Gudum sogn

(G. kom.) omgives af Resen so., Hjerm hrd. (Fovsing og Asp so.), Fabjerg og Nr. Nissum so. samt Nissum bredning. Morænebakkelandet i so.s nordl. del har karakter af et dødislandskab og er i en zone overstrøet m. isolerede, hatformede sandbakker, ofte m. nåleskov, der stikker stærkt af mod det ellers lerede, frugtbare landskab. Højest af disse topbakker er Råbjerg (68 m), hvorfra der er god udsigt. Mod s. flader landskabet ud, jorderne bliver mere sandmuldede, indtil terrænet næsten umærkeligt går over i hedesletten ved Skodborg hede. Den siden 1946 opdyrkede Gudum hede (ca. 250 ha) har vist sig at være ganske frugtbar landbrugsjord på gr.af et tyndt dække af en løssagtig jordbund, der også fortsætter sig ind under den nordl. del af Klosterhede plantage. So. strækker sig tværs gennem denne vældige plantage og et stykke s.f. diagonalvejen ml. Holstebro og Lemvig. Et særpræget landskabstræk er den dybt nederoderede Klostermølle å (Trælborg dal), der strømmer tæt s. om Gudum kirke i et dalstrøg m. smukke, til dels skovbevoksede skrænter. Ved gden Havskov åbner den sig i en bugt af hævet, marint forland fra stenalderen, afvandet af den 1958 regulerede Foldå (Klostermølle å), der til slut gennem en høj strandvold nær Remmer når frem til Limfjorden. Her ligger en del sommerhuse, og stranden benyttes til badning. På det marine forland ligger også den nedlagte, men fredede Åmølle. På den nævnte strandvold løber også landevejen Lemvig-Struer over Nr. Nissum, mens den nye vej ml. de sa. byer via Gudum og Resenstad passerer Klostermølle å ved Gudumbro.

Areal i alt 1962: 6844 ha. Befolkning 26/9 1960: 1382 indb. fordelt på 373 husstande (1801: 465, 1850:707,1901:1147,1930: 1318, 1955: 1394). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 897 levede af landbr. m.v., 231 af håndv. og industri, 53 af handel og omsætning i øvrigt, 25 af transportvirksomhed, 75 af administration og liberale erhverv, 8 af anden erhversvirksomhed og 82 af formue, rente, understøttelse olgn.; 11 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen Gudum (1266 Guthum) (m. Gudumbro og Gudumstad) m. kirke, præstegd. (1 km n.f. kirken; 1614 Guddom prestgrd.), missionshus (opf. 1897), forsamlingshus (opf. 1899), centralskole (opf. 1959, arkt. P. Hempel) m. realklasser og børnebibl., alderdomshjem m. kom.kontor (opf. 1960, arkt. P. Hempel; 26 pl.), sportsplads, Gudum Sparekasse (opret. 1885; 31/3 1963 var indskuddene 1.512.000 kr., reserverne 115.000 kr.), andelsmejeri (Tingtoft, opret. 1903, udv. 1953), maskinværksted, posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Remmer Strand m. gartneriet Tomatcentret og en del sommerhuse; Surkær (*1503 Surkier); Trabjerg (*1451 Trabierg bye); Trabjerg Gde (*1469 Trabierggaard); Bjerrum (*1503 Bierrum); Bredal (*1465 Nørbredall, 1664 Nør-, Synnder Breddahl); Vium (*1492 Wim); Krogsgd. (*1499 Krogsgaard); Lind (*1503 Gudum Lind, 1614 Paa Linde); Tang (1614 Thange, Tange); Borghuse (1610 Borgh); Fiskbæk (*1530 Fiskbeck); Skodborg (*1467 Skodborg, Skodbore); Hedehuse; Hestbæk (*1503 Hestbech Vaj, 1614 Hestbeck); Råbjerg (1683 Raaberig, Robiere); Ørevejle (1614 Ør Veyell). – Gårde: hovedgd. Gudumkloster (*1439 Gudom closter; 10,5 tdr. hartk., 71 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 298, grv. 118); St. Krogsgd. (8,8 tdr. hartk., 75 ha; ejdv. 330, grv. 137); Tangsgd. (1440 Tangsgardh; 6,6 tdr. hartk., 97 ha; ejdv. 283, grv. 115); Skodborggd. (4,4 tdr. hartk., 81 ha; ejdv. 278, grv. 98); Nygård; Havskov (*1541 Hauffskouff ende, 1664 Hauschouff); Øster Tang (1664 Øster Tannge); Remmer (*1451 Trabierg Remme, 1664 Remme, 1688 Remmer); Bedsted; Østergd. (*1451 s. 208 Østergaard); Højbjerg (*1520 Hogberig, Høigberigs jord, 1532 Høgeberg); Hvistendal (*1444 Huidsteendall); Hornshøj (1613 Hornsz Hiuff); Krøjkær (*1492 Kraadkier, 1614 Krojkier); Stavsbol (*1471 Staffsboels jord, Stauffsboels eng); Skov (1614 Paa Skouff); Skovgd. (*1499 Skowgord); Krog (*1499 j Krog, 1614 i Krogh); Lillelund; Sivekær (1610 Sibe Kier); Gammeltoft (*1467 Gammel Tofftt); Hede; Hedegd. (1609 Hiegaardt); V. Åsbjerg (1614 Aatzbierg); Serup (1614 Seerup); Mølgd. (*1503 Møllgaards jord); Iversminde; Klostermølle (1614 Closter Mølle) m. dambrug; ml. nedlagt; Åmølle (*1490 Aa mølen, 1492 Aarss Mølle, 1614 Aaemølle; ml. nedlagt); Tingholt Ml. m. korn- og foderstofforretning. Fruerhøj og Gudumhus, skovfogedhuse. Statens arbejdstekniske ungdomsskole »Klosterheden«.

