Lading sogn

(L. kom.) omgives af Folby og Sabro so., Framlev hrd. (Borum, Skivholme og Sjelle so.) samt Skanderborg a. (Voldby og Hammel so. i Gjern hrd.). Langs grænsen til Sabro, i en markeret tunneldal m. stejle, skovklædte sider, løber Lilleå mod ø. Den udspringer ca. 1/2 km ø.f. den 45 ha store Lading sø, som afvandes mod s. af Borum Møllebæk. Den nærmest storformede, mod v. dog mere jævne moræneoverflade kulminerer i Vejrhøj på Skjoldelev hede m. 91 m (trig.stat.). I denne del af so. er jorderne noget mindre gode, og her ligger der betydelige skove som Fajstrup krat, Fajstrup Nederskov og Lyngballe skov, mens andre skovpartier dækker Lilleås sider (Ustrup skov, Skjoldelev Bjerge og Harris skov). Gennem so. går landevejen Århus-Viborg, mens vejen Randers-Skanderborg tangerer den østl. grænse.

Areal i alt 1960: 2177 ha. Befolkning 26/9 1960: 897 indb. fordelt på 275 husstande (1801: 464, 1850: 631, 1901: 936, 1930: 1007, 1955: 947). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 543 levede af landbr. m.v., 199 af håndv. og industri, 51 af handel og omsætning i øvrigt, 34 af transportvirksomhed, 28 af administration og liberale erhverv og 66 af aldersrente, pension, formue olgn.; 12 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Lading (*1301 Ladhinghmark, *1317 Ladhingh; u. 1776) m. kirke, præstegd. (opf. 1925, arkt. Frühstück-Nielsen), skole (centralskole for L.m.fl. kommuner under opførelse ved Sabro korsvej), bibl. (i skolen; opret. 1860; 2400 bd.), forsamlingshus, kom.kontor, alderdomshjem, mejeri (opret. 1885 som andelsmejeri, siden 1959 privat), posteksp. og telf.central; Fajstrup (*1327 Fadistorp, *1426 Faddistorp; u. 1781) m. skovfogedbol.; Skjoldelev (1386 Skwldeløf, 1485 Skioldhersleff; u. 1777 og 1778) m. skole m. afdelingsbibl., forsamlingshus, kro (nu flyttet til dalen ved Skanderborg-Randers landevej), gartneriet Hasselstrøm og folketingsvalgsted. – Saml. af gde og hse: Hummelure (*1453 Hommelum, 1485 Homelwor); Markusminde m. forsamlingshus og afdelingsbibl.; Bjørnkær (Lading Bjørnkær). – Gårde: Hovedgd. Lyngballegd. (*1323 Lywngbalugh) (22,1 tdr. hartk., 166 ha; ejdv. 565, grv. 353); Skjoldelev Nedergd. (12,5 tdr. hartk., 67 ha; ejdv. 255, grv. 152); Skjoldelevgd.; Vesterkær.

L. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Sabro, V. Lisbjerg og Framlev hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lyngå so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 224. lægd og har sessionssted i Hammel.

