Alslev sogn

(A.-Hostrup kom.) omgives af Brøndum, Guldager og Hostrup so., V. Horne hrd. (Janderup so.) og Varde kbst. N.grænsen dannes af Varde å, medens dens store tilløb, Alslev å, løber gennem so. Den sydl. del af so. ligger på Esbjerg bakkeø, hvis sandede, svagt bølgede jorder i Foldbjerg (i Varde søndre plantage) når 26 m o.h.; den nordl. del af so. optages af den ret brede hedeslette, der ligger på begge sider af Varde ås nedre løb; både her og på den nordøstl. del af bakkeøen dækkes ret store arealer af flyvesand; i Varde ås dal og i mundingen af Alslev ås dal er der marskdannelser, hidrørende fra, at havet på et vist tidspunkt er trængt herind (Alslev marsk). Der er en del hede i so. (Toftnæs hede og ø.f. Alslev), om end der er opdyrket 200 ha siden 1930, og en del plantage (Amtsplantagen, en del af Varde søndre plantage). Gennem so. går den vestjy. længdebane, hovedvej A 12 (Varde-Esbjerg) og landevejen Varde-Hjerting.

Areal i alt 1960: 3632 ha. Befolkning 26/9 1960: 827 indb. fordelt på 224 husstande (1801: 361, 1850: 465, 1901: 499, 1930: 697, 1955: 814).

I sognet byerne: Alslev (* 1312 Alslev, Alslæff, Alssleff, 1330–48 Alsløøf; u. 1795) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 300 indb. fordelt på 92 husstande (1955: 230); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 23 levede af landbr. m.v., 139 af håndv. og industri, 25 af handel og omsætning i øvrigt, 13 af transportvirksomhed, 28 af administration og liberale erhverv, 10 af anden erhvervsvirksomhed og 59 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1913, udbygget 1943 og 1964, arkt. Hempel), bibl. (i skolen; opret. 1893; 2200 bd.), forsamlingshus (opf. 1936), alderdomshjem m. s. 886 kom.kontor (opf. 1959, arkt. Nordholdt; 18 pl.), sportsplads (anl. 1947), andelsmejeri (opret. 1885, omb. 1916, arkt. Lind) og telf.central; Toftnæs (*1312 Toftænes, Toftenes, Tofftnes; u. 1794) m. flyveplads for Varde Sportsflyverforening. – Saml. af gde og hse: Vibæk (Vibeke); Visselbjerg (*1484 Wesszelberg); Toftnæs Vestermark; Østermark; Grøndal m. skole og afdelingsbibl.; Langsom (1567 Langsom); Tulsmark (1606 Tulls Marck); Torrup (1567 Tordrup). – Gårde: Damsmark (1664 Lauridtzmarch el. Danmarck, 1844 Damsmark); Visselbjerg (1565 Visselberiggaard); Knudsmark (1567 Knudsmark); Alslev vandml. (1567 Alse Mølle) m. dambrug.

A. so., der sa. m. Hostrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Skast hrd.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som V. Nebel so., bortset fra, at A. so. hører under 74. skattekr. (Varde) og a.s 2. vurderingskr. (Varde). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 68. lægd og har sessionssted i Varde.