G. so., der udgør en selvstændig sognekom. og sa. m. Fabjerg so. ét pastorat under Vandfuld og Skodborg hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Nørlem so. So. udgør 5. udskrivningskr., III. udskrivningsområde, 211. a og b lægd og har sessionssted i Lemvig.

Den anselige kirke, der har været klosterkirke for benediktinernonnerne (se ndf.) og sandsynligvis er opført i st. f. en romansk granitkvaderbygn., består af et rektangulært, sengotisk langhus m. noget sen. tilføjet, men endnu sengotisk korsarm mod s. samt moderne tårn mod v. Det sengotiske langhus, der er opført af mørkerøde munkesten i munkeskifte i slutn. af 1400t., efter 1484, da klosteret flyttedes hertil, har udgjort s.fløjen af det firelængede klosterkompleks. Vestl. i langhuset er der to tilmurede døre, mod n. en ganske lav fladbuedør i spidsbuet spejl, mod s. en tilsvarende, noget større, synl. som indvendig niche. De påfaldende lavtsiddende spidsbuevinduer har ejendommelige karmprofiler, sammensat af svære rundstave. Deres placering må sikkert ses i sammenhæng m. bygn.s funktion som nonnekirke (vel m. gallerier til nonnerne), og de er alle tilmuret. Korets vindue mod ø., der står som indvendig niche, har været et dobbelt s. 209 rundbuevindue i spidsbuet spejl, ligeledes m. rundede profiler. Langhuset, der nu har bjælkeloft, deles indvendig af vægpiller i fem fag og har helt el. delvis været overhvælvet. Korsarmen mod s. er udvendig stærkt skalmuret i nyere tid, men har dog bev. sin hvidtede blændingsgavl af nordvestjy. type m. fem foroven skråt afskårne højblændinger. Indvendig dækkes rummet, der åbner sig mod skibet ved en rund arkade, af et krydshvælv. Et †tårn mod v., som fjernedes efter en brand 1631, har formentlig også været fra sengotisk tid. Efter reformationen er de lavtsiddende vinduer tilmuret, og der er brudt store, firkantede vinduer i spidsbuespejl. Murene er i tidens løb stærkt flikket m. små mursten, og korgavlen er nu glat. I st. f. et lille 1800t.s våbenhus ved v.gavlen opførtes o. 1930 et nyt tårn m. blændingsgavle i ø.-v. En korsmærket tympanon fra den formodede romanske granitkvaderbygn. er indsat i murværket. – Enfragmentarisk kalkmalet indskr. fremdraget 1914 i det forsv. korhvælvs skjoldbue mod n. omtaler Ribe-bispen Hartvig Juel og priorissen Elene Juelsdatter og meddeler, at dette (værk) er fuldført 1492 (Fortid og Nutid. I. 180). – Altertavlen er et ret elegant snedkerarb. i senrenæssance fra 1640 m. relieffer og delvis frie figurfremstillinger af nadveren, korsfæstelsen og opstandelsen samt evangelisterne. Den er istandsat 1910, hvor den opr. staffering blev lagt til grund for en nystaffering. Kalken har sengotiske dele og er »forbedret« 1557 af klosterets forstander Malte Sehested. Den bærer, vist fra sa. tid, Erik Ottesens (Rosenkrantz) navn og våben og er 1768 yderligere omdannet af Jens Wandborg de Stiernhielm. Den romanske granitfont, der vel stammer fra den romanske kirke, er af vestjy. bægerbladstype m. noget afvigende mundingsprofil (Mackeprang.D. 165). Det glatte messingfad er af ubestemmelig alder. Prædikestolen i net, lidt naiv højrenæssance har malet årst. 1622 m. våben for lensmanden Gunde Lange samt evangelistmalerier fra 1700t. Den er istandsat 1921. I v.enden pulpitur fra 1767 m. Jens Wandborg de Stiernhielms våben og ganske gode malerier med gammeltestamentlige motiver. Klokken fra 1553 er af støberen Rasmus Lauridsen, men dens indskr. er en del ødelagt af svejsning. På loftet henligger en meget medtaget krucifiksfig., vistnok sengotisk, samt en jernbunden kiste m. årst. 1663. – Gravsten: 1) Sengotisk, o. 1500, over Palne Juel til Udstrup († efter 1503) og hustru, Helena; stenen viser to skjolde over hinanden (CAJensen. Gr. nr. 100); 2) 1683, Poul Eliæsøn, ridefoged på Holmgd., m. hustru Boel Christensdatter og dennes anden mand, Morten. Meget karakteristiske portrætfigurer. Stenen er sign. PHS; 3) Christen Christensen, † 1773, s. 210 og Gundel Madsdatter; 4) Wille Lauritzen Haurschou, † 1785, og Karen Jensdatter Byeschou, † 1789.

