Tranekær sogn

(T.-Tullebølle kom.) strækker sig tværs over Langeland og begrænses i n. af Bøstrup so., i s. af Tullebølle so. På det noget bølgede terræn når de karakteristiske, kuplede grusbakker en betydelig udvikling, idet de mange steder hæver sig indtil 25 m over omgivelserne og ofte er skovbevoksede. De højeste er Skinderløkke banke (40,5 m), Hesselbanke (37,7 m), Ribjerg (29,4 m), Jesbjerg (36,8 m) og Morbjerg (30,3 m). Disse grusbakker indeholder næsten altid stejltstillede grus- og sandlag, men har i øvrigt oftest et dække af moræneler, der viser, at de er dannet i huler el. sprækker i et isdække. Sandede jorder findes v. og ø.f. Tranekær og er mest skovklædte, men ellers er jorderne lermuldede. Gennem so. strækker der sig fra n. til s. et lavtliggende mosedrag, begyndende i n. ved Korsebølle og gående gennem Tuemose og Flådet til Stengade sø, Langelands største tørvemose. Både Flådet, tidl. Basballe sø, og Tuemose, tidl. Tranekær sø, har 1952–55 været genstand for afvandingsarbejder, hvorved der er vundet 100 ha. Også mod ø. findes et mosestrøg (Botofte mose, Tøvelsø mose, Skovmose, Tranekær mose). På kysterne veksler lave klinter med digebeskyttede strandenge, de sidste ud for Tøvelsø og Tranekær moser. I det skovrige so. ligger Toveløkke, Bukkeskov, Tvedeskov, Hestehave, Pæregård skov, Søby Tykke, Ravnebjerg skov, Åsø skov og Korsebølle Kohave. Tranekær Slot med park og skove samt Borgsø hører til Langelands smukkeste og mest besøgte områder. Gennem so. går landevejen Rudkøbing-Lohals.

Areal i alt 1950: 2156 ha. Befolkning 7/11 1950: 804 indb. fordelt på 253 husstande. (1801: 626, 1850: 1072, 1901: 1086, 1930: 886).

I sognet byerne: Tranekær (*1231 Trannækyær; u. 1799) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 368 indb. fordelt på 127 husstande; fordelingen efter erhverv 1950 var flg.: 110 levede af landbrug m.v., 107 af håndværk og industri, 23 af handel og omsætning, 26 af transportvirksomhed, 34 af administration og liberale erhverv, 63 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegård (opf. 1953), skole (den gl. skole, opf. o. 1800 (jf. C. Elling. Klassicisme i Fyen. 1939. 33), nu lærerbolig; nyere skolebygn. omb. 1954) m. sognebogsaml. (opret. 1860; 1800 bd.), alderdomshjem (tidl. præstegård, opf. 1875, omb. 1954, 20 pl.), kro (opf. 1802), posthus, telegrafstat. og telefoncentral; Botofte (*1231 Botoftebool, *1426 Botoffte; u. 1799) m. andelskølehus (opf. 1950); Strandby (1587 Strandby; u. 1783 og 1810). Saml. af gde og hse: Åsø m. tidl. udskibningssted; Bammeskov; Tøvelsø Huse; Rødby; Østrig; Korsebølle Kohave; Bukkeskov; Hestehave; Humlebanke; Vinkælderhuse. – Gårde: hovedgd. Tranekær (*1287 Tranekyær, 1315 Traneker, Tranekyer, Tranekier) med Tranekær Slot, hovedsæde for det tidl. grevskab Langeland (i alt 380,6 tdr. hartk., 3348 ha, hvoraf 1450 skov; ejdsk. 8000, grv. 4097, heraf under hovedgd. 47,5 tdr. hartk., 295 ha; ejdsk. 950, grv. 457) m. slotsgartneri; Korsebølle (*1231 Colzebøle, 1462 Kozebøle), under Tranekær (46,7 tdr. hartk., 290 ha; ejdsk. 700, grv. 443); Pæregd. (*1464 Peregaard, 1477 Pæregardh), under Tranekær (24,8 tdr. hartk., 155 ha; ejdsk. 450, grv. 275); Frederiksminde. – Slotsmøllen (1664 Tranekiers Mølle, 1672 Slottets Vandmølle), ml. (nuv. ml. opf. 1846). – s. 938 Tranekær fyr (opf. 1858, hvidt firkantet tårn, 9 m højt, synsvidde 12 sømil, hvidt gruppeblink).

