Harndrup sogn

(Fjelsted-H. kom.) omgives af Skovby hrd. (Hårslev so.) samt Fjelsted og Brenderup so. Den østl. del har et ujævnt, bakket terræn, der i Tagbjerg på skellet til Hårslev når 50 m (trig.stat.). Jorderne er her gennemgående lerede, men v. herfor, omtr. fra s. til n. gennem Harndrup, strækker der sig et område med smalle, langstrakte bakkerygge, hvori materialet overvejende er sand og grus. Disse bakker betegner grænsen for et isfremstød fra ø. Lige v. herfor ligger den særprægede Vindebjerg mose i et ellers ret jævnt, men stedvis sandet terræn. Gennem so.s nordvestl. del løber Storå, omgivet af store, fugtige engstrækninger, som dog ved åens uddybning omkr. 1950 er kommet delvis under kultur. Også her er jorden sandet og for en del skovbevokset (Harndrup skov). Ligesom i nabosognet Brenderup findes der i Harndrup mange frugtplantager. Gennem so. går jernbanen Odense-Brenderup-Middelfart (Harndrup stat.) og landevejen Odense-Brenderup-Middelfart.

Areal i alt 1950: 886 ha. Befolkning 7/11 1950: 999 indb. fordelt på 294 husstande. (1801: 466, 1850: 776, 1901: 737, 1930: 937).

I sognet byerne: Harndrup stationsby (1319 Harnthorp; u. 1779) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 517 indb. fordelt på 162 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 81 levede af landbrug m.v., 212 af håndværk og industri, 104 af handel og omsætning, 27 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv og 68 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, skole (opf. 1912) m. sognebogsaml. (opret. 1929, 1500 bd.), forskole (opf. 1889), forsamlingshus (opf. 1890, sen. udv.), stadion, hotel, filial af Banken for Årup og Omegn, s. herfor vandmølle (se ndf.) og motorml., andelsfrysehus (opf. 1948), vandværk (anl. 1934), cementvarefabr., frugtlager, humlemagasin, halmmåttefabr., 2 møbelfabr., savværk, jernbanestat., posthus og telegrafstat.; Graderup (1435 Gradrop, delvis i Brenderup so.). – Saml. af gde og hse: Stokholm; Berlin; Harndrupskov; Havehuse; Tjæreborg; Harndrup Holme; Hjortsbjerg; Stimose; Pedersborg; Knevelsholm; Ellekær; Harndrup Lillemark; Mosegårde. – I so. 2 gartnerier og flere frugtplantager.

H. so., der sa.m. Fjelsted so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Middelfart købstads landdistrikt. So. udgør 3. udskrivningskr., 214. lægd og har sessionssted i Middelfart.

Kirken ligger på en bakke sv. i byen. I sine ældste dele er den en romansk teglstenskirke af usædvanlig stor bredde og m. en påfaldende skæv grundplan, bestående af kor og skib på en skråkantsokkel, der ligeledes er af tegl. Af de opr. vinduer er korets lille n.vindue bev., medens ø.vinduet står som ydre murblænding. I senmiddelalderen er der ved kirkens s.side opf. et våbenhus, hvorpå der 1589 fandtes »et lidet Spir med Saffdeller« (Jacob Madsens visitatsbog, ed. Idum. 368). Dette spir afløstes, antagelig o. 1800, af det nustående lille tårn, der også har det gl. våbenhus som underbygning; tårnet er af gule sten, smukt proportioneret, m. pyramidetag og blyklædt spir. Henved år 1500 blev skibet forlænget mod v., tilsyneladende som beg. til et planlagt v.tårn, der imidlertid aldrig opførtes. Forlængelsen er bygget af munkesten, til dels i polsk skifte; den ny v.gavl, der støttedes af to diagonaltstillede stræbepiller, fik blændingsprydet trappegavl. Ved en rest. 1892 udvidedes korbuen, og korgavlen muredes af nyt. Kirken, der står m. bjælkeloft, har aldrig været overhvælvet, – Muret alterbord m. renæssancepaneler. Enkel altertavle i højrenæssance; i storfeltet skriftsted, indsat 1954 til afløsning af et 1800t.s maleri. Korpaneler med nyfremdraget malet årst. 1546. Ved alteret præstestol fra 1638, degnestol fra 1621. Alterskranke fra 1700t. Alt træinventar blev istandsat og nystafferet 1954 (Mogens Larsen). På alteret malmlysestager af sengotisk form. Romansk granitfont m. glat kumme og terningfod m. hjørnehoveder. Smukt skåret renæssanceprædikestol fra ca. 1600, formentlig af Jens Asmussen. De øverste stolestader er fra renæssancetiden, nummererede og med lukkede gavle. På skibets n.væg et krucifiks fra 1300t. Moderne orgel. Jernbunden kirkedør m. indskr. »Hjælp Jesus Maria Anna, beder for Per Smed, han bandt mig anno domini 1505« (Aarb. 1943. 1–30). I våbenhuset ligsten over oberst Christian Friderich Gersdorff til Kærsgård. – Et sengotisk relief fra kirken, forestillende Anna selvtredie, er nu i Nationalmuseet.

I Harndrup har formentlig i middelalderen ligget en hovedgd. Væbn. Fin Lauridsen, g.m. Mette Pixsten, skrives til H. 1445–52. 1503 skrives væbn. Henrik Andersen hertil. Måske er han identisk m. den allr. 1496 nævnte Hemmeck Andersen i H.

I den ene fløj af en meget smuk, stråtækt bindingsværksgård ligger Harndrup ml., lige s.f. Harndrup. Det ene overfaldshjul bruges stadig.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i so. Fl. st., navnlig i den nordl. del, er påvist mindre stenalderbopladser. Fra H. stammer en vikingetids sølvskat (fundet 1850), bestående af halsring, armring og 129 mønter, de fleste danske, antagelig prægede i Hedeby.

Genforeningssten i anlægget foran forsamlingshuset 1920.

Harndrup har mul. en tid i 1600t. været et eget pastorat.

Litt.: Chr. Wammen. Tabjerg. Hjemstavnsskildring. [1939].