Nørlem sogn

(N. kom.) omgives af Nr. Nissum, Fabjerg og Rom so., Lemvig kbst. samt Lem vig og Nissum bredning. Det højtliggende, temmeligt stærkt bakkede morænelandskab er langs sine kanter mod havet furet af korte, men dybe, v.formede dalkløfter (Ravndal, Tannebæk dal), der bryder den skovklædte, indtil 40 m høje klint mod Nissum bredning. Tilsvarende stejlskrænter optræder mod den tunneldal, hvori Lemvig sø ligger, og hvori Skørbæk (1539 Skyerbek, Skyørbek) munder. Højeste punkt og et fint udsigtspunkt er Bavnehøj (90 m, trig.stat.). Ved grænsen til Lemvig kbst. ligger forstadsbebyggelsen Østerbjerg. Gennem so. går to landeveje ml. Lemvig og Struer, den gl. over Nr. Nissum og den nye over Gudum.

Areal i alt 1962: 1311 ha. Befolkning 26/9 1960: 788 indb. fordelt på 214 husstande (1801: 281, 1850: 402, 1901: 458, 1930: 579, 1955: 683). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 400 levede af landbr. m.v., 212 af håndv. og industri, 67 af handel og omsætning i øvrigt, 23 af transportvirksomhed, 25 af administration og liberale erhverv, 12 af anden erhvervsvirksomhed, 43 af aldersrente, pension, formue olgn.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Nørlem kirke (1330–48 Nørleem), centralskole (opf. 1924, udbygget 1964, arkt. Hempel), missionshus, forsamlingshus, Stiernhielms Hospital, Jela maskinfabr. og minkfarm. – Saml. af gde og hse: Østerbjerg, forstadsbebyggelse ved grænsen mod Lemvig m. 1960: 216 indb. fordelt på 63 husstande; Rønbjerg, forstadsbebyggelse ved grænsen mod Lemvig m. 1960: 126 indb. fordelt på 33 husstande; fordelingen efter erhverv i de 2 forstadsbebyggelser var flg.: 66 levede af landbr. m.v., 154 af håndv. og industri, 50 af handel og omsætning i øvrigt, 16 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv, 8 af anden erhvervsvirksomhed, 29 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv; Lemtorp (1410 Lemtorp); Lemtorp Huse; Østerbol (1488 Østherbool, 1491 Østerball); Futtrup (1595 Futrup, 1614 Futterup); Damgd. (1508 Dam?, 1539 Damgaardtt). – Gårde: hovedgd. Kabbel (*1425 Kabbell, 1491 Kabel; 16,6 tdr. hartk., 112 ha, hvoraf 7 skov; ejdv. 454, grv. 224); Brydebol (1539 Bryddyboell); Nr. og Sdr. Ravndal (1614 Raffndall); Bjerregd. (1664 Berriggaard); Kildegd. (tidl. Skidengd., 1614 Skidengrd.); Splidsbol (1614 Splitzgaard, 1649 Splitzboell); Abildgd. (1614 Abildgaard); Gilsgd. (*1503 Gilsgaard); Kærgd. (1614 Kiergaard); Tonsbjerg (1614 Thonsbergh); Brunsgd. (1539 Bruenssgd.); Nyholm; Skovshoved (1664 Schadtzhovid, 1688 Schoufshouit boell); Sandholm; Skovgd. (*1491 Skougaard); Mosekær (1539 Moeskyer); Molkær (1595 Møllkier, 1614 Mørkier); Kirkegd.; Gammeltoft (1688 Gammeltofthuusz); Sofielyst; Veje (1688 Weihuusz). Lemvig Teglværk; F.D.F.s sommerlejr »Gielsborg«.

N. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Lemvig so. ét pastorat under Vandfuld og Skodborg hrdr.s provsti, Viborg stift, hører under 92. retskr. (Lemvig) m. s. 171 tingsted i Lemvig, under 62. politikr. (Lemvig), 58. lægekr. (Lemvig), under Holstebro amtstuedistrikt m. amtstue i Holstebro, under 69. skattekr. (Lemvig), under amtsskyldkr.s 8. vurderingskr. (Skodborg hrd.) og under amtets 2. folketingsopstillingskr. (Lemvig). So. udgør 5. udskrivningskr., III. udskrivningsområde, 209. lægd og har sessionssted i Lemvig.

