Øster Assels sogn

(Ø. A.-Vester Assels kom.) omgives af Limfjorden (Kås bredning), Vester Assels, Blistrup og Ørding so. Det jævnt bølgede og ikke særlig højtliggende landskab løber mod sv. ud i den lave Hester odde, hvorfra der er bådoverfart til Bøl på Jegindø. Ved skellet til Ørding ligger det nu afvandede Ørding-Sillerslev kær (i alt 170 ha), der i stenalderen var en bugt ind fra Limfjorden. Til so. hører en del af de lave Rotholme. Jorderne er næsten overalt lerede og gode. Sillerslev Øre og Dissendal (1638 Disinddall) er ret besøgte steder. Gennem det skovløse so. går landevejen Nykøbing-Ø. Assels.

Areal i alt 1955: 1633 ha. Befolkning 1/10 1955: 1090 indb. fordelt på 314 husstande (1801: 318, 1850: 689, 1901: 910, 1930: 1109).

I so. byerne: Øster Assels (*1484 Atzels, 1587 Ø. Assels; u. 1780) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1889) m. so.bibl. (opret. 1910; 2200 bd.) og forskole (opf. 1900), missionshus (opf. 1916), forsamlingshus (opf. 1897, ombyg. 1908), alderdomshjem (opf. 1913, ombyg. 1923), stadion, afholdsrestaurant, Assels Sparekasse (opret. 1874; 31/3 1960 indskud 1,0 mill. kr., reserver 125.000 kr.), bankfilial, mejeri (opf. 1888, ombyg. 1957), roeoptagerfabrik, rutebilstat., posteksp. og telf.central; Sillerslev (* 1484 Sillersløff; u. 1783) m. hovedskole, forskole (opf. 1904), missionshus (opf. 1912), forsamlingshus (opf. 1916), sportsplads, havn (bygget 1960), bådebyggeri og maskinstat.; Dissendal (Sønderby) fiskerleje ved Kås bredning; Lund. – Gårde: Peterslund (12,6 tdr. hartk., 112 ha; ejdv. 397, grv. 210); Gammellund (*1404 Lund, 1452 Lwndh); Nylund (6,9 tdr. hartk., 175 ha; ejdv. 400, grv. 184); Katrinelund; Kalvhøjgd.; Mariesminde; Staghøjgd.; Nørre mølle.