Kirken, opr. bestående af romansk kor og skib m. senromansk v.forlængelse, hvorover der s. 242 har været rejst et tårn, er fuldstændig ændret ved en hovedrest. 1861 ff. (arkt. Kiilsgaard), da koret ombyggedes og fik nyt hvælv, skibets langmure forhøjedes m. en murstensgesims, vinduer indsattes og et højt våbenhus i s. samt lille, smalt v.tårn m. pyramidespir opførtes, alt i røde tegl. Det romanske skib samt v.forlængelsen er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel; skibets v.gavl, af munkesten og marksten, synlig på loftet. I n. er den rektangulære dør samt ét opr. vindue bev. som blændinger udvendig og indvendig. I s. spor efter to store, rundbuede vinduer. S.døren ødelagt ved våbenhusets opf. og et tympanon herfra forsv. Den opr. korbue af granitkvadre på skråkantsokkel og m. profilerede kragbånd. En fladbuet, falset, nu tilmuret dør i v.forlængelsens n.mur viser, at der over v.forlængelsen har været rejst et tårn. I korhvælvet efterligninger af egnens kalkmalerier. Skibet har forskallet gipsloft. – Altertavle i renæssance, m. baldakingesims, fra o. 1600, m. tre malerier på lærred (Kristus foran graven, David m. harpen og Moses m. lovens tavler), mul. fra en rest. 1895. Renæssancestafferet 1909 (P. Rahbek). Alterkalk og †disk skænket 1763 af selvejerbonden Johan Georg Wacker og hustru Anna Pedersdatter Hougaard, boende i Skjoldelev, udf. af Niels Christensen Brasch, Mariager. Glat disk o. 1850, stemplet for Joh. Emil Weng, Århus. Renæssance-alterstager. Romansk granitfont m. glat kumme og lille rundstav. Messing-dåbsfad 1887, stemplet A. Wilson, Århus. Dåbskande af tin, o. 1850, ude af brug. Prædikestol i landlig senrenæssance, m. kvindehermer på hjørnerne, m. tilsvarende himmel, fra 1650. Rest. 1898, stafferet 1909 (P. Rahbek). Tidl. opgang gennem triumfmuren. Nyere stoleværk. Præsterækketavle o. 1925. Lysekroner 1897, v.pulpitur og orgel skænket 1898. Klokke fra 1898, støbt af S. Frichs eftf., Århus. Den forrige klokke fra 1864 af Stallknecht. I korets n.mur en stor, slidt gravsten m. opstandelsesrelief, fra o. 1630; det afdøde ægtepars hoveder afbildet i de øvre hjørnefelter. Endnu en 1600t.s sten, m. relief af en sæbebobleblæsende putto, genanv. 1883, indsat i våbenhusets ø.mur. På kgd. en sandstensstele m. marmorrelieffer og -portrætter af sgpr. Erhard Saabye, † 1851, og hustru Susanne, † 1856. Ligkapel opf. 1924 (arkt. Wier, Århus).

Gods i Lading mark ejedes af Tyge Degn, men arvedes af Tord Turesen, som 1301 skødede det til Broder Degn, kannik i Århus. Denne købte 1323 alt Torkild Dyrings gods i Lyngballe og før 1326 »det gl. gårdsted« Ågård. 1327 skødede han ovenn. gods samt gods i Fajstrup og Bruseltorp, erhvervet ved Peder Ebbesens død, til domkapitlet i Århus.

Lyngballegård ejedes af kapitlet i Århus, men 1584 mageskiftede kronen den til Hans Rostrup til Sjelleskovgd., der levede endnu 1611. 1613 tilhørte den Laurids Friis (af Vadskærgd.) († 1619), hvis enke Bodil Kruse antagelig solgte den til Laurids Ebbesen (Udsen), der 1625 gav Otte Kruse skøde på Ristrup, L. og Perstrup, men dog 1627 pantsatte Ristrup og L. m.m. til Christoffer Gersdorff og 1632 skødede begge gde til grev Valdemar Christian; denne bortforpagtede L. til den adelige jomfru Alhed Pol (nævnes 1637 og 1641) og mageskiftede 1646 begge gde til kronen, som 1650 mageskiftede dem til hofjægerm. Caspar Christoffer Gersdorff († 1658), som 1653 solgte L. til hr. Oluf Parsberg til Jernit. 1667 beboedes den af løjtn. Mourids Ernst von Rønne. Den var en af de gde, hvoraf Mogens Friis 1672 oprettede grevskabet Frijsenborg. 1662 var L. 16 tdr. hartk., 1850 29 tdr. m. 311 tdr. hartk. gods. Efter grevskabets nedlæggelse solgtes L. 1923 til løjtn. Troels Ravn, der 1926 solgte den til sin svoger J. Bech-Jensen († 1952), hvis 4 børn nu ejer den. – Godsarkiv i NLA.

Den hvidpudsede, grundmurede hovedbygn. er opf. efter brand 1846 som en énetages længe; 1913 forsynedes huset med en midterpavillon over fire fag med højt, fransk tag. Indskr. på en på gården ophængt signalklokke beretter, at den forrige bygn. var opf. 1778, efter at den ældre var ødelagt af lynild.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 512–13.

Gden Hummelure skødede Anna Stigsdatter (Stygge?) 1531 til hr. Mogens Gøye.