På kgd. er bl.a. begr. politikeren Kristen Tovborg Jensen, † 1920.

Gudumkloster har navn efter det nonnekloster af benediktinerordenen, der har ligget her. De munke, der hentydes til i et ordsprog hos Peder Syv: »Han er så hellig som en Gudummunk«, må være præsterne, der var knyttet til klosteret for at forrette gudstjenesterne. Klosterets oprindelse er ukendt, men det må være ældre end 1268, da det betænkes i et testamente. Det synes tidl. at have ligget s.f. det nuv. G.s gårdsplads i en ejendommelig ådal (i dalen n.f. åen er der i ældre tid oppløjet sten), indtil det 1484 flyttedes op på den dav. præstegd.s grund og knyttedes sammen med Gudum kirke, således at denne, der hidtil havde været sognekirke, nu blev klosterkirke. O. 1466 indførtes efter nonnernes ønske en strengere ordensregel, en reform, som Ribe-bispen Henrik Stangeberg († 1463) som klosterets foresatte havde modsat sig. Klosteret ejede det meste af Gudum so., samt en del gods i de omliggende hrdr. 1439 fik det patronatsret til Nr. Nissum kirke, 1494 til Fabjerg kirke. I spidsen for klosteret stod en priorisse, mens en prior – enten præsten el. en verdslig adelsmand – forvaltede jordegodset og sørgede for nonnernes underhold. 1476 var Lyder Juel »præst og prior« i klosteret, 1504 og 1508 nævnes Palle Juel i G. og fra 1531 var Christiern Skram forstander. Af priorisser kendes Ellen Juel el. Hjulsdatter 1504, datter af Jes Persen Hjul i St. Kamstrup. Ved reformationen inddroges G. under kronen, der 1537 forlenede det til Jens Thomesen Sehested til Holmgd. og fra 1550 til sønnen Malte Sehested. Nonnerne vedblev at have deres underhold i klosteret, og endnu 1573, da forsørgerpligten blev overladt til Mariager kloster, var 3 af dem i live. Fra 1585 anvendtes G. som aflønning for et landsdommerembede, indtil det 1670 (26 tdr. hartk.) lagdes under ryttergodset og overlodes ritmester Jørgen Lykke, der 1683 afløstes af oberstløjtn. Gabriel Grubbe. Ved ryttergodsets salg 1717 blev G. (23 tdr. hartk.) m. bøndergods (i alt 162 tdr. hartk.) for 8499 rdl. tilskødet beboeren kapt. Anders Rasch, der havde haft det i fæste fra 1711 og 1719 fik kgl. bevilling på, at gden måtte nyde hoved- og sædegårdsfrihed. Hans arvinger, deribl. hans enke Johanne Lauridsdatter og søn major Andr. R., skødede 1732 G. m. tiende, mølleskyld og gods (23, 28, 10 og 207 tdr. hartk.) til forp. Mads Staby († 1756), som 1751 skødede den til svigersønnen Johan Frederik Vedel (sen. til Nr. Vinkel), der frasolgte bøndergodset og 1757 solgte hovedgden (23 tdr. hartk.) til præsten i Gudum Lars Johan Jelstrup (sen. til Kokkedal). Han afhændede den 1762 (23 tdr. hartk.) m. 8 huse for 5500 rdl. til forp. Christen Olesen († 1784), hvorefter den gik fra fader til søn: Iver O. († 1832), Christen Olesen († 1854), der overtog den 1821, Iver Olesen († 1902), der overtog den 1851, og P. Olesen, der overtog den 1882 for 180.000 kr. Han solgte den 1907 til Chr. Ligaard, der efter at have udstykket ca. 40 ha 1909 overdrog den til K. Rasmussen for 108.000 kr. 1923 solgtes den af ham til Chr. Rahbek for 210.000 kr.; den ejes siden 1939 af sønnen L. B. Rahbek. G. havde sit eget birk til 1684 (se ndf.). – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Villads Christensen. Gudum Klosters Historie, AarbHards. 1913. 87–149. Jens Sølvsten i DSlHerreg. III. 1946. 410–14.

