Krarup sogn

(K. kom.) omgives af Sunds hrd. (Kværndrup og Stenstrup so.) samt Hundstrup, Vester Åby, Brahetrolleborg, Espe og Herringe so. Den sydl. del er et ret højtliggende randmorænelandskab besat med et stort antal stejlkantede grusbakker, hvoraf de højeste er Tange Top (88,6 m) og Voldbjerg (76,3 m). Ml. bakkerne ligger afløbsløse, våde lavninger med moser (Snarup mose og Fandens mose). Mod n. flader terrænet ud og rummer her kun få opragende toppe som fx. Krarup Kirkebakke. Gennem so. løber Hågerup å forbi den fredede Lydinge ml. Jorderne er gennemgående af ret ringe bonitet, idet morænegrus har stor udbredelse, især mod s. De største skove er Fiskerup skov, Frydenborg skov, Snarup Have, Hyltskov, Nymark skov, Rundeskov og Rosenlund. Gennem so. går hovedvej 8 (Nyborg-Fåborg) og landevejen Svendborg-Assens, der krydser hovedvejen ved Snarup.

Areal i alt 1950: 1606 ha. Befolkning 7/11 1950: 806 indb. fordelt på 228 husstande. (1801: 424, 1850: 490, 1901: 701, 1930: 847). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 456 levede af landbrug m.v., 198 af håndværk og industri, 37 af handel og omsætning, 25 af transportvirksomhed, 8 af administration og liberale erhverv, 75 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Krarup (o. 1300 Krakathorp; u. 1799) m. kirke, skole (opf. 1805 af Sybille Reventlow til Brahetrolleborg, omb. 1930) m. sognebibl. (opret. 1846, 1600 bd.), forsamlingshus (opf. 1889), stadion (anl. 1945), andelskasse (opret. 1926), andelsmejeri (opret. 1887) og maskinfabr. (landbrugsmaskiner, roeoptagere, 30 arb.); Snarup (o. 1300 Snakathorp; u. 1797); Tange (1610 Thange); s. 754 Lydinge (1438 Lydinggæ; u. 1801), n. herfor vind- og vandml. (se ndf.). – Saml. af gde og hse: Søfælde (1333 Syofællæ; u. 1799) m. savværk; Lydinge Haver; Møllebækshuse; Klosterhuse. – Gårde: Mosegd. (1610 Moesegaard); Gammelgd. (1610 Gammelgaard); Nældeborg (1688 Nelleboe, 1844 Nelleborghuset); Bebegd. (1610 Bebbe); Grøftebjerg (1664 Grøefftebierre Huus, 1688 Grefftebierggaard); Væverhuset (1688 Wefrerhuuset); Bækgd.; Frydenborg (1688 Frydenborgs Huus), skovfogedbol.

K. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Brahetrolleborg so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vester Skerninge so. So. udgør 3. udskrivningskr., 11. lægd og har sessionssted i Ringe.

Den lille hvidkalkede kirke ligger på en anselig banke m. næsten skovlignende bevoksning af store og gl. træer. Den består af kor og skib m. korsfløj mod n., tårn over koret i ø., og mod v. et lille våbenhus. Fra romansk tid stammer koret og den østligste del af skibet. Murene er af rå kamp, hvilende på en profileret granitsokkel og m. tilhugne kvaderhjørner, der findes i opr. leje på korets og skibets ø.hjørner. Da skibet i sen. middelalder forlængedes mod v., flyttedes kvadrene i de opr. v.hjørner og en stump af den gl. sokkel til den nye v.gavl, hvorefter der indbyggedes hvælvinger, eet fag i koret, 3 i skibet. En større ombygning fandt sted i slutn. af 1700t. Korets øvre partier blev taget ned, og der byggedes et tårn oven på den resterende del. På tårnets ø.side står Joh. Ludv. Reventlows forbogstaver og årst. 1783. På skibets v.gavl ses Chr. Ditlev Reventlows forbogstaver og årst. 176.. Fra slutn. af 1700t. hidrører den ndr. korsarm, et lille materialhus ml. denne og koret samt våbenhuset ved v.gavlen.

