Udby sogn

(U. kom.) omgives af Nr. Åby, Balslev og Føns so., Gamborg fjord samt Gamborg, Kavslunde og Rorslev so. Gennem det jævnt bølgede land har Viby å skåret sig en indtil 20 m dyb, slynget dal med lidt mose og eng (Maden), og langs s.grænsen løber landkanalen til den udtørrede Føns Vang. I so.s vestl. del er en forsænkning i terrænet ml. Vesterdal gd. og jernbanen i istidens slutn. blevet udfyldt med stenfrit, lagdelt ler. En tilsvarende findes ø.f. Søndergård på begge sider banen. Sandjorder findes omkr. selve Viby og Rolund. Ml. Viby å og Føns Vang strækker Ronæs sig over mod Svinø, og her ligger so.s største skov (Ronæs skov). Gennem so. går jernbanen Nyborg-Fredericia og landevejen Middelfart-Assens, hvorfra en vej fører til Nr. Åby.

Areal i alt 1950: 1308 ha. Befolkning 7/11 1950: 624 indb. fordelt på 147 husstande. (1801: 507, 1850: 551, 1901: 642, 1930: 602). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 371 levede af landbrug m.v., 96 af håndværk og industri, 19 af handel og omsætning, 23 af transportvirksomhed, 27 af administration og liberale erhverv og 84 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Udby (1440 Wby; u. 1796) m. kirke, kro og (ved Limose) pigehjem (fredehjem, opret. 1880); Ronæs (*1308 Rotenes; u. 1796); Rolund s. 442 (*1336 Rodelund; u. 1796) m. skole m. sognebogsaml. (opret. 1845, 1200 bd.), forskole, forsamlingshus (opf. 1906), stadion og elværk; Viby (1447 Wiby; u. 1796) (se ndf.). – Saml. af gde og hse: Ladepladsen Ronæs Bro m. anlægsbro, 70 m lang, dybde 3 m; Vesterdal m. højskole (se ndf.); Limose (delvis i Balslev so.); Ronæsskov. – Gårde: Broendegd. (1465 Brooende); Ellegd.; Juulsgd. (13,4 tdr. hartk., 62 ha; ejdsk. 178, grv. 122); Rolundgd. m. avlscenter; Højbogd. m. avlscenter; Dyrgd.; Søndergd.; Mindegd.; Hvilestedgd.; Nørregd.

U. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Gamborg so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Middelfart købstads landdistrikt. So. udgør 3. udskrivningskr., 204. lægd og har sessionssted i Middelfart.

Kirken, der ligger i byens vestl. udkant, er en romansk kampestenskirke, bestående af kor og skib, m. granitkvadre i de nedre skifter og hjørnerne, opf. på en profileret dobbeltsokkel m. hjørnehoveder. I korets n.mur kan spores eet, i skibets to rundbuede, formentlig opr. vinduer. På skibets n.side ses endv. ved det gl. dørsted en kvader m. to små, ens menneskefigurer, og v. herfor en anden figurkvader m. en løve i højere relief. Kort tid før reformationen blev koret udv. mod ø. I forlængelsens sokkel ses en del krumhugne kvadre, der if. en tradition skal være hentet fra den efter reformationen nedbrudte Viby kirke (jf. nedenfor); men da de har sa. sokkelprofil som Udby kirkes romanske bygningsdele i øvrigt (en enkelt har dog tovsnoning på rundstavsleddet), og da de ikke forekommer andetsteds end i korudvidelsen, der næppe kan være yngre end reformationen, turde det være nok så rimeligt at antage, at Udby kirke selv opr. har haft apsis. Fra senmiddelalderen stammer ligeledes våbenhuset i s., af munkesten m. ommuret gavl og portal fra o. 1800, samt det lave, men svære munkestenstårn i v., der har blændingsprydede trappegavle og en nu tilmuret dør i v. Lille trappehus på s.siden. Tårnrummet er overhvælvet, medens resten af kirken har fladt, gipset empireloft. Vinduerne har smukke trækarme fra empiretiden. – På kgd. moderne ligkapel. – Altertavlen er, som i Gamborg, et uinteressant snedkerarbejde fra o. 1800 m. maleri: Kristus i Emaus. Det gl. alterbillede, af malermester Niels Fr. Niss fra Assens, Kristus i Getsemane, hænger nu i tårnrummet. På væggen bag alteret blev 1916 afdækket en kalkmalet dek., der har tjent som ramme for et ældre tavlemaleri; denne dek. er nu atter overhvidtet. Sengotiske alterstager af malm. Romansk granitdøbefont af lillebæltstype, m. firkantet mundingsplade, hvorunder der er halsede hjørnehoveder. Prædikestol af sa. stil og alder som altertavlen, men m. evangelistrelieffer i senrenæssancestil fra o. 1625 i storfelterne. Opgang til stolen gennem rundbuet gennembrydning i triumfmuren. Stolestader og orgelpulpitur er nye. Over s.døren hænger et lille krucifiks fra o. 1500, sikkert fra den sengotiske fløjaltertavle, som endnu 1589 stod på højalteret; derudover var der da i skibet to sidealtre. I tårnrummet ligsten over sgpr. mag. Chr. Broderus Riisbrich, † 1718, og hustru. Den ældste af de to klokker er støbt 1615 af Berent Bodeman i Lybæk. 1589 nævnes »et lidet Offuerheng« på koret med to små messeklokker (Jacob Madsens visitatsbog, ed. Idum. 354). – En nu forsv. jernbunden dør havde minuskelindskr. og årst. 1468 (Aarb. 1943. 1–30).