Kirken, der ligger højt over Lemvig, består af romansk kor og skib m. sengotisk v.tårn og ved skibets n.side et gravkapel fra 1770, som vistnok i sit murværk indeholder rester af et våbenhus fra reformationstiden. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på skråkantsokkel. Ingen af de opr. døre er bev., idet s.døren er helt udslettet, n.døren opslugt af åbningen til gravkapellet. Af de romanske vinduer ses i korets ø.mur ét tilmuret som niche og ét i skibets n.side. Indvendig står den runde korbue m. skråkantede kragbånd. I sengotisk tid indbyggedes i koret et otteribbet hvælv, og ved sa. tid tilføjedes tårnet af munkesten, forneden m. anv. af gl. granitkvadre. Dets underrum var indtil 1770 benyttet som gravkapel, hvorefter kisterne overførtes til det da indrettede ved skibets n.side. Ved denne lejlighed blev det krydshvælvede rum indr. som forhal, og der blev i v.siden brudt en døråbning, indrammet i en enkel, klassicistisk portal. Tårnets hvidtede mure er i vid udstrækning skalmuret, men har dog bev. de store, falsede og rundbuede glamhuller og n.gavlens nv.jyske blændingsdek.: fire skråt afskårne højblændinger (s.gavlen er glat). Gravkapellets mure synes at rumme rester af et våbenhus fra sengotisk tid m. otteribbet krydshvælv. Det har i ø.muren et rektangulært vindue i rundbuet spejl, og n.gavlen prydes af et volutfelt, dannet af pudsbånd. Ved en hovedistandsættelse 1893–95 indsattes der i s.siden store rundbuevinduer m. kilestik. Skib og tårn har blytage, koret tegltag. – Inventaret præges af en rokoko-nyindretning 1763 og 1769, iværksat af Jens Wandborg de Stiernhielm. Altertavlen på det kvadermurede bord er et snitværk i rokoko fra 1763 m. anv. af enkelte dele fra en renæssancetavle og korsfæstelsesmaleri, svarende til det på tavlen i Lemvig. Præste- og s. 172 degnestol fra sa. tid har malerier af den fortabte søn og David med harpen. Alterkalk fra 1634. Alterskranken m. udsavede balustre hører til rokokoindretningen ligesom et indbygget skab og den ganske pompøse prædikestol m. evangelistmalerier og samtidig himmel. Døbefonten af granit er fra o. 1920 (kirkens romanske font er i Lemvig valgmenighedskirke, s. 100). Det lille sølvfad fra 1769 bærer indskr. om interiørets indretning. Af de gl. stoleværk er bev. gavle af herskabsstole fra 1638 m. Jacob Grubbes og Ingeborg Kruses fædr. og mødr. våben og initialer På orgelpulpituret fra 1773 er der tydeligvis efter kobberstik malede, gammeltestamentlige scener i galant stil. Skriftløs klokke o. 1250–75 (Uldall. 13–14). – I gravkapellet, der er indr. 1770 af kbmd. Niels Jacobsen og afskilres fra kirken ved et smedejernsgitter, står fem kister m. lig af fam. de Stiernhielm, og under koret har været en nu lukket begravelse for Kabbels tidl. ejere. – I det sdr. kirkegårdsdige står Stiernhielms Hospital, bygget 1780 (se ndf.).

