Skive

Skive by ligger helt i Skive købstadskom. i Hindborg hrd., under 56°33’ n.br. og 9° 1’ ø.l. f. Grw. (3°33’16” v.l. for Kbh.). Fra Skive er der til Viborg 31 km ad jernbanen og 29 km ad landevejen, til Struer 34 km ad jernbanen og 35 km ad landevejen, til Holstebro 49 km ad jernbanen og 40 km ad landevejen, til Glyngøre 29 km ad jernbanen, og til Nykøbing Mors over Sallingsund 30 km ad landevejen. Byen ligger i morænelandet umiddelbart ud til den 500–1000 m brede dal, som gennemstrømmes af Karup å, her oftest kaldt Skive å. Denne ådal, der i litorinatiden har været havdækket forbi Skive, er i dag for største delen engklædt og har som vandlidende område ikke kunnet inddrages i byområdet. Dog er et stadion nu blevet anlagt i ådalen ø.f. bycentret. Ca. 2 km ø.f. Skives bycentrum udmunder åen i Skive fjord, der er en del af Limfjorden. Åens aflejringer skyder dens munding ca. 400 m frem ud for kystlinien. Dette område er overvejende stærkt sumpet. Ved Torvet er højden o.h. 21 m, og ved ådalens skrænt lige ved kirken 30 m. Den centrale bydel ligger stort set på en bakke, mens de nordligere forstæder delvis ligger på dennes n.skråning. Ø.f. den centrale by skiller en engklædt dal, 3–4 m o.h., bybakken fra det bakkedrag, som Krabbesholm skov ligger på.

Torvet, hvor bl.a. rådhuset ligger, må betragtes som byens centrum. På Torvets v.side løber strøggaden Adelgade i hovedretningen n.-s. Mod n. fortsætter den i forretningsgaden Nørregade, der går over i Resenvej og derefter i landevejen mod Sallingsund og færgerne til Nykøbing Mors. Ved s.enden af Adelgade, hvor tidl. Løveapoteket lå, findes nu Posthustorvet, hvor posthuset og centralbibl. ligger, og hvorfra Søndergade fører ud til den nye banegård i ådalen. Fra Adelgade udgår mod ø. Østergade, Tinggade og Slotsgade, som forenes i Østertorv, beliggende på ådalens skrænt. Herfra fører den vigtige trafikåre Østerbro mod øsø. over åen; den fortsætter på ådalens s.side nær skræntens nederste afgrænsning i Jernbanegade, som mod ø. går over i landevejen mod Viborg. Fra Østertorv fører den nye hovedåre Sdr. Boulevard mod s. forbi den nye banegård, seminariet og Skive søndre kirke i en bue, til den når den gl. Vejle landevej s.f. Brårup. På ådalens n.side fører Havnevej, der udgår fra Nørregade, mod kysten ved byens havn. N.f. Havnevej ligger Krabbesholm skov, som er byens vigtigste udflugtsområde. I dennes sydøstl. del, umiddelbart ved havnen, ligger den gl. herregård Krabbesholm, som nu er folkehøjskole. I skoven ligger endv., men i Resen so., Krabbesholm Sanatorium (nu åndssvageanstalten Resenlund).

Den centrale by har overvejende en sammenhængende, oftest fleretages bebyggelse, mens villakvarterer dominerer i byens udkanter. Virkeligt gl. huse er der dog yderst få af. Udstrakte, nye bydele findes n.f. bykernen og endv. v.f. Krabbesholm skov. S.f. ådalen er der derimod kun opstået en mindre bebyggelse omkr. banegården og ved det sydligere beliggende Gammelgårde. Ådalen virker således som en trafikhindring, som hindrer byområdets udbredelse mod s.

Gadernes forløb er i den centrale by delvis krumme, præget af middelald. byplan, mens de nyere bydele overvejende har rette gader.

Skive er oplandsby, industriby og trafikcentrum. Dens oplandsområde omfatter største delen af Salling samt et område mod s., der dog især influeres stærkt af den større by Viborgs oplandshandel. Som industriby er især maskinindustrien af største betydning, men også slagterier, mølleindustri og teglværksindustri o.a. er vigtige industrigrene. Skive er et ret vigtigt jernbaneknudepunkt; den passeres af hurtigtogslinien Struer-Langå-Fredericia-Kbh. og er udgangspunkt for statsbanen til Glyngøre (-Nykøbing Mors) og privatbanen til Spøttrup (Vestsalling-banen). Som havneby har den mindre betydning.

I landdistriktet (indlemmet 1950) ligger forstadsbebyggelsen Brårup (*1462 Brørup, 1524 Braarvpp); byerne: Egeris (1524 Jegiryess; u. efter 1805); Årbjerg (1524 Aarenborreg, 1558 Ørnberg); Bilstrup (*1302 Bilztorp; u. 1791); Gammelgde (*1469 Gamelgordh). – Gårde: Glattrup (1524 Glastrvp, 1558 Glaptrup); Svansøgd. (1524 Swanszøø). Hovedgd. Skivehus (*1231 Skhiuægarthæ, *1375 Skiffue slaat, 1542 Skifvehus) er nu udstykket og bebygget; hovedbygn. (Gl. Skivehus) er nu hotel. Også hovedgd. Krabbesholm (1664 Krabis Hollmb) er udstykket; hovedbygn. er nu højskole.

Skive kom.s samlede areal var i 1960 1973 ha; heraf var 818 ha landbrugsareal. Den samlede længde af gader og veje i Skive var i 1961 52,8 km. Der var i 1960 i S. kom. 54 heste, 691 stk. hornkvæg, hvoraf 260 malkekøer, 999 svin og 7652 høns.

Ved ejendomsskyldvurderingen 1956 var ejendomsværdien for samtlige ejendomme i S. kom. 121,9 mill. kr., hvoraf grundværdi 22,3 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var i 1961: 169,4 mill. kr.; derudover var der i brandforsikringsselskaber for landejendomme indtegnet et beløb af 26,3 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Kirken, ved den gl. markedsplads i den ældre bydels sydvestl. udkant, er opf. 1896–98 (indv. 15/5 1898) efter tegn. af prof. Hans J. Holm, i renæssancestil, af røde mursten m. kridtstensbånd og på sokkel af bornholmsk granit. Bygn. (udvendig længde 38,9 m, bredde 10,7, m. korsarmene 16,9 m) består af skib og kor m. lige afslutn. mod s., to korsarme mod ø. og v., alt med skifertag, samt tårn med kobbertækt spir (39,2 m) mod n. Skibet har trekløverbuet tøndehvælving med stikkapper ud til de store, rundbuede vinduer. Koret, der er hævet 6 trin over skibets gulv, har lav krydshvælving. I en kælderetage under koret er indrettet konfirmandstue (tidl. skriftestol) og fyrrum m.m. Korsarmene har hver to krydshvælvinger og pulpiturer, hvortil adgangen sker gennem to små, tårnlignende udbygninger i hjørnerne ml. korsarme og kor. Hovedindgangen er mod n., gennem tårnet, hvis underrum tjener som våbenhus. Over dette er der mod skibet indrettet to pulpiturer over hinanden. I rundvinduet i tårnets n.side er 1904 indsat et glasmaleri (Mariæ bebudelse). I korets sydl. ende er fraskilt et præsteværelse; skillevæggen tjener samtidig som altertavle og er udsmykket med en gruppe malerier (bjergprædikenen) af Aug. Jerndorff, bekostet af apoteker G. Norgaard. En del af den gl. kirkes inventar overførtes 1898 til den nye kirke, således den romanske granitdøbefont, prædikestolen, der er et snedkerarbejde fra o. 1600, nu uden bemaling, og to malmlysekroner (den ældste fra 1699). Endv. overflyttedes alterstager og klokker, men da den gl. kirke 1936 på ny toges i brug til gudstjenester, bragtes stagerne og den ene klokke tilbage igen, mens den anden klokke afhændedes; i stedet anskaffedes nye alterstager (afstøbninger) og to nye klokker (skænket af konsul Andreas Andersen). Et maleri af Chr. Dalsgaard (Hyrderne på marken) fra den gl. kirkes altertavle er nu i konfirmandstuen. I koret er 1926 ophængt et bronzekrucifiks (afstøbning efter original (af Johs. Kragh) i Zionskirken i Kbh.). Orglet, bygget af F. Nielsen 1898, var opr. anbragt på det øverste pulpitur i kirkens n.ende, men blev ved en ombygning og udvidelse 1930 (nu 22 stemmer, 2 manualer og pedal) flyttet til nederste pulpitur og fik ny façade ved maleren Johs. Kragh. I tårnet er installeret et urværk.

Kirkens opførelse muliggjordes ved det af apoteker G. J. N. Norgaard († 1905) og hustru den 24/12 1893 oprettede »Skive kirkes legat« på 100.000 kr. Grunden skænkedes af en række borgere i byen, ligesom der til kirkens udsmykning blev s. 113 givet flere gaver. Efter fru apoteker Norgaards død 1917 arvede kirken yderligere 58.097 kr.

Litt.: N. P. Bjerregaard. Skive Kirke 1898–1948. 1948.