T. so., der udgør eet pastorat og sa.m. Tullebølle so. een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skrøbelev so. So. udgør 3. udskrivningskr., 99. lægd og har sessionssted i Rudkøbing.

Kirken, (viet Vor Frue), der i det ydre helt præges af en ombygning 1886, er i sin kerne en hvælvet langhusbygning af tegl fra sengotisk tid, opf. o. 1450, m. tårn ved n.siden, gravkapel i s. fra o. 1670, våbenhus og sakristi ved tårnets sider samt gravkapel i v. fra 1880erne. Det o. 1670 opførte gravkapel er forbundet m. skibet ved en prægtig dobbeltportal af marmor og sandsten m. jerngitre. Tårnet, der 1804 blev ændret i nyklassisk stil m. balustrade omkr. en lille rund overbygning, ændredes atter ved ombygn. 1886 og fik spidst spir over ottesidet lanterne. Ved sa. ombygn. omkalfatredes hele bygn. i en slags romansk-gotisk »kirkestil« og dækkedes m. gul cementpuds. Gravkapellet mod v. fra sa. tid har indvendig sorte marmorpaneler m. Thorvaldsens »Dagen og Natten« samt et marmorkrucifiks af Th. Stein. – Altertavlen fra 1847 er et maleri af Eddelien »Englen ved graven« i nygotisk rammeværk. Den tidl. altertavle af Lorentz Jørgensen er nu i Stoense. Et par malmkandelabre er omdannet af el. kopieret efter senrenæssance kroner. Døbefonten af træ er skåret af Lorentz Jørgensen. På dens himmel Chrf. Urnes og Soph. Lindenovs våben. Tinfad fra 1700t. Sydty. fad o. 1575 m. våben og årst. 1639, givet 1790 af sgpr. Berthel Holm. Prædikestol i nyromansk stil fra ombygn. 1886. Korbuekrucifiks o. 1450. De øverste stolestader er fra o. 1650. Klokker: 1) 1472, vistnok af mecklenborgsk støber, stærkt forkortet lat. indskr.: …da kong Christiern (I) regerede over Danmark, Norge og Sverige etc. og hans søn Hans var herre til Tranekær og Simon Andreassøn sognepræst; 2) 1791, D. G. Herbst. – I gravkapellet mod s. står adsk. sarkofager og kister, bl.a. Fr. Ahlefeldt, livgardens første chef, † 1672; den tilhørende fane er dette regiments første (Gerh. Brammer. Livgarden 1658–1908. 6. 53). Denne og to andre kister er tilført 1895 fra Eckernførde. Af andre gravsatte nævnes Bertha Ahlefeldt, † 1735 (marmorsarkofag hugget 1774), hendes mand Fr. greve A., † 1773, og Maria Elisabeth grevinde A., † 1769. I kælderen under kapellet 12 kister bl.a. m. Ulr. Carl greve A., † 1757, storkansler Fr. greve A., † 1686 (kobberklædt sarkofag), hans hustru Margrethe Dorothea Rantzau, † 1665, og hans søn Carl greve A., † 1722. I kapellet mod v. ligger bl.a. Christian Joh. Fr. Ahlefeldt, † 1856, og F. L. V. lensgreve Ahlefeldt-Laurvigen, † 1889, og dennes hustru, C. J. F. lensgreve Ahlefeldt-Laurvigen, † 1917, og hustru Johanne, f. Wedell-Wedellsborg, † 1930. En kirkelade ved den gl. kgd.s nø.hjørne er indrettet som ligkapel. I kirkeladens gavl mod landevejen ses rester af en jernbolt. Løs lokal tradition udpeger stedet som byens gabestok.

