Klarup sogn

(Romdrup-K. kom.) omgives af Storvorde og Romdrup so. samt Limfjorden. Den sydl. del af so. er istidslandskab af god beskaffenhed. Ved dets n.rand ligger Klarup by med den hævede havbund bredende sig ud foran. Også denne har mest gode jorder. Gennem det næsten skovløse so. går jernbanen Ålborg-Hadsund.

Areal i alt 1955: 742 ha. Befolkning 1/10 1955: 332 indb. fordelt på 85 husstande (1801: 186, 1850: 226, 1901: 286, 1930: 365).

I sognet byen: Klarup (*slutn. af 1200t. Kladckerop, 1478 Clarup), bygget sammen med Klarup Stationsby, i Romdrup so., m. kirke, sportspl., fællesmejeri (opret. 1908), cement- og mørtelfabr. (anl. 1954), svineavlscenter og maskinstat. – Gårde: hovedgd. Klarupgd. (*1422 Klarupgaard) (22,8 tdr. hartk., 167 ha; ejdv. 540, grv. 333); Stranderholm (16,4 tdr. hartk., 273 ha; ejdv. 840, grv. 440); Kærager.

K. so., der sa. m. Romdrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Fleskum-Hornum hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sønder Tranders so. So. udgør 5. udskrivningskr., 429. lægd og har sessionssted i Gudumholm.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotisk v.tårn og våbenhus mod n. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, og begge de retkantede døre, der på ejendommelig måde bryder sokkelen, er bev., n.døren i brug, s.døren tilmuret. Romanske vinduer er bev. i koret, mod n. et åbent, mod ø. et tilmuret, der har rille langs murflugten. Korbuen er udvidet. I sengotisk tid er murene forhøjet, og der indbyggedes i koret ét, i skibet to fag krydshvælv. Ved sa. tid tilføjedes tårnet af genanv. kvadre og munkesten, foroven sen. helt ommuret, samt våbenhuset, der har bjælkeloft og kamtakgavl m. tre spidsbuede højblændinger over savskifte. – Romansk alterbord af granitkvadre, men uden plade. Altertavlen indeholder dele af en renæssancetavle fra o. 1600, hvis velbev. nadverbillede dækkes af det nuv., en kopi 1898 efter Carl Bloch: Englen trøster Kristus. Tavlen er stærkt omdannet, vistnok 1765, da den fik sidedøre m. gode rokokomalerier af L. F. Weise – en vingårdsbonde og en kvinde ved en brønd. Balusterformede barokstager o. 1650–1700. Alterskranke af smedejern o. 1725 m. initialer HR og MR (Heinr. Rosenauer). Romansk granitfont, glat kumme på pyramidestubformet fod m. stor hulkant forneden. Nederl. fad o. 1625–50 m. Adam og Eva. Prædikestol o. 1760 m. malerier af L. F. Weise. Pulpitur 1765 m. initialer for kammerråd C. Christensen (Klarupgd.) og hustru og pietistiske malerier. Lille krucifiks o. 1700 på malet baggrund m. røverne, Maria og Johannes. Ml. skib og våbenhus gitterdør af smedejern o. 1700 m. initialer for Magdalena v. Ginchel. På yderdøren nøgleskilt formet som præst fra 1700t., svarende til det i Storvorde. Skriftløs, gotisk klokke fra 1300t. m. støber- el. bomærke (Uldall. 56). Kirken hovedrest. 1960.

På kgd. er begr. landmanden Arnold Branth, † 1891.

