Holeby sogn

(H.-Bursø kom.) omgives af en enklave af Fuglse so., Krønge, Fuglse, Torslunde, Tågerup, Sædinge, Hillested og Bursø so. Det ret jævne land når i nø. til 18 m. En lavning tværs igennem so. fra ø. til v. rummer omkr. Gl. Holeby lidt eng og i ø. nogle lave sandede volde, spor efter isafsmeltningen. s. 818 Sand findes endv. omkr. Galgebakke, hvor også so.s eneste mose. I den i øvrigt jævnt gode morænebund findes flere småskove (Frueskov, Råhave, Vindtofte skov og Kalvehave). Af Holeby stationsby hører en del til Torslunde. Gennem so. går jernbanen Maribo-Rødby havn (Holeby stat. og Højbygårds vej trinbræt), landevejene Rødby-Maribo og Holeby-Maribo.

Areal i alt 1950: 1084 ha. Befolkning 7/11 1950: 1251 indb. fordelt på 379 husstande. (1801: 259, 1850: 406, 1901: 828, 1930: 1256).

I sognet byerne: Gammel Holeby (*1356 Horreby, 1398 Horeby, 1622 Hollebye; u. 1799) m. kirke og præstegd. (opf. 1950, arkt. E. Ørnsholt); Holeby stationsby – bymæssig bebyggelse (Holeby stationsby ligger dels i Torslunde so., dels i Holeby so.) med 1950 i alt 831 indb. fordelt på 268 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 53 levede af landbrug m.v., 504 af håndværk og industri, 96 af handel og omsætning, 44 af transportvirksomhed, 36 af administration og liberale erhverv og 93 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1910, udv. 1938), teknisk skole, missionshus (Bethania, opf. 1908), forsamlingshus, kom.kontor (opf. 1950, udv. 1954) m. bibl. (opret. 1924, 2800 bd.), sportsplads, politistat., biograf, hotel, kontor for Banken for Rødby og Omegn, Maribo Diskonto- og Lånebank og Landmandsbanken, ml. (opf. 1878), andelsvandværk (opf. 1934), kølehus (opf. 1952), elektricitetsværk (opf. 1915), bryggeri, Holeby Dieselmotorfabrik A/S (275 ansatte; se ndf.), jernbanestat., post- og telegrafeksp. og telf. central. – Højbygårdshuse. – Gårde: Hovedgd. Nybøllegård, tilh. De Danske Sukkerfabrikker (48,6 tdr. hartk., 242 ha, hvoraf 20 skov; ejdsk. 750, grv. 496); Råhavegd. under Højbygd. (30,7 tdr. hartk., 129 ha; ejdsk. 405, grv. 276); Sofiehøj, forsøgsstat. under De Danske Sukkerfabrikker (13,3 tdr. hartk., 55 ha; ejdsk. 290, grv. 122); Annasminde (12,5 tdr. hartk., 61 ha; ejdsk. 259, grv. 143); Holebygd.; Vensløkke. – Højbygårdsvej jernbanehpl.

H. so., der sa.m. Bursø so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringsebølle so., dog under amtets 3. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 245. lægd og har sessionssted i Maribo.

Kirken, (viet Skt. Chrysostomus) er en kullet munkestensbygning bestående af romansk kor (opf. først) og skib samt våbenhus fra gotisk tid. Kor og skib har skråkantsokkel; gesimsen på koret er ny, mens skibet har bev. en opr. frise af kvadratblændinger under et savskifte. En rundbuet præstedør i korets s.side er tilmuret. Skibets rundbuede døre sidder begge i portalfremspring, n.døren er tilmuret, den sdr. urørt. Et romansk vindue i ø.gavlen og tre i skibet står som blændinger, i de nuv. lysåbninger sidder smårudede trævinduer. Korgavlens kamtakker er nyere. I våbenhusets kamtakkede blændingsgavl sidder en fladbuet dør i spidsbuet spejl. Udvendig står kirken m. blank mur. Over det indre ligger flade pudsede lofter. På kirkegården har stået en tømret † klokkestabel, hvoraf en hjørnestolpe er bevaret. – Altertavlen er et maleri (Kristus på korset) fra 1800t. Alterstagerne, af sengotisk form, bærer årst. 1581. Senromansk gotlandsk kalkstensdøbefont af »bægerbladstypen«. Sydty. dåbsfad fra o. 1575. Et korbuekrucifiks fra o. 1325 opbev. i Stiftsmuseet. Prædikestolen er et tørt renæssancearb. fra o. 1590, beslægtet m. prædikestolen i Tågerup. Klokke fra 1825, ophængt i en glug i v.gavlen. I våbenhuset er opstillet en gravsten fra 1600t. over herredsfoged Mogens Pedersøn. En sten over sgpr. Knud Jørgensen Holmer († 1708) er indmuret i korets n.væg.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 754–61.