Tranekær Slot ligger på en høj banke ved Borgsø; her skal efter sagnet have stået en borg opf. af næssekongen Tran. – T. omtales allr. i ValdJb. som kronens ejendom. 1287 udstedte hertug Valdemar IV af Sønderjylland dokumenter, dat. T. Hans broder junker Erik Eriksen (Langben) († 1310), der i hvert fald fra 1295 var herre af Langeland, skal have resideret her, ligesom endnu en tid efter hans død enken Sophie († 1325 el. 1326), som 1315 på T. Slot (castrum) modtog besøg af Erik Mændved. (Også 1313 havde kongen gæstet T.). 1326 blev hr. Laurids Jonsen (Panter) befalingsmand på T. og panteherre over Langeland, Ærø og Skam hrd. 1339 forberedte hertug Valdemar og greverne Gerhard og Johan et angreb på T., men hr. Laurids døde n.å., før angrebet gennemførtes. Hans sønner Jens Lauridsen (Panter) († tidligst 1364) og hr. Peder Lauridsen (Panter) († tidligst 1360), der begge skrev sig af Langeland, har mul. haft slottet inde til kort efter 1353, da øen overgik i hertug Valdemars besiddelse. 1355 belejrede Valdemar Atterdag og hans råd Benedikt Ahlefeldt til Grimstrup forgæves T., men et forlig blev indgået, og kongen udstedte i aug. s.å. et brev i T. 1358 belejrede kongen på ny T., som nu erobredes. 1367 fik han Langeland m. T. o.a. i pant. Af de kgl. høvedsmænd nævnes rigsråden hr. Henning Meynerstorpe († tidligst 1389) 1369–70, Jens Mus til Stenalt († tidligst 1406) 1376–77, rigsråden hr. Jens Andersen (Brok) til Essendrup († 1408) 1394 (og vistnok til hans død), rigsråden og hofmesteren hr. Anders Jakobsen Lunge († før 2/6 1429) 1419 og 1423, og grev Hans af Eberstein (†.1447) fik det senest 1436, vist som pantelen; men det må være blevet indløst på ny, for 1456 pantsattes det til sen. rigsråd, hr. Philip Axelsen (Thott), hvis enke Ermegaard Eggertsdatter Frille til Sandholt († 1504) efter ægtefællens død 1464 under værgemål af sin fader hr. Eggert Christiernsen Frille († 1470) besad lenet. Under Chr. I.s strid m. Akselsønnerne indtog kongen i s. 939 foråret 1467 voldeligt T., hvor Erik Sture nu blev kgl. lensmand; 1472 var den udvalgte kong Hans »princeps« på T.; n.å. var Axel Walkendorff til Glorup († 1483) lensmand der. Nu fik ovenn. Ermegaard Frille ved dom lenet tilkendt, og hendes nye ægtefælle Bent Bille til Søholm blev på hendes vegne panteherre til T. og nævnes som sådan allr. 1477 (Jesper Nordby, husfoged på T. 1478). 1478 indløste kongen imidlertid pantet til fratræden n.å., da Johan Venstermand blev høvedsmand på slottet. 1481 fik dronn. Christine slottene T. og Næsbyhoved m. underliggende herreder som livgeding og beholdt dem til sin død 1521; hun opholdt sig oftest et par gange hvert år på T., hvor hendes færden kan følges gennem hendes bevarede brevbog og regnskaber. Af hendes lensmænd nævnes: Anders (Markvardsen) Tidemand († tidligst 1505) 1495 og dennes svoger Niels Andersen (Passow) til Tersløse 1499, sen. rigsråd hr. Thomes Nielsen (Lange (Munk)) († 1521) 1500–06 (el. 07), Eiler Eriksen (Bølle) til Nakkebølle († 1535) 1507–10, Søren Stampe til Gerdrup († tidligst 1558) 1511–17. Jens Juel havde T. som regnskabslen 1521–22 og afløstes 1523–34 af hr. Otte Krumpen († 1569), der under grevefejden overgav T. Slot til grev Christoffers uægte broder Lange Hermann. Ovenn. Søren Stampe var derefter en kort tid grevens lensmand, indtil slottet 1535 tilbageerobredes af Peder Skram. De flg. lensmænd var Markvard Tidemand til Søbo († 1550) 1535–36, Predbjørn Podebusk til Vosborg og Kørup († 1541) 1536–42, Jørgen Brahe til Tosterup og Elvedgård († 1565) 1542–49 og rigsråden Eiler Rønnow til Hvidkilde og Fårevejle († 1565) 1549–53; derefter var lenet 1553–60 forenet m. Nyborg len. Ved kongebrev af 31/12 1558 bestemtes, at der i nogen tid ikke skulle anvendes nogen bekostning på slottet, hvorfor skyts o.a. straks skulle føres til Nyborg slot og T. slotsport tilslås. På ladegden skulle holdes en foged og de nødvendige arbejdsfolk, i lenet en ridefoged. Fra 1560 var T. atter et selvstændigt len, indtil 1565 afgiftslen under rigsråd Jørgen Marsvin til Hollufgård og Dybæk († 1581), derefter bortforpagtet til Mourids Podebusk til Kørup og Lerbæk († 1593), der 1578 fik lenet frit på livstid mod eftergivelse af pantesummen, men 1581 måtte opgive det, fordi han havde forurettet bønderne. Lenet lagdes midlertidigt på ny under Nyborg. De flg. lensmænd var rigsråden Breide Rantzau til Rantzausholm (Brahetrolleborg) († 1618) 1582–96, rigsråd Henrik Below († 1606) 1596–97, Niels Friis (af Hesselager) til Ørbæklunde og Hesselager († 1610) 1597–1610, Frands Rantzau († 1612) s. 940 1611–12, rigsråd Mogens Ulfeldt til Selsø († 1617) 1612–17, rigsråd Jens Juel til Keldgård († 1634) 1617–18, Enevold Kruse til Hjermitslevgård († 1621) 1618–21, hr. Hans Johansen Lindenov (den Rige) til Hundslund († 1642) 1621–24, Johan Friis (af Hesselager) til Ørritslevgård († 1635) 1624–27, rigsråd Christoffer Ulfeldt til Svenstrup († 1653) 1627–29, Peder Basse til Sørup († 1639) 1629–39, rigsråd hr. Hannibal Sehested til Nøragergård 1639–40, Otte Thott til Næs (nu Lindenborg) 1640–42, rigsråd Christoffer Urne til Årsmarke (nu Knuthenborg) 1642–45. Sidstn. år fik rigsråd Chr. Rantzau til Breitenburg lenet i pant for 50.000 rdl. in specie, hvortil 1654 yderligere kom 12.000 rdl. Ved den sv. besættelse af Langeland 1658 skænkede Karl Gustaf ved gavebrev af 10/2 øen til Corfitz Ulfeldt, men da dette ikke blev indført i fredstraktaten, kom T. Slot og len tilbage til Chr. Rantzau, der dog 1659 afstod sit pantebrev til svigersønnen Fr. Ahlefeldt til Søgård som en del af datterens medgift. S.