Umiddelbart ø.f. den tidl. klosterkirke ligger hovedbygningen, der er opf. i 1700t. af Christen Olesen. Den er et langt, grundmuret og teglhængt hus i et stokværk. Gavlene er halvvalmede. Mod v. findes en (formentlig jævngammel) vinkelfløj. Havesiden er hvidkalket, medens gårdsiden står i blank, rød mur m. en nyere 3-fags gavlkvist (hvorpå nyt årst.: 1722) over indgangspartiet.

Trabjerggd. har været en hovedgd., der 1496 ejedes af Hans Olufsen, der førte slægten Galskyts våben og efterlod T. til sin svigersøn Niels Spend, der 1504 og 1513 nævnes til T., og hvis søn Jens S. ejede den 1553. 1532 forsvaredes T. af Anders Rytter på Kabbel. 1599 og 1619 nævnes i T. jomfru Edel Rytter, hvis farmor var søster til Jens Spend. 1683 hørte den under Holmgd. og dreves af to bønder.

Surkær har været en hovedgd., idet væbneren Anders Spend 1545 skødede den til Jens Thomesen (Sehested) til Holmgd., dog m. genkøbsret. Sønnen Hans Spend søgte 1558 at gøre denne ret gældende, men 1575 ejes S. af Jens Thomesens søn Malte Jensen til Holmgd. 1718 består S. af tre gde (6 tdr. hartk.) og er blandt det ryttergods, der da tilskødedes Anders Rasch sa. m. Gudumkloster.

I Tangsgd. nævnes 1440 Jens Persen Hjul. 1486 tilhørte gden Gudumkloster, hvorfra den endnu 1661 (17 1/2 tdr. hartk.) var overladt birkefogden. 1688 er den (10 tdr. hartk.) ryttergods, s. 211 og 1718 tilskødes den beboeren fhv. rytterbonde Mikkel Christensen for 532 rdl. – 1661 og 1667 skrives Claus Sparre (parthaver i Stubbergd.) til Sønder Tang, der 1688 sa. m. Medel Tang og Øster Tang hørte til ryttergodset. Sdr. Tang skødedes 1718 (5 tdr. hartk.) til Chr. Linde til Bækmark, mens de øvr. Tanggårde (i alt 15 tdr. hartk.) solgtes til Anders Rasch sa. m. Gudumkloster. Tangsgd. tilhører nu H. Jørgensen, hvis slægt har ejet den siden 1852.

Østergd. ejedes o. 1400 af Peder Nielsen (Qvie). 1520 tilhørte den Christen Mørk i Ørs, og 1574 blev den af kronen skødet til Christen Juel til Bækmark. 1681 beboedes den (14 tdr. hartk.) af Morten Rasmussen Klog, der var selvejer, og 1715 kom den ved skifte efter hans enke Bodil Christensdatter († 1714) til hendes svigersøn, forp. på Vinderup Jacob Eskildsen Wilsøe, der 1719 skødede den til Mathias Pedersen til Kongensgd. og derefter fæstede den af ham. Sen. tilhørte den And. Hvass († 1777) og hans enke Karen Lundsgaard († 1807). Af Konr. Lundsgaard (sen. til Estvadgd.) blev den 1810 skødet for 5800 rdl. til Christen Lundsgaard og Erik Houmark (sen. til Nygd. i Eising s.).