På kgd. gravsten over sgpr. Herman Fuglsang, † 1777, og J. A. Braes, † 1831. Her endv. begr. godsejer, justitsråd, J. D. Friderichsen, † 1861, hans datter, pædagogen Kirstine Frederiksen, † 1903, landbrugsmaskinfabr. Hans Christoffersen, † 1908.

Grundlaget for A/S Holeby Dieselmotorfabrik er en landsbysmedie, som i slutn. af 1800t. under ledelse af Hans Christoffersen påbegyndte fremstilling af radrensere og radsåmaskiner, hvilket i løbet af få år udvidedes til fabrikation af alle de i datidens landbrug anvendte maskiner, tærskeværker, halmpressere og små stationære petroleumsmotorer m.m. 1911 optoges fabrikation af dieselmotorer og i midten af 1930erne også drejebænke. 1918 overgik fabrikken til et A/S, hvis kapital sen. er overtaget af A/S Burmeister & Wain, Kbh. 1935–53 fremstilledes drejebænke til maskinindustrien sideløbende m. produktionen af dieselmotorer, som havde været fabrikkens eneste produktion siden 1916, da man ophørte med fremstilling af landbrugsmaskiner, og der er siden udelukkende produceret dieselmotorer, dels til skibe og dels til stationært brug såvel her i landet som i udlandet. Stor udvidelse planlagt 1955. – I haveanlæg ved fabr. rejstes 1955 mindesten med bronzerelief af Hans Christoffersen.

Litt.: Aktieselskabet Holeby Dieselmotorfabrik. 1927.

Nybøllegård er opret. af stiftamtmand Henning Ulrich v. Lützow til Søholt († 1722), der 1689 erhvervede landsbyen Nybøllehaves to gde (1688: godt 21 tdr. hartk. tilsammen) og kort efter på deres og nogle andre jorder indrettede N., som han dog 1720 (m. 23 1/4 tdr. hartk.) skødede til Fr. IV. N.å. videreskødedes gden til Adam Christopher greve Knuth († 1736) og hørte derefter under Knuthenborg, indtil den (24 tdr. hartk.) 1810 solgtes for 20.000 rdl. til propr. H. Petersen, hvis svoger godsejer Chr. Fr. Dall på Sædingegård 1823 overtog den, men 1829 for 16.000 rdl. solgte N. til exam. jur. Godtfried Friderichsen († 1831), denne måtte dog n.å. videresælge N. (med 27 tdr. hartk. og 11 huse) for 18.000 rdl. til landmåler, sen. godsejer Johan Ditlev Friderichsen († 1861); han øgede N.s hartk. til 51 tdr. Enken Maria F., f. Hansen († 1901) skødede 1866 gden til sønnen Erhard Frederiksen († 1903) for 94.500 rdl. og kapitaliserede ydelser 4500 rdl. 1873 bortforpagtedes N. (undt. hovedbygn. m.v.) til sukkerfabrikken »Lolland«, efter hvis sammenbrud 1877 gden på tvangsauktion s. 820 overtoges af Landmandsbanken, der først 1893 solgte N. for 375.000 kr. til De danske Sukkerfabrikker, der her 1951 har anlagt en stor cementsilo til ensilering af sukkerroeaffald og -blade. 1825 nedbrændte alle gdens bygn., 1908 de fleste af gdens udbygn.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 347–50. DLandbr. IV. 1932. 320 f. N. C. Frederiksen. Johan Ditlev Friderichsen. 1868. 16, 29, 31, 35. Ole Widding i Aarb. 1948. 78. Jens Wolsing. Holeby. 1943 passim.

I landsbyen Rågehave (se ndf.) fandtes i middelalderen to el. flere væbnergde. 1397 skrev Herman Storm sig til R.; hans datter Gertrud i Sakskøbing pantsatte 1472 hr. Eskil Gøye en del i R., som hun arvede efter sin fader, ligesom en anden datter Grete i Bursø 1487 oplod hr. Eskil en arvet del i R. – 1448–62 skrev Jep Jensen (Vognsen), der førte et delt skjold (Thiset. AS. II. LI. 18), sig af R., hans broder Gert Jensen (Vognsen) skrev sig 1459–99 til R., ligesom deres fader Jens Jepsen formentlig o. 1425 boede her. Jep Jensens søn Iver (Iven) Jepsen (Vognsen) († senest 1483) skrev sig allr. 1461 til R.; hans søster Anne Jepsdatter (Vognsen, enke efter Niels Pedersen Griis) skødede 1498 bl.a. 1 pund korn i R. til hr. Eskil Gøye († 1506), som allr. 1488 havde erhvervet 2 pund korn i R. gård af ovenn. Iver Jepsens søn Peder Jensen, kaldet Griis, (Vognsen). Hr. Eskil udkøbte også andre ejere, således 1496 en andel af ovenn. Gert Jensen i den gd., denne selv iboede. – På en anden gd. i byen boede vel den Peder Boesen, der 1462 skrev sig til R. 1511 omtales Nørregård i R. by; den skødedes da med en andel i Råhavegård af væbneren Laurids Ingvorsen, der 1493 og 1502 havde skrevet sig til R., til hr. Mogens Gøye til Krenkerup († 1544). 1552 ejede sidstn.s datter fru Eline Gøye 4 af fæstebønder beboede gde i R. – Langt sen. oprettedes igen en Råhavegård, der 1803 indlemmedes i stamhuset Sønderkarle og bestemtes til dettes – og fra 1819 baroniet Sønderkarles – enkesæde. En Ny Råhavegård tilkøbtes 1865 m. 55 ha for 54.000 kr. af propr. G. J. Mackeprang, hvorefter de to gde sammenlagdes til den nuv. R., der blev en alm. forpagtergd. under baroniet indtil dettes afløsning 1925. N.å. afgaves fra R. i henhold til lensloven 54,6 ha jord, der udstykkedes i 8 selvstændige brug og 3 tillægsparceller. R. ejedes derefter af Poul Abraham lensbaron Bertouch-Lehn til hans død 1928, hvorefter enken Sophie lensbaronesse B.-L., f. Løvenskiold bl.a. overtog denne gd. Efter hendes død 1937 overgik R. med andet gods til den yngre søn gesandt Rudolph baron Bertouch-Lehn til Højbygård.