å. blev han lensmand på T. 1672 beløb Fr. A.s pantebrev med renter sig til 88.740 rdl., hvorudover han havde andre tilgodehavender hos kronen. – 20/6 1672 ophøjedes A., der var rigsgreve af Rixingen (Réchicourt i Lothringen) og friherre til Mörseburg (Marimont i Lothringen) m. sine ægte livsarvinger i den da. grevestand, og 28/8 s.å. blev T. amt ophøjet til et lensgrevskab Langeland (i alt 2599 1/4 tdr.hartk.) for ham og hans mandlige descendenter; fra 1677 førte grevskabet if. kgl. benådning et særligt våben (en kronet, gylden løve i blåt felt vadende i en sø). A., der 1676 blev storkansler, opholdt sig mest på sit gods Gråsten i Sønderjylland, men tog sig dog på mange måder af sit len. Ved sin død 1686 efterfulgtes han af den ældste søn, statholder i hertugdømmerne, gehejmeråd og general Fr. greve Ahlefeldt, der ligeledes mest opholdt sig på Gråsten; uøkonomisk og ødsel efterlod han sig ved sin død 1708 en gæld på 300.000 rdl. P.gr.af hans barnløshed tilfaldt grevskabet og de slesvigske godser hans halvbroder Carl greve Ahlefeldt, der 1703 havde solgt Rixingen og Mörseburg, men sen. søgte handelen omstødt; han, der blev gehejmeråd, overkmh., statholder i hertugdømmerne og overhofmester for det ridderlige akademi, var g.m. Ulrikke Antoinette Danneskiold-Laurvig og købte for medgiften m. hende Kalundborg ladegård m. tilliggende og øen Thurø, så han blev tidens største godsejer. Hans gæld voksede ham p.gr.af krig, misvækst og kvægpest helt over hovedet. 1721 nedsattes en kgl. kommission for at redde ham og hans familie fra ruin. N.å. døde han, og hans ældste søn kmh. og general Fr. greve Ahlefeldt beholdt kun grevskabet Langeland, der tilmed var tynget af stor gæld, mens alle hans slesvigske godser m.v. måtte sælges på auktion 1725. Fr. A., der under Chr. VI var i kgl. unåde, bragte ved sparsommelighed det medtagne slot og gods på fode og tilkøbte godserne Vestergård, Holmegård, Lykkesholm og Broløkke på Langeland samt øen Strynø med Strynø Kalv; af dette gods samt Tryggelev og Fodslette kongetiender (i alt 470 tdr. hartk.) fik han 23/8 1765 oprettet stamhuset Ahlefeldt, aldeles gældfrit, til sin families »conservation, gavn og bedste«, m. den bestemmelse, at det altid skulle følge m. grevskabet Langeland, så længe dette blev i familien, men derefter indløses m. 50.000 rdl. og så tilfalde den sidste greves nærmeste cognat. – Efter Fr. A.s død på T. 1773 overtoges grevskabet af sønnen, Chr. greve Ahlefeldt, kmh. og generalmajor. Hans ægtefælle grevinde Elisabeth Juel († 1803) kom efter sin faders død i besiddelse af stamhuset Lundsgård (s.d.), mens greven som arv efter sin farmoder ved højesteretsdom af 9/8 1785 fik tilkendt grevskabet Laurvig i Norge (opret. 1671) og derefter if. kgl. patent af 7/10 1785 skrev sig greve Ahlefeldt-Laurvig(en) og måtte føre grevskabet Laurvigs skjoldmærke (den no. løve) sa.m. det grevelig ahlefeldtske våben; han døde 1791 på T. Næste besidder blev hans søn Frederik greve A.-L., kmh. og generalløjtn. (»Generalen«), der 1805 afstod grevskabet Laurvig til staten for 920.000 rdl. kur. og 1000 speciesdukater, således at 686.024 rdl. skulle blive stående i den kgl. kasse som en fideikommiskapital; han er bekendt for sin store interesse for teatervæsen og havde i sine sen. år teater og kapel på T., men søgte dog også på forsk. måde at arbejde for grevskabet. Han anlagde således 1813 en snart efter nedlagt roesukkerfabrik og en fabrik for landbrugsmaskiner i T. og oprettede et lærerseminarium i T. Hans ødselhed svækkede dog grevskabets finanser. Da han ved sin død på T. 1832 kun efterlod sig en datter, tilfaldt grevskabet Langeland m.v. hans brodersøn Chr. Johan Fr. greve A.-L., der allr. 1803 havde arvet stamhuset Lundsgård efter farmoderen; han bragte ved streng økonomi (fx. bortsalg af indboet på slottet, som en overgang blev lukket) og stor dygtighed de forsømte godser på fode. Efter hans død 1856 fortsatte sønnen gehejmekonferensråd, kmh. Fr. (Frits) Ludv. Vilh. greve A.-L. faderens dygtige godsstyre, lod inddæmme Magleby og Ristinge nor, bortsolgte – efter kgl. bevilling 1849 – o. halvdelen af bøndergodset og bragte grevskabets finanser i udmærket stand. Han lod T. Slot restaurere, stiftede 1868 børneasylet i T. og oprettede 1881 et jubilæumslegat. Ved hans død 1889 overtog sønnen Chr. Johan Fr. greve A.-L. grevskabet og de to stamhuse og s. 941 købte 1896 Hjortholm gd. og gods; han døde 1917 og efterfulgtes af sønnen, den af sine hist. studier fortjente kmh., cand. mag. Frederik (Frits) Ludv. Vilh. greve A.-L. († 1947); i hans tid afløstes grevskabet L. og stamhusene Ahlefeldt og Lundsgård. Grevskabet L. overgik til fri ejendom 8/12 1928; det bestod derforinden af godserne Tranekær, Korsebølle, Pæregård, Blegholm, Bjerrebygård, Nygård, Nordenbrogård, Tryggelevgård og Søgård samt øen Birkholm, ca. 670 tdr. hartk. af alle slags (hvoraf fri jord ca. 428 tdr., indtaget til skov ca. 93 tdr., bøndergods ca. 149 tdr.), desuden af 38.800 kr. i bankaktier, i fideikommiskapitaler ca. 5.300.000 kr. og en kapital for afløst kirketiende stor ca. 545.550 kr. Skovarealet udgjorde ca. 2000 tdr. land. Ved afløsningen betaltes i h.t. lensloven i afgift til staten 2.925.000 kr., til successorerne hensattes 3.510.075 kr. Der stilledes ikke jord til rådighed fra T., men derimod fra Nygård, Vestergård og Tryggelevgård samt store arealer af Holmegård, Søgård og Lykkesholm; efterhånden frasolgtes Holmegård, Søgård og Blegholm. (Om stamhuset Ahlefeldts afløsning se under Broløkke). Fra 1947 ejes T. med tilliggende godser af sidstn. ejers brodersøn hofjægerm. Kai Benedicht A.-L. – Godsarkiv på T. og i LAF.