På kgd. er begr. grønlandsmissionæren Hans Egede Saabye, † 1817 (sgpr. her fra 1811) og sognefoged Morten Nielsen, † 1910 (se FynskeAarb. III. 1947–49. 219–55).

Viby havde i middelalderen sin egen kirke, annekteret til Udby. If. klemmebrevet af 1555 skulle kirken imidlertid nedbrydes, og sognefolket henvistes til Udby kirke. 1574 stod der endnu betydelige murrester af kirken, og der gaves tilladelse til at hente materialer herfra til den bygfældige Middelfart kirke. Kirken lå ved Assensvejen, omtrent midtvejs ml. Viby og Rolund, på et sted, der endnu kaldes »Viby kirketoft« el. »den gamle kirkegård«. Der har været gravet grus på stedet, hvorved mange skeletter er kommet frem. Pladsen er siden 1890 på foranledning af grev W. Wedell-Wedellsborg fredet ved indhegning og tilplantning, og til anlægget er bragt kirkens søndrede romanske granitdøbefont, der en tid lang anvendtes som hundetrug i den ndr. gd. i Viby, der skal have været præstegd. 1890 blev der påtruffet grundsten af kamp, mul. fra kor og våbenhus, og der kan på stedet findes brokker af røde munkesten. En romansk figursten, der findes indmuret i en gd. i Udby, og som meget minder om tvillingerelieffet i Udby kirke, hævdes ligesom en lille sengotisk apostelfigur af træ (Jacob d. Ældre) at stamme fra Viby kirke. Om de krumhugne apsiskvadre i Udby kirke, der skal være s. 443 hentet i Viby, se ovenfor. – I anlægget er plantet en mindeeg og rejst sten for grundloven 1915 af sognets kvindeforening.

Litt.: A. R. Idum. En forsvunden Kirke i Vestfyen, AarbOdense. X. 1922. 74–82.

1308 klagede Erik Mændved bl.a. over, at den no. konge Haakon 5. havde frataget Hamund Lille hans gods i Ronæs (Rotenes) og fremdeles havde frataget Peder Tille hans gods smst. Bl. mester Aage Sparres breve (beg. af 1500t.) nævnes endnu »en gd. i Fyn, som kaldes Roness.«

Skove: Ronæs skov (ca. 25 ha) mod v. er opdelt i parceller og tilhører som de øvr. småskove i so. flere forsk. personer.

I sognets sydl. del nævnes 1606 gården Moszen.

Der er ingen fredede oldtidsminder i so., men på Viby mark har der været tre stengrave og en høj. – Der er ret mange yngre stenalders bopladser i so., både i dettes nordl. del og på Ronæs. Ved Vibygd. er konstateret en boplads og en urnegravplads fra ældre jernalder.

Vesterdal højskole oprettedes 1880, var i 1890erne nogle år børnehjem under ledelse af J. P. Sundbo, fra 1896 atter højskole, udv. 1947 (30 pl.). (DFolkehøjsk. I. 1939. 344 f.).

Om annekteringen se under Gamborg.

Litt.: G. Schovsbo. Lidt mere om Degne, AarbOdense. XIII. 1925. 607–17.