Skjoldelevgård, der fra 1875 ejedes af sognefoged Søren Møller, blev 1896 overtaget for 118.000 kr. af hans svigersøn Christian Ingvard Dam, som 1906 solgte den (14 1/2 tdr. hartk.) for 131.000 kr. til P. Højgård. Sen. tilhørte den bl.a. Søren Jensen, der 1920 mageskiftede den (ansat til 297.000 kr.) til dir. C. Frank; 1921 købtes den af Fr. Andersen († 1932), hvis enke 1942 solgte den til N. Bønløkke, som 1946 solgte den til A. Nielsen.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 513–15.

I Skjoldelev har ligget en kirke, omtalt 1524, og »Skioldeløsse Sogenn« i Sabro hrd. er nævnt 1531. Kort tid herefter må kirken være nedrevet og so. lagt til Lading, der sa. m. Sabro og Fårup so. har dannet ét pastorat, hvis præst boede i Skjoldelev præstegård, anv. til 1910.

Ved en udgravning 1926 (Ejler Haugsted) er kirketomtens plads blevet stedfæstet sv.f. den tidl. præstegård og n.f. det s.k. »kirkeledshus« (af kirkeladehus, se ndf.). Kirken, nedrevet til nederste fundamentskifte og alle materialer fjernet, således at intet nu ses i terrænet, har bestået af kor og skib, henh. 6,70 m langt, 7,45 m bredt og 12,50 × 8,90 m (i udvendigt mål). Prøvegravning i v. samt n. og s.f. skibet fastslog, at kirken har stået uden tilbygninger. Det fremdragne fundament består af temmelig små sten; under korbuen intet fundament. Byggeemnet har antagelig været kampesten, da der kun fandtes få murbrokker. Nær v.gavlen lå en dynge menneskeknogler, rimeligvis opgravet fra den tidl. kgd. og samlet i en dynge. Et brudstykke af en malmalterstage fandtes i koret; en malmstøbt olieflaske, nu i Nationalmus., var tidl. fundet på tomten.

Kirkeladehuset, der antagelig er rejst på kirkeladens plads, er omtalt 1666 i et tingsvidne, og af fæstebreve 1704 og 1737 fremgår, at det da var fæstet til Skjoldelev-præsten.

Litt.: Ejler Haugsted. Skjoldelev Kirke. AarbAarh. 1927. 249–54.

Som medudsteder af et vidne af Sabro herredsting nævnes 1386 Nicolaus Juto fra Skjoldelev.

I so. har ligget vistnok 4 forsv. landsbyer: Bruseltorp (*1327 Bruseltorpmark), Rolstrup (1683 Rolstrup) ved Skjoldelev, Skalmetorp (*1486 Skalmetorp) og Vestrup (1683 Vestrup, Westrup) v.f. Skjoldelev. S.f. Lading lå hgden Ågård (*1317 Agard). Desuden nævnes Vestengård (1610 Vestengaardt).

Ved Indkørselen til Lyngballegaard staar to og paa Vejen fra Sæding til Lading Hede een Vildtbanesten med flg. Indskr. under en Krone: »F 5^tus, SDWB, ANNO 1756« og med Numrene henholdsvis 1, 2 og 3.

Skove: En del skov. Under godset Frijsenborg (jf. Hammel so. i Skanderborg a.) hører således Fajstrup krat, 120 ha, hvoraf en del dog i Voldby so., Fajstrup Højskov, 77 ha, Fajstrup Nederskov, 156 ha, og Lyngballe skov, 110 ha. Harris skov og Skjoldelev Bjerge, i alt 51 ha, hvoraf bøg 22, andet løvtræ 10 og nåletræ 18 ha. De to sidstn. skove tilh. skovejer A. P. Højgaard, Lading.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været to høje, den store Skjoldhøj og en mindre høj, begge ved Skjoldelev.

L. havde tidl. Sabro og Fårup til annekser, indtil disse ved resol. af 3/7 1903 opret. til et eget pastorat.

Litt.: H. F. Rørdam. Livet i Skjoldelev Præstegd., Kirkehist.Saml. 3. Rk. IV. 1882–83. 105–56.