Altertavle, maleri: Kristi opstandelse, af A. Thomsen 1849. Alterstager af messing. Ny granitfont; en romansk granitfontefod er i Nationalmus. (Mackeprang. D. 119); nyere, jernstøbt font. Ny prædikestol og stolestader. Jernbundet pengeblok fra 1700t. To klokker, den ene støbt 1814 af I. C. og H. Gamst, den anden 1863 af M. P. Allerup, Odense.

På kgd. er begr. lokalhistorikeren H. C. Frydendahl, † 1947, lærer her fra 1916.

Peder Nielsen Brok til Magelund (nu Lykkesholm) og Kiltorp († 1339) pantsatte 1333 til hr. Otto Split († senest 1351) for 100 mk. sølv alt sit gods i Søfælde og Søfældefang; dennes søn Claus Split til Voorde (ved Kiel) oplod 1356 al sin rettighed i Søfælde til Valdemar Atterdag.

Ved Hågerup å ligger Danmarks sidste græsmølle, Lydinge mølle. Fra april til okt. er der græsning i mølledammen, fra okt. til april står de 6 ha under vand. Møllen nævnes 1688, den brændte 1795, blev genopf. 1800 og udvidet m. stampemølle 1840, boghvedemølle 1845. Vindmøllen flyttedes hertil fra Fanø 1832. Vand- og vindmøllen er nu fredet af Nationalmuseet, og et omfattende restaureringsarb. er i gang. (Arch. Ugehæfter. 1956. Nr. 28).

Skove: En del skov især i den sydl. del, således her Fiskerup skov m. Frydenborg skov (ca. 115 ha), der hører under Brahetrolleborg. Største delen af dette areal er blevet lukket skov i løbet af de sidste 150 år ved tilplantning af tidl. ml. skovholme liggende landbrugsarealer. Terrænet er meget bakket, størst højde mod ø. 66 m. Mod n. ligger Vævemose, mod s. Fiskerup mose. Andre skove i so. er Rosenlund (11 ha), Rundeskov (6 ha), Nymark skov (8 ha), Snarup Have (116 ha) og den spredt bevoksede Snarup mose, Hyltskov (6 ha) og Tornved skov (13 ha), der alle tilhører Egeskov og Fjællebro skovdistrikt. Skovene står overvejende på bølget terræn og er fortrinsvis bevokset m. bøg. Ø.f. Krarup en lille skov, Kohave.

Litt.: VII. Nordiske Skovkongres. 1951. 210–29. J. Aarestrup Frederiksen. En historisk-økonomisk undersøgelse af bevægelsen i udbyttet af et dansk skovdistrikt gennem 150 år, 1786–1936. 1953.

Landsbyen, sen. gården Fiskerup (*1498 Fisckerup) lå i den sydl. del af Fiskerup skov. Fiskerupgård nævnes endnu i slutn. af 1700t. Ved Frydenborg lå gården Piben (1610 Piiben), også kaldet Munkepiben, Pibenborg og Pibergård, og huset Nossebjerghus (*1498 Nosseberg).

Fredede oldtidsminder: I Snarup mose Ræveholmen, hvorpå en betydelig boplads fra ældre stenalder (maglemosekultur). I Nymarkskoven på en bakketop en lille røse (høj, bygget af mindre sten), hvortil en rampe rundt om bakken fører op. – Sløjfet: Nær den nævnte røse s. 755 3 større sten, mul. af en dysse. – Ved Søfælde og Krarup er der fundet bopladslag fra ældre jernalder. Flere steder i so. er fundet jernslagger fra oldtidens jernudvinding.

Litt.: NationalmusA. 1937. 8.

V.f. kirken har været en hellig kilde (Schmidt. DH. 128). Om store sten i sognet se Schmidt. DK. 206.

1555 forordnedes, at Krarup efter den daværende præsts død skulle være anneks til Holme klosterkirke. Det er øjensynligt ikke sket, idet Henr. Rantzau og hustru 1569 og 70 beder biskoppen udvirke annekteringen, der dog først skete i beg. af 1600t. (H. F. Rørdam. Hist. Kildeskr., 2. R. II. 1887. 556–58. Da. Kirkelove I. 1883. 409; II. 1886. 64 f.). 1801–09 var Krarup et selvstændigt pastorat.

På Lydinge Møllegård fødtes 1837 landmanden F. Hempel Syberg.

Litt.: Om skolen: H. C. Frydendahl, FynskHj. III. 1930. 177–90.