Ø. Assels so., der sa. m. Vester Assels so. udgør én sognekom. og ét pastorat, s. 724 har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lødderup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 273. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Kirken, der skal have været indviet til Vor Frue, består af romansk apsis, kor og skib af granitkvadre samt sengotisk v.tårn af munkesten over udflyttede romanske kvadre. Apsis har profileret gesims og sokkel, kor og skib hviler på en stejl skråkantsokkel. Over apsistagets spids er, vistnok i nyere tid, indsat en fremspringende kvader med fordybning på undersiden. Apsidens ø.vindue er romansk, men til dels rekonstrueret i ny tid. Under det ligeledes opr., i den indre lysning dog stærkt udvidede vindue i korets n.mur, som er forsynet med moderne glasmaleri, sidder en moderne præstedør. Den romanske korbue har hulkantet sokkel og uens profilerede kragbånd. Skibets fladt afdækkede døre er begge tilmurede og i det ydre næsten forsv. ved omsætninger; s.døren står som indvendig blænding. Alle vinduer i skibet samt korets s.-vindue er nyromanske. Tårnet, hvortil der er adgang ad fritrappe i n., havde endnu midt i forrige årh. pyramidetag, men står nu med sadeltag og gavle af små mursten i n. og s. Tårnrummet, der har rundbuet arkade mod skibet og opr., ottedelt krydshvælv, tjener nu som våbenhus; en nyromansk dør er brudt under det opr., men noget ændrede s.vindue, og tårnbuen er blændet af skillemur med dør. Et nu forsv. våbenhus var opf. 1711, umiddelbart efter at et formentlig sengotisk sakristi ved korets n.side var nedbrudt. – Fritstående romansk granitalterbord med tom helgengrav i den skråkantprofilerede monolitplade. Altertavlen er et maleri fra 1924 af Troels Trier, Den fortabte Søns Hjemkomst, i samtidig ramme. Den ældre altertavle, et enkelt renæssancearb. fra o. 1610 med opstandelsesmaleri af Milton Jensen 1888, hænger nu på skibets s.væg. Kalk fra o. 1650 med nyt bæger. Alterstager fra o. 1650. Romansk granitdøbefont med bladranke og rundbuefrise på kummen. Dåbsfad med det habsburgske våben, Nürnberger-arbejde fra o. 1575. Sengotisk korbuekrucifiks fra o. 1525 med sidefigurer på skibets n.væg. Prædikestol af karnapform fra o. 1610 med opgang gennem triumfmuren, til dels fornyet 1884. I korets nv.hjørne smuk præstestol af skabsform med udsavede balustre, skænket til kirken 1708. De lukkede stolestader er nye; det sa. gælder v.pulpituret, hvorpå der står orgel fra 1942 (Marcussen & Søn). Et ældre orgel, fra o. 1775, i smukt skab, er nu på Dueholm. Sst. opbevares en medtaget sengotisk krucifiksfigur fra kirken. Klokke fra 1912. – Over en åben begravelse i tårnrummet var tidl. opsat vægtavle fra 1690, nu på Dueholm, med indskrift for hr. Grawers Christensen og hustru Mette Budtz. På kgd. gravsten over præsterne Matthies Jacobsøn Brunow, † 1718, Knud Lund, † 1793, og Eggerich Nicolai Issem, † 1843. Flere gravtræer er forsv. fra kirken. – Ligkapel på kgd.

På kgd. er begr. politikeren Martin Sørensen, † 1950.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 901–08.