Den gamle kirke, sø.f. den nye, ligger højt med vid udsigt over Skive ås dal. Kirken, der 1304 omtales som indviet til Skt. Peder, men sen. benævnes Vor Frue kirke, har en romansk kerne bestående af kor og skib, med sen. tilføjet korforlængelse, v.tårn, korsarm mod s. og våbenhus mod n. De romanske bygningsdele er af granitkvadre på sokkel med skråkant. Af opr. enkeltheder er kun lidet bev., dog findes et korsmærket tympanon, som nu er indmuret over den udvidede n.dørs indvendige side. Sen. i middelalderen er kirken ombygget med et gotisk langhus som forbillede; korbuen er stærkt udv. og koret forlænget mod ø., hvor det har fået en femsidet afslutning med hjørnelisener og buefrise. Lavt i ø.muren er indsat en kvader med tovsnoning og planteslyng, rimeligvis en romansk gravsten. Korpolygonen er – og har vist altid været – fraskilt kirken som sakristi. Samtidig s. 114 med udvidelsen er der i koret indbygget to og i skibet tre ottedelte ribbehvælvinger. Tårnet, korsarmen og våbenhuset er alle sengotiske tilbygninger af kvadre og munkesten. Tårnet har gavle mod n. og s., den ndr. m. bev. blændingsdekoration. På den delvis ommurede s.side læses årst. 1753, som genfindes i vindfløjen. Underrummet, der danner forlængelse af skibet, har krydshvælving. Tårnets øvre etager er kun tilgængelige fra skibets tagrum. Korsarmen, med bjælkeloft, har tidl. været forbundet med skibets ø.fag gennem en bueåbning, som er tilmuret i ny tid. Våbenhuset har ved en ombygning i 1700t. fået svungen barokgavl. Kirken er overalt hvidkalket og tækket med bly.

1887 fandtes den navnlig i ikonografisk henseende meget interessante samling kalkmalerier fra 1522, som er kirkens fornemste pryd og en medvirkende årsag til, at bygn. overhovedet er bevaret. Malerierne skildrer et halvt hundrede hellige mænd og kvinder, alle voksende op af store, sengotiske blomsterbægre (jf. den hermed beslægtede udsmykning af Sæby kirkes kor). I ø.hvælvingen ses Treenigheden samt 12 engle med skriftbånd, i anden hvælving Jomfru Maria, Maria Magdalene og apostlene og i tredie hvælving den hellige familie. Fjerde hvælving fremviser en række af kirkens hellige martyrer, heriblandt Skt. Knud konge og Skt. Knud hertug, Skt. Olaf og Skt. Thomas af Canterbury. Femte hvælving er viet de fire kirkefædre og tolv andre helgener, bl.a. Skt. Ansgar, Skt. Vilhelm, Skt. Keld og Skt. Thøger. Tårnhvælvets dekoration indskrænker sig til ornamentik, men på v.væggen er malet et stort billede af Skt. Christoffer. På korbuen findes adelsvåben henvisende til dav. lensmand på Skivehus Niels Høg og hans slægt. Efter fremdragningen restaureredes kalkmalerierne af E. Rothe 1903. 1948 istandsattes s. 115 de på ny (ved H. Borre) i forb. m. en stabilisering af hvælvene (Aarb. 1888. 104 ff. J. Lohmann. Kalkmalerierne i Skive Kirke. 1890. MagnPet. K. 32).

Fra o. 1880 kunne kirken ikke længere rumme menigheden, og gennem en årrække overvejedes det, hvorvidt en udvidelse var mulig eller en ny kirke skulle bygges. Flere forslag til radikale ombygninger fremkom, men bl.a. hensynet til kalkmalerierne bevirkede, at man til sidst besluttede at opføre en ny kirke og anvende den gamle som begravelseskapel og lighus (korsarmen), og med dette for øje foretoges en istandsættelse under ledelse af arkt. H. Kampmann. Den stadige befolkningsforøgelse bevirkede, at fra o. 1930 var også den nye kirkes pladsforhold til tider utilstrækkelige, hvorfor det vedtoges på ny at benytte den gl. kirke til alm. gudstjenester, og efter en hovedrestaurering, ledet af arkt. E. Packness, toges kirken atter i brug 29/10 1936. Korsarmen anvendes fremdeles som ligkapel.

Af inventaret er den anselige renæssance-altertavle fra år 1600 hele tiden forblevet i den gl. kirke. På tavlen findes lensmand på Skivehus Jacob Høg og fru Elsebeth Sehesteds våben; midterbilledet (den korsfæstede) er o. 1936 genfremstillet efter bev. rester af det opr. maleri. Et alterbillede af Chr. Dalsgaard fra 1855 er nu i den nye kirke (se ovf.). Alterstagerne er fra o. 1650. Ny smedejerns alterskranke i barokstil. Døbefonten, med evangelistsymbolerne, er udf. af billedhuggeren Arno Malinowski. Ny, muret prædikestol. Bænkene er 1936 udskiftet med løse stole. Af lysekronerne er en enkelt fra 1600t., de øvr. nye kopier. I tårnrummet et orgel på seks stemmer. Den ene klokke er støbt 1936 i st.f. en klokke fra 1724, som solgtes til Jølby frimenighed på Mors, den anden er fra 1511 (Uldall. 222, 237, jf. F. Uldall. Klokkerne i Skive Kirke, i Skive Avis 20/3 1890). – s. 116 Epitafier: 1) Fra 1620, m. maleri af rådmand Oluf Tornsøn (§ 1640) og hustru Lisbet Pedersdatter († 1619) samt deres 13 børn; indramningen er ny. 2) Sgpr. Laurids Knudsen († 1652). 3) Fra 1654, med maleri af rådmand Erik Olufsen, hans hustru og fem børn. 4) Marmorepitafium over provst Laurids Breth († 1702) og hustru Else Pedersdatter Øregaard († 1700). I våbenhuset er opstillet to slidte gravsten fra 16–1700t., den ene over borger i Skive Laurids Nielsen. På kgd., der i ny tid er udv. flere gange, findes bl.a. gravsten over købmanden Peder Rønberg, † 1800, og amtsprovst J. H. Leth, † 1812. Endv. er her begravet højskolemanden Anders Vedel, † 1939, folketingsmand, redaktør Carl Hansen, † 1940, og proprietær Peder Odgaard, † 1910.

Litt.: Bogen om Skive. 1926. 271–308. N. P. Bjerregaard. Skive gamle Kirke, AarbSkive. 1928. 86–106, 1937. 56–83. Sa. Fra kirkeinspektionens skuffe, smst. 1940. 115–18, 1945. 89–105, 1948. 54–60, 98–116. Sa. Skive Kirke 1898–1948. 1948. Otto L. Sørensen. Hvad Skive gamle Kirke gemte, smst. AarbSkive. 1959. 5–16.

Skive søndre kirke, også kaldet Brårup kirke, er opf. af arkt. Holger Jensen i meget moderne stil og indv. 16/10 1960; byggeudgifter 350.000 kr. Kirken udgør den ene lukkede side i et firkantet torv, som vil danne centrum i et kommende boligområde i Brårup ved den nye Vejlevej. Ved den indrettes for tiden en kgd. på ca. 5,5 ha.

Apostolisk kirke, ved Resenvej, er opf. 1913.

Missionshuset Garizim i Christiansgade er opf. 1898 og udv. 1920; fra 1924 ejes det af Kirkelig Forening for den indre Mission i Danmark.

Sekten Jehovas Vidner har en »rigssal« på Nordbanevej.

Råd-, Ting- og Arresthuset, Torvet, 2 stokv. med fremspringende midtparti, er opf. 1846 og ejes af amtet med 3/4 og byen med 1/4. Det indeholder bl.a. en retssal (med oliemaleri af Fr. V), et forligskommissionslokale og en rådhussal. På rådhusets grund er 1903 opf. et arresthus med 12 celler (arkt. H. Amberg). – Byens gamle rådhus styrtede sammen 31/12 1684, og et nyt, på 6 fag, opsattes. Dette brændte ved byens brand 1715. Man hjalp sig nu med forsk. lejede lokaler indtil 1770, da der købtes 6 fag af bedemand Mikkel Sørensens gd. på byens Adelgade mod Torvet (J. Aakjær. Fra Skive Raadhus, AarbSkive. 1915. 124–30).

Skive kom.s administrationsbygning flyttede 1955 fra hjørnet af Adelgade og Slotsgade til det tidl. hotel Phønix på hj. af Østergade og Voldgade. Bygn. indeholder folkeregister, skattekontor, socialkontor, kæmner- og borgmesterkontor samt den tekniske forvaltning.

Politikontoret bor nu til leje i Hotel Ansgar, Østergade 11, men flytter til Posthustorvet i arkt. Tage Hansens ny bygn., der også kommer til at huse kriminalpolitiet.

Kriminalpolitiet bor til leje Tinggade 5, men flytter til Posthustorvet i løbet af 1962.

Skive seminarium er en selvejende institution, hvis oprettelse er godkendt af undervisningsministeriet 9/4 1952. Seminariet uddanner lærere til folkeskolen efter gældende lov. I skoleåret 1961/62 har seminariet 278 elever, 18 faste lærerkræfter og 11 timelærere.

Seminariets bygn. er beliggende på Egerisvej i den sydl. udkant af Skive. Bygn. er indv. 1959. Arktr. Karen og Ebbe Clemmensen, Gentofte.

