Herritslev sogn

(H. kom.) omgives af Bregninge so., Nysted landso., Østersøen samt Ø. Ulslev, Godsted og Musse so. En jævn flade med leret bund breder s. 916 sig ud i so.s midte, men derudover er terrænet ret ujævnt og især i sø. rigt på uregelmæssige småbakker og mellemliggende mosefyldte lavninger, en terrænform der er fremkommet ved en kraftig afsmeltning i slutn. af istiden, og som kan følges ind i nabosognene lige fra Nysted til Maribo. Af moserne kan særlig nævnes den lille, 1938 fredede mose ved Junkergård. I øvrigt er jorderne mest lerede og ganske gode. Uden for den lave, indskårne sydkyst breder sig et fladvand med store sten. Af skove findes Egholm skov og Eskehave, begge ved kysten. Gennem so. går landevejene Sakskøbing-Nysted og Rødby-Holeby-Nysted. I Østersøen den lille Lindholm (10 ha).

Areal i alt 1950: 1594 ha. Befolkning 1950: 728 indb. fordelt på 221 husstande. (1801: 495, 1850: 722, 1901: 676, 1930: 756). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 432 levede af landbrug m.v., 143 af håndværk og industri, 21 af handel og omsætning, 38 af transportvirksomhed, 13 af administration og liberale erhverv og 77 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Herritslev (1403 Hæritzlef; u. 1822–25) m. kirke, præstegd. (opf. 1907), skole, kom.kontor; sognebibl. (opret. 1942, 1800 bd.), ml., andelselektricitetsværk, andelsvandværk (anl. 1939), posteksp. og telf.central; Skårup (*1450 Skorderup, 1568 Skaarpe; u. 1801); Stubberup (*1466 Stwbberop; u. 1804) m. skole. – Saml. af gde og hse: Kallehave; Brydebjerg m. andelsmejeri m. forsamlingssal. – Gårde: Egholm under Ålholm (1568 Egholm); Skårupgd. (16 tdr. hartk., 92 ha; ejdsk. 342, grv. 176); Erikspryd; Stubberupgd. under Ålholm (14,6 tdr. hartk., 74 ha; ejdsk. 220, grv. 117); Junkergd.

H. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Nysted og hører under de sa. kr. som Våbensted so., dog under 25. skattekr. (Sakskøbing). So. udgør 2. udskrivningskr., 222. lægd og har sessionssted i Nysted.

Kirken består af romansk kor og skib og gotisk tårn, alt af munkesten i munkeforbandt. På n.siden har ligget et våbenhus. Den romanske kirkes skråkantsokkel er kun bev. under korgavlen, gesimsfrisen består af rundbuer, på skibets n.side dog af små, rektangulære blændinger. Korgavlen har et tilmuret, romansk vindue, vinduerne i korets sidemure kan ikke mere spores. Skibets s.dør er nu kun markeret ved en stor tærskelsten, n.døren står i et lille murfremspring, dens rundbuede åbning er tilmuret, men udvendig ses falsene m. hulkele og søjlestave. I det indre er den runde korbue flankeret af rundbuede sidealternicher. I gotisk tid er i koret indbygget et ottedelt hvælv, i skibet er noget sen. og vistnok samtidig m. tårnets opførelse indbygget to seksdelte hvælv. Tårnet har i understokv. en samtidig hvælving, tårnbuen ind mod skibet er udv. 1650, mens v.døren er fra 1866, da man gjorde tårnrummet til forhal. Tårnet har pyramidespir tækket m. munketegl og vindfløj m. 1746 og Chr. Rabens spejlmonogram. – De i kirken bev. rester af kalkmalerier er undersøgt 1920. På skibets ø.væg er o. 1250 malet en Majestas-fremstilling m. evangelistsymboler og seks stående apostle på hver side. Udviskede rester af dek. ses endnu over hvælvet. På korets ø.væg ses over hvælvet et hoved malet i naturlig størrelse i 1300t. – Alterbordet er muret og dækket af nyere puds, men det er sikkert middelald. Altertavlen er fra 1848 m. et gipsrelief af H. W. Bissen (Kristus i Emaus). Alterkalk fra 1735. Glat disk samtidig m. kalken. Barok oblatæske skænket 1712 af sgpr. mag. Peder Jensen Bøgvad og hustru Karen Olufsdatter Lerche. Sygekalk og disk i rokoko s. 917 fra 1751. Alterstager fra 1634. Døbefonten er en romansk granit-monolit m. tovsnoning. Dåbsfadet er af messing og glat m. undtagelse af indgraveret årst. 1612 og våben og initialer for Knud Urne til Årsmarke og Margrethe Grubbe. Prædikestolen i højrenæssance fra 1600–10 er skåret af mester CL. Stolen og den samtidige himmel svarer til Våbensted kirkes. – Gravsten af rød kalksten over Anna Christophersdatter, † 1603. Gravsten af grå kalksten lagt af sgpr. Zacharias Christoffersen for sig selv, hans hustru Mette, † 1608, og hans anden hustru Kathrine. Ved skibets s.mur er på kgd. gravsted for fam. Raben.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1109–17.

