Humlebæk sogn

(Asminderød – Grønholt kom.) omgives af Karlebo, Asminderød, Tikøb og Egebæksvang so. samt Øresund. Inden for stenalderens kystskrænt, der her ligger ganske tæt ved kysten, findes et landskab af ret jævne terrænformer stigende mod n. De nordvestl. dele er sandede, de sydøstl. lerede. Højeste punkt er Sibjerg (54 m) med trig. stat. Strækningen mellem kysten og jernbanen er næsten overalt opfyldt af villaer og moderne etagebebyggelse. Undtagelse er kun Laveskov, der sa. m. Kalvehave, Kirkeskov, Hejreskov, Holmeskov samt dele af Kelleris Hegn udgør so.s skove. Mod n. findes store frugtplantager og planteskolearealer. Gennem so. går hovedvej 3 (Kbh.-Helsingør) og Kystvejen ved Øresund. Mod nv. passeres so. af banen Hillerød-Helsingør og mod ø. af Kystbanen med stat. i H.

Areal i alt 1950: 1480 ha. Befolkning 7/11 1950: 2524 indb. fordelt på 778 husstande. (1935: 1818 indb.).

I sognet byerne: Humlebæk (1516 Hwmlebæk) med Ny Humlebæk – sa. m. Sletten by og Nederste og Øverste Torp (under eet kaldet Torpen by) havde Humlebæk 1950 2073 indb., fordelt på 645 husstande, – fiskerleje med villabebyggelse, kirke, præstebol., hotel, kro, hvile- og reakreationshjem for kvinder, rekonvalescenthjemmet Magna Knutzons Gave »Riva«, havn (anl. 1814), ladeplads, skibsog bådeværft, vandværk, telefonst., telegrafeksp., posteksp. og jernbanestat.; Sletten (1562 Daugløcke Slette), fiskerleje med skole, Kronprinsesse Lovisas Asyl (opret. 1881), villabebyggelse, kro, hotel og havn; Nederste Torp (1578 Torpen; u. 1783); Øverste Torp (1613 Øffuerste Thorpenn; u. 1783); Dageløkke (1560 Dauliicke; u. 1786) m. ml.; Nybo (*1228 Nibo; u. før 1785); Toelt (*1178 Toteholt; u. 1783); L. Toelt; Torpenvængen. – Gårde: Krogerup (1555 Krogerup; 25 tdr. hartk., 100 s. 123 ha; ejdsk. 827), nu højskole (se ndf.)., Nybogd. (19 tdr. hartk., 116 ha; ejdsk. 492, grv. 180), Damgd. (13,6 tdr. hartk., 69 ha; ejdsk. 180, grv. 101), Bannebjerg, Bryderup, Bakkegd., Kongslev, Lavegd., Strandmosegd.

H. so., der udgør eet pastorat og sa. m. Asminderød so. og Grønholt so. een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kredse som Asminderød so., dog under 1. udskrivningskr., 147. lægd.

H. so. udskiltes 1/4 1933 af Asminderød so.

Kirken er opf. 1868 (indviet 22/12), arkt. V. Tvede, bygningssum ca. 12.000 rdl., indk. ved friv. bidr. fra omegnens beboere, i romansk stil med tårn og hvælving. Døbefonten er skænket 1895 af Helligåndskirken i Kbh. Altertavlen (den korsfæstede) af Dorph, brændte tillige med koret 19/12 1898; 22/10 1899 blev kirken atter indviet, efter at koret var genopbygg. og Dorph havde malet tavlen om; tårn samt kirkens loft og tag fornyet 1926–27 (arkt. S. Lemche og K. Gording). – På kgd., der til dels ligger på stærkt skrånende terræn, er begr. amtmand F. Brun, † 1888, biavleren, hofjægerm. A. Brun, † 1893, haveøkonomen Carl Hansen, † 1903, admiral W. A. Carstensen, † 1909, finansminister C. Brun, † 1919, politikeren Osc. Brun, † 1921 og zoologen Carl With, † 1923.

