Hylleholt sogn

(H. kom.) omgives af Spjellerup og Vemmetofte so., Fakse bugt samt Roholte, Fakse og Alslev so. Det svagt bølgede morænelandskab gennemstrømmes af Fakse å og Lilleå, der løber sammen kort før deres udløb i Fakse bugt v.f. Fakse Ladeplads. Langs kysten har erosionen de fleste steder skabt lave klinter, højest mod ø. (12 m), men efter bygning af havnen er erosionen ophørt ø.f. denne. Til gengæld er den forstærket mod sv., hvor høfder søger at beskytte mod nedbrydningen. De fleste steder er det det fede moræneler, der dominerer jordbunden, men ml. Ladepladsen og Vråmose findes dog en del lagdelt sand og ler. Det sidstnævnte finder anvendelse i et stedligt teglværk. Skovene i so. er Vivede Vænge, Præstevænge, Hylleholt skov, Nyvænge og en del af Gl. Strandskov. Fakse Ladeplads er endestat. for den gren af de Østsjællandske Jernbaner, der fra Hårlev passerer gennem Fakse. Smst. er der en betydelig havn.

Areal i alt 1950: 1611 ha. Befolkning 7/11 1950: 2303 indb. fordelt på 731 husstande. (1901: 1742, 1930: 2261). H. so. udskiltes af Fakse so. 1/1 1880.

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 571 levede af landbrug m.v., 877 af håndværk og industri, 247 af handel og omsætning, 236 af transportvirksomhed, 102 af administration og liberale erhverv og 345 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 30 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Hylleholt (1500 Hyllolt; u. 1809), kaldet Fakse Ladeplads – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt: 1595 indb. fordelt på 544 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940: 168 levede af landbrug m.v., 662 af håndværk og industri, 204 af handel og omsætning, 211 af transportvirksomhed, 94 af administration og liberale erhverv og 281 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 20 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. Hylleholt kirke, præstegd., folke- og realskole (opf. 1878, udv. 1908 og 1935), teknisk skole (opf. 1918), arbejdsteknisk skole, folkebogsaml. (opret. 1883; 2985 bd.), kom.kontor (opf. 1918), børnesanatorium (opf. 1911–12, arkt. C. Schiøtz; under Nationalf. til Tuberk. Bekæmpelse), Hylleholt Fredehjem (for unge piger), alderdomshjem (opf. 1925), tre rekonvalescenthjem, feriekoloni, lystanlæg, sportsanlæg, biograf, fl. hoteller, Fakse Ladeplads Bank (opret. 1918; 31/12 1953 indskud 1.975.000 kr., reserver 180.000 kr., aktiekapital 130.000), kalkmelsfabrik (ca. 50 arb.), teglværk s. 210 (ca. 40 arb.), skibsbyggeri, skærvefabrik, cigarfabrik (ca. 50 arb.), gasværk (anl. 1912), jernbanestat., post- og telegrafeksp., telf.central, toldkontrol, havn (anl. 1862–64 af Vemmetofte kloster og grevskabet Bregentved; tilh. nu A/S Faxe Kalkbrud; dybden i havnen er henved 4 m) og lodsstat.; Store Favrby (*1348 Fawerbøghy, 1403 Fauræbøgæ, 1688 Store Faurebye; u. 1838); Lille Favrby (1688 Lille Faurebye; u. o. 1795); Kissendrup (*1434 Kærsendorp, 1472 Kæsindrop, Kestindrop; u. 1798) m. skole og andelsmejeri (Bøgebæk); Vivede (*1380 Wiuede; u. 1810); Fuglsang (1507 Fwlesongh); dele af Rejnstrup (u. 1850) og Borreshoved (1492 Borrishouet; u. 1796), resten i Fakse so.; Vallebo (o. 1370 Vallebothæ; u. 1797) m. skole; Strandhoved (1421 Strandhowit; u. 1796) m. frysehus; Lille Elmue (1348 Elmugh lithlæ; u. 1790). – Saml. af gde og hse: Vråmose m. ml.; Brandskov Huse; Strandlodhuse; Siberien; Stubberup Enghave; Hulhøj; Vivede Overdrev; Stubberne.

H. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Spjellerup so., dog under amtets 2. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 107. lægd og har sessionssted i Fakse.

Kirken, der består af skib m. tagrytter over ø.gavlen, kor m. lige gavl, og tårn mod v. m. ottekantet overbygn. og højt, slankt spir (o. 39 m), idet tårnrummet tjener som våbenhus, er opf. af Vemmetofte kloster og F. G. J. greve Moltke 1875–78 (indviet 9/9 1878), arkt. Th. Zeltner. Kirken, der ingen forgængere har haft, er bygget i gotisk stil af røde sten m. hvælvinger i skib og kor (o. 9 og 7 m høje). Kirkens længde og tårn er o. 34 m. Altertavlen er malet af C. C. Andersen (Kristus og den kananæiske kvinde), prædikestolen er af egetræ, døbefonten af zink. Orgelet er skænket af Caroline grevinde Moltke. På væggen ml. kor og skib er anbragt et af Th. Stein udf. portrætrelief i marmor af ovenn. F. greve Moltke († 1875).

På kgd. er begr. dir. for Faxe Kalkbrud Otto Mortensen, † 1927.

En Niels Jakobsen af Vallebo nævnes før 1364, ligesom en Ludvig Gregersen i 1300t.s anden tredjedel pantsatte V. til Bo Falk til Vallø. 1400 skrev væbn. Peder Olufsen sig til V. – I Vallebo nævnes 1664 Holtegård.

Skove: Den østl. del af so. indtages af Gl. Strandskov (i alt 334 ha, hvoraf halvdelen i Vemmetofte so. (jf. s. 203). Hylleholt skov (58 ha) har svagt bølget terræn m. gode jordbundsforhold. Bøgen, der trives godt her, indtager hoveddelen af arealet. Eg er også ret dominerende. I Nyvænge (10 ha) tæt uden for Fakse Ladeplads stod tidl. den 30 m høje »Grevebøg«, hvis stamme havde et omfang på henved 6 m, den er nu væltet. Foruden disse skove tilhører Vivede Vænge (22 ha) og Stubberup skov, der er på ialt 215 ha, hvoraf dog kun de 15 er beliggende i Hylleholt so., Vemmetofte kloster. Andre småskove som Hovvænge (13 ha) og Præstevænge (30 ha) samt en mindre del af Favrby Hestehave (4 ha) hører under Rosendal. I Præstevænge er der lige så gode vækstforhold for bøg og eg som i Hylleholt skov. En anden del af Favrby Hestehave (11 ha) tilhører Lindersvold.

Fredede oldtidsminder: I Præstevænget Troldhøj. – Sløjfet: 3 stengrave og 5 høje.– Ved Borreshoved er fundet en rig grav fra yngre romersk jernalder m. guldfingerring, øse og si af bronze, træspand og 3 glaskar.

Litt.: Kuml. 1952. 84.

Genforeningssten i Fakse Ladeplads 1921. Mindesmærke for dir. for Faxe Kalkbrud Otto Mortensen smst. 1928.