Det kommunale skolevæsen omfatter Søndre Skole, der ligger i Asylgade og Frederiksgade, med grundskole og realskole; bygningerne er opf. 1877, 1889 og 1906 (sidstn.: arkt. L. Jensen). Nordre Skole, der ligger ved Jyllandsgade, er den opr. Skivehus skole. Skolen fik tilbygninger 1905, 1913, 1915 og 1929; 1953 byggedes sløjdsal og to klasseværelser, gymnastiksal og læsestue. Skivehus skoledistrikt blev 1/4 1925 indlemmet under Skive købstad. Brårup skole. Den første skole byggedes 1899. Den nuv. indviedes 1931, fik en stor udvidelse 1953 og blev købstadordnet. En smuk udvidelse af skolen indviedes 1955. Østre Skole, Ågade, eksternatskole, indrettet i en villa for 55 børn.

Litt.: Ejnar Poulsen. Viborg amts degne- og skolehistorie, 1957.

Teknisk skole. Forbygningen mod Nordbanevej er opf. 1891 af røde mursten (arkt. Edv. Jensen). Mellembygningen opførtes 1932 af arkt. Lind, og s.fløjen opførtes 1949 af arkt. E. V. Lind og Tage Hansen. Skolens elevantal 1960/61 er på ca. 500 og vil ved den igangværende centralisering og overgang til dagskole, der skal være fuldbyrdet inden 1964, antagelig stige til det dobbelte.

Arbejdsteknisk skole har lokaler i de tidl. af Schades papirindustri benyttede lokaler i Frederiksdal.

Revalideringscentret for Viborg og Thisted amter har lokaler samme sted.

Handelsskolen har til huse i Søndre Skole.

Skive Museum blev opret. af »Historisk Samfund for Skive og Omegn« 1910. Det havde først til huse på Skive Folkeblads loft. 1936 startedes en indsamling til museet, s. 119 og 5/7 1942 indviedes Skive Museum (arkt. Toft-Hansen, Skive). Museet ligger smukt på en bakke i den østl. del af anlægget. Det indeholder en malerisal og en Grønlandssal, der indeholder en stor samling grønlandske ting, skænket for største delen af Lauge Koch. Begge sale har ovenlys. I en overdækket gård findes en udstillingssal til skiftende udstillinger, mest malerier. Museet ejer en ret stor oldsagssamling, heribl. Danmarks største ravfund på ca. 11.000 stk. ravperler. Museet undergik 1958–59 en større restaurering og åbnedes på ny 6/7 1959. Restaureringen lededes af dir. Tage Sønder og ing. Sylvain Thomsen, Skive. Det er en selvejende institution, og ledelsen er overtaget af »Skive museumsforening«. Den daglige ledelse har museumsforstander J. C. Krogh.

Centralbiblioteket, Posthustorvet-Vestergade, (selvejende) er opret. 1878 og blev centralbibl. 1939. Bogbestand 1/4 1961: 35.000 bd. Bibl. begyndte sin virksomhed i et lokale i den gl. skole i Østergade, sen. fik man plads i skolebygningen mod Frederiksgade. 1921 midlertidig lokale i Børneasylet. 1924 flyttedes til Vestergade 9 og i foråret 1927 til Torvegade 4, hvor bibl. har haft til huse indtil 1960, da man flyttede udlån og læsesal til en forretningsejendom på Posthustorvet.

I Skive udgives 4 aviser: Skive Avis, grl. 1857, Skive Folkeblad, grl. 1879, Aftenposten (tidl. Skive Socialdemokrat), grl. 1907, og Skive Venstreblad, grl. 1919.

Skive Teater i Borger- og Håndværkerforeningens ejendom i Frederiksgade, er udv. 1897 og 1906 og kan rumme ca. 900 tilskuere.

Biografteatret Kosmorama begyndte 1906 i Tårnborggade, men flyttede 1907 til Frederiksgade, ombygget 1939.

Radiofonistationen er bygget 1950/51 og sat i drift 1/10 1951. Senderen er en 100 s. 120 kw mellembølgesender, der sender på 1430 kc = 200 m. Stationens opgave er at dække den nordvestl. del af Jylland med program 2. Foruden senderen har stationen også et talestudie, der anvendes til foredrag og oplæsning, for mennesker fra omegnen og omliggende byer. Stationen er beliggende ml. Skive by og havn, på et område kaldet »Rosens eng«, i nærheden af Krabbesholm skov.

Amtssygehuset. 1854 toges det første sygehus i brug. Det lå i Sønderbyen. 1885 byggedes det nuv. sygehus. Det åbnedes 1888 og kunne rumme 84 patienter. 1908 udvidedes det ved en sammenbygning af s.- og v.fløjen, hvorved man skaffede plads til yderligere 19 patienter. 1918 opførtes en epidemibygn. m. 2 etager m. stue og mansard. Stueetagen var opdelt i 3 selvstændige afdelinger. I mansardetagen fandtes 2 store reservestuer, der hver for sig kunne rumme 20 patienter, og selve afdelingen var beregnet til 30 patienter. Ved denne udvidelse indvandtes på selve sygehuset 25 sengepladser. 1923 foretoges endnu en udvidelse, så sygehuset nu kunne rumme i alt 104 patienter. 1923 blev sygehuset delt i en med. og en kir. afdeling. Det blev derfor nødvendigt igen at udvide. Denne udvidelse fuldførtes 1927 og gav plads til yderligere 65 patienter og 40 funktionærer. 1937 opførtes en funktionærbolig med administrationslokaler. 1958 er påbegyndt en meget stor udvidelse, der vil strække sig over 7–8 år og koste ca. 22 mill. kr. – 1958 godkendte indenrigsministeriet, at en tuberkuloseafdeling med 28 sengepladser samt en tuberkulosestation opføres i tilknytning til amts- og bysygehuset i Skive. Tuberkuloseafdelingen drives i fællesskab af Viborg og Thisted amter. Opførelsen påbegyndtes 1958, og bygn. blev taget i brug 1959.

De gamles Hjem, Ringsgade 4, er bygget 1925/26 med plads til 37 beboere; det afløste det på Kielgastvej 1907 byggede alderdomshjem (med plads til 10 beboere), som efterhånden var blevet alt for lille. De gamles Hjem i Ringsgade blev også hurtigt for lille, så allr. 1928 blev der bygget en vinkelfløj til hovedbygningen, hvori der er 9 stuer beregnet til ægtepar, og en festsal til ca. 80 personer. Dermed er beboerantallet oppe på ca. 55 personer. 1956–57 opførtes en tilbygning for enden af hovedbygningen, hvorved beboerantallet kom op på ca. 80 personer.

KFUM-ungdomskollegium, Frederiksdal, ca. 40 værelser, opf. 1957 af arktr. E. V. Lind & Tage Hansen.

Børnedaghjemmet, der ligger Norgaardsvej 21, blev åbnet 1956. Det er tegnet af arkt. Toft-Hansen. Det har vuggestuer, børnehave og fritidshjem m. hver sin leder. Der er plads til 95 børn.

Stiftelser: Madame Bøgeskovs Legathus, Sønderbyens Tværgade, opret. 1788 af Inger Steenbloch, enke efter præsten Søren Bøgeskov, med to huse i 1 stokv. med 4 friboliger for trængende uden for fattigvæsenet; det er nu overtaget af kommunen. – Borger- og Håndværkerstiftelsen, Frederiksgade, er opret. 1879, 2 stokv. høj af røde mursten, hvori 17 friboliger for trængende borgere og deres enker; stiftelsen, der ejer omtr. 12.800 kr. og flere legater, bestyres af 1 byrådsmedlem, 1 medlem af hjælpekassens bestyrelse og 5 af Borger- og Håndværkerforeningens medlemmer. – Apoteker Norgaards og Hustrus Børnehjem, Asylgade, af røde mursten i 1 stokv., er opret. 1882 af apoteker N.; asylet, der har plads til omtr. 50 børn, og som har en årlig legatindtægt på 1358 kr., har en bestyrelse på 6 medlemmer: sognepræsten, en læge, to fra byrådet og to fra menighedsrådet. – Apoteker s. 121 Norgaards og Hustrus Arbejderhjem, Havnevej, af røde mursten i 1 stokv., er opf. 1890 m. fribolig for 4 familier af arbejderstanden; det bestyres af byrådet. – Arbejder-Sygekasseforeningens Stiftelse, i Nørre Allé, 2 stokv. høj, opf. 1892 m. 9 lejligheder til moderat leje for foreningens medlemmer. – P. Sabroes Børnehjem, Fredensgade, er opf. 1919 af et fond (Sabroefondet) og Skive byråd; pl. til 24 børn. Det er nu selvejende og har en selvsupplerende bestyrelse på 5 medl. – Beværterstiftelsen, Havnevej, er opf. 1905 og har 6 boliger. Den administreres af Beværterforeningens bestyrelse.

Vandværket anlagdes 1905 på Lund hede af et konsortium; det overtoges 1910 af kom. og flyttedes til Jegstrup s.f. byen; herfra pumpes vandet op i vandtårnene ved Holstebrovej og Nordre Skole; det er udv. flere gange, sidst 1950.

