Valby sogn

(Helsinge-V. kom.) omgives af Græsted, Mårum, Helsinge, Blistrup og Vejby so. Det bølgede moræneland stiger jævnt mod ø., hvor det antager form af en israndslinie og når indtil 52 m o.h. Afvandingen sker dels mod v. gennem Tannemose å og dels mod n. gennem Øllemose å, der gennemstrømmer Øllemose. Jordbunden er mod ø. sandet, men i øvrigt leret, og n.f. Valby findes et område med stenfrit ler. I so. ligger Aggebo Hegn og Valby Hegn under Mårum skovdistrikt.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1950: 1578 ha. Befolkning 7/11 1950: 656 fordelt på 193 husstande (1801: 415, 1850: 630, 1901: 698, 1930: 696).

I sognet byerne: Valby (*1241 Valby; u. 1788) med kirke, centralskole (opf. 1912), missionshus og vandværk; Mønge (*1185 Mynghe; u. 1788), delvis i Vejby so.; Sletelte (*1158 Slehteholte; u. 1789); Bannebjerg (*1359 Bannæbierg; u. 1788) med feriehjem (i tidl. skole; 40 pl.). – Saml. af gde og hse: Valby Huse; Valby Overdrev; Aggebo (*1299 Aggebothe; u. 1789); Hemmingstrup (*1487 Hemmingstorp; u. 1789).

Peter Skautrup professor, dr. phil.

V. so., der sa.m. Helsinge udgør eet pastorat og een sognekom., har tingsted i Helsinge og hører under de samme kredse som Helsinge sogn, dog under 1. udskrivningskr., 136. lægd.

s. 171

I kirken står det opr. romanske anlæg – lige sluttet kor, lidt bredere skib – omtr. fuldt bevaret. Som i Vejby (s. 174) er disse partier udelukkende af kvaderhuggen sandsten fra Hälsingborg-egnen, og selv om de romanske detailler er få og simple, er deres præg dog også her så mærkbart eng.-normannisk, at man ikke kan tvivle om, at de to kirker er bygget af sa. eng. bygmester. De opr. bygningsafsnit har skråkantsokkel, deres vinduer, af hvilke der er bev. to i koret, eet mod ø., et andet mod n., men kun et n.vindue i skibet, alle tilmurede el. blændede, har sa. ensidigt smigede planform som Vejby. Af de enkle, rundbuede døre er den nordre blændet, den søndre i brug. I det indre, som opr. havde fladt loft, afsluttes skråleddet på korbuens kragbånd foroven med en lille fure, som genfindes ved Vejbys sydportal. – Omkr. 1300 har kirken fået en kort udvidelse mod v., hovedsagelig af kamp. Dens alder fremgår af et (tilmuret) munkestens s.vindue, af spidsbuet form, med kantfals og svagt trekløverformet lysningsafslutning. Kirkens hvælvinger, eet fag i koret, fire i det forlængede skib, er indbygget i gotisk tid, og i sa. periode er der foran hver af portalerne rejst et våbenhus, af hvilke det søndre er ældst, måske fra 1300t. I den vestre af dettes vinduesløse langmure ses en trappefrise i opr. gesimshøjde; taggavlen, hvis dekoration består af et forsænket kors ml. et par spidsbueblændinger, har nu kamtakker, men turde opr. blot have haft tinder ved gavlfod og i top. Vesttårnet, antagelig fra 1400t., er i lighed med de øvr. gotiske tilføjelser af munkesten; dets hvælvede underrum står i forb. m. kirkeskibet. Korets kamtakker er senmiddelald., men stærkt ommurede, skibets nyere, flikkede.

C. G. Schultz museinspektør

Romanske kalkmalerier, o. 1200, på korbuens underside, med brystbilleder (af dyder?) og prismestavskors, som fx. Kirke Hyllinge i Kbh.s amt, overhvidtede (Nørlund-Lind.K. 237). – Altertavlen er et maleri af Constantin Hansen, Kristus hos Martha og Maria, i samtidig, nygotisk ramme. Malmstager af gotisk form, købt 1587. Døbefont, romansk, af granit, noget defekt, variant af Roskildetypen. Dåbsfad af krontin, udf. hos Dahlgren 1824; tinkande 1829. Prædikestol i renæssance, gjort 1598 (af Rasmus snedker?), med hjørnesøjler og (nu) tomme bueslag; stafferet 1603–04, senere hovedrepareret flere gange. Klokker: 1) støbt 1614 af Hans Wolf Enfelder i Helsingør, 2) 1700 af Stephan Scherrenbein (i kirkeregnskabet kaldes han Steffen Skierbierg i København. (AarbFrborg. 1934. 106f.).

Erik Moltke redaktør, dr. phil.

Litt.: Aarb. 1934, 232 ff.

Om V. som tingsted for Holbo hrd. se s. 147.

En forsv. gd. Bosegd. nævnes i 15–1600t.

Skove: Valby Hegn (363) ha). Terrænet bølgeformet med leret jordbund. De hyppigste træarter er bøg og eg. Smuk ask forekommer i holme. Nordligere ligger Aggebo Hegn (88 ha), hvor jordbunden ligeledes er leret og ofte meget frugtbar. Bøgen er den dominerende trævækst. Af sjældnere planter er her fundet klatrende Lærkespore (Corydalis claviculata). Begge skove hører under Mårum skovdistrikt.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: Vestl. i Valby Hegn ligger i en buet række 6 anseiige langdysser, de 3 med hver 3 kamre; disse dysser er for nylig restaureret af Nationalmuseet og danner en prægtig gruppe mindesmærker. Ikke langt derfra, ved Kurrebro, ligger en langdysse, i Aggebo en høj. – Sløjfet er 3 høje. – Ø.f. Valby er fundet en dobbelt støbeform af vegsten til en bronzealders pålstav.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.