Skodborggård, efter hvilken herredet har navn, og hvor herredstinget holdtes vistnok til beg. af 1600t., synes at have været en hovedgd., der 1499 tilhørte Oluf Pedersen Glob, hvis sønner mester Anders G. og hr. Albert G. ejede den 1504. Iver Juel til Lykkesholm skødede den 1581 til Malte Jensen (Sehested) til Holmgd.

Krogsgård (1688: 11 tdr. hartk.) hørte til den del af ryttergodset, der 1718 skødedes til kapt. Anders Rasch som bøndergods til Gudumkloster. Ved udstykningen af Gudumklosters tilliggende kom den til Niels Jespersen († 1765), der 1761 testamenterede den m. Tilsted so.s kongetiende til en slægtning Jesper Jensen Møller († 1786), mod at han udbetalte 2280 rdl. til boet. Dennes enke Cecil. Kirst. Hjortebjerg († 1794) skødede 1792 K. m. tiende (11 1/2 og 32 tdr. hartk.) for 3600 rdl. til Niels Clausen Møller (sen. til Rekkergd.), som 1796 solgte K. m. tiende (15 1/2 og 32 tdr. hartk.) for 9600 rdl. til Alex. Nyboe († 1805), hvis enke Anne Marie f. Ibsen († 1846) ved skifte 1806 overtog K. (15) m. tiender (76 tdr. hartk.) for 25.000 rdl. Hun bragte den til sin anden mand N. Chr. Buch til Tanderup († 1833), som udstykkede gden og 1832 solgte hovedparcellen m.m. til apoteker C. V. Schønnemann, fra hvem den (6 1/2 tdr. hartk.) 1833 ved tvangsauktion for 1375 rbdl. rede sølv kom til prokurator Chr. Øe Christensen, der s.å. ved auktion solgte den for 1600 rbdl. rede sølv til Ib Nyboe († 1874), hvis datter Aleksine N. 1883 afhændede den (9 tdr. hartk.) for 70.000 kr. til propr. F. L. N. Walther, der straks overdrog den til kbmd. A. Peitersen. 1908 overtoges den af A. Pedersen, hvis søn O. Pedersen har ejet den siden 1947.

Åmølle (fredet i kl. B), der ligger smukt på den flade strandeng under den kratbevoksede kystklint, er flyttet til sin nuv. plads efter stormfloden 2.–3. jan. 1839. Selve møllebygn., der for tiden er under istandsættelse, stammer fra 1790; gårdens stuehus er en holdningsfuld, gråkalket bygn. m. hvide pilastre på hjørnerne og om indgangen, savskiftegesims og halvt afvalmede gavle. En sidefløj opførtes 1881 i sa. noble udformning.

Gudum birk hørte til Gudumkloster. Biskoppen i Ribe fik 1468 bekræftelse på birkerettigheden. Efter reformationen blev Gudum et særligt len, og birkerettigheden blev bev. indtil 7/10 1684, da birket blev lagt under Skodborg hrd. Det omfattede største delen af Gudum so.

1683 nævnes bl. gårdens marker Tingtoft.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 327f. O. Nielsen. Skodborg og Vandfuld Herreder. 1894. 99–117

Der har været flere hellige kilder i so.: Vor Frue kilde i dalen neden for Gudumkloster; Skuekilden el. Skovkilden ml. Trabjerggd. og landevejen; Plumkilde i Plumkær nv.f. Gudum by; Ravnskilde, antagelig ved Østergd.; Ovskilde på n.siden af en bakke ved Tang (Schmidt. DH. 151–52).

Ved Klosterml. er der 1922 rejst en mindesten over politikeren Kr. Tovborg Jensen († 1920).

Lensmanden på Gudumkloster fik 15/9 1556 befaling til at udlægge sognepræsten en præstegd. og anden præsterente; hidtil havde han haft sit underhold på Gudumkloster.

I Sognet ligger tre Voldsteder Umiddelbart s.f. Ø. Lind, paa V.siden af Trælborgdalen, ligger Trælborg, der omtales allr. 1638 i Præsteindberetn. til Worm. Det henligger delvis i Skov og bestaar af en naturlig Landtunge, der strækker sig ud mod Aadalen, paa begge Sider begrænset af naturlige Sænkninger, der er forbundet m. en kunstig, tør Grav, der afskærer Borgpladsen fra det højere Land i Vest.