Gasværket anlagdes 1896 ved Brårupgade, men flyttedes 1934 til havnen (arkt. E. V. Lind).

Elektricitetsværket, der ligesom gasværket tilhører kom., anlagdes 1906 ved Brårupgade; det er medinteressent i storcentralen Midtkraft.

Et stort stadion med fodbold-, tennis- og atletikbaner anlagdes 1944 på det flade terræn neden for museet.

En væddeløbsbane, omfattende et areal på 31 ha, anlagdes 1948 s.f. Brårup ø.f. Vejlevejen; der er ca. 30 løbsdage, og ca. 80 heste er tilknyttet banen.

Lige s.f. væddeløbsbanen er indrettet en meget benyttet campingplads.

I Voldgade findes en privat badeanstalt (varme og medicinske bade). Ved Resen strand har kom. erhvervet et areal med badebro, da de gl. badehuse ved havnen er nedlagt p.gr.af vandets forurening.

1962 er en ny jernbanestation åbnet for drift i ådalen s.f. byen, samtidig med at den gl. hovedbanegård ved Jernbanegade, opf. 1864, og Nordbanegården for enden af Nordbanevej, opf. 1884, er nedlagt. Glyngørebanen føres nu langs kgd. og gennem Frederiksdal til den nye banegård. En ny godsbanegård er opf. ø.f. banegården. Det gl. banegårdsterræn udlægges til industriareal, og ad Nordsallingbanens spor skal en gade føres mod n. ud af byen.

En ny rutebilstation er samtidig opf. ved banegården; den gl. lå i Torvegade i afholdshotellets gård.

Postkontoret på Posthustorvet opførtes 1936–37 (arkt. E. Packness); her har også telegrafstationen til huse.

Det tidl. posthus, opf. 1904, lå på hj. af Torvegade og Østergade.

Toldkammeret har lokaler i havnefogedboligen ved havnen.

Af andre bygninger skal nævnes: Den gl. præstegård ved Resenvej, opf. 1882, er nu lægebolig; en villa på Resenvej er nu præstebolig. – Kapellanboligen på Havnevej er opf. 1919. – Det gl. apotek i Slotsgade, en én etage høj empirebygning med kvist, blev nedrevet 1936, da det nye posthus opførtes. Apoteket (Løveapoteket) er nu i Adelgade. Et andet apotek, Svaneapoteket, er i Nørregade. – Borger- og Håndværkerforeningen, med teater, i Frederiksgade, er opf. 1882. – Logebygningen i Nørre Allé benyttes til mindre møder. – Pengeinstitutter: Skive Bank på hj. af Østergade og Nørregade, med en anselig bygn. i to stokv. med pilastersmykket façade, opf. 1911–13 (arkt. E. Lind). – Landbobanken (Salling Bank). – Skive Diskontobank. – Skive Sparekasse, opret. 1857, ved Torvet.

Hoteller: Hotel Royal i Østergade, missionshotellet Gl. Skivehus, Damborgs Hotel, Østerbro, Skive Afholdshotel, Torvegade, Ansgar, Østergade.

Restauranter: Aggergaard, Nørregade, Håndværkerforeningen, Hotel Jylland, Adelgade, Landmandshotellet, Frederiksgade, Nordstjernen, Nordbanevej, Salling Restaurant, Vestergade.

Anlæg og mindesmærker. Ved Havnevej ejer kom. et smukt anlæg, 4,4 ha, erhvervet 1874, med springvand og en bronzebuste af Chr. IX, modelleret af V. Bissen, afsløret 1908. Med en træbro over banen er anlægget forbundet med museumsparken, hvori der 1947 er oprejst et monument for Skive Folkeblads mangeårige redaktør Carl Hansen; det er en granitblok, udhugget af Hans W. Larsen med et vers, som Jeppe Aakjær skrev til Carl Hansens sølvbryllup. S.f. museumsparken er 1937 indrettet legepladsen »Børnenes paradis«. – Krabbesholm skov benyttes som lystskov; her findes den 1895 byggede pavillon Rosenhøj med restaurant; et udsigtstårn byggedes 1908 på bakken Kong Frederiks høj. – På kirkebakken er der rejst et mindesmærke over Jeppe Aakjær, en pige, der ligger »og lytter ved storrugens s. 123 rod« i granit, udført af Anker Hoffmann. – På Havnevej er 1949 rejst et mindesmærke til minde om frihedskampen, med navne på 6 faldne frihedskæmpere; det er en mandsskikkelse i granit, udført af Ulf Rasmussen.

Gamle huse, bortset fra Gl. Skivehus og Krabbesholm, findes næsten ikke i Skive, da byen har været så stærkt hjemsøgt af brande.

Indbyggerantallet i S. købstad var 26/9 1960: 15.558 indb. fordelt på 5382 husstande (1801: 520, 1850: 1256, 1901: 4591, 1930: 9644, 1955: 15.378). Skive har ingen forstæder; de tidl. forstadsbebyggelser er indlemmet i købstadkommunen, således 1/4 1925 Skive havneby i Resen so. og Skive forstad i Skive landso. m. i alt ca. 1800 indb. og 1/4 1950 andre dele af Skive landso. og Resen so. med (i 1945) 186 indb.

Efter erhverv fordelte befolkningen i S. kbst. sig i 1950 i flg. grupper: 590 levede af landbrug m.v., 6114 af industri og håndværk, 3072 af handel og omsætning i øvrigt, 1257 af transportvirksomhed, 1474 af administration og liberale erhverv, 1784 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 206 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1961 var der under Skive toldsted hjemmehørende ét motorskib på 200 brt. og 4 sejlmotorbåde med tilsammen 377 brt.

Skibsfarten på Skive omfattede i 1961 533 indgående skibe m. en tonnage på 59.145 nettoreg. tons, hvoraf fra indlandet 219 skibe på tilsammen 17.541 nrt. og med 28.752 tons gods, og fra udlandet 314 skibe på tilsammen 41.604 nrt. og med s. 124 87.239 tons gods. De udgående skibe – ligeledes 533 skibe med 59.145 nrt. – indladede 3802 tons gods til indenlandske havne og 3069 tons til udenlandske havne.

Af det udlossede gods var der 19.090 tons korn og kornvarer, overvejende fra udlandet, og 10.718 tons foderstoffer, ligeledes for størstedelen fra udlandet; endvidere 24.325 tons kul, koks m.v., udelukkende fra udlandet, 17.996 tons benzin, olie m.v., udelukkende fra indenlandske havne, 32.694 tons gødningsstoffer, næsten udelukkende fra udlandet, 5195 tons kemiske produkter, overvejende fra udlandet, og 1677 tons teglværksprodukter, overvejende fra indlandet.

Af det indladede gods var der 1671 tons korn og kornvarer til andre indenlandske havne og 2254 tons forskellige ubearbejdede varer, overvejende til indenlandske havne og 1181 tons teglværksprodukter, hovedsagelig til udlandet.

15 af amtets bilruter på fra 30 til 68 km udgik fra eller berørte byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 i S. kbst. 419 håndværks- og industrivirksomheder m. 2320 beskæftigede og 2933 hk maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 75 engros- og dermed beslægtede virksomheder m. 550 beskæftigede og en omsætning på 80,5 mill. kr., 224 detailhandelsvirksomheder m. 738 beskæftigede og en omsætning på 31,7 mill. kr. og endelig 41 hotelog restaurationsvirksomheder m. 202 beskæftigede og en omsætning på 3,6 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1959/60 7.964.000 kr.; skatterne indbragte i alt 6.543.000 kr. (heraf opholdskommuneskat 5.734.000 kr., erhvervskommuneskat 19.000 kr., aktieselskabsskat 149.000 kr., ejendomsskyld 215.000 kr., grundskyld 366.000 kr. og grundstigningsskyld 50.000 kr., afgifter og kendelser 136.000 kr., overskud af vandværker 88.000 kr., af el- og varmeværker 583.000 kr. og af gasværker 157.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 7.944.000 kr., var sociale udgifter 2.202.000 kr., udgifter til undervisningsvæsen 1.235.000 kr., biblioteksvæsen, museer m.v. 143.000 kr., medicinalvæsen 710.000 kr., vejvæsen 329.000 kr., gadebelysning 20.000 kr., snekastning 176.000 kr., off. renholdelse i øvrigt 47.000 kr., brandvæsen 52.000 kr., parker, idrætsanlæg m.v. 178.000 kr. og administration 673.000 kr.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1960 21,1 mill. kr., hvoraf 11, 1 mill. kr. i faste ejendomme og 8,2 mill. kr. i værdipapirer, og legatkapitalen var 289.000 kr.

Kom.s gæld var 9,5 mill. kr.

Kom.s skatteprocent var 1960/61 10,9, 1959/60 12,0, beskatningsprocenten 1960/61 19,9, 1959/60 20,5.

I A/S Landbobanken i Skive, Salling Bank, opret. 1925, var A/S kap. 31/12 1961: 2,5 mill. kr., reserverne 4,4 mill. kr., indskuddene i banken var 40,8 mill. kr., udlånene 46,5 mill. kr.; i Skive Diskontobank, opret. 1928, var A/S kap. 31/12 1961: 1,6 mill. kr., reserverne 2,1 mill. kr.; indskuddene i banken var 26,5 mill. kr., udlånene 26,7 mill. kr.