Sofiehøj er opret. af to gde i Holeby, der overtoges af baroniet Sønderkarle og forsynedes m. en grundmuret bygn. for at tjene som baroniets enkesæde i stedet for Råhavegård. Den sen. lensbaron Poul Abraham Bertouch-Lehn boede her fra 1879 og drev gden, der dog sen. lagdes under Højbygård; gden havde efter baroniets afløsning ejere tilfælles med ovenn. Råhavegård, indtil den 1934 solgtes til A/S De danske Sukkerfabrikker, der 1935 her anlagde frørenseri og drivhuse til isolering af nye stammer. Forsøgsleder Viggo Lund leder arb. her.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. V. 1928. 345–47. DLandbr. IV. 1932. 321–23. Rud. Bertouch-Lehn. Slægten Bertouch i Danmark og Norge. 1944. 165 ff., 177 ff. Jens Wolsing. Holeby. 1943. passim.

I middelalderen og endnu i 1600t. var der både et Nørre og et Sønder Holeby (*1389 Nørre Horreby, *1377 Sønder Horeby); den første lå tæt ø.f. Råhavegd. og havde 1688 5 gde og 7 huse, der i 1700t. lagdes under Råhavegd. og Nybøllegd.; af S. Holeby, der 1688 havde 8 helgårde, 7 halvgårde og 12 huse, ligger endnu enkelte gårde på landsbyens gamle plads s.f. kirken (Gammel Holeby). – I so.s nordl. del har der ligget endnu en landsby Rågehave (1397 Rogæhawæ, 1664 Raagehauge, 8 hel- og 3 halvgde), der ligeledes i 1700t. er opslugt af Råhavegd., jf. ovf. – Det middelald. Nybølle (* o. 1200 Nubili, 1397 Næbølæ) er antagelig en gd.; o. 1500 omtales Nybølle haffue, 1623 Nøbbelhaffue og 1664 Nebelhauffue, hvis 2 gde og 2 huse forsvandt ved oprettelsen af Nybøllegd. o. 1695.

1449 nævnes i Holeby væbn. Peder Bosen.

I Holeby havde 1682 visse gde navne, således Bødkergården, Helvedegården og Københavnsgården.

Skove: Kun enkelte mindre skove, således til Nybøllegård, der ejes af A/S De danske Sukkerfabrikker, Kalvehave og Vindtofte skov, i alt 20 ha, hvoraf bøg 10, eg 5, andet løvtræ 2 og nåletræ 2. Ved Råhavegård, under Lungholm, Råhavevænger (12 ha).

Fredede oldtidsminder: I Nybøllegård skov 7 høje, de fleste ret små. – Sløjfet: Ø.f. denne skov 10 høje.

I en have i Holeby fandtes 1892 og 1893 to pengesummer med 352 mønter fra Chr. IV til Chr. VIII (1629–1845) og 173 mønter fra Chr. VII til Fr. VII (1787–1855) i specier, rigsdaler og skillingsmønt, samt nogle sølvsager.

Ved Fuglse herredstings gl. rettersted, hvor galgebakken var til 1845, er rejst et par sten med indskrift.

I H. var forf. C. A. Lund sgpr. 1788–92, Hans Kristian Rørdam 1880–84, sidstn. fader til forf. Valdemar R. (jf. digtsamlingen »Holeby«. 1940).

I H. so. fødtes 1881 fysikeren Jul. Hartmann.

Litt.: Jens Wolsing. Holeby. 1943. Svend Jørgensen. Fra den gamle Holeby Præstegaard, AarbLollF. 1951. 366–75. AarbLollF. 1923. 97–101. Francis Bull. Prestegårdsliv på Lolland i 1860–70årene, smst. 1955. 1–9.