Lidt nv.f. dette Voldsted, n.f. Landevejen, ligger et overpløjet Voldsted, der ved sin Udformning og Placering i Landskabet minder meget om det første, og i begge tilfælde er der sandsynligvis Tale om Bygdeborge.

Endelig ligger der s.f. Skovgaard paa den sydl. Bakkekant ud mod Trælborgdalen et lille Voldsted, bestaaende af en Banke, ca. 17 m i Diam., der ind mod det højere Land beskyttes af en tør Grav, der til begge Sider udmunder i Skrænten mod Aadalen. I Bankens Topflade, men ikke helt i dens Midte, en Forsænkning. Voldstedet er tæt tilgroet m. Granskov.

Paa en Høj paa Grænsen af Fabjerg So. har der i Middelalderen staaet et Kors.

Skove: Den sydl. del af so. optages for største delen (2477 ha) af Klosterhedens statsskovdistr., der desuden indtager arealer i Fabjerg, Lomborg, Rom, Møborg, Resen og Flynder so. I alt er distriktet på 6290 ha fordelt til Kronhede plantage, 2008 ha, Flynder Ørs plantage, 230 ha (jf. Flynder so. s. 199), Klosterhede plantage, 3968 ha, og Åbogård plantage, 84 ha (jf. Fabjerg so. s. 215). Plantagerne ligger samlet i en trekant ml. Lemvig, Struer og Vemb. Kronhede plantage udgør den vestl. del, Klosterhedes den østl. Ca. 5400 ha af arealet er bevokset, heraf m. rødgran olgn. 2891 ha, skovfyr 287 ha, bjergfyr 1604 ha og andre træarter 622 ha. Tilplantningen af de opr. (oftest flade og jævne) hedestrækninger i reglen af ringe jordbundsbeskaffenhed (magert, lagdelt glacialsand) blev påbegyndt ca. 1880 og fortsat jævnt til 1918. Ca. 1930 blev tilplantningen atter genoptaget. De tilbageværende hedestrækninger er undergivet naturfredning, således at det nuv. præg i videst muligt omfang bevares for eftertiden. Klosterhedens skovdistr. er for langt den overvejende dels vedk. sammenkøbt i årene 1880–1888 af en mængde større og mindre hedeparceller af Klosterheden og Kronheden, der tilh. gde og huse på egnen. I alt er betalt ca. 375.000 kr. af statskassen til disse indkøb, der forestodes af folketingsmand Aaberg og propr. Neergaard og Olsen. De erhvervede arealer henlå i det væsentligste udyrkede og i lyng. Kun ca. 100 ha af det fra Gudumkloster købte areal var tilplantet. Indtil 1900 administreredes plantagerne under Feldborg statsskovdistr. Navnet Klosterheden kommer af, at arealet opr. tilhørte Gudumkloster. Kronheden har engang tilhørt kronen. I Fr. III.s tid overgik den til baroniet Rysensten.

Af forsv. gde i so. nævnes Brændgd. (1614 Brendgard), Risbæk (1614 Risszbeck) og Mellemborup (1688 Mellem Boerup). Dalgd. hed tidl. Kramshule.

Fredede oldtidsminder: 50 høje, hvoraf en stor del ligger i højrækken langs oldtidsvejen, der gik fra ø. til v. gennem so. på grænsen ml. den gode jord og hedefladen. 7 af højene i denne række er ret anselige, således flere ved Skodborg mose. Uden for højrækken ligger også flere større høje, således Rishøj ved Havskov, 3 høje, deribl. Kongshøj, ved præstegd., en høj ø.f. Tangsgård og en anden Rishøj i statsplantagen. – Sløjfet el. ødelagt: 75 høje, hvoraf også en stor del lå i højrækken. – Ved Remmer er i strandgrus fundet et skaft af rensdyrtak, det ældste kendte oldtidsfund fra Vestjylland. Fra Højbjerg kendes en urnegravplads fra keltisk og ældre romersk jernalder.

I G. so. fødtes 1553 rigsmarsken Steen Maltesen Sehested, 1691 præst og hist. samler Niels Lachmann, 1752 præsten Lago Mathias Wedel, 1865 politikeren Kristen Tovborg Jensen, 1884 ingeniøren og forsikringsmanden Poul Serup.

Litt.: Anders Tofting. Aamølle i G., AarbHards. 1946. 124–35.