Lund. 1404 og 1413 skrev Johan (også kaldet Henrik) Gotskalksen Skarpenberg sig »af Lund. If. et sagn (jf. under Alstedvold, s. 747) skal han have forbrudt sit gods til kronen. Hvorledes det s.k. skarpenbergske gods er overgået til kronen, vides imidlertid ikke, men det kom i hvert fald til at danne grundlag for et særligt len, og i middelalderen var L. et kgl. slot og gods med eget birk. If. et tingsvidne fra 1457 havde L. været givet i forlening til Børglumbispen Gert Pedersen Gyldenstierne (bisp 1433–53). Han havde haft først Peder Nielsen Bomøve (Lange), siden Christen Borre og Lyder Kabel som fogeder på gården. Sidstn.s enke Mette Jensdatter Due skrev sig endnu 1453 »af Lund«, men lenet må omkr. denne tid være tilfaldet Stygge Nielsen Rosenkrantz. Efter ham fulgte Peder Nielsen Høg (af slægten Banner) til Eskær (1470 lensmand på L.) og sønnen Niels Pedersen Høg, som havde L. som pantelen fra i hvert fald 1496 til 1520. Han afløstes af Thomas Iversen Juel, der fik det som pantelen for 600 gylden og 2500 mark. Efter hans død fulgte en række andre lensmænd. 1651 blev L. tillige med Bustrup udlagt for 53.980 rdl. til Albert Balthasar Berns og Leonhard Marselis. Den tilhørte siden førstnævntes svigersøn, generalpostmester Poul v. Klingenberg til Højris († 1690), som 1685 afstod den (60 tdr. hartk.) som mødrene arv til sin søn, konferensråd Poul v. Klingenberg († 1723), der 1688 fik bevilget sædegårdsfrihed for L. Den tilfaldt derefter sønnen etatsråd Fr. Chr. v. Klingenberg og efter dennes død 1750 enken Anne Cathrine v. Bülow. Hun ægtede oberst Philip Gotfred v. Samitz, der 1752 byggede et nyt anlæg med fire bindingsværksfløje. Samitz døde 1762, hvorefter enken 1763 solgte L. (53 tdr. hartk.) og Blistrup (26 tdr. hartk.) med tiender og bøndergods (131 og 443 tdr. hartk.) for 37.000 rdl. til Thomas Lund til Grinderslevkloster, der forbedrede gården meget og anlagde en fajancefabrik (jf. ndf.). Han solgte Blistrup 1771, og året efter hans død 1777 solgte hans enke Birgitte Sophie Friis L. (53, 86 og 423 tdr. hartk.) for 36.000 rdl. til Hans Meulengracht og Saxo Aschanius s. 725 († 1788), hvilken sidste 1784 udkøbte Meulengracht for 2450 rdl. Aschanius’ enke Martzen Marie Erling solgte 1794 L. med sa. tilliggende og fajancefabrikken for 56.700 rdl. til Peter Severin Fønss til Løvenholm og Henrik Johan Leth til Lyngholm. Efter at over 300 tdr. hartk. bøndergods m.m. var bortsolgt, blev L. 1798 solgt for 60.000 rdl. til byfoged, justisråd Thomas Wissing i Viborg († 1811), der efter bevilling af 1804 udstykkede L. i to hovedparceller, Peterslund (se ndf.) og Lund, mens han bortsolgte resten af bondergodset. 1805 solgte han L. (30 tdr. hartk.) med Ø. Assels konge-og kirketiende (34 tdr. hartk.) m.m. for 21.000 rdl. til kbmd. J. Jørgen Bonne, der 1811 skødede sa. ejendomme for 47.000 rdl. til Chr. Jakobsen til Hegnet og J. Chr. Sahl. 1812 blev Jakobsen udkøbt af Sahl. 1814 ejedes L. imidlertid af Jørgen Jakobsen, der fraskilte nogle parceller. På auktionen i hans opbudsbo 1818 købte hans fader, ovenn. Chr. Jakobsen gården (24 1/2 tdr. hartk.) for 5000 rbdl. n.v. og delte den i to. Den ene parcel, Gammellund (12 tdr. hartk.) solgte han s.å. for 4000 rbdl. r.s. til Søren Stjernholm, der 1823 solgte den til Chr. Riis til Blistrup. 1846 overgik den til hans dattersøn, rigsdagsmand, justitsråd Johan Chr. Bonne († 1906), som solgte den 1880 for 88.200 kr. til O. Knudsen, der 1905 solgte den til Niels Toft Nielsen. Efter ham ejedes den af J. P. Nielsen, der 1917 solgte den til J. Møller Poulsen. 1929 købtes den af J. Jensen. – Den anden parcel, Katrinelund (12 tdr. hartk.), solgte Chr. Jakobsen 1819 for 2000 rbdl. sølv til sin søn Jørgen Jakobsen. Den kom snart efter (senest 1826) til prok. Peter Severin Fønss Bendix († 1858), hvis enke Kirsten Ibsen beholdt den til sin død 1867, hvorefter den overtoges af svigersønnen A. Thorup. 1898 købtes den af A. Madsen Kudsk, efter hvis død den overgik til enken Andrea Kudsk. – Parcellen Nylund, der dannedes sen., tilhørte J. S. Munch til 1862, exam. jur. P. C. Bendix til 1866 og Chr. Møller († 1890). Derefter tilhørte den sidstnævntes enke og fra 1900 sønnen Th. S. Møller, nu dennes søn H. C. Møller. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 574–79. Danske voldsteder. Tisted amt. 1957. 271–82.