I Skive Sparekasse, opret. 1857, var indskuddene 31/3 1961: 65,6 mill. kr., reserverne 4,7 mill. kr.

I kirkelig henseende omfatter S. kbst. Skive bysogn samt en del af Skive landsogn. S. bysogn betjenes af en sognepræst, en residerende kapellan, en kaldskapellan og en hjælpepræst og Skive landso. af en sognepræst.

Øvrighed. Byrådet består af 17 medlemmer (8 S., 4 R.V., 3 H., 2 V.).

S. kbst. hører under 84. retskr. (Skive) med tingsted i Skive og 56. politikr. (Skive) og er bopæl for en dommer og en politimester. Kom. hører under Viborg amtstuedistrikt m. amtstue i Viborg, under Salling lægekr. (Skive), 62. skattekr. (Skive), 20. skyldkr. (Viborg amtskr.) og amtets 1. folketingsopstillingskr. (Skive). Kom. udgør 5. udskrivningskr., 277. lægd og har sessionssted i Skive. Skive er sessionssted for lægderne nr. 147–150, 157–160 og 277–314.

S. kbst. udgør et civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 56. politikr.

Havnen er anlagt 1868–69 under ledelse af stadsing. Obel, Århus, efter planer, der var udarbejdede af havneing. Reimers, Frederikshavn, og kostede ca. 33.000 rdl. Den ligger ca. 1,5 km fra byen på Krabbesholms grund, indlemmet i kbst. 1925. Byen svarede opr. afgift af den til Krabbesholm, indtil man 1907 købte hovedgården. Ved en af staten 1870 anlagt havnebane står den i forb. m. byens jernbanestation. Større udvidelser er foretaget 1902, 1924, 1928 og 1960. Havnen har nu 2 bassiner, hvoraf det sydl. har et areal af 10.800 m² og det nordl. 20.000 m², bolværkslængden i de to bassiner er henh. 460 og 350 m, og vanddybden henh. 4,1 og 4,4 m. Havneløbet er 2,2 km langt og har en vanddybde af 4,1 m. Havnepladsens areal er ca. 8,7 ha. På havnehovederne rødt, fast fyr, anbragt 1906. Havnevæsenet bestyres af havneudvalget, der består af borgmesteren som formand og 4 af byrådet valgte medlemmer, hvoraf 2 kan vælges uden for byrådet. Havnekassen ejede 1/4 1961 i kontanter 530.000, i faste ejendomme 2.300.000 kr. s. 126 og i maskiner m.m. 180.000 kr., ingen gæld. Den årlige indtægt af havne- og bropenge er ca. 300.000 kr. Havnefogden har ret til at lodse.

Litt.: P. Schou. Skive Havns Forhistorie, AarbSkive. 1941. 36–59, 1942. 129–49, 1944. 45–56.

Byen har nu ingen egentlige markedspladser, men havde tidl. to. Den ene, der kaldtes Hestemarkedspladsen, lå ved den nye kirke og er nu parkeringsplads. Den anden lå ved Grønnegade og Aakjærsvej og benyttes nu dels som skole-sportsplads, dels til festplads, medens en del af den er bebygget med det store aldersrenteboligkompleks Grønnegården.

En dyrskueplads findes på engen ved Havnevej over for Rosenhøj.

En Falck-station blev oprettet 1934 og 1958 flyttet ud på Viborgvej.

Industri: Skive Andels-Svineslagteri (grl. 1903). – Gyro, jernstøberi og maskinfabrik, grl. 1881; navnet har den efter »Gyrokværnen« (opfundet af Siliam Bjerre), der er en stor eksportartikel; desuden fabrikeres kaffemøller og gødningsspredere. – Vestjyllands Papirposefabrik, grl. 1897 i Nykøbing Mors, A/S fra 1916. – Schades Rullepapirindustri, A/S, opret. 1915, nu flyttet ud på det gl. banegårdsterræn. – Thordal Bryggeri og Mineralvandsfabrik, grl. 1876. – Mineralvandsfabr. Aktiv. – Skive Børstefabrik, A/S, grl. 1898, 1955 flyttet til et moderne fabrikskompleks ved Jernbanegade. Over 100 funktionærer og arbejdere. – Isoket, fabrikerer korkgulve; 30 ansatte. To cementvarefabrikker, 6 bogtrykkerier, 2 teglværker, 2 trævarefabrikker, en tærskeværkfabrik, 3 andre maskinfabrikker.

Skive (*1231 Skyuæ, 1304 Skiuæ) er identisk med subst. skive. Man har formodet, at ordet tidl. kan have betydet ’planke’, og at det her er brugt om indhegning af planker, palisadeværk.

Historie. På den stejle bakke n.f. Skive å var der i ældre middelalder et vigtigt vejknudepunkt, og på dette sted opstod ganske naturligt et bysamfund. Mange rejsende færdedes over vadestederne, og andre benyttede sandsynligvis søvejen gennem fjorden og videre op ad åen. Af ValdJb. fremgår, at der på dette strategisk vigtige punkt lå en kongsgård, og at jorden tilhørte kongen. 1327 skænkedes en del af godset til hertug Erik af Sønderjylland som mødrene arv. Hvornår overgangen fra landsby til købstad har fundet sted, er uvist. 15/8 1326 tager Vald. III borgerne i sin beskyttelse og stadfæster tidl. givne friheder og rettigheder, ligesom der tilstås borgerne toldfrihed overalt i riget undtagen i Skanør og Falsterbo under efterårets store sildemarkeder. Privilegierne stadfæstes på ny 22/1 1443 og 16/2 1503. Hovednæringsvejene har været landbrug, handel og håndværk, og borgerne har måske haft nogle leverancer til kongsgården, når residensen ved enkelte lejligheder blev opslået her. Byen synes i middelalderen at have haft to kirker. Den mest anselige var opf. i slutn. af 1100t. og lå på toppen af bakken. Den var indv. til Vor Frue og anvendes endnu. Den anden kirke – indv. til Skt. Peder – lå nede i byen, mul. ved det nuv. Apotekerhjørne, som anses for kernen i det ældste bysamfund. Den ældste bebyggelse har strakt sig omkr. nuv. Søndergade, Reberbanen og Vestergade, og gl. lokaliteter som Grydergade og Ildgravene synes at tyde på, at man i byen har drevet fremstilling af lerpotter.

I tiden efter reformationen har byen udviklet sig i nordl. retning langs med Adelgade og Nørregade. Meget tyder på, at der har hersket en vis velstand i byen. 1540 indrettedes en latinskole, der fik lokaler i nærheden af Vor Frue kirke. Den eksisterede indtil 1739. Under grevefejden forblev borgerne kongetro, og 1546 overdrog Chr. III landsbyen Brårups jorder til købstaden, hvilket betød et kærkomment tilskud til byens landbrugsjord. Også andre mageskifter fandt sted, der havde ikke ringe bet. for det temmelig indeklemte bysamfund. Da chancen bød sig for en virkelig stor udvidelse af byjorderne, idet Fred. III 1661 så sig nødsaget til at skille sig af med den gl. lensmandsbolig og -gods Skivehus, havde byen ikke råd til at optræde som køber. I de nærmest foregående år havde byen ved flere lejligheder været besat af fremmed krigsfolk, senest af svenske tropper, og byen og dens borgere var i bund og grund blevet udplyndret.

Kun langsomt arbejdede man sig ud af krigens fattigdom, og det betød kun lidt, at byen i s. 127 de kommende år både husede amtmanden over Skivehus og Hald amter (1660–1794), og at tingstedet for Salling hrd. henlagdes til Skive. Byens gl. rådhus, der var anlagt på den tidl. åbne tingplads ml. Adel- og Nørregade, blæste omkuld 1685, og et nyt blev opf. på den gl. plads. 1702 besøgte Fred. IV byen, og en kongerevy fandt sted i forb. m. besøget. 1700t. blev i øvrigt en nedgangsperiode, navnlig forårsaget af den række af større og mindre brande, der helt udslettede det gl. Skive. Navnlig var brandene 1715, 1725, 1748 og 1749 ødelæggende. Til trods for at man på forsk. måde kom borgerne til hjælp, gik genopbygningsarbejdet meget langsomt, og i årtier fandtes store, ubebyggede brandtomter ml. nybygningerne. Byen, der 1672 havde haft 529 indbyggere, talte 1769 kun 435 indvånere.

Et vist opsving fandt sted under de gode økon. konjunkturer i slutn. af 1700t., men krigen med England og pengevæsenets ødelæggelse 1813 bremsede udviklingen. Herefter fulgte den store landbrugskrise i 1820erne, der hårdt måtte ramme et så primitivt bysamfund som Skives. Efter 1830 gik det på ny fremad. 1831 udskiftedes byjorden, og en ikke ringe byggevirksomhed fandt sted. De gl. stråtage, der tidl. havde voldt byen så store ulykker, begyndte at svinde, og bedre og større huse rejste sig på de gamles plads. Udviklingen kan aflæses af befolkningstallet. 1801 talte byen 520 indbyggere. 1850 var befolkningstallet steget til 1256. Et monument over periodens voksende velstand var det nye rådhus, der toges i brug 1845.