Klarupgård blev af Erik Glipping skødet til Jakob Nielsen Blåfod († o. 1305); han kom i strid m. Erik Mændved, der uretmæssigt overdrog den til kannikerne i Viborg. 1422 gav bisp Lave Glob Laurids Lunov livsbrev på K.; af sen. lensmænd kendes Otto Stampe 1451, Niels Eskildsen Høeg (Banner) 1505, Mogens Stampe 1520 og Bagge Griis 1534. Den var en af de første gde, som brændte i Skipper Klements oprør. 1540 erhvervedes den ved mageskifte m. kronen af ovenn. Niels Høegs brorsøn Erik Høeg (Banner), der imidlertid allr. fra 1532 skrives til K. Efter hans død ejedes den af sønnen Jørgen Høeg (Banner) († 1589) og dennes børn Erik og Else Høeg (Banner) († 1612 og 1649). Sidstn. var g. m. Jakob Vind († 1607), og ved s. 1016 skiftet efter hende kom K. til sønnedatteren Anne, der ved ægteskab bragte gden til jægermester Hans Diepholt v. Dehn Rothfelser, efter hvis død 1665 Nicolaj kirke i Kbh. fik K. udlagt for et tilgodehavende. Kirken solgte 1668 gden (18 og 55 tdr. hartk.) til insp. ved Børnehuset på Christianshavn Poul Kriesch, der 1670 købte en svigerindes part i gden. 1682 måtte han pantsætte K. til Thøger Lassen til Rødslet, der blev næste ejer († 1689). Enken Magdalene v. Ginchel († 1703) overtog gden (i alt 224 tdr. hartk.), og hendes arvinger solgte den (26 og 138 tdr. hartk.) 1705 til Hans Benzon til Sohngårdsholm, der s.å. solgte den til oberst Heinrich Rosenauer († 1729). Enken Anna Margrethe Schrader døde 1736, og K. tilfaldt Margrethe Cathrine Schrader, g. 1. m. kancelliråd Chr. Ulrik Hauch, g. 2. m. regimentskvartermester Jørgen Hauch, der 1757 solgte K. (i alt 491 tdr. hartk.) til amtsforv., justitsråd Christen Christensen († 1779). Sønnen Verner Christensen († 1819) og dennes søn overkrigskommissær Christian Christensen († 1857) ejede derefter K. 1840 solgtes den til Christian Søltoft, 1847 (22 tdr. hartk.) til kammerråd H. Kalko og den dygtige landmand Arnold Branth, der 1858 blev eneejer og i den flg. tid drev gden stærkt frem. Efter hans død 1891 købtes den af sønnen Carl Branth for 320.000 kr.; han solgte den 1918 for 500.000 kr. til P. Buksted. 1928 købtes K. af Søren Just for 300.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Sig. Kristensen i DSHerreg. Ny S. II. 1945. 459–63. DLandbr. VI. 1935. 660–62.

Hovedbygn. (fredet i kl. B), som ikke har været omgivet af grave, er et trefløjet anlæg i ét stokv., åbent mod n. Midtfløjen er af bindingsværk m. gennemstukne bjælkehoveder, nogle få fag i sv. ommurede i grundmur. Over indgangsdøren i n. en gavlkvist. Huset er omkr. 1790 istandsat m. større vinduer, hvorfor hveranden løsholt er sænket, samtidig er overalt indsat nye døre i den særlige ålborgske Louis-seize-stil m. kraftige relieffer i fortrinlig udførelse og bevaringstilstand. Façaderne er af nuv. ejer renset for tidl. overkalkning. Sidefløjene af grundmur er opf. 1847–48. Den anselige avlsgård brændte ved lynnedslag 1858, den nuv. bærer på forsk. fløje årst. 1858, 1918 og 1944.

Stranderholm, der tidl. hed Christiansholm, er en afbyggergd. fra Klarupgd., udskilt af Verner Christensen. Den solgtes af etatsråd Arnold Branth til C. E. Bendz, der 1872 afhændede den (16 1/2 tdr. hartk.) for 112.000 rdl. til forp. Theodor E. Hjorth, der 1895 afstod den til et konsortium. 1903 blev den af dette solgt for 175.000 kr. til cand. phil. Chr. Preetzmann, der 1916 solgte den til Jens Nymann. Dennes bror Otto Nymann († 1956) overtog den 1917, og gden ejes nu af sønnen E. Nymann.

Litt.: DLandbr. VI. 1935. 663–4.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker fra dette lavtliggende sogn.