Stenløse sogn

(S.-Fangel kom.) omgives af Åsum h. (Højby og Nr. Lyndelse so.), Fangel, Bellinge, Sanderum og Dalum so. Odense å, der danner so.skel mod nv., ledsages af en 0,5 km bred flodterrasse, oven på hvis sandlag der er aflejret tykke lag af kildekalk, fx. ved Skt. Klemens kilde. Straks ø.f. ådalen når terrænet sin største højde (45,5 m) for derefter at sænke sig jævnt i østl. retning ned mod nogle flade og temmelig våde arealer ved Lindved ml. og å, der er at opfatte som en lille hedeslette med jordbund af sand, mens bunden andre steder er moræneler af høj bonitet. Foruden Lindved skov findes nogle små bevoksninger n.f. Stenløse. Gennem so. går to landeveje ml. Odense og Fåborg, og længst i ø. løber jernbanen Odense-Svendborg (Lindved trinbræt) og hovedvej 9 ml. de samme to byer.

Areal i alt 1950: 1217 ha. Befolkning 7/11 1950: 1098 indb. fordelt på 289 husstande. (1801: 411, 1850: 535, 1901: 523, 1930: 840).

I sognet byerne: Stenløse (*o. 1280 Stenløsæ; u. 1779) – sa.m. Skt. Klemens bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 372 indb. fordelt på 115 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 61 levede af landbrug m.v., 182 af håndværk og industri, 45 af handel og omsætning, 16 af transportvirksomhed, 37 af administration s. 216 og liberale erhverv og 31 af aldersrente, formue, pension olgn. – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1907) m. bibl. (opret. 1942, 1400 bd.), forsamlingshus (opf. 1902, moderniseret 1951, scenetæppe af Svend Såbye), ml. og andelsfrysehus (opf. 1951); Svenstrup (1484 Swenstroppe; u. 1780), sammenvokset m. Skt. Klemens og Stenløse, m. vandværk; Volderslev (*o. 1300 Valdersløff, o. 1510 Vollersløff, Voldersløff; u. 1786) m. bystævne (se ndf.) og maskinstation; Skt. Klemens, bymæssig bebyggelse ml. Stenløse og Svenstrup m. kom.kontor (1945), lydisoleringsfabrik (»Dæmpa«, opf. 1952 af Det Fynske Trælastkompagni), rutebilstat., posthus og telegrafstat.; Lindved m. skole (opf. 1951, arkt. A. og E. Eriksen), filial af Stenløse bibl., vandml. (ikke i brug, meget smuk bygn. fra 1847), gartneri, osteeksportlager (»Vela«, opf. 1951) og trinbræt. – Damhave Huse. – Gårde: hovedgd. Lindved (o. 1450 Lyndwith, delvis udstykket, hovedparcel 59 ha); Voldgd. (18,1 tdr. hartk., 84 ha; ejdsk. 235, grv. 152); Vangeledgd. (16,3 tdr. hartk., 70 ha; ejdsk. 215, grv. 145); Lundsgd. (*o. 1535 Lwndz gordt; u. 1779), forsøgsgd. for A/S Dæhnfeldt; Møllegd.; Elle Mølle (vandml.); Bramstrupsminde m. stort gartneri; Volderslevgd.

S. so., der sa.m. Fangel so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Pårup so., dog under 33. skattekr. (Kerteminde) og under amtets 3. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 153. lægd og har sessionssted i Odense.

Kirken, fordum viet Skt. Clemens, ligger på en bakke m. fald til alle sider, undt. mod ø. Den omgivende kgd., der i ny tid er udv. mod ø., var opr. aflang ringformet og omgivet af kampestensdiger, som endnu delvis er bev.; mod sø. fører en senmiddelald. ganglåge ud til en østfra kommende kirkesti. – Den hvidkalkede, teglhængte kirke består af tårn i v., skib, smallere kor og halvrund apsis samt våbenhus mod s. Kernen er en tårnløs bygn., bestående af skib, kor og apsis, overvejende opf. af rå kampesten m. kvaderhjørner og dobbelt profileret kvadersokkel; apsis, der dog helt er bygget af tilhugne kvadre, har 3 tilmurede romanske vinduer, det midterste m. profilerede karme af frådsten. I skibet ses spor af romansk vindue på n.siden. Skibets s.dør er endnu i funktion, men omdannet og udvidet (om den senmiddelald. dørfløj se ndf.); n.døren er tilmuret, men kan skimtes. I sengotisk tid er v.gavlen taget ned og nymuret m. teglsten. Rimeligvis samtidig er hvælvene indbygget, 2 fag i skibet, et i koret; formentlig ved sa. lejlighed er den romanske korbue udvidet. Tårnet er sengotisk m. overhvælvet rum, der åbner sig mod skibet m. en bred rundbuet arkade; gavlene har kamtakker og er smykket m. savsnitfriser; et årst. i murankre, 1606, hentyder til en skalmuring af tårnets mure. Våbenhuset hviler på høj syld, blandt hvis sten også ses en romansk gravsten; gulvet skråner mærkbart mod s.; der er faste murede bænke langs siderne; gavlen har cirkelformede blændinger, men ingen kamtakker. I kirkens indre fremdroges 1944 nogle kalkmalerier fra 1500–50; i skibets ø.fag ses en serie våbenskjolde, væsentlig tilhørende slægten Brockenhuus, endv. den vantro Thomas og Kristus m. sejrsfanen.