Den bygningshistorisk interessante kirke, der viser det kronologiske forhold ml. granitkvaderarkitekturen og tufstensbyggeriet, består af romansk kor, senromansk skib, sengotisk tårn mod v. og våbenhus fra 1871 ved s.siden. Både kor og skib har dobbeltsokkel af granit, karnis over skråkant, men medens koret helt er opført af granitkvadre, er skibet m. undt. af den østligste trediedel over sokkelen bygget af tufsten i dette materiales karakteristiske former, idet dette parti på s.siden har lisener, der omfatter felter, foroven afsluttet m. rundbuefriser, på n.siden m. krydsende rundbuer. Begge de opr. døre, der frembyder ejendommelige træk, er bev., n.døren tilmuret, s.døren i brug. N.døren, der sidder i et murfremspring, har retkantet overdækning og derover et forsænket tympanonfelt. Over den rundbuede s.dør, der indrammes af en rundstav m. ringkapitæler i vederlagshøjde, sidder der (over våbenhusloftet) et tympanonfelt kantet af bryn og m. savskifte og granithugget mandshoved i feltet. Koret har vestl. på s.siden et tilmuret rundbuevindue m. halvsøjler på karmene og rundstav m. hulkel på overliggeren; på dets n.side er der to almindelige rundbuevinduer og på skibets n.side ligeledes to, hvorimod skibets store rundbuevinduer mod s. er rekonstruktioner fra 1900. På en granitkvader østl. i skibets n.side er der indhugget et kors på halvmåneformet fod (mul. gravsten?). I det indre står den runde korbue m. vanger af granit, skråkantede kragbånd og bue af tuf. I sengotisk tid indbyggedes der i koret ét, i skibet 2 otteribbede hvælvinger. Ved sa. tid opførtes det ret smalle tårn, der har krydshvælvet underrum og spids tårnbue. Opgangen er i et trappehus ved skibets nv.hjørne ad en simpel fladbuedør. Gavlene, der vender i ø.-v., har mod ø. en lille tvillingfladbueblænding, mod v. to meget høje, i kvartrundbuer afsluttede højblændinger. Om skalmuringer og reparationer vidner jerncifre og initialer: på v.siden SISH 1715, på s.siden KAJ 1752. Kirken er blytækt m. undt. af våbenhuset fra 1871. Granitpartierne står m. blank mur, det øvr. er kalket. Ved en istandsættelse 1938 blev der lagt murstensgulv. – Alterbordet er m. undt. af oversiden, der har helgengrav, muret af frådsten, og som alterprydelse bærer det siden 1873 et enkelt, forgyldt kors af træ. Kalken i ungrenæssance på sekspas-fod bærer giverindskrift og våben for Jørgen Munk og fru Dorete Pedersdatter, 1579. Samtidig disk. If. præsteindberetn. 1638 ejede kirken dengang også en †kalk m. dronn. Margretes navn. Interessant, ottesidet hostiegemme m. pyramidespir, sikkert sengotisk. Smukke, sengotiske stager m. gennembrudt lyseskål og fod på siddende løver. I skibet er ophængt en »ildpotte« af jern, vist fra 1600t. Romansk granitfont m. glat, temmelig skæv kumme og fod. Glat messingfad. Krucifiks givet af sognefoged Chr. Lund. Prædikestolen, der tidl. har været anbragt som lektoriestol i korbuen, er et for egnen typisk ungrenæssance-arb. fra o. 1580 ligesom stoleværket. Tremastet skibsmodel, »Danmark«, af nyere dato. Klokken fra 1884 er omstøbt af en ældre fra 1808, der atter går tilbage til en †klokke fra 1444 m. platty. indskr. – Kirken rummer flere interessante gravminder. I koret er opsat et bræt m. malede anevåben for den 1616 henrettede Hans Munk. Under denne er indmuret en mærkelig, året marmorsten, der mul. har dannet baggrund for den nu i tårnrummet anbragt kårde, som har tilhørt oberstløjtn. Daniel Rantzau, † 1725 og begr. i kirken. Stort messingepitaf, formet som kisteplade, over Frederich Lützow, † 1690, og Dorthea v. Ahlefeldt, opsat 1692 af L.s anden hustru. Desuden mindetavler over sgpr. Oluf Jørgensen Riber, † 1651, og hustru Abild Johansdatter, † 1657, over sgpr. Oluf Christensen Toft, † 1677, s. 887 og sgpr. Abraham Jessen, † 1787. Der har tidl. været flere †gravrammer i kirken. I kgd.s dige er der køreport og låge mod s. og låge mod ø.

Litt.: J. Helms. Danske Tufstenskirker. 149–51, T. 40–42. H. P. H. Novrup i AarbRibe. 1915–18. 487–523, 679–711.

Visselbjerg har været en hovedgd. og nævnes 1484 (Wesselberg), da den vist tilhørte Ribe bispestol. Af lensmænd nævnes Mikkel Eskilsen (Banner) 1492 og Henrik Stampe 1508–32. Niels Lange til Kærgd. († 1565) fik 1531 ventebrev på forleningen og beholdt lenet, efter at det ved reformationen var tilfaldet kronen. Den flg. lensmand, Jørgen Munk til Krogsgd. († 1577), købte 1567 V. af kronen, hvorefter den tilhørte hans enke Dorte Galt († 1579) og 1609 sønnen Hans Munk (henrettet 1616). Også den anden søn Frederik Munk må have haft andel i gden, hvori hans kreditorer 1624 gjorde udlæg, og som hans sønnedatter Ida Jørgensdatter Munk, g. m. Anders Friis til Hungstrup m.m., skrev sig til. O. 1613 nævnes Caspar Christoffer Gersdorff som ejer af V., men 1610 havde Kai Ahlefeldt († 1629) fået indførsel i gden, som han 1627 oplod til sønnen Adolph Jørgen A. († 1636), hvis enke Margrethe Ahlefeldt († 1672) 1663 afstod den (1662: 60 tdr. hartk. og bøndergods 216) til sin svigersøn Frederik Lützow († 1680). Hans børn og svigerbørn solgte den stykkevis 1695–98 til regimentsskriver Anders Hansen Rask (sen. til Gudumkloster), som 1706 skødede den (58 og 294 tdr. hartk.) til major Daniel Rantzau til Flarupgd. († 1725), efter hvis død den 1726 overtoges af hans svigerfader Ditlev Brockdorff til Rohlstorf († 1732). Hans sønner solgte den 1732 til sønnesønnen Henrik Brockdorff († 1745), hvis børn Christian Ehrenreich Brockdorff (sen. til Søndervang, † 1819) og Charlotte Augusta B. († 1779) 1757 skødede den til oberst Joachim Brockdorff († 1766), der 1759 skødede den (58 og 288 tdr. hartk.) for 18.100 rdl. og 20 speciesdukater til forp. Sebastian Wøldike († 1774), som bortsolgte hovedparten af bøndergodset 1770 og m. bevilling af 1771 udparcellerede gden. Hans enke Vibeke Pedersdatter Endorf døde 1783, og s.å. solgtes gden s. 888 (12 1/2 og 40 tdr. hartk.) ved auktion for 7103 rdl. til Mads Pedersen Heldvad, Ribe († 1812), som ved auktion 1790 solgte den (9 og 43 tdr. hartk.) for 8660 rdl. til Søren Lund († 1812). Han solgte den 1809 for 10.000 rdl. til degnen Ole Frank Jessen, hvis enke Ingeborg Hansen († 1834) straks efter hans død 1815 ægtede Matthias Thomsen, som 1850 solgte den til J. A. Willadsen. Derpå ejedes den af H. Debell og af A. H. Løgstrup, hvis enke 1898 solgte den til Niels Jensen. De flg. ejere var Chr. Christensen og Vagn Petersen, der 1918 solgte den til H. P. Hansen, som mageskiftede den til Christen Petersen. Fra ham overtoges den 1930 af Den vestog sønderjydske Kreditforening, som 1931 solgte den til Alfred Knudsen. Nu ejes den af Harry Madsen. Der er flere gange solgt jord fra ejendommen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: H. P. H. Novrup. Præster og Herremænd, AarbRibe. 1915–18. 336–73. Bue Kaae. Hans Munk til V., smst. 1952–55. 207–08. Sa. Den ustyrlige ladefoged på V., smst. 364–74. DLandbr. VIII. 1936. 320–21.

