(H.-Svinninge kom.) omgives af Svinninge, Kundby og Jyderup so. samt Skippinge hrd. (Bjergsted og Særslev so.). I nø. er terrænet ret fladt og har her karakter af en moræneflade, men i øvrigt dominerer et uroligt, småbakket landskab, der hæver sig mod sv., og hvori der ligger strøet et antal stejlsidede, runde bakker med flad top, s.k. fladbakker. De betydeligste af dem er Lysebjerg (68 m), Kildebakke (77 m), Hjulebjerg (74 m), Stokkebjerg (70 m), og skjult i skovene ligger Bassebjerg (79 m) og Rønnebanker (70 m). Mens jordbunden mod n. domineres af den lerede moræne, er den sydl. del sandet el. gruset, ikke mindst i skovene, der mod s. strækker sig til bredden af Skarresø, og som er meget besøgte af turister p.gr. af det afvekslende terræn og de skiftende træbestande. I alt dækker skoven ca. 490 ha, nemlig Stokkebjerg skov, Iskælder skov, Høed skov samt dele af Bjergsted skov (Grevindeskov m.m.). Gennem so.s allersydligste del går jernbanen Holbæk-Kalundborg, mens n.spidsen berøres af hovedvej 4 (Holbæk-Kalundborg), og fra n. til s. går landevejen Nykøbing-Slagelse.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 1762 ha. Befolkning 7/11 1950: 1091 indb. fordelt på 309 husstande. (1801: 435, 1850: 715, 1901: 838, 1930: 960).
I sognet byerne: Hjembæk (o. 1370 Hembæk; u. 1796) med kirke, præstegd., skole (opf. 1906, udvidet flere gange, sidst 1953), sognebibl. (1939; 1729 bd.), forsamlingshus (Lyskilde), alderdomshjem (1937) og andelskølehus (1950); Godthåb med mølleri; Stokkebjerg (1369 Stokkebyergh; u. 1791) med restaurant (Bassebjerghus); s. 442 en del af Jyderup stat.by (resten i Jyderup so., den i H. so. liggende del havde 1950 257 indb. fordelt på 64 husstande). – Saml. af gde og hse: Skelbæk; Langholm; Hørløkke; Bøssehuse; L. Stokkebjerg; Hjembæk Frihed. – Gårde: Hovedgd. Aggersvold (1664 Aggerswoldtz Hoffuitgd.) med Fruensfold og Skyttehaven (58 tdr. hartk., 535 ha, hvoraf 299 skov; ejdsk. 818, grv. 450; heraf under hovedgd. 45,7 tdr. hartk., 229 ha; ejdsk. 505, grv. 278); Rolykkegd.; Sølyst statsungdomslejr.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Hjembæk so., der sa.m. Svinninge so. udgør eet pastorat og een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Udby so., dog under amtets 2. folketingsvalgkr., dets 4. forligskr. og udgør 2. udskrivningskr., 37. lægd. So. har sessionssted i Holbæk.
Den opr. kirke, af anselige dimensioner, er opf. af rå og kløvet kamp. Den bestod af kor med flad altervæg og skib. I koret er spor af romanske, tilmurede vinduer, et i ø.muren og et i n.muren. I skibets n.mur er spor af 2 tilmurede, romanske vinduer; et tredie helt mod v. er stadig i funktion, dog udvidet nedad. Over våbenhusets loft på skibets s.side ses et velbev. romansk vindue med bue og træfals i lysåbningen. Skibets s.dør er endnu i funktion; n.døren er tilmuret, men kan spores. Den brede, romanske korbue er bevaret. Af sen. udvidelser nævnes det sengotiske tårn (i ny tid stærkt skalmuret med små sten), våbenhus mod s. og endelig på n.siden af koret et kapel opf. af Henrik Vind til Aggersvold, † 1633. Kirken fik i 1400t. hvælvinger i tårn, skib og kor, alle med sengotiske kalkmalerier; særlig nævnes v.fagets skildringer af Jesus som 12 årig i templet, Judaspengene, Getsemane have og Judaskysset. Alterbordet, der er muret op til korets ø.væg, har moderne antemensale fra 1942. Altertavlen er et arb. af Lorentz Jørgensen, skåret 1655. På alterbordet står et par sengotiske malmstager. Døbefonten af granit fra kirkens ældste tid står nu i tårnet. Prædikestolen er som altertavlen et rigt udsk. arb. af Lorentz Jørgensen, dat. 1651. Et korbuekrucifix fra 1600t. med tilh. profetfigurer, alle fra Lorentz Jørgensens værksted, er nu ophængt på skibets n.væg. I tårnet hænger en klokke fra 1200t. (Uldall. 12). I våbenhuset findes 2 gravsten, s. 443 over sgpr. Niels Troelsen, † 1617, g. m. Karen Mortensdatter, † 1637, og dennes anden mand, sgpr. Hans Svendsen, † 1650. I kirken er endv. begr. officeren Joachim v. Bredow, † 1660. Kgd.s middelald. hegnsmur er delvis bev., bedst mod ø., hvor der tillige er en stråtækt kirkelade, opf. af munkesten i munkeskifte. På kgd. er begr. redaktør Rasmus P. Nielsen, † 1936; mindesten over overbetjent Morten Valde (Kelvad), dræbt i Buchenwalde.
Jan Steenberg dr. phil.
