Laurbjerg sogn

(L.-Lerbjerg kom.) omgives af Ørum, Vissing og Lerbjerg so., Århus a. (Lyngå so. i Sabro hrd.) samt Viborg a. (Granslev, Houlbjerg og Vellev so. i Houlbjerg hrd. og Langå so. i Middelsom hrd.). Grænsen til Viborg a. dannes af Gudenåen og Lilleåen, op fra hvis senglaciale dale, i stenalderen invaderet af havet, istidslandsskabet rejser sig langs skovklædte skrænter (Essendrup og Løjstrup skove, Nørskov) til et bølget moræneplateau af ret jævn beskaffenhed. Oven over dette hæver sig igen et plateau m. underlag af rødt, plastisk ler fra tertiærtiden, hvori der er grave fl. st. Højeste punkt (124 m) ligger på so.skellet til Vissing og Ørum. Gennem so. går den østjy. længdebane, der i Laurbjerg stat.by krydses af en landevej ml. Randers og Silkeborg; denne er nu ført på en viadukt over banen nv.f. byen.

Areal i alt 1961: 1337 ha. Befolkning 26/9 1960: 915 indb. fordelt på 296 husstande (1801: 273, 1850: 408, 1901: 598, 1930: 786, 1955: 892).

I so. byerne: Laurbjerg (1355 Larbyergh; u. 1782) – bymæssig bebyggelse, hvoraf en del (Kongstrup) ligger i Houlbjerg so., Viborg a. I den i L. so. beliggende del var der 1960: 694 indb. fordelt på 236 husstande (1930: 502 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 97 levede af landbrug, 205 af håndværk og industri, 55 af handel og omsætning, 140 af transportvirksomhed, 28 af administration og liberale erhverv og 113 af aldersrente, pension, formue olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv. Det samlede indbyggertal i L. stationsby (L. og Houlbjerg so.) var 1960: 815 indb. fordelt på 274 husstande (1930: 680) – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1960), bibl. (i skolen; opret. 1960; 700 bd.), forsamlingshus (i den ældste skole), missionshus, kom.kontor (indr. 1960 i den tidl. skole), filialer af Andelsbanken og Hadsten Bank, Bøsbro Kro, møbelfabrikker, to sportspladser, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Essendrup (*1462 Esenndrup; u. 1800). – Saml. af gde og hse: Lindkær; Løjstrup Mark. – Gårde: hovedgd. Løjstrup (1344 Lothenstorp; 14,0 tdr. hartk., 231 ha, hvoraf 149 skov og 17 frugtplantage; ejdv. 624, grv. 150); Over Løjstrup (22,5 tdr. hartk., 137 ha; ejdv. 600, grv. 226); Nørskovgd. (9,2 tdr. hartk., 110 ha, hvoraf 34 skov; ejdv. 310, grv. 124); Bakkærgd. (9,4 tdr. hartk., 86 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 296, grv. 135); Store Løjstrup (tidl. Gerhardslyst, delvis udstykket); Karmark; Essendrupgd.; Løjstrup ml. (1683 Løystrup Mølle) m. dambrug.

L. so., der sa. m. Lerbjerg so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Støvring og Galten hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Haslund so. So. udgør 4. udskrivningskr., 379. lægd og har sessionssted i Randers.