Umiddelbart n.f. Gammellunds Stuehus ligger det betydelige Voldsted fra det middelald. Lund, nu stærkt bevokset med Træer. Voldstedet bestaar af en aflang Banke (ca. 80 × 53 m) s. 726 med meget stejle Sider omgivet af en vaad Grav, hvis Yderside mod nv., n. og nø. begrænses af en Ydervold, der paa det højeste Sted er ca. 3 m. Ved en Undersøgelse 1956 (v. Vilh. la Cour) konstateredes, at det, der nu fremtrædes som én Banke, opr. ved en Tværgrav har været delt i to, en større, kvadratisk mod sv. og en mindre, formodentlig ogsaa kvadratisk, mod nø. Den sydvestre Bankes Topflade, der ligger 6 m over Gravens Vandspejl, har været rummelig nok til at afgive Plads til et flerfløjet Bygningskompleks. Endnu indtil 1818 laa der en firfløjet Bindingsværks-Hovedbygning paa Banken. Voldstedet er et castrum-curia-Anlæg, og opr. maatte Adgangen til selve Gaarden paa den sydvestre Banke (curia) passere den mere forsvarsbetonede Del af Anlægget (castrum) paa den mindre, nordøstre Banke. Den nuv. Jorddæmning over Graven er af nyere Dato. Borgens Ladegaard har formodentlig været at søge paa den nuv. Gaards Plads. Der er her fundet Spor af en meget lang Længe, men om dens Alder vides intet.

Litt.: Danske voldsteder. Tisted amt. 1957. 271–82.

Peterslund (19 1/2 tdr. hartk.) og tiende (20 tdr. hartk.) blev skødet af Thomas Wissing 1803 for 14.000 rdl. til Peder Gimlinge († 1813), hvis enke Birgitte Marie Møller 1815 tilkøbte nogle parceller af Lund (5 1/2 tdr. hartk.) for 5000 rbdl. n.v. 1830 solgte P. Chr. Bloch P. (25 tdr. hartk.) med V. Assels kirke for 5000 rbdl. r.s. til Jens Stokholm, Niels Breinholt og Peder Munch. Sidstn., † 1883, blev 1839 eneejer og overdrog 1867 P. til sønnen Chr. Møller Munch, der 1877 solgte P. (14 tdr. hartk.) for 86.000 kr. til Jens Odgaard, fra hvis dødsbo den s.å. (el. 1879) overgik til Poul Mikkelsen, der 1897 solgte den til Chr. Mikkelsen Overgaard, som 1903 skødede P. til Jens Møller Poulsen, der 1906 solgte den til politikeren Martin Sørensen († 1950), hvis søn H. G. W. Sørensen nu ejer den.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 577f. Poul Ifversen. Peterslund 1906–46. 1946.

Lund birk, der hørte under det kgl. slot af sa. navn, omfattede Ø. og V. Assels so. Godset udgjorde et særligt len indtil 1651, da det blev overdraget private. 26/11 1687 blev det og Jegindø birk forenet med Morsø Sønder og Nørre hrd.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. r. II. 1935–36. 190, 248.

Kancelliråd Thomas Lund indrettede 1774 en fajance- og stentøjsfabrik ved Gammellund, som fortsattes af Meulengracht og Aschanius, men 1784 gik ind. Fabrikkens ret primitive fajancer er nu sjældne (J. W. Frohne. Danske Fajancer. 1911. 82 f. E. Hannover. Dansk keramisk Haandb. 1919. 431. I. Kai Uldall. Fajancefabriken ved Gammellund paa Mors, AarbMors. 1931. 25–56. Sa. Gammel dansk Fajence. 1942. 37. Sa. i Johannes Andersen og Viggo Sten Møller. Keramik. 1946. 302). Tæt sv.f. gården ses spor af fabrikken.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 32 nu overpløjede høje.

I Sillerslev har været en hellig kilde, Helligbrønd (Schmidt. DH. 134).

I anlægget i Øster Assels rejstes 1920 en genforeningssten af rombeporfyr (AarbThisted. 1925. 314).

I Øster Assels so. fødtes 1822 officeren Frederik Stiernholm, 1895 maleren Jens Søndergaard.

Litt.: AarbThisted. 1928. 375–78 (om degne). Vendsyssel Tidende 21/5 1960.