En endnu kraftigere udvikling satte ind efter 1850. Konsul Fr. Friis grundlagde byens første lille jernstøberi, og en primitiv dampmølle oprettedes. Andre industrielle virksomheder kom til sen., bl.a. forsk. maskinfabrikker, et bryggeri og en mineralvandsfabrik, en kaffemøllefabrik og en papirposefabrik. De gode landbrugskonjunkturer satte spor i byens handel, og byen fik sine egne pengeinstituter, såvel banker som sparekasser. Det var også i denne periode, at byen blev det naturlige centrum for et stort opland, først og fremmest som følge af de forbedrede samfærdselsmidler. 1864 åbnedes jernbanen til Viborg, og året efter førtes banen videre mod Struer. 1884 åbnedes jernbanen til Glyngøre, og 1889 etableredes dampfærgetrafik ml. Glyngøre og Nykøbing M. Også en moderne havn blev grundlagt. Skibsfarten på Skive havde hidtil været såre beskeden, og i århundreder havde byen sammen med andre mindre Limfjordsbyer lidt under Ålborgs konkurrence på søfartens område. Åbningen af Løgstørkanalen skabte bedre mulighed for trafik på fjorden, og 1868–69 opførte byen en havn på en af Krabbesholm lejet grund, og et jernbanespor satte havnen i forb. m. byens øvr. jernbanenet. Den kraftige økonomiske ekspansion medførte et betydeligt byggeri, og langsomt begyndte byen at brede sig ud til alle sider fra den gl. bykerne. En del nye gader måtte anlægges, og byen fik 1854 sit 1. sygehus. Også som politisk centrum fik byen stigende betydning. 1857 grundlagdes Skive Avis, og 1879 oprettedes venstrebladet Skive Folkeblad. Befolkningstallet steg i sidste halvdel af 1800t. fra 1256 til 4591.

Også efter år 1900 fortsattes udviklingen. Fra gården Skivehus erhvervede man et betydeligt areal til markeds- og dyrskueplads, og ejeren af Ny Skivehus udstykkede en del af sine jorder, således at nye gadeanlæg kunne føres igennem. 1906 erhvervede byen Krabbesholm hovedbygning med have og skov. Hovedbygningen afhændedes til højskole, medens man beholdt skoven og en del af jorden, der delvis udlagdes til kolonihaver. Trods disse udvidelser blev der efterhånden mangel på byggegrunde på den egentlige byjord, og en forstadsbebyggelse begyndte at skyde frem i landsognet. Nye industriforetagender grundlagdes, fx. Andels-Svineslagteriet (grl. 1903), margarinefabrikken Dania (grl. 1912) og Gammelgårds dampmølle. Forbindelserne med omverdenen forbedredes stadig. Havnen blev lidt efter lidt uddybet indtil 4,1 m, og kajlængden udvidedes. 1924 åbnedes Vestsalling-banen. Størst betydning fik dog udbygningen af vejnettet, og byen er nu det naturlige centrum for et vidtforgrenet net af automobilruter. Befolkningstallet er siden århundredskiftet tredoblet, og byen har nu mere end 15.000 indbyggere. Denne befolkningsforøgelse har medført stadige udvidelser af de kommunale værker, sygehuset og forsk. sociale institutioner. Et nyt gasværk anlagdes 1934, og 1962 indviedes den nye banegård, der betød en hårdt tiltrængt centralisering af jernbaneforbindelserne.

Indtil 1929 havde S. borgmestre udpeget af de borgerlige partier, fx. sparekassedir. H. P. J. Siboni, der 1921 efterfulgtes af gross. Michael Nielsen. En kort tid virkede den radikale red. Carl Hansen som byens 1. mand. 1929 erobrede Socialdemokratiet flertallet i byrådet, og de udpegede dir. Vald. Johansen til borgmester. Han afløstes 1936 af den nuv. borgmester, trykker Woldhardt Madsen. Et af de spørgsmål, som det soc.-dem. bystyre i høj grad har interesseret sig for, er beplantning af indkøbte store hedearealer.

Skivehus nævnes som Skivegård (Skhiuægarthæ) i ValdJb. 1231 og ansættes til 20 mark sølv; »er med sit tilliggende 40 mark guld værd«. 1328 forlenede Vald. III marsk Ludvig Albertsens s. 128 (Eberstein) børn med Skive, Hindborg hrd. og alt andet krongods i sa. hrd. 1407 omtales S. som »det slot og fæste Skive«. Det var administrationscentrum for kongens omfattende jordegods deromkring og har i hvert fald kun tidligt i middelalderen været befæstet. Af lensmænd i Skivehus len kendes: Jakob Nielsen (1375), hr. Johan Skarpenberg (1407), Niels Eriksen Banner (1439), hr. Oluf Lunge (1442), hr. Johan Bjørnsen Bjørn (1460), hans søn Erik Bjørnsen Bjørn (1461 og 1468), bisp Niels Glob (1481), Oluf Pedersen Glob (1489; måske blot bispens foged) og Ejler Bryske (1503); 1515–1520 var S. pantsat til Thomas Iversen Juel, derpå forlenet til hr. Niels Høeg (Banner) (1520– † 1524) og Jep Friis (af Haraldskær) (1524–38). 1539–1549 var S. pantsat til Oluf Munk (Lange), 1549–72 til Iver Krabbe (af Østergd.) og hans enke Magdalene Banner. 1572–83 var Gregers Holgersen Ulfstand lensmand, 1583–84 Peder Juel, 1584–92 Henrik Belov, 1592–1595 Erik Lykke, 1595–1596 Jørgen Friis (af Haraldskær), 1596–1602 Jakob Høeg (Banner), 1602–06 Henning Reventlow, 1606–13 Claus Daa, 1613–18 Christen Thott, 1618–19 Knud Gyldenstierne, 1619–32 Tyge Brahe, 1632–46 Mogens Sehested, 1646–55 Ebbe Jakobsen Ulfeld, 1655–56 Erik Krag, 1656–61 Mogens Arenfeldt.

1661 skødedes S. (40 tdr. hartk., gods 1090) til rigsadmiral Ove Gjeddes arvinger som erstatning for arvegods i Skåne. Frederik og Christian Gjedde tog ophold på slottet, og 1667 blev sidstn. eneejer, men han kunne ikke magte driften, fraflyttede gden 1689 og solgte den (28 tdr. hartk.) med gods 1693 til major Verner Parsberg til Eskær. Denne solgte 1698 S. (28, 13 og 201 tdr. hartk.) til Christiane Barbara Rantzau, som han s.å. ægtede. Efter hans død 1719 overtog sønnen Johan Parsberg († 1730) gden. Hans bo solgte 1735 S. (28 og 266 tdr. hartk.) for 30.000 rdl. til hans stedfar Claus Reventlow, der 1750 solgte det til amtmand, kmh. Verner Rosenkrantz til Krabbesholm († 1777). 1773 solgtes S. (28, 14 og 326 tdr. hartk.) til overretsprokurator Peder Lund til Sebberkloster, der kom i dårligt forhold til byen Skive og fæstebønderne. Hans enke solgte 1791 S. for 40.150 rdl. til justitsråd Chr. Lange til Eskær, der bortsolgte det meste af godset og den nyopførte ladegård Ny S.

Gammel Skivehus kom til Axel de Lasson, derefter til generalmajor Fr. Rubek Christian Bülow († 1819), generalkrigskommissær Johan Conrad v. Schuchardt († 1819), branddirektør s. 129 Poul de Sehested og 1838 Maren Sommer († 1846), enke efter Iver Quistgaard til Nørgd. 1872 solgte proprietær Spliids arvinger GI. S. (14 tdr. hartk.) til enken efter Jens Breinholt Ebbensgaard. S.å. købtes det af dr. Sporon, og omfattende ombygninger fandt sted. Efter hans død købtes GI. S. af Koopmanns Svineslagteri til direktørbolig; sen. ejedes det af fabrikant Marius Jensen, derpå af konsul Albert Dige. Nu er det indrettet til hotel.

Ny Skivehus (24 og 73 tdr. hartk.) solgtes 1806 til branddirektør J. G. Dinesen og Frederik Stjernholm til Kjeldgd. for 52.000 rdl. Sidstn. blev eneejer og solgte 1809 Ny S. (20 og 23 tdr. hartk.) for 29.000 rdl. til Lorenz Lund, som 1812 afhændede det (20 og 7 tdr. hartk.) for 64.000 rdl. og 20 holstenske specier til Tobias Lassen († 1817), efter hvem det på tvangsauktion købtes for 11.000 rbdl. sølv og 4196 rbdl. sedler af ovenn. Lorenz Lund, der 1818 solgte den for 16.566 rbdl. sølv til Chr. Gjedde († 1836), fra hvis enke Margrethe Quistgaard († 1865) den 1853 gik over til sønnen And. Gjedde, der 1877 solgte den (24 tdr. hartk.) til forpagter Th. Mejer, Børglumkloster, for 212.000 kr. 1884 købte et konsortium Ny S. for 215.000 kr. Et af medlemmerne, hotelejer Holger Glud († 1885) blev eneejer 1885; hans enke solgte 1901 gden til Peder Odgaard, der udstykkede den. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Sv. Christiansen i DSlHerreg. IV. 1945. 9–13. Jeppe Aakjær. Gl. S. i det 17. Aarh., i AarbSkive. 1913. 87–133. Sa. Prokurator Peder Lund paa S., AarbSkive. 1919. 62–106. Sa. Herren til Eskjær og S. (Chr. Lange), AarbSkive. 1923. 48–108. Sa. Fra det gamle S., AarbSkive. 1926. 10–38. JySaml. 4. Rk. VI. 90 m.fl. Otto L. Sørensen. Skive og S. i Lenstiden, AarbSkive. 1959. 5–27.