Den blytækte kirke består af kor og skib samt våbenhus ved s.siden. Kor og skib er fra romansk tid af granitkvadre på skråkantsokkel. Begge døre, m. enkle indfatninger, er bev.; n.-døren tilmuret. Et opr. vindue er endnu i funktion på skibets n.mur; tilmurede romanske vinduer spores på korets ø.- og n.mur. En romansk vinduesoverligger er indsat i korets sdr. sokkel som lysning til den nedenn. gravkælder. Våbenhuset er opf. af røde munkesten i den sen. middelalder, s. 801 m. nyere kamgavl af små sten. I det indre, der dækkes af gipslofter, er korbuen udv. m. bibeholdelse af de romanske kragsten. Altertavlen er et maleri 1919 af Rud-Petersen, Den fortabte søns hjemkomst, i forgyldt ramme m. udsk. fløje efter tegn. af arkt. K. H. Gemzøe. Det ældre alterbill. af Lucie Ingemann, Kristus taler til disciplene, hænger nu på korets s.væg; rammen er på kirkeloftet. Romansk granitfont m. dobbeltløver (Mackeprang.D. 229 ff.). Stort dåbsfad af nederl. type fra 1600t. Prædikestolen har drejede, doriske dobbeltsøjler og i arkadefelterne malede våben fra 1615, opmalet 1921 m. de opr. farver. Øverst i skibet ses gl. stolegavle fra 1566 m. Margrete Sandbergs og Niels Juels udsk. våben. I korets n.side et anseligt epitafium af sandsten og marmor, rejst af fru Sofie Rostrup over sin 1597 afdøde mand Mads Sandberg til Løjstrup; monumentet er uden indskr., men våbenskjoldene røber, hvem stifteren var. Under koret findes en for Sandbergslægten indr. gravhvælving, hvor der er opstillet et lille alter m. en renæssancetavle og to gl. alterstager; ved en undersøgelse 1947 fandtes her otte kister (Vagn Riisager. Gravhvælvingen under L. Kirkes Kor, AarbRanders. 1957. 56–62). I n.portalens indvendige blænding er indsat en ligsten fra 1500t. over fru Anne Sommer, Chr. Sandbergs enke, m. hendes bill. og våben (CAJensen. Gr. 284). I våbenhuset er opsat mindetavler af træ over faldne 1848 og 1864; i dets mur et par ligsten m. majuskelindskr., vistnok fra 1600t.

Løjstrup tilhørte 1344–51 Niels Jensen, 1399 Niels Jensen og 1408 en Sommer, velsagtens Christen Sommer, hvis søn Oluf Sommer til Gjandrup (Fussingø) skrives til den 1453–88. Hans datter Anna Sommer, der levede endnu 1543, bragte gden til Christen Sandberg til Kvelstrup; deres søn Anders Sandberg døde 1567, og gden deltes vist ml. børnene Sophie, Ulrik og Mads Sandberg († 1597). Sidstn.s enke Sophie Rostrup ægtede Steen Brahe, hvis svigersøn Frederik Reedtz 1631 købte Ulrik Sandbergs part, 1633 købte en part, der tilhørte Sophie Sandbergs sønnesøn Mourids Stygge, og 1636 solgte gden til Jakob Grubbe, der året efter solgte den til hr. Oluf Parsberg († 1661). Dennes svigersøn generalkrigskommissær Otte Pogwisch solgte 1662 L. (24 tdr. hartk., men m. 4 gde i L. by sat til 54 tdr. hartk.) samt ca. 25 gde og bol. m.m. til Mogens Friis, der 1672 lagde den (41 tdr. hartk.) under baroniet Frisenvold. L. (1703: 56, 92 og 217 tdr. hartk.) fulgte m. Frisenvold, til den 1798 udparcelleredes (56 tdr. hartk.); 1799 solgtes hovedparcellen (15 tdr. hartk.) for 10.733 rdl. til landinsp. Joh. Fr. Wesenberg († 1822), men 1801 tilhørte den (22 tdr. hartk.) kapt. Gerhard de Lichtenberg til Bidstrup († 1842), derpå sønnen jægerm. Frederik de Lichtenberg († 1886), hvis arvinger 1889 solgte den (33 tdr. hartk.) for 135.000 kr. til C. Thorup, der udstykkede den (se ndf.) og 1899 solgte den for 75.000 kr. til E. Müller. Han solgte den (7 tdr. hartk.) 1905 til A. A. Branth. 1911 købtes den af S. Jessen til Bønstrupgd., 1916 af overskovfoged Petersen for 126.000 kr., og s.å. af dir. Chr. Rømer († 1932), hvis enke 1933 overdrog den til nevøen gross. H. C. Broge († 1959), hvis søn, sagf. Jørgen Broge, nu ejer den.

Litt.: DStørreGde. I. 293–95. Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. 1946. 41–46. G. H. de Lichtenberg. Jægerm. Fr. de Lichtenberg til L., i AarbRanders. 1944. 75–87. Th. Søegaard. Bøndernes Kaar paa Frisenvold. Løjstrup og Kollerup Gods i Tidsrummet 1670–1702, JySaml. 3. Rk. II. 1899–1900. 26–50.

