/11 1725 m. virkning fra 1726. 1751 blev det oplyst, at der under birket hørte 2526 tdr. hartk., liggende i Djurs Nørre og Sønder, Mols, Middelsom og Sønderlyng hrdr. Sager ml. birkets undersåtter og herskabet blev af bønderne appelleret direkte til højesteret, mens sager ml. bønderne fra birkeretten kunne gå til landstinget. 23/2 1820 blev birket henlagt under Djurs Nørre hrd.

Tingstedet var opr. på Skeel (Sostrup), men 1729 blev det flyttet til Skindbjerg, Kastbjerg so., hvor Djurs Nørre hrd.s ting tidl. var blevet holdt.

Stokkebrogård blev 1348 (*Stockebrogaard) af hr. Svend Skubbes hustru Karen solgt til hr. Niels Bugge. Dennes dattersøn hr. Johan Skarpenberg skødede 1404 S. m. ml. og 19 gde m.m. til hr. Peder Nielsen (Gyldenstierne) til Ågd. 1436 blev Jes Stigsen i Ormslev indført i S. m.m., som 1443 blev ham tildømt, men 1470 solgte Mourids Nielsen (Gyldenstierne) den m. 24 gde m.m. til hr. Axel Lagesen Brok, m. hvis datterdatter Mette Bydelsbak den kom til hr. Mogens Gøye, som 1507 gjorde lovhævd på den. Hans sønnedatters søn Otte Brahe solgte den 1618 til hr. Jørgen Skeel til Sostrup, under hvilken den 1664 lå (16 tdr. hartk.).

Væbneren Lave Pedersen i Stokkebro nævnes 1492.

Hr. Stig Andersen (Hvide) skødede 1342 noget gods i Gjerrild til sin bror Uffe Andersen, s. 923 der tidl. havde overladt ham det. 1347 pantsatte Uffe Andersen gods i G. til broderens hovm. Niels Jensen for 12 mark sølv; godset havde han fået i pant af Albert Albertsen (Eberstein) for sa. sum. Før 1466 nævnes Jep Friis i G. Jens Hvas i G., der nævnes 1483–97, førte en opstående stub i sit våben.

Brøndstrupgård (1469 Brinstrop gaardh) købte Anders Munk til Sostrup 1489 af hr. Didrik Friis (af Arlevad i Sydslesvig) og indværgede den 1496 m. ml. m.m.

Emmedsbo (nu i Hemmed so.) regnedes i 1600t.s matrikler til G. so.

En genforeningssten er 1920 rejst i Stokkebro ved vejen nær skellet til G.

I so. lå bebyggelsen Grimstrup (*1470 Grimstrup marck, 1489 Grymstorp) ved Brøndstrupgd. samt gden Søgård (1483 Syøgardh), som tilhørte Anders Skytte og sen. Jes Hvas. Om Stokkebrogd. og Brøndstrupgd. se ovf.

Skove; En hel række skove ejes af A/S Sostrup gods, således Nederskov, 218 ha, Overskov m. partierne Dyrehaven, Rødeledshoved, Limovns krat, Møllekær m.v., 399 ha, Sostrup Hede plantage, 191 ha, hvoraf en del i Hemmed og Rimsø so., Hestehaven, 17 ha, Hvidemose, 8 ha, og Langholm, 104 ha. Sostrup skovdistr. (tidl. Benzon), som yderligere omfatter Hemmed pl., 188 ha, der overvejende ligger i Hemmed so., er på i alt 1140 ha, hvoraf bøg 170, eg 42, andet løvtræ 99 og ubevokset 35. Betydelige arealer er tilplantet i de sen. år, således i Sostrup Hede plantage og i Langholm plantage. Medens terrænet er højere i Overskov, er det fladt m. højt grundvand i Hestehaven og Nederskov. I plantagerne er jorden meget let sand, i de øvr. skove gruset sand m. ganske god muldjord. Skønt bøgen ofte i denne egn står tilbage i vækst, forekommer dog i skovene under Sostrup smuk bøg m. ranke stammer og forholdsvis god højde. Andre løvtræer som rødel, ask og birk udvikler sig udmærket. I Møllekær findes en 5–6 m høj, obeliskagtig mindestøtte med flg. indskr. i guldbogstaver: »E. P. A. Benzon. Kammerherre, Hofjægermester. R. af D. Besidder af Stamhuset Benzon. Født 23/7 1827, død 10/7 1888. – Reist i Taknemmelig Erindring af Godsets Beboere.« Et gl. stendige fra 1780erne, kaldet »Hovmuren«, der omkranser hovedgårdens jorder på en strækning af 2 km, er bevokset m. hundredårige troldbøge. Den største bøg er Svalebøgen ved Gjerrild. Den er formentlig fremkommet ved sammenvoksning af mange enkelttræer. Kronen er enorm og stammens diameter i brysthøjde mindst 2 m. Brøndstrup plantage indgår i Emmedsbo-Brøndstrup skovdistr., jf. omtalen under Hemmed so.

Fredede oldtidsminder: Ved Gjerrild fyr Troldhøj m. rester af en stor stengrav; dernæst 19 høje, hvoraf de 12 ligger i Sostrup skove og 3 i Brøndstrup plantage. – Sløjfet el. ødelagt: 2 runddysser, 3 langdysser, hvoraf den ene, Biskosstenen, havde 2 kamre, og 15 høje. I en af højene fandtes en hellekiste m. flere skeletter fra sen. enkeltgravskultur; et skelet havde trepaneret kranium, et andet havde en flintpil siddende gennem brystbenet. – Ved Fjeldholm findes en betydelig boplads fra ertebølle-kulturen. Fra Stokkebro kendes lerkargrave fra ældre romertid. I strandgrus ved Gjerrild er fundet 12 vikingetidsøkser, trukket på en stang, antagelig handelsgods fra et forlist skib.

Litt.: G. L. Vebæk i Nationalmus.A. 1957. 75–82. Knud Thorvildsen i Aarb. 1950. 352–58.

I Gjerrild so. fødtes 1623 stiftamtmanden, gehejmeråd Christen Skeel.

Litt.: J. Bilde. G. So.s Historie. 1922. Vilhelm Hansen. Om G. Skoles Oprettelse 1724, AarbRanders. 1942. 85–90. Peder Jensen. Fra G. so., smst. 1955. 60–72.