Ballerup-Måløv kommune

Ballerup-Måløv kommune omgives af Sokkelund hrd. (Herlev so.), Glostrup, Herstedøster-Herstedvester og Ledøje-Smørum kom., Frederiksborg amt (Veksø so. i Ølstykke hrd.) samt Værløse kom. Den sydl. del af kom. er en jævnt bølget moræneflade af stor frugtbarhed, men mod n. ændrer terrænet helt karakter til en urolig, småkuperet overflade, rig på vandhuller og moselavninger. Gennem kom. går Sbanen til Ballerup og dens videreførelse til Frederikssund (Skovlunde, Ballerup og Måløv stat.), desuden landevejen Kbh.-Frederikssund.

Areal i alt 1955: 3266 ha. Befolkning 1/10 1955: 11.405 indb. fordelt på 3684 husstande. (1801:1187, 1850: 1697, 1901: 2146, 1930: 3942). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 781 levede af landbrug, 3091 af håndværk og industri, 802 af handel, 619 af transport, 723 af administration og liberale erhverv, 694 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 167 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I kom. de bymæssige bebyggelser: Ballerup stationsby med 1955 6723 indb. fordelt på 2229 husstande, en del af Hareskov stationsby (der ligger dels i Ballerup-Måløv kom., dels i Værløse kom.) med Ballerup Overdrev (i den i Ballerup-Måløv liggende del) med 562 indb. fordelt på 175 husstande, Kratbjerg villaby med 404 indb. fordelt på 124 husstande, Skovlunde by og Skovlunde villaby med henholdsvis 697 indb. fordelt på 232 husstande og 1006 indb. fordelt på 332 husstande, Måløv by og stationsby med 1130 indb. fordelt på 343 husstande og Måløvhøj by med 341 indb. fordelt på 103 husstande.

Efter erhverv fordelte befolkningen i disse bymæssige bebyggelser sig 1950 i flg. grupper: 269 levede af landbrug, 2493 af håndværk og industri, 720 af handel, 537 af transport, 632 af administration og liberale erhverv, 532 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 103 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I kom. ligger byerne: Ballerup (1309 Baldorp; u. 1779–80) m. kirke (se s. 142) og kgd. (se s. 178), rådhus, Parkskolen (se s. 194), Lindeskolen (se s. 194), bibl. (se s. 210), alderdomshjem, aldersrenteboliger, Kristinelund Ungdomsgård, Statens Sindssygevæsens plejehjem i Ballerup (se s. 499), politistat., biograf, bank samt jernbanestat., postkontor og telf.central. Industrier: Egebjerg Teglværk, B. Mørtelværk, Ferronit A/S, V. H. Langebek og Søn; Skovlunde (*1249 Scowerlunde; u. 1795) m. skole (se s. 194), bibl. (se s. 210), Løvens kem. Fabr., Lautrupgd. avlsgd. samt jernbanestat. og flyveplads (se s. 398); Ågerup (o. 1370 Agethorp; u. 1788); Pederstrup (o. 1370 Pæthersthorp; u. 1786); Ballerup Overdrev og Kratbjerg Villaby; Måløv (1193 Malefae, 1334 Maløghæ; u. 1777) m. kirke (se s. 142–44), skole (se s. 194), bank, kro, mejeri, Jørgen Andersens købmandsgd., møbelfabr., Hindsgaul (butiksmontering), planteskole, gartnerier samt jernbanestat. og posteksp.; Sørup (1456 Sørrup); Måløvhøj. – Gårde: Lautrupgård, der ejes af Løvens kemiske Fabrik, har med et par mindre ejendomme 31 tdr. hartk., 198 ha; ejdsk. 903, grv. 470; Borupgård, der ejes af A/S Enico, i tilknytning til mejeriet Enigheden, har med et par mindre ejendomme 17,8 tdr. hartk., 99 ha; ejdsk. 300, grv. 151; Lundbjerggård, tilhører Kbh.s kom., 14,2 tdr. hartk., 73 ha; ejdsk. 565, grv. 471; s. 1007 Brøndgård (1951 købt af Statsfrøkontrollen); Hedegård; Knudsminde; Korsvejgård, tilh. A/S C. Schous Fabrikker, har med en naboejendom 22,8 tdr. hartk., 106 ha; ejdsk. 413, grv. 262; Måløvgård (opr. 101 ha) er udstykket.

Endnu flg. institutioner og virksomheder er behandlet i Storkøbenhavn I–II: S-bane, se I, s. 664, Rutebiler, se I, s. 699–702, Kommunalforhold, se I, s. 718–22, Sportsanlæg, se II, s. 399, Kommunale stiftelser, se II, s. 416, Institutioner for forebyggende børne- og ungdomsforsorg, se II, s. 470–71, Kommunale værker, se II, s. 538, Brandvæsen, se II, s. 552.