Egholm var tidl. en landsby. 1664 havde den 7 gde, 1688 8 gde. Gden er opret. i beg. af 1700t. og ejedes fra 1732 af fru Emerentia v. Levetzow, enke efter gehejmeråd, amtmand Johan Otto Raben († 1719). 1734, da E. lagdes under det nyopret. grevskab Kristiansholm, omend som bøndergods, var der under den lagt 8 bøndergdes jord, hvorved dens hartk. blev 16 5/8 tdr. – Ved grevskabets overgang til fri ejendom 1921 afgaves fra E. 41,65 ha (ca. 10 tdr. hartk.), der udstykkedes i 5 selvstændige brug. Gden, der nu hører under Ålholm gods, ejedes til 1933 af Fr. Christopher Otto lensgreve Raben-Levetzau, derefter af dennes yngre søn Johan Otto Valdemar baron Raben.

Litt.: DLandbr. IV. 1932. 476 f.

Et marknavn i Stubberup Nørremark, 1682 Skræruppe Støcherne, Schrerup moese, minder vistnok om en forsv. landsby. – I et udat. middelald. dokument (i herredsbogen 1616) omtales Wraagaard i H. so.

I Skårup nævnes 1450–1478 en Jens Brun, der synes at have tilhørt lavadelen, og som ejede mødrene gods i Ettehave. – Den nuv. Skårupgård ejedes fra 1866 af Joh. Høj til hans død 1902, hvorefter enken beholdt gden til 1905 og 1903 tilkøbte 32 ha. Gden ejedes derefter af sønnen propr. R. J. Høj, der 1911 tilkøbte ca. 28 ha. Hovedbygn. opf. 1908, avlsbygn. 1906–14.

Litt.: DLandbr. IV. 1932. 480 f.

3/4 1776 udkæmpedes »bataillen i Herritslev« ml. toldvæsenet fra Nysted og en del borgere under anførsel af byfogeden mod bønderne, som efter forbudet 2/9 1773 hårdnakket værgede deres ret til brændevinsbrænding, og som havde nedsænket deres brændevinstøj i »bysjøvlen« ɔ: gadekæret, og forsvarede det så tappert, at Nystedfolkene måtte flygte. Derefter vedtog bønderne, at de herefter ikke ville købe el. sælge noget i Nysted. 20/4 ankom imidlertid en major m. 40 ryttere, og nu blev 11 af synderne fanget og dømt til tvangsarbejde og kagstrygning, og deres blodige skjorter udstilledes i so. til skræk og advarsel (jf. C. A. Hansen. Nysted. 1904. 30).

Skove: Ved kysten den smukke Egholm skov (37 ha), der tilhører Ålholm. Den er et søgt udflugtssted.

Fredede oldtidsminder: Ved Egholm den 76 m lange langdysse Kæmpegården; i Egholm skov en lille høj. Ved H. den eneste bev. af Trehøjene, omgivet af vældige grusgrave. – Sløjfet: 3 dysser og i hvert fald 14 høje.

Ved pløjning på en mark i Stubberup fandtes 1832 2319 mønter, nedlagt i slutn. af Christoffer II.s kongetid.

I et 1949–50 anlagt anlæg ved kirken er rejst en befrielsessten.

H. havde før 1695 Bregninge som anneks, 1695–1906 var det anneks til Nysted og havde 1932–39 Ø. Ulslev som anneks.