Den enkle, hvidkalkede hovedbygning Gammel Skivehus (fredet kl. B), nu indrettet som hotel, ligger smukt ved Skive å og er i sin nuv. skikkelse opf. el. stærkt ombygget 1866 i nyklassisk stil med afvalmet tag. En sidefløj af bindingsværk i ét stokv. er if. en bygningstavle opf. 1719 af Verner Parsberg.

Krabbesholm. Omkr. 1500 ejede Karen Stensdatter Gøye en del gods i Hindborg hrd. Hun var enke efter Erik Andersen (Banner) til Asdal († 1483) og da g. m. lensmand på Skivehus hr. Niels Høeg († 1524). Godset kom til hendes søn, marsk Erik Banner († 1554), hvis datter Magdalene Banner († 1597) ægtede rigsråd Iver Krabbe til Østergd. († 1561), efter hvem K. fik navn. Deres datter Dorte Krabbe († 1623) bragte K. til sin mand Erik Lykke til Havnø s. 130 († 1602). Sønnen Hans Lykke overtog den forgældede gd., men solgte den vist 1621 til Anders Friis (af Haraldskær). Et aftalt salg af K. til broderen kansler Christian Friis synes ikke at være blevet effektueret, men 1627 blev gden solgt til Henrik v. d. Wisch (Gunde Rostrup blev 1638 anklaget for falskmøntneri på K.). 1632 afstod Henrik v. d. Wisch K. til Mogens Jensen Kaas (Sparre-K.) († 1639), hvis søn Jens Kaas derefter besad gden. Efter hans død 1662 blev K. (48 tdr. hartk., tiender 60, gods 274) overtaget af enken Karen Reedtz († 1709), der 1696 testamenterede den til sin datter Johanne Sophie Kaas, g. m. Frans Juul; hun solgte den (31 tdr. hartk., tiender 7, gods 205) 1719 for 15.000 rdl. til major Frederik Sehested til Rydhave, hvis enke Birgitte Sofie Sehested 1743 for 4000 rdl. kur. overdrog K. til sin svigersøn, kmh., amtmand Verner Rosenkrantz. Han solgte 1773 K. (31, 60 og 305 tdr. hartk.) for 36.000 rdl. til grev Adam Frederik Tramp, der 1785 solgte den for 40.000 rdl. til Hans Rasmussen († 1819), hvis børn Hans, Rasmus og Christiane Rasmussen derefter besad den. Sidstn.s mand Jens Dalsgaard († 1870, far til maleren C. Dalsgaard) blev 1832 eneejer. 1871 solgte arvingerne K. for 90.000 rdl. til ing. N. C. Fugl, der 1887 for 177.000 kr. solgte den (21 1/2 tdr. hartk.) til jægermester T. R. Rosen († 1898), hvis søn C. C. Kr. Rosen 1904 frasolgte 40 tdr. land skov til sanatoriet (se s. 136) og 1906 afhændede resten til et udstykningskonsortium, der s.å. solgte hovedbygn. med have, sdr. del af skoven m.m. til Skive kbst., som 1907 afstod bygn. til brug som højskole. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: S. Nygård i DSlHerreg. IV. 1945. 14–22. Jeppe Aakjær. Fra K., i AarbSkive. 1926. 39–56. A. T. Dorf. K., 2. udg. 1908. JySaml. 4. Rk. VI. 30–31 m.fl. DLandbr. VI. 477–78.

Hovedbygningen (fredet i kl. A) ligger smukt i et parkanlæg tæt ved fjorden og er endnu delvis omgivet af grave. Det er et trefløjet anlæg, der åbner sig mod s. Hovedfløjen mod n. er et i hele sin karakter sengotisk stenhus, opf. af munkesten med rigelig anvendelse af granitkvadre, sandsynligvis påbegyndt i 1550erne af Iver Krabbe og fuldført i 1560erne af hans enke Magdalene Banner. Bygn. er et bredt, massivt hus i to stokv. over kælderen. De rige kamtakgavle har blændingsdekorationer af sen nordjy. karakter med stigende tvillingrundbuede højblændinger, og under gavltrekanten er der i muren et stort blændingskors, hvis arme atter er dobbeltkorsede. På nv.hjørnet er der et svært, ottekantet tårn, nu med pyramidetag, tidl. med et renæssance-lanternespir. Til gårdsiden står der en fikrantet, smal, karnapagtig udbygning tæt sammenbygget med et rundt trappetårn. Trappetårnet har en frise af kvadratiske blændinger et stykke under kegletaget, og på karnappen, der har fornyet kamtakgavl, flankeres vinduerne af skjoldblændinger formet som turneringsskjolde. På fløjens n.side har der stået et lille tårn indeholdende »hemmeligheder«, og der har været ligeledes forsv. murkviste.

Borggården er flankeret af to lave bindingsværksfløje, der sikkert har hørt til det opr. anlæg, men som i deres nuv. skikkelse skyldes Verner Rosenkrantz; en sen. forsv. indkørselsportal ved borggårdens s.ende aflukkede anlægget. Fra Verner Rosenkrantz’ ejertid stammer også de nuv. vinduer i hovedfløjen, der fik rigt udsmykkede interiører med loftsmalerier, malede tapeter og døre, især i riddersalen, udf. af O. C. Wassmann 1759. Bygn. benyttes nu som højskole.

Krabbesholm højskole. Da Skive by 1906 havde erhvervet Krabbesholm, overdrog den 1907 bygningerne og parken (2,2 ha) til højskoleforstander A. Axelsen, Jebjerg, for 37.000 kr. samt ydede tilskud på 7000 kr., og Salling Højskole flyttedes hertil. Riddersalen indrettedes til foredragssal, og i sidebygningerne indrettedes undervisningslokaler og elevværelser med plads til 130 elever. 1911 overtoges højskolen af Højskoleforeningen for Skive og Omegn; pastor Kæstel blev forstander. Fra 1917 blev skolen ledet af O. Kjems, der fra 1921 havde den i forpagtning. Til skolen er knyttet en afdeling, der forbereder til optagelse på seminarier, en håndværkerafdeling og en husmandsskole. I haven er oprettet en mindepark på 0,6 ha, hvori 1920 er rejst et minde om genforeningen, en stendysse, hvortil stenene skænkedes af Sallinglands kommuner, og endv. et mindesmærke for medforstander ved højskolen Erik Taaning († 1918).

Svansø blev 1544 af kronen skødet til lensmanden på Skivehus Oluf Munk (Lange). 1663 lå den (9 tdr. hartk.) under Estvadgd. og 1706 ligeledes (5 tdr. hartk.). Den havde længe været øde, da justitiarius Kiærulfs enke Sofie Dorothea Møinichen 1744 skødede den til Chr. Schyom († 1762), som opbyggede den og 1753 solgte den for 600 rdl. til Mads Pedersen Brøndum (sen. til Jølbygd.), som 1755 solgte den for 500 rdl. og 2 dukater til Henrik Høeg, der 1756 afhændede den til J. J. Hopp (tidl. til Irup), hvis kreditorer 1763 ved auktion solgte den for 701 rdl. til Mikkel Sørensen, Skive. 1791 lå den atter under Estvadgd.

Gammelgård fiskegård siges 1517 fra arilds tid at have tilhørt Ørslevkloster. 1558 fik Iver Krabbe G. ved mageskifte med kronen; 1560 var der strid om gden, og 1568 tilhørte den Christoffer Galskyt. 1596 og 1614 nævnes rådmand i Skive Oluf Thorensen i G. (levede vist endnu 1622). 1662 tilhørte den (8 tdr. hartk.) Jørgen Seefeld til Næs, 1663 Knud Gjedde, men 1664 borgmester Valter Klerche, som døde her 1703.

Niels af Bilstrup nævnes 1302 bl. rigets stormænd.

Brårup by blev 1546 afbrudt og lagt ind under Skive by. Navnet blev 1919 genoptaget af beboerne på Skive Hedemark (Jeppe Aakjær i AarbSkive. 1925. 132ff.). I Bilstrup lå gden Nørregård (1683 Nør gaard).

Skive var fra middelalderen et selvstændigt birk. 1546 skænkede Chr. III Brårup by til Skive kbst. og udvidede byens birk og birkeret til også at omfatte dette område.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 279–80. ValdJb. II. 24–25. Jeppe Aakjær i AarbSkive. 1917. 36–67.

Skove: N.f. byen ejer kom. den sydl. del (31 ha) af Krabbesholm skov (i alt ca. 50 ha, hvoraf den nordl. del, i Resen so., tilhører anstalten Resenlund. I skoven, der må betragtes som en lystskov, findes den omkr. århundredskiftet opf. restaurant Rosenhøj samt et udsigtstårn. Endv. er der en ørredudklækningsanstalt. S.f. byen ligger de to ligeledes af kom. ejede plantager Jespersens plantage, 30 ha, og Brårup plantage, 22 ha.