I kirkelig henseende omfatter Ballerup-Måløv kom. 2 so., der tilsammen udgør ét pastorat. Kom. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ledøje-Smørum kom. Den udgør 1. udskrivningskr., 30. og 31. lægd og har sessionssted i København.

Ballerup kirke, se s. 142.

I Ballerup er begr. præsten Rasmus Fleischer. † 1804, sognepræst her fra 1799, præsten s. 1008 H. J. Giessing, † 1854, sognepræst her fra 1842, seminarielæreren Carl Mortensen, † 1893, sprogmanden P. K. Thorsen, † 1920.

Måløv kirke, se s. 142–44.

I Måløv er begr. palæontologen N. Hartz, † 1937.

En Johannes Nielsen, kaldet Smech, af Ballerup nævnes 1388; han er mul. af slægten Smeger og identisk med den ridder Johannes Pikkard, kaldet Smeker, der også omtales 1355–60.

Lautrupgård ejedes o. 1850 af O. Brønnicke, men solgtes snart efter til godsejer Willars Knudsen Lunn til Frederikshøj († 1904), som lod opføre den statelige hovedbygn., men 1873 solgte L. (m. besætning og løsøre) for 269.000 kr. til propr. A. F. Hansen; han videresolgte den 1895 for 240.000 kr. til propr. Peter Neergaard, hvis enke afstod den og en tilkøbt bondegård (Rosengården) for 900.000 kr. til propr. S. Chr. Bach, der atter afstod gden til mejeriet Enigheden for 625.000 kr. L. bragtes derefter i fin stand med henblik på produktion af mælk til konsum (børnemælk). 1942 solgtes L. til Løvens kemiske Fabrik.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 617 f.

Korsvejgård ved landevejen ml. Kbh. og Frederikssund har tidl. også været kro. Gden solgtes 1912 af gdr. A. C. Andersen til K. M. Seierø, Knardrupgård. 1917 købtes K. af A/S C. Schous Fabrikker, der endnu ejer den og har tilkøbt yderligere jord, så gdens hartk. nu (1958) er 23 1/4 tdr. hartk., hvoraf 16 3/4 tdr. drives under den.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 624.

Skove: Kom. er ret skovfattig. Mod n. ligger en del (ca. 50 ha) af Jonstrup Vang, nemlig partiet Egebjergene, hvis navn skyldes, at der i tidl. tid især fandtes meget eg her. Terrænet er bakket og højt, det højeste punkt 45 m o.h. Bevoksningen er nu overvejende bøg, men en del eg findes ofte isprængt bøgeskoven ligesom de fra gl. tid forekommende lindetræer, der siges at være indført af munkene. Der findes en hel del moser, som Grenadermose, Store- og Lille s. 1009 Mærespring, Ryddingsmose, Præstevænget og Hulbare eng. En gl. eg, kaldet Chr. VIII.s eg, har tidl. stået i Egebjergene. Stammen var oversavet, og en platform. der var indrettet foroven, tjente som skydeplads for kongen. Ved kgl. resol. af 6/0 1788 blev Ballerup Præsteskov indtaget under Jonstrup Vang.

Litt.: Svend Fleuron. Hareskovene. 1919. 41 ff. Jens Østergaard. Lindene i Jonstrupvang, Dansk Skovforenings Tidsskrift. 1957. 281–85.

Syvendehuset på grænsen ml. Herlev og Ballerup-Måløv kom. v.f. Hjortespring minder om landsbyen Sywendorp, hvor Roskildebispen o. 1370 havde gods. Også en landsby Skovtorp (o. 1370 Skowthorp), som vistnok har ligget ved Skovlunde, havde han del i.

Fredede oldtidsminder: I skoven Egebjergene en runddysse, nyrestaureret, s.f. Ågerup den ret anselige Studerhøj, i skellet mod Ledøje Lemminghøj. – Sløjfet: 6 høje, hvoriblandt den betydelige Grønhøj s.f. Ågerup, der indeholdt en bronzealders grav, og Bavnehøj, hvor nu Ballerup vandtårn er bygget. – I Sømosen er fundet 7 spydspidser fra yngre romersk jernalder.

I Måløv so. 3 høje, hvoriblandt den anselige Hyldhøj v.f. byen. – Sløjfet: 11 høje, hvoriblandt Stubhøj, der indeholdt en hellekiste. – I Måløvgårds mose er fundet lerkar fra yngre stenalder.

I Ballerup fødtes 1699 el. 1700 præsten Andreas Bredenberg, 1797 guldsmeden Peter Kyhl, 1878 skoleinspektør Margrethe Petersen.

Litt.: Axel H. Pedersen. Af Ballerup-Maaløv Historie. 1945.