I so. lå i middelalderen landsbyen Agerup (Aghethorp). 1330 skødede Hans Hassenberg sit gods i Agerup til biskop Jens i Roskilde. Barnum Eriksen fraskrev sig 1374 ret til A. Bispen oprettede en hovedgd., som o. 1370 havde 6 øre jord. Den blev formodentlig nedlagt, idet Frederik Lange til Markegård 1581 fik Agerup med 6 gde og Sasserup, derefter forsvandt Agerup, Sasserup og Markegård, mens F. Langes hustru Dorthe Christoffersdatter Lindenov († 1612) skrev sig til Aggersvold. Sønnen Gunde Lange fik A., som han 1630 solgte til Henrik Vind († 1633). Enken Margrethe Pedersdatter Laxmand beholdt gd. og giftede sig o. 1640 med oberstløjtn. Joakim v. Bredow († 1660). Margrethe Laxmand døde 1681, og datteren Marie Margrethe v. Bredow fik A., (1688: 37 tdr. hartk., 96 tdr. land under plov), som hun 1691 solgte til generalprokurør Niels Benzon. 1708 fik sønnen Jacob Benzon A., som han 1720 solgte til sin broder Peder Benzon, der 1733 lod den gå videre til den tredie broder Lars Benzon. Bøndergodset var o. 1740 på 350 tdr. hartk. 1737 købte Herman Leopoldus (Løvenskiold) A. Sønnen Severin Løvenskiold solgte den til løjtn. Christian Lautrup, som 1753 for 53.000 rdl. lod den gå videre til Peder Juel til Hverringe, der 1756 udvidede den med 4 gde.s jord fra Høed by, 25 tdr. hartk. 1760 købtes den af Laurits Switzer, som 1777 for 45.000 rdl. solgte den til C. A. Frost, forp. på Gavnø. Denne afhændede den 1791 for 58.500 rdl. til J. Fr. v. Deurs, der 1805 solgte den til Otto Joachim greve Moltke for 158.000 rdl. N.å. købte kmhr. Otto Lerche A. for 163.000 rdl. Kaptajn, senere generalmajor Harald Rothe († 1848) blev kort efter ejer af A. og fulgtes af sønnen kmhr. C. R. Rothe, der 1865 solgte A. til Christian Albrecht greve Lerche til Lerchenborg for 500.000 rdl. Hans enke solgte den 1898 til landstingsmand Villars Knudsen Lunn for 330.000 kr. 1916 købtes den af fabr. Thor Timm for i mill. kr.; nuv. ejer er sønnen, hofjægerm. S. A. Timm. I årene 1923–42 er der bortsolgt ca. 160 ha til husmandsbrug. – Thor Timm og hustru er begr. i skoven uden for parken (kapel og mindesten). Godsark. LAS.
Gunnar Olsen landsarkivar, dr. phil.
Litt.: Gunnar Olsen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 468–72.
Hovedbygningen, der er omgivet af grave, er en hvid empirebygn., opf. 1833, efter at den tidl. bindingsværksbygn. var revet ned. Den har een fløj i to stokv. forsynet med frontispice til begge sider. 1917–19 blev den underkastet en gennemgribende restaurering, og visse ombygninger fandt sted, dog i nøje overensstemmelse med den opr. stil.
Gerda Gram stud. mag.
En gd. Søgård nævnes i so. 1382, 1399 og 1408.
Skove: Henved 1/4 af so. er dækket af skov, hvoraf en del hører under Aggersvold. Således Stokkebjerg skov (255 ha), der mod n. står i forb. m. den lille Iskælder skov (17 ha). Østligere, for sig selv, ligger Høed skov (31 ha), der har fladt og lavt terræn med en meget leret undergrund. I Stokkebjerg skov derimod er overfladen meget bakket og når ved Sandbjerg en højde på 63 m og ved Bårebjerg 58 m. Jordbunden er lerblandet men dog gruset på bankerne. Hovedtræarten i disse skove er bøg, men der forekommer dog også betydelige arealer med nåletræ, navnlig yngre aldersklasser. V.f. Stokkebjerg skov kun adskilt fra denne ved vejen Jyderup-Særslev ligger Bjergsted skov (350 ha), hvoraf dog kun Grevindeskov med Rønnebanker (70 m) ligger i Hjembæk so. Terrænet er stærkt kuperet og landskabeligt set overordentlig smukt. Jordbundsforholdene er meget varierende, svingende fra stift ler til sand. Mange steder er der tilbøjelighed til mordannelse. Den gamle bøgeskov langs Sølysts have ved Jyderup fremtræder nærmest som lystskov. Skovene i H. so. har tilhørt Lerchenborg gods, Bjergsted skov således indtil 1918, da den solgtes til et interessentskab. 1924 erhvervedes den af den nuv. ejer (Chr. baron Schaffalitzky de Muckadell).
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Fredede oldtidsminder: I Stokkebjerg skov en anselig, tokamret langdysse; ved Friheden et sammenfaldet dyssekammer. – Sløjfet: I Stokkebjerg skov en langdysse, v.f. Hjembæk en ubest. stengrav, ved Friheden en høj. – I en mose ved Stokkebjerg er fundet en ornamenteret benspydspids med sidefurer til flintægge.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
I so. har der været en Skt. Gunnilds kilde (ved Kildebakken), som har været valfartssted, og hvor der endnu indtil 1883 holdtes kildemarked og store folkefester (Schmidt. DH. 117. N. Jensen i AarbHolbæk. 1944. 80–92).
På Aggersvold fødtes 1751 amtmand Michael Herman baron Løvenskiold, i H. so. 1871 redaktør Rasmus P. Nielsen.