Kabbel ejedes 1491 af Oluf Rytter, 1523 og 1539 af sønnen Anders Rytter, derpå af dennes søn Oluf Rytter, dræbt o. 1559 af Niels Kaas, og af hans enke Ide Munk († o. 1618) og deres eneste søn Anders R. († o. 1618), der 1602 skødede K. til Enevold Kruse til Hjermeslevgd. († 1621). Med hans datter Ingeborg K. († 1644) kom den til hendes mand Jakob Lauritsen s. 173 Grubbe, som forøgede godset (1638: 50 tdr. hartk.) og efter sin hustrus død 1647 af Tyge Kruse til Stenalt købte hans efter fasteren fru Ingeborg Kruse tilfaldne halvpart af K. Efter Jakob Grubbes død 1655 arvede Ingeborg Kruses broder Jørgen Kruse († 1666) en halvpart af K. og købte 1657 den halvpart, der var tilfaldet Gabriel Kruses børn, men 1664 fik hans svigersøn Valdemar Daa til Bonderup († 1691) indførsel i K. (72 og 280 tdr. hartk.) for 13.340 rdl., som Jørgen Kruse skyldte ham. Derefter ejedes K. af Valdemar Daas søster Dorthe Daa († 1675), enke efter Gregers Krabbe til Torstedlund, og hendes datter Helvig Krabbe, g. m. Peder Juel til Vrejlevkloster († 1676), som 1696 skødede K. (34) og halve Ørs (6 tdr. hartk.) m. gods til forp. Lucas Andersen Nors († 1717), der tilbagekøbte bl.a. 45 tdr. hartk. bøndergods, som Vartov hospital havde fået udlagt hos Vald. Daa. Hans enke Berte Hansdatter Berg solgte 1718 K. (34, 20 og 217 tdr. hartk.) for 16.522 rdl. til Niels Overgaard til Kvistrup († 1722), hvis enke Margrethe Cathrine Bugge († 1772) bragte den til sin anden mand amtsforv. Jens Voigt († 1758), der 1729 for gæld måtte lade K. udlægge til justitsråd Enevold Berregaard til Kølbygd. († 1731), hvorefter K. 1733 solgtes til brødrene Laurids og Peder Wandborg, hvilken sidste († 1737) købte sin broder ud 1736. Efter hustruen Maren Margrethe Wadums død 1741 blev K. på auktion købt af hendes svoger købmand Niels Jacobsen († 1778), som 1759 skødede K. (34, 20 og 200 tdr. hartk.) til sin eneste søn Jens Wandborg, adlet de Stiernhielm, efter hvis død 1780 K. arvedes af hans moder Anne Marie Wandborg, som s.å. solgte den (34, 87, 224 og kirkeskyld 9 tdr. hartk.) samt halve Store Ørs (6 tdr. hartk.) for 33.500 rdl. til Hans Wandborg († 1793), hvis enke Magdalene Haahr 1794 ægtede Morten Chr. Aggersborg, der s.å. skødede K. (34, 74 og 231 tdr. hartk.) og halve Store Ørs for 43.000 rdl. til Niels Schack (sen. til Ørum), som 1799 solgte gdene for 60,250 rdl. til herredsfogderne Hans Jacob Lindahl i Lemvig og Th. Wissing i Viborg og prokurator Hans Roedsted til Nørgd. S.å. overtog Lindahl hele gden og solgte den kort efter til Christen Jensen Breinholt († 1804), hvis enke Bodil Marie Pedersdatter († 1828) 1808 skødede den (34 tdr. hartk.) m. Lem kirke og noget gods (4) for 13.000 rdl. til svigersønnen Christen Møller († 1814), hvis enke Anne Kirstine Breinholt 1818 bragte den til s. 174 sin anden mand Jens Stokholm til Nr. Vinkel († 1844). Hans svigersøn Niels Breinholt (sen. til Spøttrup) skødede den 1846 for ca. 32.000 rdl. til J. C. M. Olesen († 1887), som 1874 solgte den for 117.500 rdl. til major H. J. Lautrup († 1875). Derefter ejedes den af hans enke Mathilde Abramowitz († 1884) og sønnerne oberstløjtn. L. F. L. († 1902), overretsass. C. L. A. L. († 1920) og propr. H. H. C. L. († 1921), som 1907 solgte den (32 tdr. hartk.) for 190.000 kr. til et konsortium, der året efter afhændede den for 195.000 kr. til landbrugskandidat H. T. Wille af Lægårdsmølle. 1912 solgtes den til fhv. forp. N. J. Skriver for 198.000 kr., han solgte den 1917 for 315.000 kr. til plantageejer N. B. Bach, der 1921 afhændede den til P. Bugge, som frasolgte en del jord. 1931 overtoges K. af Jydsk Land-Hypotekforening, der 1933 solgte gden til Hilbert Nislev, som 1945 for 355.000 solgte den til S. Lind. 1946 købtes den af P. Arkner og E. G. Gregersen og 1947 af den nuv. ejer E. Østergaard. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: O. Nielsen. Skodborg og Vandfuld Herreder. 1894. 30–50. Sigurd Jenser i DSlHerreg. Ny S. III. 351–55.