Hovedbygn. er opf. 1843–45 af Frederik de Lichtenberg. Den er i én etage og grundmuret og har fremspringende gavlkvist for indgangsdøren i midtaksen samt kamtakker på alle gavle. Anlægget, der ligger omgivet af grave, er trefløjet, og sidefløjene er kun forbundne m. hovedhuset m. små, runde tårne.

Store Løjstrup el. Gerhardslyst, en parcel af Løjstrup, blev opret. 1899 af C. Thorup; allr. 1860 hed en forpagtergd. i so. G. 1902 købtes gden (25 tdr. hartk.) for 93.000 kr. af dyrlæge M. Jacobsen, Hobro, der frasolgte store arealer og 1924 hpcl. (61 ha) til H. G. Nielsen, som 1962 overdrog den til sin søn Olaf Helios Nielsen.

Litt.: DStørreGde. I. 295.

Over Løjstrup udparcelleredes 1799 fra Løjstrup. 1834 tilhørte den (8 tdr. hartk.) L. Jørgensen, 1839 G. C. Faith. 1857 solgte A. Jahnsen den (11 tdr. hartk.) for 36.000 rdl. til Ole Kaae, der 1868 solgte den til D. S. M. M. Buhmann. N. Skjødts enke solgte den 1904 (15 tdr. hartk.) for 92.000 kr. til E. C. A. L. Thierry († 1923), som 1909 solgte den for 130.000 kr. til forp. V. Villadsen. 1918 købtes den af dir. Chr. Rømer til Løjstrup, der tilkøbte 22 ha fra Store Løjstrup; 1933 arvedes den af nevøen gross. H. C. Broge, af hvem den 1948 købtes af kbmd. Anders Jensen, Randers.

Litt.: DStørreGde. I. 296–97.

Skernegård (*1467 Skiernegord, Skernegaard) i Løjstrup kaldtes if. tingsvidne af 1467 tidl. s. 802 Bidstrup gods. Den havde fulgt Bidstrup (Houlbjerg hrd.), indtil Hans Eriksen skødede den til Oluf Sommer til Løjstrup.

En genforeningssten er 1920 rejst på det sted i Laurbjerg, hvor man formoder, at det gl. bystævne har været.

I so. lå Løjstrup Huse (1684 Løistrup, 1688 Løystrup Huuse).

Skove: So.s største skov er Løjstrup skov, 124 ha, hvoraf bøg 29, eg 11, andet løvtræ 11 og nåletræ 73. Skoven ligger dels på meget bakket terræn m. stærkt fald mod v. mod Gudenådalen, og dels på fladt terræn. Jordbunden er let sandet. I bøgeskoven forekommer udbredte mordannelser. Skoven ejes af sagf. J. Broge, Løjstrup hovedgd., under hvilken i øvrigt yderligere indgår 25 ha skov ved Nygård. Løjstrup hovedgd. havde 1683 skov til 200 svins olden. Skoven bestod af Sønder- og Norderskoven, og der fandtes gode ege og bøge, flest dog af de sidste. Nørskovgård skov n.f. Løjstrup skov er på 34 ha, hvoraf bøg 21, andet løvtræ 6 og nåletræ 7 ha. Den tilh. propr. N. M. Høeg. Sydl. i so. ligger Nymølle skov, Essendrup krat og Laurbjerg krat, der er opdelt i flere parceller m. forsk. ejere. Laurbjerg menighedsråd ejer ca. 9 ha skov, og Laurbjerg og Omegns Borger- og Haandværkerforening i forb. m. en idrætspark en mindre lystskov. I Essendrup fik Knud Gyldenstierne til Tim 22/4 1625 en selvejergd. m. skov til 80 svins olden. Her var 1683 skov til byens 2 gde til 50 svins olden.

Fredede oldtidsminder; Et dyssekammer uden dæksten ved Laurbjerg og 18 høje, hvoraf to, begge i skov, er ganske anselige. – Sløjfet el. ødelagt: 11 høje, hvoribl. den store Klovhøj. – Ved Lindkær er fundet en guldbrakteat m. runealfabetet.

I Laurbjerg kirkes våbenhus står en runesten, der er flyttet herind fra kgd.; indskr. lyder: Bolnøds(?) sande sten(?). Ville – -.

Litt.: Erik Moltke i Aarb. 1957. 129–35. DRun. 140–42.

I Laurbjerg so. fødtes 1748 præsten og forf. T. M. B. Galskjøt.