Litt.: F. Ahlefeldt-Laurvig i DSlHerreg. III. 1943. 356–70. Louis Bobé. Slægten Ahlefeldts Historie. VI. 1897, passim. DLandbr. III. 1930. 322–26. Louis Bobé, Gustav Graae og Fr. Jürgensen West. Danske Len. 1916. 29–43. Vilh. Lütken. Bidrag til Langelands Historie. 1909, passim. Chr. Molbech. Ungdomsvandringer i mit Fødeland. II. 1815. 286–291. F. Ahlefeldt-Laurvig. Generalen. I–VI. 1927–31. Sa. Storkansleren. I–VI. 1934–44.

Hovedbygn. ligger højt på en borgbanke og består nu af to fløje sammenbyggede i en vinkel. Fløjene forbindes ved et spirprydet tårn, og anlægget står efter hovedrest. 1948–49 okseblodfarvet m. takkede gavle. Det nuv. T. indeholder bygningsdele helt fra romansk tid, men er i tidens løb væsentligt ombygget. I 1600t. bestod slottet af 4 fløje, men omkr. 1722 lod Fr. Ahlefeldt den sydl. og den østl. fløj nedrive, hvorved anlægget kom til at omfatte de to nuv. udseende s. 942 fik T. i midten af 1800t., da Fr. Ahlefeldt lod arkt. N. S. Nebelong foretage en grundig rest. og ombygning. Af de to fløje, som er to stokv. høje over kælder, forlængedes v.fløjen, tårnet ml. fløjene opførtes, og fløjene forsynedes m. kamgavle. Lofterne ændredes tillige til en kvistetage, og murene, som havde haft forsk. farver, blev nu lyserøde. En terrasse blev anlagt langs den vestl. fløj og fortsat som kolonnade omkr. den sydl. gavl, et træk som stammer fra Badelsberg ved Potsdam. Tillige m. teaterbygningen flankeres ridebanen neden for slotsbanken af herskabsstalden, der stammer fra 1800t. – Om slotshaven se ndf.