Muret alterbord. Altertavle, maleri fra beg. af 1800t.: Kristus på korset. Af en barok † altertavle skåret o. 1650 af Anders Mortensen er rester i Nationalmus. og Stiftsmus. Alterstager 1696 m. Urne- og Krabbe-våben. Romansk fontekumme af granit m. rankeslyng; dåbsfad af messing fra 1649. Ungrenæssance prædikestol 1584 m. arkader, hvori Otto Brockenhuus’ og fru Karen Venstermands våben. Lille jernbeslået, gotisk brevkiste, skænket 1601 af fru Elsebeth Skram; i låget pergamentsblad m. giverindskr. og malede våben for Skram og Bille. Rigt jernbeslået dørfløj m. indskr. i jernbogstaver: »1489 sancte clemens ora pro me« (Aarb. 1943. 21). Den ældste klokke er fra 1514 m. relief af Skt. Clemens (Uldall. 297). – Epitafium (kalkstenstavle i stukramme) opsat 1765 over forp. Andreas Jensen, † 1764, og hustru Cathrine Stockmann. To romanske gravsten af granit ligger v.f. tårnet, en tredie er anvendt som syldsten under våbenhusets sø.-hjørne, en fjerde, der er tagformet m. relieffer: arkader og helgener, er i Nationalmus. Gravsten over Johan Brockenhuus, † 1545, og fru Geske Tidemand, † 1556 (CAJensen. Gr. nr. 210), og over Niels Olufsen, anden bosiddende s. 217 sgpr. til Stenløse og første sgpr. til Stenløse og Fangel, † 1647, og to hustruer, Anna, † 1630, og Margrethe.

Lindved tilhørte den kendte Odenseborgmester Peder Randelsen Marsvin († ml. 1470–77) og arvedes af sønnen, sen. rigskansler Jørgen Marsvin († 1524). Kong Hans har ofte opholdt sig her, hvorom adsk. kongebreve udstedt herfra 1495 og sen. vidner, ligesom kongens retterting ofte er holdt på L., således 1498 og sen. Efter Jørgen Marsvins død ejedes L. af enken, Anne Andersdatter Passow († tidligst 1528),og deres sønnedatter Karen Pedersdatter Marsvin († 1548) bragte den 1544 ved ægteskab til Erik Bille († 1573), der fulgtes af sønnerne Knud Bille († 1592) og Ove Bille († 1618), g.m. Elsebe Skram, hvis søsterdatter Rigborg Brockenhuus, »den indmurede jomfru på Egeskov« († 1641), her 1599 uden for ægteskab fødte sin søn Holger Rosenkrantz (se Biograf L². IV. 159–60 med litt.; FynskeAarb. 1947. 7–31). Efter Ove Billes død tilfaldt L. børnene Peder Bille († tidligst 1658) og Birgitte Bille, der 1618 ægtede Jørgen Hartvigsen til Klingstrup († 1666). I 1620erne blev L. for Peders Billes gæld til Hans Markdanner til Langesø ved herredagsdom tilkendt denne som brugeligt pant, og afviklingen af denne sag medførte en langvarig proces. Endnu 1636 fik forsk. adelsmænd kgl. befaling til at likvidere ml. dem, som havde interesser i L. Blandt disse var junker Joachim v. Buchwald til Langesø, som 1635 skrives til L. Resultatet synes at være blevet, at Jørgen Hartvigsen blev eneejer af L., hvortil han nævnes 1648. Han synes at have solgt den til jmfr. Dorte Skinkel († 1673), som ejede L. 1663, og hvis arvinger 1674 solgte den til fru Anne Iversdatter Vind, Arent v. d. Kuhlas († 1658) enke, som 1678 afhændede den til oberstløjtn. Jochum Schütz. Denne skødede 1692 L. til oberst Fr. Gersdorf til Kærstrup og Bramstrup († 1724), som 1692 fik 3 måneders henstand med at få L. kompletteret. L. var herefter forenet med Bramstrup (se under Åsum hrd.) til 1798, da kancelliråd Søren Hillerup († 1829) for 53.000 rdl. skødede L. til kancelliråd og vicelandsdommer i Fyn Johan Jakob Mylius († 1807), der afhændede bøndergodset og 1803 solgte selve hovedgden for 30.000 rdl. til forp. Chr. Hansen Berg († 1819), som fulgtes af sønnen kammerråd Jens Berg († 1858), hvis søn Henrik s. 218 Chr. Otto Berg († 1889) derpå ejede den. Efter hans død købtes L. af Niels Møller Dons. 1896 købtes den af H. C. O. Bergs enke, 1902 af entreprenør i Kbh. O. Sørensen, der 1905 solgte den for 160.000 kr. til Ingvar Thordal. Han solgte den 1909 til forv. Axel Steenbach, som 1912 solgte den til F. Tutein, der 1918 solgte den til sagf. Folmer Hansen, af hvem den 1919 købtes af H. J. Andersen, hvis enke 1955 afstod den til datteren fru isenkræmmer Christiansen.