Den grundmurede, teglhængte hovedbygning ligger usædvanlig smukt ved Lem vig. Den består af en 17 fag lang hovedfløj i ét stokv., som skal være opf. i 1800t.s første halvdel af J. Stokholm. Hertil har enkefru Lautrup i årh.s slutn. føjet en toetages, tårnlignende fløj mod haven, en kort tværfløj mod n., samt en lav gavlkvist over indgangsdøren, alt i rød mur. Samtl. gavle er kamtakkede, og gavlen over indgangen er prydet m. rundbuede blændinger. Tilsvarende blændinger findes på den gennemgående gavlkvist, der kroner indkørselspartiet i s.fløjen af den 3-længede avlsgård, opf. 1918. Over porten sidder til hver side en kvindelig renæssanceherme af sandsten. Et par tilsvarende hermer flankerer en s.dør i hovedbygningen.

Østerbol var tidl. en hovedgd., som 1488 ejedes af Niels Krabbe (Herpinggd.), der 1498 pantsatte og 1502 solgte den til Niels Clementsen til Blæsbjerg. 1519 gav Chr. II den til hans søn Rasmus Clementsen, efter hvis død 1529 den kom til Mogens Gøye. 1661 var den fæstegd. (18 tdr. hartk.) under Kabbel, o. 1688 (10 tdr. hartk.) under Vartov og 1789 igen under Kabbel (delt i 2 gde à 5 tdr. hartk.). Måske er Ø. identisk med gden Øster Kabel, som Terkel Peedz 1467 solgte til Jens Kalf af Nystrup.

I Skovgård nævnes 1492 og 1511 væbneren Jens Jensen Skovgaard, og 1492–1507 Jes Eysen. 1662 var S. en bondegd. (16 1/2 tdr. hartk.) under Kabbel og ligeledes 1789 (2 gde à 4 1/2 tdr. hartk.).

Damgård el. Vistisens gd. tildømtes 1537 Niels Rytter, der havde købt fem brødredele i gden af bisp Iver Munk i Ribe, mens beboeren Peder Vistisen kun ejede en mindre del. 1578 blev den af kronen mageskiftet til Malte Jensen (Sehested). 1688 ejedes den (14 tdr. hartk.) af Vartov.

Sønder Lemtorp (11 1/2 tdr. hartk.) tilhørte 1697 herredsfoged Knud Lang, der havde bortforpagtet den og forgæves søgte at få den tillagt adelig frihed.

Stiernhielms Hospital oprettedes 1780 af Anne Marie Wandborg til minde om den s.å. afdøde søn Jens de Stiernhielm m. et hus til skolestue og lærerbolig samt fribolig for 4 lemmer fra Kabbel gods og 2000 rdl. samt forpligtelse for ejeren af Kabbel til at vedligeholde hospitalet og holde det med tørv. 1870 blev skolen flyttet fra hospitalet, og 1890 overtoges dette af kom., således at bygn. if. fundats af 15/11 1890 anvendtes til fribolig for trængende uden for fattigvæsenet; en ny fundats er stadfæstet jan. 1917.

Hospitalsbygningen (fredet i kl. B), der ligger op til kirkegårdens sdr. mur, er et hvidkalket, ret dybt, grundmuret hus m. højt tag. Bygn. er udformet som et dobbelthus m. to ens rundbuede indgange m. pilastre midt på s.siden, ml. hvilke en sandstenstavle m. inskription og årst. 1780 er indsat. Hospitalet, der nu er henlagt under Nørlem kom., anvendes ikke mere, og den fine, lille bygn. fremtræder nu i en ret forhutlet tilstand.

Skove: Til Kabbel, der ejes af propr. Erik Østergaard, hører ca. 7 ha skov. Ud over de skovklædte skrænter ved Limfjorden findes næppe skov i so.

Af forsv. gde i so. kan nævnes Kabbeltang (1664 Cabild Thang) og Forumbjerg (1664 Formbjerg), tidl. også kaldet Sverrig. Sparresenge er opr. navn på en øde mark, *1498 skrevet Sparris eye. Den nævnes endnu i matriklerne 1688 og 1844 (Sparresenghuus).

Fredede oldtidsminder: På et højt punkt nø.f. kirken den ret anselige Bavnehøj el. Skellerhøj. – En lerkargrav fra ældre romertid er fundet ved Lemtorp og en ældre jernalders boplads ved Abildgård.