Tranekær Bys Udseende præges stadig af de mange gl. Huse, som byggedes i »Generalen«s Tid i Forbindelse med Indkaldelsen af holstenske Haandværkere. Den gl. Skole er opf. 1800, muligvis med A. Kirkerup som Arkt.

Korsebølle var i 1688 en landsby m. 10 gde og 1 hus m. jord; byen var da endnu opdelt ml. flere lodsejere. 1718–19 blev hele byen afbrudt og jorderne lagt sammen til en stor mejerigd. under grevskabet Langeland, hvorunder K. vedblev at høre til grevskabets overgang til fri ejendom 1928.

Litt.: Vilh. Lütken. Bidrag til Langelands Historie. 1909. 383. DLandbr. III. 1930. 326 f.

Pæregård er en gl. adelig sædegd., dog var Las Nielsen i P., der nævnes 1464 og 1477, mul. en selvejerbonde. 1552 ejedes P. af Niels Jakobsen (Mylting), der var herredsfoged i Nr. hrd. og sen. landsdommer på Langeland. – Peder Juel (af Langeland) skrev sig 1554 til P.; hans søn Gregers Juel (af Langeland) († 1600) ejede ligeledes gden, som han dog før sin død havde afstået, idet den 1588 og 1592 tilhørte Floris Jakobsen til Nedergård, en naturlig søn af Joachim Rønnow. I 1600t. kom gden under kronen og blev en fæstegd., der m. hele amtet 1672 overgik til greven på Tranekær. 1688 havde P. 19,3 tdr. hartk. m. 77,4 tdr. land under plov. P. hørte derefter under grevskabet Langeland til dettes overgang til fri ejendom 1928. Gden har også siden haft ejer fælles m. Tranekær gods.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 327 f.