Krogerup er ingen gl. herregd, – endnu 1653 kaldes den udtrykkelig bondegd, – og har aldrig været hovedgd. i streng juridisk forstand. Måske er den identisk med et ellers ukendt »Krwwerup«, der nævnes i Æbelholt klosters brevbog fra beg. af 1500tallet. Men s. 124 med sikkerhed kan den ikke følges længere tilbage end til 1575. 1577 ejedes den af tingfoged i Kronborg birk Henrik Ejlersen, der (vistnok 1613) både som ejer og i embedet efterfulgtes af sønnen Hans Henriksen, som må være død o. 1645. 1648 overtoges K. af en københavner, skriver ved bryghuset Niels Jørgensen, der tilkøbte en bondegd., Fløjterup i Grønholt so. I hvert fald denne ejer – måske allr. forgængerne – fritoges ved kongebrev for at svare landgilde m. v. til Frederiksborg, og da denne nåde også blev efterfølgeren til del, skilte K sig derved efterhånden ud fra bøndergårdenes masse. Skriverens enke solgte den 1652 for 3000 rdl. til forpagter på Kbh.s ladegd. Peder Christensen Svenske, der fik tilladelse til at nedrive Fløjterup og drive denne gd.s jord under K. Da hans datter Kirsten 1656 ægtede Hans Rostgaard, der kort forinden var blevet ridefoged på Kronborg len, overtog denne ejendommen og udkøbte sine medarvinger. Under krigen 1658–60 indlagde han sig store fortjenester, ikke mindst som deltager i forsøget på en generobring af Kronborg. På det sted i Danstrup Hegn, tæt ved landevejen, hvor han for at vildlede svenskerne skød sin hest og kastede sin hat og kappe i vandet, står en mindesten (rejst 1761, da det tidl. mindetræ var fældet). Fr. III. lønnede ham rigt. Foruden ridefoged blev han nu tillige fiskemester i Kronborg amt; 28/3 1661 fik han kgl. skøde på K. som »evindelig ejendom« for sig og sine arvinger med adelig frihed (friheden for landgilde m. v. blev således permanent). 5/11 1672 fik han skøde på en snes gd. og huse i Tikøb og Esbønderup sogne, hvorved K. blev et virkeligt gods, om end af de små. Ved sit tredie ægteskab erhvervede han tillige Anholt. Under hans søn Frederik Rostgaard († 1745) blev K. 1700 plyndret af fjenden efter Karl XII.s landgang i det nærliggende Tibberup, hvorfor Fr. IV. for et tidsrum af ti år tilstod godset delvis skattefrihed. Af sine besiddelser, K. og øerne Sejerø, Nekselø og Anholt, oprettede Fr. Rostgaard 8/6 1741 et stamhus, der som følge af hans datters giftermål overgik til slægten v. d. Maase. Hendes sønnesøn, staldmester Frederik v. d. Maase, fik ved bevill. 19/12 1800 tilladelse til at sælge stamhuset mod at oprette en fideikommiskapital. 1804 solgtes da K. med 26 tdr. hartk. under selve gården og 71 tdr. bøndergods for 74.000 rdl. kur. til generalinde Pouline Sehested, der 1810 (skøde 1813) videresolgte den, dog kun med 13 tdr. bøndergods, for 120.000 rdl. kur. til konferensrd. Constantin Brun, hvis slægt beholdt den længe. 1889–1921 ejedes den af højrepolitikeren Oscar Brun, derefter af hans enke Ida f. Tesdorpf. Efter hendes død 1939 solgtes den 1942 til statens jordlovsudvalg for 1.250.000 kr. En del af bygningerne anvendes nu som folkehøjskole (åbnet 1/2 1946, ledet af Hal Koch), mens landbruget er bortforpagtet. Hovedbygningen, i to stokværk, er opført 1772–76 i st. f. et tidl. bindingsværkshus og ombygget 1837. I havegærdet findes flere kampesten med indskrifter til minde om Rostgaarderne. Tæt v. f. hovedbygn. rejstes 1904 en bronzestatue af Hans Rostgaard (af H. P. Pedersen-Dan). I haven findes flere sjældne og store træer.

Litt.: L. Thura: Hans Rostgaards Liiv og Levnet. 1726. Chr. Bruun. Fr. Rostgaards Liv og Levnet. 1870. G. Hornemann i ArkivMus. I. 1899. s. 50–71. L. Krabbe i AarbFrborg. 1916. s. 59–85. Dyveke Brun i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. s. 92–97. Godsarkiv i Landsark. for Sjæll.

Skove: Ved Øresund ligger Laveskov (70 ha) og ved Humlebæk Krogerup Kirkeskov (60 ha). Her findes også Statsskovenes Planteavlsstation (oprettet 1947), hvor hele statsskovbrugets frøog planteforsyning er centraliseret. De to skove hører under Gurre skovdistrikt.

Fredede oldtidsminder: 1 Babylone skov 3 jævnsides liggende langdysser, i Laveskov 3 høje og i Kelleris Hegn en lille høj.

Fredede er Hejreskoven, det gamle H. fiskerleje og Babylone skov (1943).

Ved Sletten nævnes 1492 et Helligkorskapel. – Dronning Sophie Amalie lod 1668 Toelt by nedbryde og anlagde på stedet et schæferi, hvortil der indkøbtes får fra Skåne. Efter hendes død 1685 nedlagdes schæferiet, og landsbyen genoprettedes. – Ved Strandmosegård tidl. et teglværk; her var digteren Kaalund bestyrer 1854–56.

I H. so. fødtes 1671 Fred. Rostgaard, 1846 forf. Vilh. Møller, 1854 fyrinsp. J. Fleischer.

Litt.: C. Christensen. Hørsholms Historie. 1879. 50. Jonas Collin i Nord. Tidsskr. f. Fiskeri. 1875. 359 f.