Hovedbygningen udgør de beskedne rester af et anseligt, firefløjet, grundmuret bygningsanlæg, der sa. m. ladegården lå på et stort dobbeltvoldsted, hvis grave endnu kan følges. Ole Frank Jessen skal o. 1810 have nedbrudt hovedfløjen og indr. beboelse i portfløjen; denne nu meget forfaldne og misligholdte bygn. er opført i svær munkestensmur på en kampestenssyld og udgør mul. kun underetagen af den opr. bygn. På midten ses til begge sider rester af en pilasterportal. Gården skal være forbedret af Seb. Wøldike i 1700t.s midte, men bygningerne går sandsynligvis tilbage til den i 1500t. el. 1600t. opførte borggård.

I præsteindberetn. 1638 nævnes Skt. Phalmers kilde ml. Alslev ml. og Toftnæs; den var tidl. meget søgt for sin helbredende virkning, og over den var der et hus m. Skt. Folmers billede og et højt kors over selve kilden. Ved Alslev skal der have været en anden lægedomskilde, Helligkilden (Schmidt.DH. 154).

Gamle vejspor er fredet i hede under Toftnæs og i Varde plantage.

Ved Torrup findes et stort mergelleje, hvorfra m. lokomotiver og spor er udkørt megen mergel til de omliggende so. Indtil 1918 havde Statsbanerne ved Alslev en stor grusgrav.

En befrielsessten er rejst i et lille anlæg over for den nye skole.

Skove: Alslev plantage, 50 ha, hvoraf tilplantet 43 ha, er anl. 1920. Den tilh. Det danske Hedeselskab. En del, 220 ha, af Varde søndre plantage, i alt 365 ha, ligger ligeledes i Alslev so. Tilplantningen har fundet sted i tiden ca. 1865–1925 overvejende på hede. De bedste partier har tidl. været bevokset m. spredt egekrat. Plantagen tilh. Varde kom., jf. Varde kbst. s. 702.

På Toftnæs mark lå en bebyggelse Bosbøl (*1513 Bosbøl). – Damsmark hed tidl. Lauridsmark (1664 Lauridtmarch, 1688 Laues Marches grd.). Bebyggelsen Vibæk er opstået ca. 1771 ved udstykningen af Visselbjerg og opkaldt efter ejerens, Sebastian Wøldikes hustru Vibeke Pedersdatter Endorf.

Fredede oldtidsminder: 11 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 54 høje, hvoraf en stor del lå i en række, der fra so.s sø.spids gik mod nv. forbi Torrup og Tulsmark og v. om Alslev. En høj ved Torrup indeholdt en grav fra ældre bronzealder m. sværd, nagler til en klapstol og lerkar. – En lerkargrav fra ældre romersk jernalder er undersøgt ved Alslev, en jordfæstegrav fra yngre romertid m. bronzebøjlenål, guldring og to lerkar fra Tulsmark. En boplads fra ældre jernalder kendes fra Torrup Østergd.

Litt.: Gudmund Hatt. En Jernalders Brønd i Torrup, AarbRibe. 1952–55. 125–29.

I A. so. fødtes 1835 landmanden og kulturteknikeren P. Feilberg, 1879 politikeren og præsten Johannes Fog-Petersen, 1881 landmanden og politikeren Gunnar Fog-Petersen.

Litt.: H. P. H. Novrup. Præster og Herremænd, AarbRibe. 1915–18. 333–73. Sa. Alslev So., smst. 1919–22. 193–237. Sa. Skolevæsenet i A. So., smst. 1928–31. 119–52. Sa. En Landsby fra den nyere Tid (Vibæk), smst. 1932. 180–90.