Skove: Alle skovene hører under grevskabet Langeland. De betydeligste er Korsebølle Kohave (38 ha), Åsø skov (158 ha), Toveløkke (22 ha), Bukkeskov m. Tvedeskov (66 ha), Hestehave (55 ha), Ravnebjerg skov m. Søby Tykke (71 ha) og Pæregård skov (ca. 50 ha), men herud over forekommer der spredt en hel række småskove, ofte skovbevoksede banker, således Videkrog s. 943 (4 ha), Risbjerg, Iskælderbakke, Ekkobakke, Snaren, Øverste Slotshave (6 ha), Nederste Slotshave (5 ha), Byskov og Akærbanke. Skovene udgør en betydelig del af grevskabets samlede skovareal, der findes mere el. mindre spredt over hele Langeland. Terrænet er gennemgående bølget. Jordbundsforholdene er overvejende gunstige for frembringelse af skov, men kan variere fra stift ler til sand (fx. i Ravnebjerg skov). Vækstbetingelserne synes bedst for løvtræer, således opnår bøgen mange steder sin smukkeste udvikling her i landet. Træartsfordelingen for det samlede skovdistrikt er i øvrigt: bøg 63%, eg 16%, andet løvtræ 12% og nåletræ 9%. – Ved landevejen s.f. Tranekær by står en af landets højeste ege, Generalens eg, 28 m høj med 14 m ret og ren stamme.

I den store slotshave, der er anl. af den eng. havearkt. Milner i slutn. af 1800t., og hvori der findes flere sjældne træer, er der 3/6 1881 afsløret en mindestøtte (en 6 m høj obelisk m. portrætmedaljon af H. Stein) for Fr. L. V. greve Ahlefeldt-Laurvigen og hustru, rejst af grevskabets bønder i anl. af hans 25 års besidderjubilæum. I Toveløkke er begr. Fr. greve Ahlefeldt-Laurvigen, general og kammerherre († 1832). Her endv. 1920 rejst en genforeningssten (tegnet af Martin Nyrop).

En landsby Sørby (1572 Sørbytofft) lå sv.f. Tranekær, jf. skoven Søby Tykke. Ved Tranekær lå også gårdene Svansager (ValdJb. *1231 Swansakar) og Snogebæk (1587 Snogebeck). Gårdene Impegård (1509 Impegordh), Knarager (1476 Knarager) og Teglgård (1682 Teilgaards Maal) hørte under den 1718–19 nedlagte landsby Korsebølle (se ovf.), nu navn på en gård under Tranekær. Ved Botofte lå Tillegård (1682 Tillegaards wenge).

På matr. nr. 4 a i Botofte er 1910 udgravet rester af en middelald. teglovn, hvori var brændt munkesten, tagsten og fliser.

Fredede oldtidsminder: I Tvedeskov en jættestue m. to anselige, jordfyldte kamre uden dæksten. På Pæregd. mark en anselig langdysse m. rester af 3 kamre, hvori fund fra jættestuetid og dolktid (udgravet af Langelands Museum 1951), og en anden langdysse m. to kamre m. dæksten. I Pæregd. skov en runddysse m. forstyrret kammer, i Ravnebjerg skov en høj m. sprængt kammer og i Åsø skov en langdysse m. ødelagt kammer. Af høje er der i Åsø skov 3, i Pæregd. skov een, alle små. – Sløjfet el. ødelagt: To langdysser, en hellekiste, 5 andre stengrave og 2 høje, deribl. den delvis nedstyrtede Møllehøj m. en hellekiste. – Ved Klintebakken på Pæregd.s mark er undersøgt rige bopladslag fra jættestuetiden.

Litt.: Hakon Berg. Medd. fra Langelands Museum. 1951. 7–18.

I Strandby er 1909 rejst en sten til minde om svenskernes angreb på Strandby skanse febr. -marts 1659.

På Tranekær fødtes 1788 Elise grevinde Ahlefeldt-Laurvigen (jf. F. Ahlefeldt-Laurvig. Elise Ahlefeldts Historie 1923) og 1860 udenrigsminister William greve Ahlefeldt-Laurvig, på Pæregård 1818 læreren og forf. V. Strøm, i Tranekær so. i øvrigt 1851 gartneren, konsulent C. C. Georgsen, 1861 billedhuggeren L. Brandstrup, 1867 vandbygningsing. Jørgen Fibiger, 1871 handels- og industrimanden Vald. Graae, 1892 ing. Chr. Nøkkentved.