I Engen neden for Svansøgaard og umiddelbart V.f. den nye Kanal ses de udpløjede Rester af et Voldsted, en kun ca. 0,50 m høj Hævning i Engen. Voldstedet skal tidl. have været en af Grav og Vold omgivet firkantet Plads. Endnu ses Spor af en Vejdæmning, som fra Voldstedets nordvestl. Hjørne har ført over Engen ind mod Land. Ved Gravningen af Kanalen blev Dæmningen gennemskaaret og viste sig at bestaa af en betydelig Opfyldning af Sand og Grus.

Fredede oldtidsminder: En køkkenmødding i Krabbesholm skov, hvorfra der 1837 blev indsendt de første oldsager, der kendtes fra disse skaldynger; kun en lille rest af den er nu tilbage. s. 132 I byen ligger på sygehusets grund en ret stor høj. I landdistriktet s.f. åen ligger 34 høje, hvoraf én, Skelhøj, ligger i skel mod Dommerby. 12 høje, deribl. Algerhøj, ligger i en gruppe nær s.skellet (6 af dem i en lille plantage). Nær ådalen ligger de 3 Klodehøje og en gruppe på 6 høje, hvoraf én ret stor, på Svansøgd. hede. – Sløjfet el. ødelagt: 8 høje i Skive by, 2 i Krabbesholm skov og 19 høje s.f. byen; 11 af dem, sammen med 6 bev., dannede en ret anselig højrække i fortsættelse af den store højgruppe på Dommerby hede. – I engen ved banegården er fundet et smukt bronzesværd, ved broen over åen et vikingetidssværd.

Litt.: Vilh. Thomsen. Fortidsfund fra Skive, AarbSkive. 1919. 17–23.

I Skive fødtes 1849 præsten og forf. Lavrids Nyegård, 1877 bogtrykkeren Niels P. Thomsen, 1887 dommer Aage Sachs.

Litt.: A. Thomsen. Skive og Omegn. 1910. Jeppe Aakjær. Skives Ildebrande i det 17. Aarh., AarbSkive. 1914. 43–81. Sa. Fra Skives gamle Latinskole, smst. 1915. 66–100. Sa. Fra Skive Raadhus, smst. 124–30. Sa. Af Skives Annaler, smst. 1916. 141–58. Hans Knudsen. Orgelmestrene i Skive 1696–1816, smst. 1917. 68–92. J. C. Hansen. Skive Mølles Historie, smst. 1920. 150–208. Jeppe Aakjær. Skive-Mosaik, smst. 1922. 72–117. N. P. Bjerregaard. Skive Købmænds Hjælpekasse 1870–1920. 1920. Jeppe Aakjær. Skive Marked, AarbSkive. 1924. 120–50. Bogen om Skive. 1926. Otto L. Sørensen. Den Hesselbergske Købmandsgaard i Skive gennem 225 Aar, AarbSkive. 1927. 124–40. Jeppe Aakjær. Da Skive havde Amtstue, i Langs Karupaaens Bred. 1929. 139–75. F. Schou. Handelen i Skive gennem Tiderne. 1933. Aug. F. Schmidt. Skive Marklov fra 1769, AarbSkive. 1934. 1–65. Agnes Møller. Skolevæsenets Reform i Skive og Resen Sogne, smst. 1936. 127–40. J. C. Hansen. Fra Skive Bys Retsprotokoller, smst. 1939. 40–62. P. Schou. Skive Havns Forhistorie, smst. 1941. 36–59, 1942. 129–49, 1944. 45–56. Otto L. Sørensen. Købmand Husteds Gravsten paa Skive Kirkegaard, smst. 1943. 25–32. Niels P. Bjerregaard. Af Skives Historie, smst. 1947. 9–124. Otto L. Sørensen. Var Skives Jydepotte-Industri en Fabel?, smst. 1948. 1–20. Niels P. Bjerregaard. Embedslæger i Skive, smst. 1950. 1–30. Sa. Ting og Torv, smst. 1954. 5–31. Otto L. Sørensen. Skive Kirkebakke som Folkeborg, smst. 1956. 1–27. P. Schou. Fra »upolitiske« byrådsvalg i Skive til politiske, smst. 1957. 108–22. Otto L. Sørensen. Gamle Skive. Skive i Billeder I–II. 1946–52. Vider. IV. 258–66.

Salling

eller Sallingland, der omfatter den nordvestl. del af Viborg a.: de 4 herreder Hindborg, Nørre, Harre og Rødding, er en halvø, der skyder sig ud i Limfjorden ml. Skive fjord, Hvalpsund, Risgårde Bredning, Livø Bredning (med Fur), Salling sund, Lysen Bredning (med Harre vig), Kås Bredning og Venø bugt. Mod sø. berører den Fjends hrd. og Ginding hrd. i Ringkøbing a. Om terræn og jordbund se s. 20.

Salling syssel (ValdJb. *1231 Salingsysæl) har navn efter halvøen Salling (*o. 1187 Salingh; også kaldet Sallingholm eller Sallingland). Syslet bestod i middelalderen af Salling, Fjends hrd. og øen Mors; tinget afholdtes sandsynligvis ved Tinghøj ml. Bostrup og Vium i Lyby so. Af halvøen oprettedes Skivehus len, hvorunder en del smålen sen. lagdes. Lenet blev 1660 til Skivehus amt, der 1789 forenedes med Hald amt. Ved resol. af 10/3 1794 oprettedes Viborg amt af bl.a. Salling.

Litt.: ValdJb. II. 19–20. Th. Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. 108–19. H. C. Strandgaard. Beskr. over Salling m. H. t. Fortiden og Fortidsminderne, i JySaml. V. 265f.; se også sa. forf. smst. VIII. 165f. og IX. 340f. Sallinglands Kirker, 1. Afd. Rødding Hrd., beskr. af F. Uldall (med en Indl. om Nørrejyll. Granitkirker, af J. Helms). 1885; 2. Afd. Nørre Hrd. opmaalt under Ledelse af H. B. Storck, beskr. af V. Koch. 1893. P. C. Christensen. Kæltringeliv i S., AarbKult. 1897. 152f. G. Schütte. S. Syssels Oldsaga, AarbSkive. 1915. 1–59. H. P. Kristensen. Sallings Tilstand efter Svenskekrigen 1657–60, smst. 1909. 98–106. Marie Jespersen. Fra Rakkernes Tid, smst. 1915. Sa. Brændevinsskatten i S., i JySaml. 3. Rk.. 508. Jeppe Aakjær. Lidt Degnehist. fra Nordsalling, AarbSkive. 1916. 32–60. Sa. Den økonomiske Tilstand i S. omkr. Aar 1700, smst. 1918. 76–116. Sa. Skov og Have i S. og Fjends Hrd., smst. 1920. 125–47. Sa. Sallings Marknavne, smst. 1922. 136–43. Th. B. Bang. Helligkilder i S. og Fjends Hrd., i AarbSkive. 1917. 103–13. G. Schütte. Indbyggernavne i S.-Fjends-herred og andre Limfjordsegne, smst. 1921. 1–28. Kr. Balling. En gl. Landbrugsberetn. fra S., smst. 1916. 131–35. E. Tang Kristensen. Smaatræk om nogle Præster i Syd-S. i ældre Tid, smst. 1918. 1–16. Sa. Lidt om det kirkelige Liv i Syd-S., smst. 1919. 1–16. Chr. Christensen. Andreas Wøldikes Visitatsrejse i S. 1740, smst. 1918. 17–42. G. Schütte. Sallingsk og furlandsk Hedenskab, AarbSkive. 1925. 53–85. Sa. Sallingsysselboer og Hardsysselboer, smst. 1927. 5–75. Jeppe Aakjær. Skiveegnens Hedeplantninger, i Fra Agermuld og Hedesand. 1930. 161–211. Sa. Salling for 200 Aar siden, i Gammel Brug og gammel Brøde. 1931. 44–60. Kristen Klastrup. Kvægpesten i Salling 1747–49, smst. 1931. 65–154. Sa. Da Salling blev udskiftet, i Muld og Mænd. 1932. 18–83. G. Schütte. Sallingske Helligdomme, AarbSkive. 1933. 27–66. Henrik Larsen. Sallings Landsbyer før Udskiftningen, smst. 1935. 1–27. N. C. Bøgelev. Egnens Oldtidsminder, smst. 1939. 63–121. Henrik Larsen. Ejendomsforholdene i Salling 1524, i JySaml. 5. Rk. (1941). 1–26. Svend Aakjær. Skive-Egnens Bebyggelse og Stednavne, AarbSkive. 1942. 20–44. Gudmund Schütte og N. C. Bøgelev. Vor Hjemmind. Træk af Salling Syssels Folkeminder og Historie, smst. 1942. 49–128. Sv. Aakjær. Odins Vi i Salling, smst. 1943. 33–42. Turistforeningen for Danmarks Aarbog 1944 (Salling, Fur, Mors). Marie Jespersen. Almueliv i Sallingland, AarbSkive. 1946. 34–78. Jens Svendsen. Læger i Skives Opland, smst. 1957. 1–20. Peder Jensen. De gamle møller i Salling, smst. 1959. 51–61.