Litt.: Svend Larsen i DSlHerreg. II. 1943. 410–14. DLandbr. III. 1930. 441–42.

Hovedbygn. på det endnu delvis indgravede firkantede voldsted har to længer, begge i eet stokværk. Ældst er nv.fløjen, antagelig fra 1600t. med en smuk portal fra slutn. af 1700t. Nø.fløjen er grundmuret og opf. 1842.

O. 1300 pantsatte Henrik greve af Gleichen († ml. 1312–14) til sin frænde hr. Albrecht (Eberstein?) sit gods i Volderslev. O. 1329 skødede Esbern Marsvin sin gd. i V. m. alt tilliggende til Peder Brok. Ved midten af 1400t. tilhørte Volderslevgård Johan Brockenhuus, der 1446 og 1466 nævnes som landsdommer i Fyn. Han fulgtes på gden af sønnen Oluf Brockenhuus, der nævnes hertil endnu 1486 og fulgtes af broderen, rigsråd Peder Brockenhuus († tidligst 1505). Sen. ejedes V. af Oluf B.s søn Johan Brockenhuus († 1545) og derpå af sønnen, rentemester Otte Brockenhuus († 1594), der fulgtes af sønnen Frands Brockenhuus († 1616), som skrives hertil 1594. 1607–15 skrives dennes broder Jørgen Brockenhuus († 1634) til V., som han en overgang havde overladt Hans Pogwisch til Damsbo som brugeligt pant, men 1615 fået tilbage. Før 1629 kom V. til Hans Johansen Lindenov »den rige« til Gavnø m.m. († 1642), som 1632 mageskiftede den til kronen, der s.å. lagde den under Dalum klosters len. Den bortfæstedes i den flg. tid til 2 bønder. 1652 udlagde kronen den for gæld til kongen af Polen, der s.å. overdrog den som et pant af den da. konge til Henning Pogwisch, som s.å. pantsatte den til biskop i Fyn Laurids Jakobsen.

Der er kun levnet faa Spor af Gaarden. V.f. den sydvestligste Gaard i Byen skærer der sig fra Engdraget, som skiller Stenløse So. fra Nr. Lyndelse, en ca. 40 m lang Grav ind i det højereliggende Terræn mod N. På selve Voldstedet, som formodentlig maa søges Ø.f. Graven, ligger nu Gaarde. I Mosen der udfor skal der være sløjfet en Vold. Sst. ses Munkestensbrokker, der dog mul. er kørt derud fra Voldstedet.

Lundsgård i Stenløse so. skødede Skt. Knuds kloster i Odense 1542 til Mikkel Brockenhuus.

Fredede oldtidsminder: I præstegårdens skov 3 små høje. – Sløjfet: 10 høje. – Ved Svenstrup nær Odense å en boplads fra ældre stenalder.

På Stenløse mark har der været en hellig kilde, Skt. Klemens- el. Vide (Hvide-?) kilde, som langt ind i 1800t. besøgtes Skt. Hans nat. Den smukke, aflange stensætning af store kampesten findes endnu (se AarbOdense. 1916. 452. Schmidt. DH. 127).

I Stenløse findes et bystævne, som er opstillet o. 1865; det består af 9 i en rundkreds satte firsidede, tilhugne sten med bymændenes navnetræk. – I Volderslev er der ligeledes et bystævne, der opr. hidrører fra 1700t. og bestod af 14 ikke tildannede sten, af hvilke de 13 stod i rundkreds og een i midten; 1884 blev stenene firsidet tilhugne, forsynede m. bymændenes navnetræk og sat i halvkreds, samt omgivne med en tjørnehæk og lindetræer; 1896 borttoges en af stenene, idet to gårde blev sammenlagte til ovenn. Voldgård.

1562 fik so. sin egen præst, og en af Skt. Knuds klosters gårde i so. blev præstegd.; tidl. havde det været betjent af en præst, der boede i nævnte kloster, hvorunder kirken blev henlagt 1316. Et gavebrev (Danm. Riges Breve. 2 Rk. II. nr. 289), dateret 1321, hvorefter klosteret først skulle have erhvervet kirken sidstn. år, må være fejldateret og formentlig stamme fra perioden 1277–86; Fangel blev anneks 1632.